MPU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om at det danske formandskab forud for COP15 arbejdede for, at det klart skulle fremgår, at finansieringen af den globale klimaindsats skulle ligge ud over den almindelige udviklingsbistand, til udvilingsministeren

Spørgsmål:”Kan ministeren bekræfte, at det danske formandskab forud for COP15 arbejdedefor, at det klart skulle fremgå, at finansieringen af den globale klimaindsatsskulle ligge ud over den almindelige udviklingsbistand og de løfter, en rækkelande har givet om at forøge den fattigdomsorienterede udviklingsbistand, og vilministeren i benægtende fald redegøre for, hvad den danske linje gik ud på, oghvad der var baggrunden for de danske synspunkter?”Svar:Spørgsmålet om klimafinansieringens additionalitet i forhold til udviklingsbistanden harvedvarende været blandt de vanskeligste og mest kontroversielle temaer iklimaforhandlingerne. Der er tale om et spørgsmål, hvor der er divergerende holdningerikke kun imellem udviklingslandene og industrilandene, men også indenfor kredsen afudviklede lande. Samtidig er der tale om et spørgsmål, som rækker ud overklimadagsordenen og relaterer sig bredt til udviklingsdagsordenen.Den danske regering arbejdede både før og under COP15 – og i overensstemmelse medblandt andet Bali-handlingsplanen - for at det skulle fremgå af en ny klimaaftale, at denoffentlige finansiering af den globale klimaindsats i udviklingslandene skulle være ”ny ogadditionel”. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at det var afgørende for især mangeudviklingslande at fastholde det mål, selvom der ikke er fuld enighed om de videre følgerheraf. Nok så væsentligt har regeringen konkret arbejdet for, at der tilvejebringesomfattende finansiering på både kort sigt og længere sigt for at styrke klimaindsatserne iudviklingslandene. Det har været væsentligt for regeringen, at klimaforhandlingerne ikkestoppede ved fastlåste diskussioner om fortolkningen af vanskeligt operationaliserbarebegreber såsom additionalitet, men rent faktisk førte til konkrete tilsagn om finansiering påkort sigt og mål for den langsigtede finansiering.Den danske regering har både før og under COP15 haft omfattende konsultationer medsåvel enkeltlande som landegrupperinger om disse spørgsmål og aktivt arbejdet for atCOP15 ville føre til tilsagn om betydelig, ny og additionel finansiering til klimaindsatser iudviklingslandene. Sådanne konsultationer har blandt andet fundet sted i EU, underGrønlandsdialogen samt på en stribe bilaterale møder.

I Copenhagen Accord bekræftes det, at der skal tilvejebringes øget, ny og additionel,forudsigelig og tilstrækkelig finansiering såvel som forbedret adgang for udviklingslandenetil midlerne. Hertil kommer, at der gives tilsagn om betydelig finansiering på kort sigt ogsættes mål for den langsigtede finansiering. Endelig tages der initiativ til etableringen af enny fond og et højniveaupanel for klimafinansiering. Hermed blev der med CopenhagenAccord lagt op til at styrke den internationale finansiering af klimaindsatser iudviklingslandene.Inspireret af Copenhagen Accord har FN´s Generalsekretær den 12. februar 2010 lanceret enhøj-niveau-gruppe for klimafinansiering (High-Level Advisory Group on Climate ChangeFinancing) for hurtigt at fremme blandt andet opstartsfinansieringen iht. CopenhagenAccord.I en dansk kontekst har regeringen tidligt i processen erklæret sig villig til at påtage sig enfair del af den internationale klimafinansiering, som måtte blive aftalt som led i eninternational klimaaftale. Danmark meldte således i forbindelse med COP15 ud, at der vilblive tilvejebragt yderligere dansk klimafinansiering frem mod 2012 i størrelsesordenen 1,2mia. kr., der som udgangspunkt vil blive finansieret via Klimapuljen. Denne pulje blevetableret i 2008 som led i regeringsgrundlaget for at styrke klimaindsatsen iudviklingslandene. I 2010 øges klimapuljen med 100 mio. kr. til 300 mio. kr. og vil gradvistblive øget til 500 mio. kr. i 2012.Regeringen har med "Danmark 2020 - viden, vækst, velstand, velfærd" endvidere slået fast,at udviklingsbistanden fastholdes nominelt på samme niveau som i 2010, idet det sikres, atbistanden ikke falder til et niveau under 0,8 pct. af BNI. Dette betyder, at væksten iklimafinansieringen i 2011 og 2012 på i alt 300 mio. kr., vil skulle findes inden for densamlede ramme til udviklingsbistand.Den danske regering lægger bredere set vægt på, at det i praksis ikke giver mening atadskille finansiering til klimaformål og anden udviklingsbistand og at indsatserne bør skesom del af en samlet planlægning. God udviklingsbistand medtænker klimaet, og godklimastøtte sker inden for en samlet udviklingsstrategi.For den danske regering er det endvidere afgørende, at alle lande i lighed med Danmarklever op til deres forpligtelser om tilvejebringelse af udviklingsbistand. Det er overforgruppen af ilande samlet set at kravet om additionalitet har relevans.