Spørgsmål nr. 571 (alm. del)

Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at Tyskland nøler mere med at ind-føre miljøregler for landbruget end Danmark, som det hævdes af Venstresfødevareordfører, der i artiklen "Politikere vil sikre dansk brød" i Jyllandspo-sten den 13. marts 2010 er citeret for at sige: ”Tyskerne griner da af os,fordi vi har så travlt med at indføre nye miljøregler, at vi er nødt til at købekorn syd for grænsen.”?

Svar

Tyskland har som Danmark jf. nitratdirektivet (91/676/EØF af 12. december1991) udpeget hele landet som nitratfølsomt. Forskellene i implementerin-gen af direktivet i de to lande søges afklaret af Miljøstyrelsen i samarbejdemed EU-Kommissionen.De forskelle, som der er kendskab til, er, at det meste af den konkrete miljø-regulering i Tyskland er lagt ud til de enkelte delstater, herunder også im-plementeringen af nitratdirektivet. Hver delstat formulerer således også sinegen Nitrathandlingsplan. Det har blandt andet den konsekvens, at der ikkeer nationalt fastsatte kvælstofnormer for hver afgrøde som i Danmark, menat hver delstat publicerer de anbefalede kvælstofnormer, hvorfor en sam-menligning over landegrænser ikke kan foretages direkte, men skal afklaresi forhold til hver delstat.Det er EU-Kommissionen der afgør, hvorvidt medlemslandene overholdernitratdirektivet. Danmark modtog i 1997 en åbningsskrivelse fra EU-kommissionen, men med aftalen om Vandmiljøplan II i 1998 anerkendteEU-Kommissionen Danmarks opfyldelse af forpligtelserne i forhold til direk-tivet. EU-kommissionen vurderer løbende status for hvert enkelt medlems-land ud fra de 4-årlige afrapporteringer, som indeholder bl.a. overvågnings-data for vandkvaliteten.Med hensyn til spørgsmål om køb af korn syd for grænsen, så er vurderin-gen fra Århus Universitet (DJF og DMU) at det er andre forhold end kvæl-stof, der spiller ind, når mængden af dansk brødhvede falder. Det vurderes