Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 12. marts 2010 stil-let følgende spørgsmål nr. 556 (alm. del), som hermed besvares. Spørgs-målet er stillet efter ønske fra Ida Auken (SF).

Spørgsmål 556 (alm. del)

Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag der vil være nødvendige for at nåvandrammedirektivets mål baseret på rent naturfaglige kriterier, herunderinddragelse af klimaforandringerne med hensyn til belastningen mednæringsstoffer og indsatsen i vandløb?

Svar

Regeringen sætter med de udkast til vandplaner, der netop har været i tek-nisk forhøring hos kommuner og andre offentlige myndigheder et mål, derindebærer en betydelig og målrettet indsats for at opnå god tilstand i vand-miljøet i 2015. Vandplaner, der hviler på et solidt fagligt grundlag, og er ioverensstemmelse med direktivets forpligtelser.I udkastet til vandplanerne lægger Miljøministeriet i overensstemmelse medregeringens aftale med Dansk Folkeparti om Grøn Vækst op til en indsats,hvor kvælstofudledningen reduceres med 19.000 tons, fosforudledningenmed 210 tons og forbedrer de fysiske forhold i op til 7.300 km vandløb. Der-til kommer en betydelig målrettet spildevandsindsats og indsats over forvandindvindinger flere steder.Det har været vigtigt for regeringen, at vandplanlægningen hviler på et solidtnaturfagligt grundlag, så indsatsen hverken over- eller underdimensioneres,og så der er sikkerhed for, at den indsats, der sættes i værk, også giver denønskede effekt.Den indsats, der fremgår af udkast til vandplanerne, bygger på overvåg-ningsdata og fagligt baserede modelberegninger. Vandplanen er derfor ud-arbejdet på et naturfagligt grundlag. Her er det vigtigt at være opmærksompå, at der til naturligfagligt baserede modelberegninger vil være en rækkeusikkerheder. Ligeledes er der en række forhold, der ikke er tilstrækkeligviden om.Det fremgår klart af de udkast til vandplaner, der netop har været i tekniskforhøring, hvorledes usikkerheder og tekniske korrektioner er indregnet ifastlæggelsen af indsatsbehovet i den første vandplan.Regeringen vil - i overensstemmelse med vandrammedirektivet - frem tilnæste vandplan søge at reducere disse usikkerheder og tilvejebringe den

manglende viden. Det sker dels ved at tilpasse overvågningsprogrammer-ne, så der er større fokus mod de vandområder, hvor vi mangler viden, delsved en videreudvikling af de modeller, der kan fortælle os mere om sam-menhængen mellem belastning og indsats.Det er især de mere åbne kystområder, hvor der mangler viden, og hvorusikkerhederne er størst. Her mangler dels viden om, hvilken effekt denallerede iværksatte indsats i forhold til fjordene har, dels om hvor stor enbetydning den grænseoverskridende og atmosfæriske belastning har. Re-geringen har dog allerede i udkast til vandplaner sikret, at vi gennem dengenerelle indsats, der skal ske over hele landet, også forbedrer tilstanden ide mere åbne kystområder.

Tilpasning til klimaforandringer er en langsigtet proces, og der er stadigusikkerhed om, hvilke konsekvenser klimaforandringer har for vandmiljøet,og hvor hurtigt de vil slå igennem. Det er EU-Kommissionen og de øvrigeEU-lande enige med os i.EU-Kommissionen offentliggjorde i december 2009 en vejledning om vand-forvaltning under et klima i forandring. EU-kommissionen fremhæver bl.a.,at det kan være vanskeligt at skelne mellem naturlige klimavariationer ogeffekter af klimaforandringer.Miljøministeriet vil frem til næste vandplan igangsætte en nærmere analyseaf, hvorledes effekten af klimaforandringerne kan inddrages i vandplanlæg-ningen.Her vil vi sammen med de øvrige medlemslande og Kommissionen arbejdepå at tilvejebringe en fælles forståelse for, hvordan effekten af klimaforan-dringer kan inddrages i de kommende vandplaner.Det ligger således regeringen meget på sinde, at vi også fremover sikrer, atder fremlægges teknisk fagligt velbegrundede planer, der bygger på et na-turfagligt grundlag.Jeg kan desuden oplyse, at regeringen sætter et arbejde i gang for at findeden bedste og billigste model for reduktion af de 10.000 tons ud af det sam-lede kvælstofreduktionsmål på 19.000 tons. Såvel regeringen som direktivetlægger til grund, at man vælger de mest omkostningseffektive virkemidler.Vurderinger af erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser vil indgå igrundlaget for det endelige valg af model.