Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 27. maj 2010 stilletfølgende spørgsmål nr. 765 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Ida Auken (SF).

Spørgsmål nr. 765 (alm. del)

På Vildtforvaltningsrådets møde den 11. og 12. august 2006 indgik en ræk-ke af rådets medlemmer et forlig om udsætning af skydefugle til jagtformål(fasaner, agerhøns og gråænder), der løber frem til 1.04.2017. Forliget hav-de til hensigt at sikre jagtindustriens produktion af skydefugle for en 10 årigperiode og indebærer jagttid for de udsatte fugle. I Thy er agerhønen i dagnu så sjælden, at der kun afskydes én agerhøne for hver tre harer. Mensharen i Thy vil blive jagtfredet, er agerhønens status i Danmark ikke bedømtsiden 2003, og Vildtforvaltningsrådet har ikke ønsket at beskytte arten vedf.eks. at anbefale et ophør af jagten i områder, hvor bestandene er mindst.Vil ministeren på denne baggrund redegøre for:- om ministeren finder det rimeligt, at Vildtforvaltningsrådet indgår aftaler,som binder rådgivningen i en tiårig periode?- om Vildtforvaltningsrådets rådgivning af ministeren kan være påvirket af,at rådet tilsidesætter objektive beskyttelseshensyn for enkelte arter, for atleve op til en intern aftale, der skal beskytte de jagtindustrielle produktions-interesser for skydefugle?- om den manglende opgørelse af bestanden af agerhønen i forbindelsemed jagttidsrevisionen 2010 skyldes, at Vildtforvaltningsrådet ikke ønskergennemført undersøgelser, der kan udfordre skydefugleaftalen fra 2006?- om Danmark kan leve op til sine EU forpligtelser uden at tage konkreteinitiativer til at beskytte agerhønen, og ved blot at postulere at der udarbej-des uspecificerede handlingsplaner?

Svar

Vildtforvaltningsrådet er rådgivende for ministeren i spørgsmål om jagt ogvildtforvaltning. Som minister er jeg interesseret i en så aktuel, klar og kon-struktiv rådgivning som muligt.Vildtforvaltningsrådet består af medlemmer indstillet af de nærmeste inte-resserede organisationer og udpeget af miljøministeren. Vildtforvaltningsrå-det har således til opgave at rådgive ministeren på en måde, der sikrer, at

de forskellige interesser der er i samfundet kommer for dagen og varetages.Som Rådet er sammensat, er det forventeligt og rimeligt, at forskellige inte-resser som f.eks. beskyttelsesinteresser og benyttelsesinteresser afspejlesog afbalanceres i den rådgivning, som Rådet giver til ministeren.Jeg er ikke bekendt med, at Vildtforvaltningsrådet i forbindelse med denigangværende revision af jagttider ikke har skullet ønske en opgørelse afagerhønsebestanden. I forbindelse med revisionen, har DMU udarbejdet enrapport, ”Vildtbestande og jagttider i Danmark: Det biologiske grundlag forjagttidsrevisionen 2010” (jagttidsrapporten). I den rapport gennemgås allede arter, der er jagttid på, samt en række arter, der evt. ville kunne fastsæt-tes jagttid på. Som det fremgår af det neden for anførte citat fra rapporten,er det dog ikke uproblematisk at lave en præcis opgørelse af agerhønse-bestanden.Vildtforvaltningsrådet har i forbindelse med den igangværende revision afjagttidsbekendtgørelsen anbefalet en forkortelse af jagttiden på agerhønemed 14 dage og udarbejdelse af en forvaltningsplan. Der er ikke truffet en-delig beslutning om jagttiderne endnu, men jeg har allerede besluttet at føl-ge anbefalingen om at udarbejde en national forvaltningsplan for agerhøneog arbejdet hermed er igangsat.Vildtforvaltningsrådet indstilling og beslutningen om at udarbejde en forvalt-ningsplan er bl.a. truffet på baggrund af DMU’s jagttidsrapport.I rapporten anfører DMU, at ”En uændret jagttid vil fortsat kunne bidrage tildenne generelle bestandsnedgang. Det er af afgørende betydning for densamlede bestandsudvikling, at der ikke drives jagt på terræner med lavelokale tætheder. På den baggrund vurderes det, at der som et minimumaktuelt er behov for lokale reduktioner af jagtudbyttet. Det er imidlertid van-skeligt på det foreliggende vidensgrundlag at udpege bestemte landsdele,der har et særligt behov for fredning, idet områder med små bestandstæt-heder ikke nødvendigvis har den største afskydning af vildtlevende fugle,fordi forholdene kompliceres yderligere af den geografiske variation i fore-komsten af udsatte fugle i jagtudbyttet. I den forbindelse skal det ogsånævnes, at der fortsat findes kerneområder med vildtlevende agerhøns,hvor der er bæredygtig jagt, og hvor jagten er kombineret med tiltag, dergiver reelle forbedringer af levestedet.Afslutningsvis skal det nævnes, at vilde agerhøns med stor sandsynligheder begrænset af andre faktorer end jagt. Indskrænkninger i jagten, herunderfredning, indeholder derfor ikke nogen garanti for, at man vil kunne vendebestandsudviklingen, men som et minimum vil man kunne sænke hastighe-den af den generelle tilbagegang. Det vurderes derfor, at udarbejdelsen afen helhedsorienteret, national forvaltningsplan er nødvendig for på længeresigt at sikre en stabil agerhønsebestand i Danmark. En sådan forvaltnings-plan bør have fokus på levestederne, men aspekter omkring prædation ogudsætning er også relevante at overveje i en sådan plan.”

På den baggrund er det min opfattelse, at der, med den fokus der er påagerhønen, bl.a. i forbindelse med den igangværende revision af jagttidsbe-kendtgørelsen og med igangsættelsen af udarbejdelsen af en national for-valtningsplan for agerhøne, sættes ind for at hjælpe arten, også med hen-blik på overholdelse af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Arbejdet med en na-tional forvaltningsplan er sat i gang og det bliver DMU, der skal lave planenpå baggrund af en projektbeskrivelse, som er under udarbejdelse. En for-valtningsplan er et nødvendigt grundlag for at kunne vurdere behovet forevt. yderligere, relevante tiltag til gavn for agerhønen.