Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 12. februar 2010stillet følgende spørgsmål nr. 424 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torben Hansen (S).

Spørgsmål nr. 424 (alm. del)

Vil ministeren oplyse specifikt, hvor det fremgår i henholdsvis EU-retten og iplanloven, at kommunerne ikke kan indføre forbud mod sprøjtegifte i lokal-planer – også selvom der er store grundvandsforekomster under de fore-slåede områder? Se artiklen i Århus Stiftidende den 10. februar 2010: »Mil-jøminister går i rette med Favrskov Kommune«.

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen og By- og Landskabsstyrel-sen, og konklusionen er klar: Det er ikke muligt at fastsætte et forbud modanvendelse af pesticider i en lokalplan. Dette ville, som det fremgår neden-for, være i strid med både den i forvejen restriktive godkendelsesordning forpesticider og de i planloven fastsatte muligheder for, hvad der kan reguleresi en lokalplan.Fordi der spørges specifikt til forholdet til EU-retten og til indholdet af plan-loven, er der i nedenstående redegjort mere detaljeret herfor.Miljøstyrelsen har i forhold til spørgsmålet om pesticider udtalt følgende:»I Danmark har vi en restriktiv godkendelsesordning for pesticider, som er ioverensstemmelse med den totalharmonisering, der foreligger på pesticid-området i EU. Anvendelsesbegrænsninger skal derfor reguleres i henhold tildirektiv 91/414/EF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Miljøsty-relsen godkender kun pesticider til specifikke anvendelser for hvilke de ervurderet til ikke at udgøre en uacceptabel risiko for grundvandet.Den fra efteråret 2009 vedtagne pesticidforordning ændrer ikke ved beskyt-telsesniveauet i forhold til den restriktive danske godkendelsesordning forpesticider. Dermed fastholdes godkendelsesordningen også efter imple-menteringen af forordningen.

Endvidere stiller rammedirektiv 2009/128/EF for en bæredygtig anvendelseaf pesticider krav om, at brugen af pesticider skal nedbringes til et minimumeller helt forbydes i visse specifikke områder. I direktivet anføres det, at derbør træffes passende foranstaltninger for risikohåndtering, og der bør i før-ste omgang overvejes anvendelse af pesticider med lav risiko samt foran-staltninger til biologisk bekæmpelse, jf. art. 12 samt præamblens pkt. 16. Despecifikke områder er f.eks. områder der bruges af offentligheden eller ud-satte grupper, såsom offentlige parker, haver, sportspladser, rekreative om-råder, skolegårde, legepladser og lignende. Medlemsstaterne får såledesmulighed for at fritage de nævnte områder for pesticidanvendelse, men ioverensstemmelse med præamblens pkt. 16 og først når direktivet er bleveten del af national lovgivning ved implementering. Baggrunden for dette erikke grundvandsbeskyttelse, men beskyttelse af de personer, der bevægerog opholder sig på disse arealer. Det er samtidig endnu ikke taget endeligstilling til, hvordan direktivet implementeres i dansk ret. Rammedirektivetskal senest være implementeret i dansk lovgivning den 14. december 2011.Herudover kan der i forbindelse med beskyttelse af drikkevandsforsyningerog vandmiljø stilles krav om pesticidanvendelse efter direktivets art. 11, stk.1, litra d, når dette sker i overensstemmelse med vandrammedirektivet ogpesticidforordningen. Dette kræver en konkret vurdering af risikoen forgrundvandet eller overfladevandet. Det kan f.eks. være særlige sårbarearealer hvor der kan dokumenteres en særlig risiko for nedsivning eller af-strømning. Det kræver altså derfor en vurdering af risikoen som er størreend det der tages højde for i selve godkendelsen af de enkelte midler. Derer allerede i dansk lovgivning et eksempel på dette. Der er tale om de bo-ringsnære beskyttelsesområder (BNBO`er), som kommunen har pligt til atvurdere og hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24 til at etablere, hvis derforeligger en konkret fare (given aktivitet, situation mv.) for grundvandet.Desuden kan kommunerne, hvis der er vedtaget en indsatsplan for et udpe-get OSD-område, med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 26 a gennemfø-re rådighedsindskrænkninger over for grundejere, som er nødvendige for atsikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening.«By- og Landskabsstyrelsen har i forhold til spørgsmålet om lokalplanersindhold udtalt følgende:»Reglerne for lokalplaners indhold er fastsat i planlovens § 15, stk. 2, detsåkaldte lokalplan-katalog. Den konkrete bestemmelse i lokalplankataloget,som er af interesse ved spørgsmålet om forbud mod pesticid-anvendelse,er planlovens § 15, stk. 2, nr. 9. Efter denne bestemmelse er det muligt i enlokalplan at optage bestemmelser om ”udformning, anvendelse og vedlige-holdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering, hegnsfor-hold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt, herunder be-plantningens tilladte højde, samt belysning af veje og andre færdselsarea-ler”.Oprindeligt er bestemmelsen indsat i loven med henblik på at kunne plan-lægge helhedsindtrykket af området, dvs. den funktionelle og æstetiskesammenhæng mellem ejendomme og beplantningens udformning og place-

ring. Ved ændringen af planloven i 2007 (lov nr. 537 af 6. juni 2007 om æn-dring af planloven (Bypolitik mv.) blev det tilladt at regulere beplantningenstilladte højde. Begrundelsen for denne ændring var, at byudvikling skal skepå et bæredygtigt grundlag, og indførelsen af en mulighed for i lokalplan-lægningen for et område at tilgodese de særlige lysforhold, som solenergi-anlæg og lavenergibebyggelser kræver for at kunne fungere. I forbindelsemed lovændringen blev der ikke gennemført en ændring af bestemmelsensindhold til også at omfatte forbud mod pesticidanvendelse.I forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget i 2007 tilkendegavmiljøministeren, at der var behov for at afdække mulighederne for miljørig-tigt byggeri. Der blev derfor i forlængelse af lovændringen i 2007 nedsat entværministeriel arbejdsgruppe, som skulle afdække mulighederne for i lo-kalplaner at fastlægge miljømærkekriterierne og/eller stille skærpede miljø-krav til byggeriets produkter og materialer og forholdet til EU-retten. Rappor-ten er oversendt til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, se Folke-tingssamlingen 2007-2008, 2. samling, MPU alm. del - Bilag 127Det tværministerielle udvalg konkluderede i forhold til planloven, at ”planlo-ven giver i dag ikke hjemmel til i planlægningen at vælge bestemte materia-ler ud fra hensynet til miljømæssig bæredygtighed. Derimod kan der i enlokalplan fastsættes detaljerede bestemmelser om brug af – eller forbudmod – nærmere angivne materialetyper ud fra hensynet til bebyggelsensydre fremtræden”. Denne konklusion ligger i forlængelse af den fortolkning,som i øvrigt lægges til grund for lokalplaners indhold, se således s. 185, iLov om planlægning, kommenteret af Anne Birte Boeck, 2. udg. 2002, Ju-rist- og Økonomforbundets Forlag, København.For så vidt angår spørgsmålet om EU-rettens indflydelse på kommunerneslokale fysiske planlægning, er udgangspunktet, at også kommunerne skaliagttage de forpligtelser, som følger af EF-traktaten og fællesskabsretten.Der gælder med andre et udvidet statsbegreb, hvilket fremgår af EF-Domstolens praksis. Der henvises til den føromtalte rapports s. 6-7, hvorEF-Domstolens praksis omtales.Det er således ikke muligt at fastsætte et forbud mod anvendelse af pestici-der i en lokalplan.«Jeg henholder mig til begge styrelsers besvarelser.Ovenstående indebærer, at den af visse kommuner ønskede ordning, hvorkommunerne vil byudvikle i områder med særlige drikkevandsinteresser -ved hjælp af et generelt forbud mod brug af pesticider - ikke er lovlig. Kon-struktionen er som nævnt i strid med den EU-retlige regulering af pesticider.