Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 11. februar 2010stillet følgende spørgsmål nr. 416 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål nr. 416 (alm. del)

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. februar 2010 fra Lands-foreningen for Bedre Miljø vedrørende etablering af et testcenter for vind-møller i Østerild Klitplantage, jf. MPU alm. del – bilag 334.

Svar

Spørgsmålet har været forelagt for By- og Landskabsstyrelsen, som haroplyst følgende:På grund af spørgsmålenes tekniske karakter i henvendelsen af 9. februar2010 fra Landsforeningen for Bedre Miljø har By- og Landskabsstyrelsenogså bedt om udtalelser fra Energistyrelsen, Risø/DTU og Vindmølleindu-strien.

1. Tilstedeværelsen af Hanstholmknuden og Korsøknuden vil med

meget stor sandsynlighed medføre at den valgte placering for et test-

center vil blive præget af turbulare vinde.

Risø/ DTU har oplyst følgende:”Disse bakker betyder meget lidt i forhold til fordelingen af skov. Vi ved fraBolund-eksperimentet, at det faktisk ikke er så nemt at se bakken fra ned-strømsmasten. Afstanden mellem knuderne og Østerild-testsite er forholds-vis meget større, så vi forventer ingen effekt af disse bakker. Vegetationenhar størst betydning for vindforholdene for det sted, hvor vindmøllerne for-ventes opstillet.”Information om Bolund-eksperimentet:http://www.risoe.dk/en/News_archives/News/2010/0120_Bolund_blindtest.aspx?sc_lang=da

2. En placering af et testcenter ved Harboøre vil af tekniske grunde

være at foretrække. (Til dokumentation herfor er fremført, at de stør-

ste tyske vindenergiselskaber afprøver deres vindmøller i havstokken

eller i umiddelbar tilknytning til havet og eksempler herpå ses ved

Bremerhaven og Cuxhaven i Nordvesttyskland ud mod Vesterhavet /

Vadehavet.)

I forbindelse med at NOE (Nordvestjysk Elforsyning) foreslog opstilling af etantal vindmøller (op til 18) på Harboøre Tange i 2008, bad By- og Land-skabsstyrelsen Danmarks Miljøundersøgelser om at foretage en foreløbigvurdering af en evt. påvirkning af fuglelivet på tangen ved realisering af etsådan projekt. DMU konkluderer bl.a., at der er risiko for tab af levestederfor flere af fuglene, der yngler i fuglebeskyttelsesområdet, og som områdeter udpeget for at beskytte. Det drejer sig bl.a. om den stærkt truede engryleog brushane.På den baggrund vurderes en placering ved Harboøre ikke at være forene-ligt med EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.Se i øvrigt notatet ”Vurdering af arealer til brug for testvindmøller i eller inærheden af Natura 2000 områder, især fuglebeskyttelsesområder”:http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/5A2CEB6C-4A9A-443E-8819-09734F3094CB/92828/Testmlleriforholdtilfuglebeskyttelsesomrder150609.pdfHerudover har Risø/ DTU oplyst følgende:”På Harboøre Tange kan man ikke få den tilstrækkelige turbulens, da Tan-gen ligger langs lavet, og landskabsruheden derfor er for lav. Østerild vilgive højere turbulens samtidig med, at der er tilstrækkelig høj middelvind.Det er vigtigt, at der både er høj middelvind og tilstrækkelig høj turbulensved afprøvning af vindmøller. I Nordtyskland kan det være svært både atopnå en høj middelvindhastighed og en tilstrækkelig høj turbulens. Så desamlede afprøvningsforhold vurderes derfor at være dårligere end det, vikan opnå i Danmark.”

3. Der foreligger ikke en dokumentation for behovet for opstilling af 20

testmøller som prototyper og der er ikke fremkommet videnskabelige

behovsanalyser herfor.

Behovet for prøvepladser til prototyper er analyseret og dokumenteret i Me-gavind-rapporten ”Afprøvning og demonstration af vindmøller” (juni 2008).Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagere fra fabrikanter,energiselskaber og universiteter, og den redegør for behovet for prøveplad-ser til både prototyper og 0-serie møller. Rapporten er bl.a. tilgængelig påVindmølleindustriens hjemmeside.Rapporten”Afprøvning og demonstration af vindmøller”:http://windpower.org/download/321/afpr%F8vning_og_demonstration_af_vindm%F8ller.pdf

Behovet for det nationale testcenter ved Østerild er kvalificeret af Klima- ogEnergiministeriet med inddragelse af Risø/DTU.

4. Det er kendt, at det tyske energiselskab Enercon allerede for flere år

siden har udviklet en 6 MW mølle med en rotor på 126 meter og med

mangepolsynkrongenerator i serieproduktion, som led i et større sor-

timent af vindmøller fra 30 KW til 6 MW med ringgenerator. Danske

producenter har ikke benyttet denne teknologi og har ensidigt valgt

vindmøller med asynkron generator, som skabte gennembruddet for

25 år siden.

Risø/ DTU har oplyst følgende:”Globalt udvikles der på forskellige koncepter for gear/generator-arrangementet i industrien. Og i forskningsprojekter på universiteter ogforskningsinstitutter arbejdes med forskellige gear/generator-koncepter. Dersynes ikke at være et koncept, der er overlegent i forhold til andre. Den ty-ske industrivirksomhed Enercon har i mange år satset på et af koncepternemed en mangepolsgenerator uden gearkasse, hvor andre industrivirksom-heder har satset på andre koncepter både med og uden gearkasser.”

5. Det er offentlig kendt, at DTU - Risø har meddelt, at på det felt har

man ikke særlige kompetencer. Risø har som overordnet målsætning

haft at udvikle "effektive og lette vindmøller", hvilket har været til gavn

for den danske industri, når det gælder pris-/ydelsesforholdet. Men

målsætningen om lette møller har samtidigt været en tveægget para-

meter. En danskudviklet mølle vejer i nogle tilfælde det halve af en

tilsvarende tysk. Dog, sparede kilogram har sin pris og lette konstruk-

tioner afdækker de svage punkter, herunder de plagsomme gearska-

der."

Risø/ DTU har oplyst følgende:”DTU har kompetencer inden for ovennævnte teknologi. Det er rigtigt, atDTU søger at støtte udviklingen af mere kosteffektive vindmøller, og dettesker, som det også sker på de fleste andre industriområder, ved at opnåvægtreduktioner. Imidlertid skal dette ikke ske på bekostning af høj pålide-lighed, idet det er den samlede pris for energien over levetiden, der indgår iden kostoptimering, som også DTU søger at fremme. Når man går til græn-serne, kan det give anledning til reduceret pålidelighed på bl.a. gearkaser-ne, hvilket både industrien og forskningsverdenen er meget opmærksommepå.”