Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og PlanlægningsudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. BLS-401-00736Den 19. marts 2010
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 22. februar 2010stillet følgende spørgsmål nr. 445 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ida Auken (SF).
Spørgsmål nr. 445 (alm. del)
Vil ministeren fremsende en redegørelse til udvalget om ferskvandressour-cerne på Sjælland med fokus på forsyningssikkerheden, naturbeskyttelseog biodiversitet, samt gennemførelse af EU's vandrammedirektiv ognaturbeskyttelsesdirektiver (Natura 2000), og vil ministeren i den forbindelsevurdere følgende:Klimaforandringernes konsekvenser for dannelse af grundvand og kvalite-ten af overfladevand?de planlægningsmæssige konsekvenser af at inddrage klimaforandringernei de vandplaner, der nu er i høring i stedet for - som i regeringens GrønVækst – at vente med at inddrage klimaforandringerne til tidligst 2015?mulighederne for at undgå regnvand i kloak til fordel for grundvandsdannel-se og tilledning til søer og åer ogpotentialet for yderligere vandbesparelser, herunder genanvendelse af gråtspildevand og større anvendelse af regnvand, individuelle vandmålere,renseteknologier, som genbruger vandet, lukkede systemer til procesvand -og virkemidlerne hertil?Svar
Med gennemførelsen af EUs vandrammedirektiv og deraf følgende miljø-målslov, foreslås der i de udkast til vandplaner, der netop har været i forhø-ring i kommuner og andre myndigheder, mål i vandplanerne for kvalitetenog mængden af ferskvandet på Sjælland.Danmark er endvidere forpligtet ifølge EU’s Natura 2000 direktiver til at sik-re eller genoprette ”gunstig bevaringsstatus” for arter og naturtyper samt forfugle. Der er nu udarbejdet 246 udkast til naturplaner efter miljømålsloven,som ligeledes har været i forhøring. Tilstanden for over halvdelen af de om-fattede dyre- og plantearter samt for nogle fugle er afhængige af ferskvan-dets kvalitet og mængde.Der bliver i udkast til vandplanerne lagt op til, hvor meget vand, der kan ind-vindes, når miljømålene samtidigt skal overholdes. Hvis den bæredygtigeindvindingsmængde er forskellig fra den aktuelle indvinding, fremgår det af
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
udkastet, at der er behov for at gennemføre en indsats. Denne indsats kangennemføres ved hjælp af forskellige virkemidler, der vil være til rådighedfor kommunerne.På baggrund af forhøringen vil udkast til vand- og naturplaner blive justeretog senere på året blive sendt i 6 måneders offentlig høring. Mål og konkreteindsatskrav for denne planperiode fastlægges nærmere på baggrund af denoffentlige høring af vandplanerne, hvorefter endelige vandplaner udsendes.Der vil være en tæt dialog med kommunerne.Indsatskravet i planerne vil være baseret på, at drikkevandsforsyningen påSjælland baseres på sjællandsk grundvand, der således fortsat vil være tilrådighed for borgerne på Sjælland.Tilpasning til klimaforandring er en langsigtet proces, og der er stadig usik-kerhed om, hvilke konsekvenser klimaforandringerne har for vandmiljøet, oghvor hurtigt de vil slå igennem. Det er Kommissionen og EU-landene enigemed Danmark i.Frem til næste vandplan igangsættes en nærmere analyse af, hvorledeseffekten af klimaforandringerne kan inddrages i vandplanlægningen. Her vilDanmark sammen med de øvrige medlemslande og Kommissionen arbejdepå at tilvejebringe en fælles forståelse af, hvordan effekten af klimaforan-dringerne kan inddrages i de kommende vandplaner.Det er kommunerne, der har ansvaret for spildevandsplanlægningen og devurderer i den forbindelse mulighederne for alternativer til at lede regnvandtil kloak.I Danmark har vi arbejdet med potentialet for vandbesparelser i en lang år-række og derfor har vi – set i europæisk perspektiv – et relativt lavt vandfor-brug pr. indbygger.Desuden har Miljøministeriet under den miljøteknologiske handlingsplanydet tilskud til en række projekter, der kan øge genanvendelsen af vand,herunder for eksempel vand fra håndvask (gråtvand), vand fra tage og vandfra veje.
Karen Ellemann/
Helle Pilsgaard
2