Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del
Offentligt
866878_0001.png
866878_0002.png
866878_0003.png
866878_0004.png
UDENRIGSMINISTERIETDato: 9. juni 2010
Udviklingsminister Søren Pinds svar på spørgsmål nr. 661 (MPU § alm. del) stillet af Miljø-og Planlægningsudvalget efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF) den 19. april 2010.
Spørgsmål 661Kan ministeren bekræfte, at kulkraftværket, der skal opføres med lån fraVerdensbanken og dansk støtte, er et kondensværk, og at der derfor vil bliveudsendt langt mere CO2 per produceret energienhed end fra det nyestekulkraftværk i Danmark?SvarVerdensbanken oplyser, at kulkraftværket ved Medupi kan betegnes som et kondenskraft-værk. Kraftværket ved Medupi bliver det første kraftværk i Afrika, der anvender superkri-tisk teknologi.Klima- og Energiministeriet oplyser, at Danske kulkraftværker har anvendt superkritisk tek-nologi siden midten af 80’erne. I Sydafrika er der af klimatiske årsager ringe muligheder forat producere kraftvarme, idet opvarmningsbehovet er yderst begrænset, og der således ikkeer fjernvarmenet til at aftage varmen. Anlægget er derfor udformet som kondensværk, dvs.med elproduktion alene.I Danmark producerer kulkraftværkerne både el og varme. Dermed udleder de danske kul-kraftværker betydeligt mindre CO2 pr. produceret energienhed end forventet fra Medupi-værket.
UDENRIGSMINISTERIETDato: 9. juni 2010Udviklingsminister Søren Pinds svar på spørgsmål nr. 662 (MPU § alm. del) stillet af Miljø-og Planlægningsudvalget efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF) den 19. april 2010.
Spørgsmål 662Kan ministeren bekræfte at det samlede lån til Sydafrika omfatter 260 millionerdollars til vedvarende energi (100 MW vind og 100 MW solenergi), 485 millionerdollars til kultransport og til effektivisering af kulkraftværket, og at de resterende3.050 millioner dollars er øremærket til kraftværket?SvarIfølge materiale fra Verdensbanken fremgår det, at den første komponent af lånet tilSydafrika på ca. USD 3 mia. skal gå til finansiering af det omhandlede kraftværk.Den anden komponent af lånet skal indgå i finansieringen af investeringer i vindenergi,solenergi og forbedring af transmissionsnettet med USD 260 mio. fra Verdensbanken(IBRD) og et lån på i alt USD 350 mio. fra Klima Investeringnsfonden, Clean TechnologyFund (formidlet igennem Verdensbanken og Den afrikanske Udviklingsbank).Den tredje komponent af lånet fra Verdensbanken (IBRD) på USD 490 mio. vil gå til fagligbistand til at bistå låntageren med at reducere CO2 udledning og til investeringer inkl. enjernbane, som skal erstatte den nuværende transport med lastbiler - p.t. i et omfang af ca.700 lastbiler om dagen.
UDENRIGSMINISTERIETDato: 9. juni 2010
Udviklingsminister Søren Pinds svar på spørgsmål nr. 663 (MPU § alm. del) stillet af Miljø-og Planlægningsudvalget efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF) den 19. april 2010.
Spørgsmål 663Mener ministeren, at det er en rimelig begrundelse for det danske ja til lånet fraVerdensbanken, at det ville blive gennemført selvom Danmark og Norden havdestemt nej?SvarPå dette spørgsmål må jeg henvise til mit svar på spørgsmål 622 (MPU § alm. del), somgiver en udførlig redegørelse for den samlede vurdering, der er lagt til grund for den danskebeslutning om at tilslutte sig flertallet i den nordisk/baltiske valggruppe i Verdensbankensbestyrelse.
UDENRIGSMINISTERIETDato: 9. juni 2010
Udviklingsminister Søren Pinds svar på spørgsmål nr. 664 (MPU § alm. del) stillet af Miljø-og Planlægningsudvalget efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF) den 19. april 2010.
Spørgsmål 664Vil ministeren redegøre for, hvad Norges begrundelse var for at undlade atstemme?SvarNorge har ikke egenhændigt undladt at stemme, da de indgår i den nordisk-baltiskevalggruppe. Norge markerede, at de ville have foretrukket, at valggruppen havde afstået.Det er op til hvert enkelt land at orientere om sin holdning.