Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 19. april 2010 stilletfølgende spørgsmål nr. 646 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Steen Gade (SF).

Spørgsmål nr. 646 (alm. del)

Hvilke undtagelsesbestemmelser i EUs vandrammedirektiv og evt. Natura2000-direktiver agter regeringen at anvende under gennemførelsen af GrønVækst og Grøn Vækst 2.0? I besvarelsen ønskes de konkrete undtagelses-bestemmelser citeret i sin fulde længde. Og vil ministeren angive hvilkenbegrundelsen for undtagelserne regeringen vil benytte, og om der er præ-cedens eller accept fra EU-kommissionen eller som følge af EF-domme?

Svar

Undtagelsesbestemmelserne i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 4 og 5lyder:”4. Fristerne i stk. 1 kan med henblik på en gradvis opfyldelse af målene for fore-komster af vand forlænges, under forudsætning af at der ikke sker yderligere forrin-gelse af det pågældende vandområdes tilstand, og følgende betingelser alle eropfyldt:a) medlemsstaterne afgør, at alle de nødvendige forbedringer i vandets tilstand ikkemed rimelighed kan opnås inden for den tidsplan, der er fastsat i nævnte stykke afmindst en af følgende årsager:i) der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gen-nemføres i faser, der overskrider tidsplanenii) der ville være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en fær-diggørelse af forbedringerne inden for tidsplaneniii) de naturlige forhold muliggør ikke en rettidig forbedring af vandforekomstenstilstandb) forlængelse af fristen er sammen med begrundelsen herfor udtrykkeligt fastsatog forklaret i den vandområdeplan, der kræves i henhold til artikel 13c) fristforlængelser begrænses til højst to yderligere ajourføringer af vandområde-planen, bortset fra de tilfælde, hvor de naturlige forhold er af en sådan karakter, atmålene ikke kan opfyldes inden for denne periode

d) vandområdeplanen indeholder en oversigt over de foranstaltninger, der kræves ihenhold til artikel 11 og anses for nødvendige for gradvis at bringe vandet i over-ensstemmelse med den krævede tilstand inden udløbet af den forlængede frist,grundene til enhver væsentlig forsinkelse i gennemførelsen af disse foranstaltningerog den forventede tidsplan for deres gennemførelse. En gennemgang af gennemfø-relsen af disse foranstaltninger og en oversigt over alle yderligere foranstaltningermedtages i ajourføringerne af vandområdeplanen.5. Medlemsstaterne kan for specifikke forekomster af vand tilstræbe mindre strengemiljømål end krævet i henhold til stk. 1, såfremt disse er påvirket af menneskeligaktivitet, som fastslået i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, eller deres naturli-ge betingelser er sådanne, at opfyldelse af disse mål er uopnåelig eller forbundetmed uforholdsmæssigt store omkostninger, og følgende betingelser alle er opfyldt:a) de miljømæssige og socioøkonomiske behov, der dækkes af sådanne menne-skelige aktiviteter, kan ikke opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er envæsentlig bedre løsning og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostningerb) medlemsstaterne sikrer- med hensyn til overfladevand, at der opnås den bedst mulige økologiske og kemi-ske tilstand i betragtning af de indvirkninger, der ikke med rimelighed kunne væreundgået på grund af de menneskelige aktiviteters eller forureningens karakter- med hensyn til grundvandsforekomster, at grundvandets gode tilstand ændresmindst muligt i betragtning af de indvirkninger, der ikke med rimelighed kunne væreundgået på grund af de menneskelige aktiviteters eller forureningens karakterc) der sker ikke yderligere forværring af tilstanden for det berørte vandområded) fastsættelsen af mindre strenge miljømål er sammen med begrundelsen herforudtrykkeligt nævnt i den vandområdeplan, der kræves i henhold til artikel 13, ogmålene revideres hvert sjette år.”

Regeringen har endnu ikke taget stilling til brugen af undtagelsesbestem-melserne.By- og Landskabsstyrelsen har ikke kendskab til, at spørgsmål om en kon-kret anvendelse af vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser er ble-vet forelagt EU-kommissionen eller indbragt for EU-domstolen.Jf. Grøn Vækst aftalen er der en målsætning om en landbrugsrelateret ind-sats på 19.000 tons kvælstof i 2015. For de 9.000 tons er der angivet kon-krete virkemidler, vådområder, yderligere efterafgrøder, randzoner mv. Forde 10.000 tons kvælstof er det både i Grøn Vækst og landbrugspakken(Grøn Vækst 2.0) aftalt, at der skal gennemføres et udredningsarbejde omsystem med markedsbaserede omsættelige kvoter mm..Dette system skal udvikles nærmere i et udvalg, der bl.a. skal se på virke-midlernes omkostningseffektivitet, altså hvor meget miljø får vi for pengene.Der skal belyses fordele og ulemper ved et kvotesystem i forhold til alterna-tive virkemidler. Udredningen skal suppleres med analyser af konsekven-serne for beskæftigelsen og udviklingsmulighederne i visse egne af landet,for at få skabt klarhed om konsekvenser af den forudsatte indsats.Vandplanerne har skabt stor bekymring ude i landet og der er brug for atundersøge, om den foreslåede indsats vil have uacceptable konsekvenser,for eksempel føre til, at der ikke kan drives landbrug i visse egne af landet,som det har været hævdet i debatten.

Analysen skal munde ud i et samlet forslag til at leve op til vandrammedirek-tivet, herunder forslag til tidsplan for implementering og de anbefalede vir-kemidlers omkostningseffektivitet. På den baggrund vil regeringen og DanskFolkeparti drøfte tidsplanen for fremadrettede krav til kvælstofreduktion,herunder muligheden for yderligere anvendelse af vandrammedirektivetsundtagelsesmuligheder.By- og Landskabsstyrelsen har haft foreløbige udkast til vandplaner i tek-nisk forhøring hos myndighederne bl.a. med henblik på at kvalificere data-grundlaget på områder, hvor kommunerne har ansvaret for indsatsen.I de foreløbige udkast til vandplaner indgår reduktionsbehov for kvælstof,der er i overensstemmelse med Grøn Vækst aftalen, jfr. ovenfor. I de fore-løbige vandplaner er det – med udgangspunkt i vandrammedirektivets for-pligtelser – beskrevet, hvorledes indsatsbehovet er beregnet. Indsatsbeho-vet er udarbejdet på grundlag af modelberegninger, faglig viden og det fore-liggende datagrundlag Af vandplanerne fremgår, hvorledes usikkerhederog tekniske korrektioner er indregnet i fastlæggelse af indsatsbehovet forden første vandplanperiode.Med anvendelse af usikkerheder og tekniske korrektioner på grund afmanglende viden er indsatsbehovet i udkast til vandplanerne fastlagt, så detsamlet udgør 19.000 tons kvælstof.Manglende viden og usikkerheder på modelberegningerne har - i overens-stemmelse med vandrammedirektivet - ført til forslag i de foreløbige udkasttil vandplaner om udskydelse af dele af indsatsen. De 23 vandområder erpå baggrund af videngrundlag opdelt i V1, V2 og V3-områder.I V3-områder er det især i de åbne kystvande, hvor Danmark mangler videnom effekten af den eksisterende indsats, betydningen af bidrag fra andrelande og den atmosfæriske belastning.For de åbne kystvande mangler der både viden om den positive effekt, somden kommende indsats i fjordene vil få, og tilstrækkelig videntil at bedømme, hvor stor betydning den grænseoverskridende og atmosfæ-riske belastning af kvælstof har for målopfyldelsen i de åbne kystvande.Også for fjordene og de lukkede kystvande er der knyttet usikkerheder til deeksisterende beregningsmodeller, som der er taget højde for i fastlæggel-sen af indsatsen.Natura 2000-direktiverne har ingen undtagelsesbestemmelser, men aleneet krav om, at der på sigt skal opnås gunstig bevaringsstatus for de arter ognaturtyper, som betinger udpegning af Natura 2000-områderne. Der er så-ledes ingen fast tidsfrist for opfyldelse af målene efter Natura 2000-direkti-verne, idet der dog er et krav om, at naturtilstanden skal være stabil eller ifremgang.

Regeringen har med gennemførelsen af Grøn Vækst besluttet, at naturtil-standen skal stabiliseres i de udpegede Natura 2000-områder, og at derdesuden skal gøres en særlig indsats for arter og naturtyper, som er særligttruet af tilbagegang. Regeringen vurderer, at dette er i overensstemmelsemed habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, der ordret lyder således:”1. For de særlige bevaringsområder iværksætter medlemsstaterne de nødvendigebevaringsforanstaltninger, hvilket i givet fald kan indebære hensigtsmæssige for-valtningsplaner, som er specifikke for lokaliteterne eller integreret i andre udvik-lingsplaner, samt de relevante retsakter, administrative bestemmelser eller aftaler,der opfylder de økologiske behov for naturtyperne i bilag I og de arter på bilag II,der findes på lokaliteterne.”