Miljø- og Planlægningsudvalget har i brev af 9. februar 2010 stillet mig følgendespørgsmål 405 alm. del, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF), som jeghermed skal besvare.

Spørgsmål 405:

"EU kommissionen oplyste i efteråret 2009, at EU’s medlemslande samlet harreduceret sit udslip af drivhusgasser med 10,7 pct. i forhold til 1990 niveau. Vilministeren på den baggrund oplyse hvor stor en andel af EU's mål om atreducere med henholdsvis 20 pct. eller 30 pct. i 2020, der - hvis EU's egneregler udnyttes fuldt ud - kan dækkes ved brug af de fleksible mekanismerinklusiv køb af varm luft, optag i jorde og skove m.v.?"

Svar:

Klima- og energipakken, der definerer reglerne for 20 pct. målsætningen, har enrække fleksible elementer indbygget. Dette dækker blandt andet brug af kreditter ge-nereret uden for EU igennem CDM projekter. For EU er den samlede kreditadgangfor den ikke kvoteomfattede del opgjort til ca. 74 pct. af reduktionsbehovet for perio-den 2013-20 ift. 2005-udledningerne mens den for den kvoteomfattede sektor er op-gjort til ca. 39 pct. Tilsammen giver det adgang til kreditter svarende til 49 pct. af densamlede reduktionsindsats i EU frem til 2020. Disse tal, og forudsætningerne for be-regningen heraf, er redegjort for i et notat fra Energistyrelsen sendt til FolketingetsEuropaudvalg d. 28. januar 2009.Der er på nuværende tidspunkt ingen regler – og dermed ingen mulighed – for atregne optag i jorde og skove (LULUCF) med i målopfyldelsen i EU. I ETS er det ikketilladt at anvende såkaldte skovkreditter. I beslutningen om landenes reduktion afdrivhusgasudledningen i de ikke-kvoteomfattede sektorer i perioden 2013-20 er detheller ikke muligt at medregne LULUCF i målopfyldelsen. Det fremgår dog af beslut-ningen, at såfremt EU ikke inden 31. december 2010 godkender en international kli-maaftale, bør Kommissionen inden 30. juni 2011 fremlægge forslag om medregningaf LULUCF samt herunder vurdere, om medregning bør give anledning til en ændretbyrdefordeling mellem medlemslandene.Klima og energipakken giver ikke landene mulighed for at gøre brug af overskydendelandekvoter fra Kyoto-protokollens første forpligtigelsesperiode (2008-2012) i målop-fyldelsen 2013-2020. Navnlig østeuropæiske stater, både inden for og uden for EU,har sådanne overskydende landekvoter.

Hvad angår opfyldelsen af en 30 pct. EU forpligtigelse, så kunne der ikke opnåsenighed inden for EU om Kommissionens forslag om, at halvdelen af den ekstra re-duktion, udover 20%, skal kunne dækkes med kreditter og at der ikke skal kunne be-nyttes overskydende landekvoter fra 2008-12. Vi kender ydermere ikke reglerne forLULUCF, da de afhænger af de internationale rammer.Hvis der kommer en international klimaaftale, hvor EU øger reduktionsmålet ud over20%, skal Kommissionen fremlægge et forslag om, hvorledes den ekstra reduktions-indsats udover de 20% skal fordeles på hhv. ETS og non-ETS. For ETS vil dette be-tyde en reduktion af kvotetildelingen. For non-ETS vil landenes reduktionsmålsæt-ninger blive strammet. Der kan tillige vedtages regler om medregning af optag afCO2 i jorde og skove i reduktionen i non-ETS, og der kan vedtages ekstra adgang forkvotebelagte anlæg og landenes adgang til at anvende klimakreditter. Det Europæi-ske Råd har i rådskonklusioner forud for COP15 konkluderet, at der forventes at op-stå overskydende landekvoter i perioden 2008-12, og at dette spørgsmål skal ad-dresseres. Dette skal ske uden, at der sker forskelsbehandling på europæiske og ik-ke-europæiske lande, og således at håndteringen af de overskydende landekvoterikke påvirker en international klimaaftales miljømæssige integritet. Det er på dennebaggrund ikke muligt på nuværende tidspunkt at sige hvilken rolle kreditter, LULUCFog evt. landekvoter får i EU's klimaindsats i perioden 2013-20.Det skal afslutningsmæssigt pointeres, at det er op til de enkelte lande at afveje an-delen af fleksible mekanismer i deres målopfyldelse, inden for de givne grænser. Forden indsats, der ligger inden for de kvoteomfattede sektorer, så er det her op til virk-somheder at beslutte, i hvor høj grad, de vil benytte sig af kreditter.