MPU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om hvorfor epidemiologisk forskning overtrumfer klinisk forskning og laboratorieforskning, til sundhedsministeren

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har den 27. oktober 2009 stillet følgendespørgsmål nr. 62 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermedbesvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr.Spørgsmål nr. 62:’’Ministeren henviser i sit svar på MPU alm. del - spm. 695 til erklæringer fra WHO ogEMEA om sikkerheden ved brug af thiomersal. Både WHO og EMEA henviser i deresdokumentation til store epidemiologiske undersøgelser, som ikke har vist nogen risikoved thiomersal. Ministeren bedes imidlertid forholde sig til, at fagpersoner har kritiseretbrugen af epidemiologiske undersøgelser i denne bevisførelse. F.eks. har den amerikan-ske børnelæge, Elizabeth Mumper, Lynchburg, Virginia, beklaget brugen af epidemio-logiske undersøgelser på Bekostning af kliniske observationer. Epidemiologien fangedeikke forbindelsen mellem mangel på folsyre og rygmarvsbrok, hvorimod klinisk forsk-ning Etablerede forbindelsen. Så hvorfor overtrumfer epidemiologisk forskning kliniskforskning og laboratorieforskning, spørger hun. Vil sundhedsministeren svare på dettespørgsmål?”Svar:Statens Serum Institut har oplyst, at risikovurderingen af thiomersal ikke alene er base-ret på epidemiologiske studier men også toksikologiske og kliniske undersøgelser. Derer altså tale om en samlet vurdering, og de epidemiologiske studier står derfor ikkealene. Dette fremgår for eksempel af WHO’s vurdering fra 20061og det svenske Läke-medelsverkets nyere sammenfatning2. Det bemærkes endvidere, at det ud fra enkeltstå-ende kliniske observationer kan være vanskeligt at vurdere en årsagssammenhæng, idetman ikke kan vurdere hvordan det ville have gået patienten, såfremt denne ikke varblevet udsat for en given påvirkning.Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Statens Serum Institut.