Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del
Offentligt
STATSMINISTERIET
Dato:J.nr.:Sagsbeh.:
25. november 20095215-0020TER
Notat om statsministerens besvarelse af samrådsspørgsmålZ fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 28. ok-tober 2009 om regeringens forhandlingslinje forud for kli-matopmødet (COP15)Statsministeren anførte ved besvarelsen af samrådsspørgsmålet bl.a. at:der ikke kan herske tvivl om, at regeringen ønsker en global, bindendeklimaaftale, der er så ambitiøs, så præcis og så forpligtende som over-hovedet muligt. Det er ikke symbolerne, men reduktionerne, der tæller.en aftale skal leve op til målsætningen om, at temperaturen maximaltmå stige med 2 grader. Det kræver markante reduktionsmål allerede i2020 fra industrilandene, men det kræver også ambitiøse indsatser i destore ulande. Selv hvis ilandene reducerer med 80 pct. ville man pga.væksten i ulandenes udledninger ikke løse klimaproblemet.i sidste ende er det de deltagende lande, der bestemmer indholdet af enaftale. Det er netop derfor, at statsministeren, klima- og energiministe-ren – men også finansministeren og udenrigsministeren - har et megetaktivt klimadiplomati kørende. Der skal gøres et stort arbejde for atlande en ambitiøs aftale. Den kommer ikke af sig selv, blot fordi viherhjemme er enige om at ønske det.
-2-
statsministeren var glad for, at stor del af miljø- og planlægningsudval-get havde mulighed for at deltage i GLOBE arrangementet på Christi-ansborg den 24. oktober 2009, hvor statsministeren præsenterede rege-ringens vision for resultatet af COP15.regeringens linje er helt klar: Vi skal have en aftale på COP15, ellers ri-sikerer vi at tabe det momentum, der er opbygget og alle fremskridtenepå gulvet. Man skal ikke undervurdere de fremskridt, som er sket inter-nationalt inden for de sidste to år, hvor næsten alle verdens store udle-dere af drivhusgasser har udarbejdet klimapolitikker. Nu er både ilandeog ulande fokuseret på at gøre noget for at løse klimaproblemet.regeringen mener, at vi i København skal nå så langt som overhovedetmuligt i at formulere fremtidens klimaregime. Det gælder om at få talpå bordet. Både for reduktionsmål og for finansiering. Det presser rege-ringen hårdt på for.Det vil tage år, før de sidste detaljer i en stor ny juridisk bindende aftaleer forhandlet på plads og ratificeret. Det tog således 7 år fra underskri-velsen, indtil Kyoto protokollen trådte i kraft.Københavnsaftalen skal omsættes til praktisk politik på grundlag af po-litiske forpligtelser til alle hovedelementer i Bali handlingsplanen.regeringens har en vision om en aftale med to formål:
-3-
1. Fastlæggelse af indhold på alle hovedelementer i Bali køreplanensamt en tidsplan for at få en ny juridisk bindende aftale på plads,og2. Opnå en aftale om forpligtelser til reduktion og finansiering, derkan træde i kraft umiddelbart.denne aftale vil sikre, at vi allerede i 2010 får et globalt samarbejde igang på det nye fundament, som COP15 skal skabe. Det gælder bådetidlig finansiering af tilpasning i de fattigste lande, reduktionsindsatserog teknologi.der også skal ses på et system med måling, rapportering og verificeringaf hinandens indsatser, så alle faktisk leverer det, de lover. I den sam-menhæng må der også om måske 5-6 år ses på hele aftalen igen for atvurdere om den rent faktisk leverer de nødvendige reduktioner og dennødvendige finansiering.man fra dansk side er parate til at finde ny og additionel finansiering,der rækker udover ulandsbistanden. Det har regeringen allerede gjortmed klimapuljen. Det håber regeringen også, at andre lande er paratetil.regeringens afgørende målsætning er, at der opnås en global bindendeklimaaftale, der er så ambitiøs, så præcis og så forpligtende som over-hovedet muligt. Statsministeren ville i den forbindelse gerne takke for
-4-
den tværpolitiske opbakning, som den danske indsats på området havdenydt indtil nu.
