Miljø- og Planlægningsudvalget har i brev af 3. marts 2010 stillet mig følgendespørgsmål 522 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 522:

”Vil klima- og energiministeren på baggrund af diskussionsoplægget fra DetMiljøøkonomiske Råd vurdere de anbefalinger, der vedrører energiforbruget ogdrivhusgasudledningen, jf. MPU alm. del - bilag 380?”

Svar:

Det Miljøøkonomiske Råd (DMØR) fremsætter i deres diskussionsoplæg en rækkeanbefalinger vedrørende energiforbruget og drivhusgasudledningen, som relaterersig dels til klima- og energiområdet, dels til landbrugsområdet.På klima- og energiområdet anbefaler DMØR, at nationale målsætninger rettes modklimaet, i form af kvoter og afgifter for alle drivhusgasser, og forsyningssikkerheden, iform af en afgift relateret til de enkelte energikilders forsyningssikkerhed. En afgift pådrivhusgasudledninger i ikke-kvotesektoren bør ifølge DMØR endvidere følge kvote-prisen. Videre er det ifølge DMØR vanskeligt at forsvare målsætninger for vedvaren-de energi og for bruttoenergiforbrug (energispareindsats), og det fremføres, at først-nævnte risikerer at føre til en ”pick-the-winner” situation, mens sidstnævnte ikke ermålrettet et specifikt problem, jf. MPU alm. del bilag 380.Flere af de overordnede klima- og energipolitiske rammer og målsætninger er fastsatpå EU-niveau, bl.a. gennem EU’s klima- og energipakke. Det gælder bl.a. opdelingenmellem kvote- og ikke-kvote-omfattede udledninger, hvor sidstnævnte hovedsagligtomfatter olie og gas til individuel opvarmning, benzin og diesel til transport samt me-tan og lattergas fra landbruget. Ligeledes er f.eks. VE- målsætningen fastsat på EU-niveau.Et VE-mål skal blandt andet ses som udtryk for et ønske om øget forsyningssikker-hed, som har væsentlig samfundsøkonomisk berettigelse. Som DMØR anfører, kun-ne et ønske om øget forsyningssikkerhed principielt også forfølges gennem en afgiftrelateret til de enkelte energikilders forsyningssikkerhed. De konkrete effekter af ensådan forsyningssikkerhedsafgift, herunder samspillet med andre tiltag, vil afhængeaf den præcise størrelse og udformning, der umiddelbart ikke uddybes af DMØR. Af-hængigt af den konkrete udformning må det dog umiddelbart formodes, at kombinati-onen af en sådan afgift og tiltag ift. klimamæssige målsætninger, herunder CO2-6. april 2010[DEP j.nr.]

kvoteregulering, bl.a. kan indebære udbygning med en væsentlig mængde vedva-rende energi, herunder vind. Samtidig bemærkes, at der for olieprodukternes ved-kommende kan opstå mulige problemer med grænsehandel, hvis man fra dansk sidepålægger en særskilt afgift, der får danske priser til at afvige væsentligt fra priserne ivore nabolande.VE-målsætningen er samtidig gensidigt understøttende i forhold til EU’s målsætnin-ger om reduktion af drivhusgasudledningerne.I valget af instrumenter til opfyldelse af VE-målsætningen er det væsentligt at væreopmærksom på risikoen forbundet med at ”vælge morgendagens vindere” (”pick-the-winners”), dvs. de mulige skævvridninger af VE-teknologiudviklingen og VE-udbygningen, der kan være forbundet med entydigt at satse på fremme af enkelteteknologier. De forskellige VE-typer har imidlertid også forskellige systemegenskaberog omkostningsmæssige karakteristika, hvilket tilsiger, at VE-virkemidlerne også dif-ferentieres i et vist omfang. Herunder kan VE-virkemidler spille en vis rolle i forhold tilat overvinde barrierer for markedsadgang og udfordringer knyttet til at udvikle ogbringe nye teknologier til markedet.De forskellige målsætninger og virkemidler på klima- og energiområdet kan som an-ført være gensidigt understøttende. Energibesparelser er relevante, idet de bidragertil at reducere CO2-udledningerne uden for kvotesektoren og dermed opfylde Dan-marks klimamål og samtidig øge forsyningssikkerheden. Videre kan et besparelses-mål være relevant fra et samfundsøkonomisk synspunkt i en situation, hvor konkretebeslutninger afviger fra ideelle forudsætninger om perfekt information og økonomiskfuldt rationelle agenter samt fuld værdisætning af alle eksternaliteter, herunder forsy-ningssikkerhed. På den baggrund er det relevant at supplere de øvrige klima- ogenergipolitiske målsætninger med en målsætning for bruttoenergiforbruget og enderaf følgende energispareindsats.For ikke-kvotesektoren anbefaler DMØR, at 2020-målet for ikke-kvotesektoren i vidudstrækning opfyldes ved køb i udlandet (i form af køb af udledningsrettigheder i an-dre EU-lande og køb af kreditter uden for EU), da omkostningerne ved at nå måletved ren indenlandsk reduktion vurderes at være højere. Herunder anføres, at 2020-målsætningen for ikke-kvotesektoren ikke kan nås med en CO2-afgift svarende tilkvoteprisen. Det fremføres, at en ensartet afgift på 1000 kr. per ton sandsynligvis ik-ke vil være nok til at sikre målopfyldelsen.Uagtet at nogle af de mulige reduktionstiltag i ikke-kvotesektoren kan være forholds-vis dyre på marginalen, er dette ikke ensbetydende med, at der ikke findes omkost-ningseffektive reduktionsmuligheder i denne sektor. Herunder kan være reduktions-muligheder som grundet informationsbarrierer og andre markedsimperfektionerumiddelbart ikke vil blive realiseret med en generel CO2-afgift. Et eksempel på et så-dant omkostningseffektivt målrettet reduktionstiltag er den nyligt etablerede skrot-ningsordning for oliefyr. Det er muligt, at DMØR ved alene at se på effekten af enCO2-afgift undervurderer omfanget af omkostningseffektive indenlandske reduktions-muligheder.

En omkostningseffektiv opfyldelse af EU-reduktionsmålet vil i sagens natur fordre, atforholdsvis billige indenlandske reduktionstiltag realiseres. Herunder vil det være re-levant at inddrage de reduktionsmuligheder, der med fordel kan sikres ved målrette-de virkemidler men som grundet informationsbarrierer mv. ikke nødvendigvis vil bliveindhøstet ved en generel CO2-afgift.Videre skal bemærkes, at regeringen har en langsigtet målsætning om at gøre Dan-mark uafhængigt at fossile brændsler. Nationale reduktionstiltag for perioden 2013-2020 kan bidrage til denne langsigtede målsætning, mens opkøb af udenlandske re-duktioner ikke vil bidrage til en omstilling til det fossil-uafhængige samfund. Afvejnin-gen mellem indenlandske og udenlandske tiltag til opfyldelse af 2020-målet skal ogsåses i dette lys.På landbrugsområdet anbefaler DMØR, at CO2-afgiften udbredes til landbrugets ud-ledning af metan og lattergas. Det bemærkes, at DMØR selv finder, at effekten herafpå udledningen af metan og lattergas er forholdsvis begrænset. Samtidig har DMØRikke vurderet andre virkemidler til reduktion af landbrugets drivhusgasudledningerend indførelse af CO2-afgift.Idet markedsbaserede instrumenter som en afgift eller en kvote umiddelbart må be-tragtes som omkostningseffektive virkemidler, synes det ift. analysen fra DMØR imid-lertid også relevant, bl.a. i lyset af kompleksiteten omkring landbrugets udledning afdrivhusgasser og mulige barrierer, at inddrage og vurdere andre mulige virkemidlersamt at se mere indgående på samspillet med og effekterne fra øvrig miljøreguleringpå landbrugsområdet.