Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 11. maj 2010 stilletfølgende spørgsmål nr. 735 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål nr. 735 (alm. del)

Vil ministeren redegøre for reglerne for at omtale maling som miljøvenligeller miljørigtig og for, hvordan det bliver sikret, at disse regler bliver over-holdt?

Svar

Efter lov om kemiske stoffer og produkter (kemikalieloven) må et kemiskstof eller produkt ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til atvildlede brugerne med hensyn til stoffets eller produktets anvendelse ellermed hensyn til den risiko, der kan være forbundet med stoffet eller produk-tet.Miljøministeren har hjemmel til at fastsætte nærmere regler herom, herun-der om at bestemte udsagn eller angivelser anses for vildledende, jf. kemi-kalielovens § 10, stk. 4. Denne hjemmel er benyttet i forskellige bekendtgø-relser, bl.a. i klassificeringsbekendtgørelsen.I markedsføringen af et kemisk stof eller produkt må der efter klassifice-ringsbekendtgørelsen ikke anvendes udsagn, der er egnet til at give bru-gerne den opfattelse, at stoffet eller produktet ikke indebærer risiko formennesker eller miljø. Herunder må der bl.a. ikke anvendes udsagn som”ufarlig”, ”ugiftig”, ”ikke-sundhedsskadelig”, ”miljø”, ”natur” eller sammen-sætninger heraf, jf. klassificeringsbekendtgørelsen § 41.En angivelse af et kemisk produkt som ”miljøvenlig” må efter bestemmelsenikke benyttes, da den kan give brugeren den opfattelse, at produktet ikke erskadeligt for miljøet. Såfremt produktet beviseligt ikke er skadeligt for miljø-et, må udtrykket gerne anvendes, da det i så fald ikke vil være vildledendefor brugeren.

Vildledende markedsføring straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år vedskærpende omstændigheder, jf. klassificeringsbekendtgørelsen § 49, stk.1,nr. 1 og stk. 2.Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion er tilsynsmyndighed og er forpligtet til atlovliggøre et ulovligt forhold efter kemikalieloven, medmindre forholdet er afunderordnet betydning. Tilsynsmyndigheden skal derfor stoppe den ulovligehandling, fx den vildledende markedsføring, og indskærpe reglerne overforproducenten eller detailhandleren.Politianmeldelse vil normalt være aktuel, hvor de administrative midler ikkehar vist sig tilstrækkelige til at standse den ulovlige handling, eller hvor derer tale om grov eller gentagen overtrædelse, jf. bemærkningerne til kemika-lieloven.Kemikalieinspektionen griber ind i sager om vildledende markedsføring, nårde bliver opmærksomme på, at der er overtrædelser, som ikke er af under-ordnet betydning. Dette sker i praksis ved at borgere og virksomheder ind-beretter overtrædelser til inspektionen, eller ved at inspektionen selv støderpå sager i forbindelse med tilsynsbesøg. Kemikalieinspektionen gennemfø-rer hvert år et antal kampagner, som retter fokus på de områder, hvor detvurderes, at der er størst risiko for miljø og menneskers sundhed. Dette ersjældent tilfældet i sager om vildledende markedsføring.