Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 3. marts 2010 stillet følgendespørgsmål nr. 520 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønskefra udvalgets formand, Steen Gade.

Spørgsmål 520:

”Vil fødevareministeren på baggrund af diskussionsoplægget fra Det MiljøøkonomiskeRåd vurdere de anbefalinger, der vedrører de skitserede udviklingstendenser i land-brugserhvervet, jf. MPU alm. del - bilag 380?”

Svar:

I diskussionsoplægget fra Det Miljøøkonomiske Råd (herefter DMØR), jf. MPU alm.del. – bilag 380, indgår der nedenstående anbefalinger vedrørende udviklingstendenser ilandbrugserhvervet, hvortil jeg har de anførte kommentarer.

Afstå fra krisestøtte til landbruget.

DMØR anbefaler, at der ikke ydes krisestøtte til landbruget som afhjælpning af et struk-turelt problem og i mere eller mindre sammenhæng hermed anføres, at reduktion afjordskatter er en særlig dårlig form for støtte.Jeg er enig med DMØR i, at krisestøtte ikke i sig selv kan løse strukturelle problemer.Men man skal løbende vurdere og eventuelt tilpasse indfasningsprofiler af besluttedetiltag, hvis den økonomiske situation herved kan stabiliseres.Det er derfor, at regeringen i ”Danmark 2020” stiller i udsigt, at man vil fremrykke dentilbageføring af jordskattelettelser, som skal kompensere de belastninger, der følger afGrøn Vækst aftalen om skærpelse af N-reguleringen og pesticidforbruget.Det er et tiltag, der kan bedre økonomien i landbruget netop nu, hvor erhvervet står i envanskelig, økonomisk situation.

Bedre rammebetingelser for landbruget, herunder fjernelse af en række restrikti-

oner i landbrugsloven.

DMØR påpeger, at produktiviteten i store landbrug på langt sigt er større end produkti-viteten i mindre landbrug, og påpeger samtidig, at der fortsat er et betydeligt potentialefor produktionsgevinster ved en forøget stordrift.Rådet mener derfor, at en udvikling i retning af større brug ud fra et rent økonomisksynspunkt vil være hensigtsmæssig.Rådet påpeger, at landbrugsloven indeholder en række elementer, der begrænser dennemulighed for udvikling, men at det foreliggende forslag til revision af landbrugslovenfjerner en del af disse, hvilket rådet støtter.Rådet påpeger dog, at der kan være brug for yderligere lempelser af reglerne om ejer-forhold, som kan forbedre mulighederne for at tiltrække kapital udefra.Rådets anbefalinger er dermed meget langt hen ad vejen i overensstemmelse med denaktuelle ændring af landbrugsloven (L 39), idet bemærkes, at spørgsmålet om yderligerelempelser i relation til reglerne om selskabseje har været drøftet, men uden at der harkunnet konstateres politisk flertal for en sådan løsning.

Landbrugets udledninger af drivhusgasser, næringsstoffer og pesticider.

DMØR påpeger, at landbruget bør pålægges en afgift på udledning af drivhusgasser pålige fod med andre sektorer. Synspunktet er, at en afgift vil tilskynde til en øget anven-delse af drivhusgasreducerende teknologi. DMØR foreslår, at en afgift skal bruges til atkøbe CO2-udledningsrettigheder i andre EU-lande.Afgiften i sig selv vurderes at give en reduktion på 0,25 mio. ton CO2-ækvivalenterårligt som følge af en reduktion af landbrugsproduktionen i Danmark. Dette kan sam-menlignes med eksempler fra Fødevareministeriets rapport ”Landbrug og Klima” fradecember 2008. Her peges f.eks. på, at øget anvendelse af energiafgrøder, biogas, halmtil kraftvarme eller udtagning af landbrugsjord vil kunne give reduktioner i samme stør-relsesorden eller mere.I oplægget ses på, at landbruget ikke er pålagt en afgift på udledning af drivhusgasser idag på linje med andre sektorer. Der skeles imidlertid ikke til anden regulering af land-bruget, som reelt har betydet en betydelig reduktion af sektorens udledninger.I diskussionsoplægget oplyses, at landbruget har reduceret drivhusgasudledningen siden1990 som følge af bedre foderudnyttelse (kvælstof) og en nedgang i kvægbestanden,men det omtales ikke, at denne reduktion faktisk udgør ca. 3 mio. tons CO2, hvilket eren stor del af den reduktion, som Danmark har forpligtet sig til under Kyoto-Protokollen.

En afgift på landbrugets drivhusgasudledninger vil kunne medføre, at landbrugsproduk-tionen flytter til andre lande, hvor der ikke stilles lige så store krav til niveauet for ud-ledning af drivhusgasser – såkaldt CO2-lækage. Af diskussionsoplægget fremgår det, atdette problem ikke vil være så udtalt inden for EU, idet alle EU-lande vil blive pålagtbegrænsninger, men det oplyses, at det kan risikeres, at produktion mistes til lande udenfor EU.For så vidt angår udledninger af næringsstoffer og pesticider anbefaler DMØR øget an-vendelse af lokale reguleringer som overbygning på en generel afgift eller et nationaltsystem med omsættelige kvoter.Denne anbefaling er på linje med de indsatser, der er aftalt i Grøn Vækst. Det er heraftalt, at den overvejende andel af reduktionen af udledningen af kvælstof skal sikresmed udgangspunkt i en grøn markedsbaseret model, men alternative modeller skal ogsåundersøges. Det er et på forhånd givet krav til en sådan model, at den sikrer, at indsat-sen målrettes de områder, hvor behovet for at reducere udledningen af kvælstof erstørst.For pesticider er det i Grøn Vækst aftalt, at den nuværende værdiafgift øges og omlæg-ges til en afgift baseret på de enkelte pesticiders skadevirkninger på natur, mennesker ogmiljø.Herudover er der i Grøn Vækst aftalt en række målrettede virkemidler, der har effekt iforhold til både udledningen af kvælstof, belastning med pesticider og i forhold til kli-ma. Det gælder bl.a. 10.000 ha vådområder, 3.000 ha. ekstensiverede ådale og 50.000ha sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer.