"Vil ministeren oplyse, hvor mange midler den danske regering siden 2002 harinvesteret pr. år i CDM-, og JI-projekter med henblik på at opfylde Danmarksforpligtelse til at reducere drivhusgasudledningen med 21 pct. jf. 1990-niveauinden 2012? Og vil ministeren herunder oplyse, hvor stor en andel (angivet i pct.og i ton CO2) af den danske reduktionsforpligtelse disse investeringer, somudgangspunkt var beregnet til at kunne opfylde, og hvor stor en andel, der dagsdato rent faktisk er godkendt til at kunne indgå i opfyldelsen af Danmarksreduktionsforpligtelse?"

Svar:

Regeringen har siden 2002 afsat i alt 1,377 mia. kr. til indgåelse af kontrakter omhjemtagning af kreditter til delvis dækning af den danske Kyoto-forpligtigelse fra bæ-redygtige klimaprojekter i Østeuropa og ulandene (JI/CDM projekter). Heraf er 1,21mia. kr. pr. 11. marts 2010 anvendt dels til direkte klimaprojekter dels til indirekte kre-dithjemtagning gennem fonde i henholdsvis Verdensbanken og NEFCO. Dertil kom-mer 15,3 mio. kr. afsat til hjemtagning af klimakreditter til CO2-kompensationsordninger for henholdsvis COP 15 og statslige flyrejser. Disse ordnin-ger er dog tiltag ud over den danske reduktionsforpligtigelse, og derfor ikke er regnetmed nedenfor.Tabel 1 viser pr. år hvor mange penge, der er afsat til investeringer i CDM og JI pro-jekter.2003130 Mkr.2004200 Mkr.2005200 Mkr.2006200 Mkr.2007195 Mkr.200894,4 Mkr.2009357,5 Mkr.I alt 2003-20091.377 Mkr.

Den samlede bevilling er afsat med henblik på at skulle hjemtage i alt 16,5 mio.JI/CDM kreditter. Derudover har regeringen i forbindelse med den seneste statusop-gørelse for Kyoto-opfyldelsen besluttet at tage initiativ til at frigive de sidste 225 mio.kr. på NAP II finanslovsreserven til køb af yderligere 2 mio. JI/CDM kreditter. Densamlede statslige kreditmængde forventes derfor at udgøre 18,5 mio. ton for hele pe-rioden 2008-12. Endvidere har de kvotebelagte virksomheder mulighed for at brugeop til 20,8 mio. kreditter for perioden 2008-12.

Spørgsmålet vedr. JI/CDM kreditternes andel af den danske reduktionsforpligtelse ervanskelig at komme med et entydigt svar på. I forbindelse med udarbejdelsen af dennationale allokeringsplan lagde regeringen den såkaldte indsatsanalyse til grund.Denne beregner hvor høje emissionerne ville have været i 2010 (midten af perioden2008-12), hvis der ikke havde været gennemført nogen hjemlige virkemidler til reduk-tion af drivhusgasudledningerne siden basisåret 1990. I henhold hertil udgør denplanlagte brug af kreditter fra staten sammen med virksomhedernes loft 19% af re-duktionsindsatsen. Kommissionen anvendte ved godkendelse af landenes alloke-ringsplaner en anden fremskrivning baseret på de forventede vækstrater fra Kom-missionens fremskridtsrapport for 2006. Ifølge denne beregning udgør den samledekreditmængde (statens planlagte køb og virksomhedernes maksimale anvendelse)44% af reduktionsindsatsen.Udviklingen af bæredygtige JI/CDM projekter er forbundet med en række risici, her-under særligt forsinkelser i godkendelsen af projekter og disses reduktioner. På nu-værende tidspunkt går der på verdensplan i gennemsnit 413 dage fra projektgodken-delsen påbegyndes til projektet godkendes, og yderligere 431 dage før de første kre-ditter udstedes. På den baggrund, og fordi Energistyrelsen portefølje har et stort fo-kus på små bæredygtige vedvarende energiprojekter, som er særligt udsatte for for-sinkelser, er der på nuværende tidspunkt godkendt knap 3 mio. kreditter fra den dan-ske stats projekter. På grund af forsinkede nationale procedurer i særligt Polen ogBulgarien mangler knap 1,8 mio heraf at blive overført til den danske konto; disseforventes overført i løbet af 2010 sammen med kreditter fra øvrige projekter.Med venlig hilsen

Spørgsmål 527:

Svar: