MPU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 377: Spm. om, hvilken myndighed, der har ansvaret, og hvordan det sikres, at pågældende myndighed griber ind, når gamle skibsvrag efterlades på vandet som affald, til miljøministeren

Myndighedernes ansvar med hensyn til fjernelse af vragGenerelt er det vigtigt at være opmærksom på, at selv om et skib er blevet til et vrag, tilhører detfortsat ejeren af skibet, indtil ejeren enten ved erklæring eller ved faktisk manglende bjærgningsfor-søg har opgivet vraget. Myndighederne kan derfor ikke umiddelbart fjerne vraget med mindre detfor eksempel udgør en fare for miljøet, kystbeskyttelsen eller sejladssikkerheden.Med mindre bjærgningen udføres af rederen (ejeren) skal Farvandsvæsenets tilladelse af sejlads-sikkerhedsmæssige årsager indhentes, inden vraget eller større dele af det bjærges jf. lov om tillægtil strandingslov uanset hvilken myndighed som træffer afgørelse i andre spørgsmål om vraget.Generelt afhænger myndighedernes beføjelser af forhold som vragets alder og årsagen til indskri-den som beskrevet nedenfor.Generelt er det endvidere rederen, som bærer ansvaret og omkostningerne ved fjernelse af et vrag.I de tilfælde, hvor et vrag skal fjernes af de ovenfor nævnte årsager, og det ikke er muligt at identifi-cere en ejer, kan vraget blive fjernet, eventuelt efter en særskilt bevillig fra Finansudvalget/-ministeriet.FortidsminderVrag sunket for mere end 100 år siden anses for fortidsminder og administreres af Kulturministeri-et/Kulturarvsstyrelsen jf. museumslovens bestemmelser herom. Det samme gælder nyere vrag,såfremt Kulturarvsstyrelsen træffer særlig beslutning herom.Det er forbudt at ændre forholdene omkring disse vrag, og hævning skal altid ske efter tilladelse frarelevante myndigheder jf. museumsloven og lov om tillæg til strandingsloven.Dumpede vragEt yngre vrag som er dumpet med vilje som led i bortskaffelse hører under Miljøministeriets ressort,idet havmiljøloven indeholder et forbud mod dumpning.Dumpes et vrag som led i bortskaffelse er det en ulovlig handling, der er strafbar.Er der en særlig risiko for olie- og kemikalieforurening forbundet med vraget kan Miljøministeriethenholdsvis Forsvarsministeriet træffe de nødvendige foranstaltninger såfremt dette er nødvendigtfor at forhindre eller bekæmpe forurening, der kan medføre alvorlige skader på havmiljøet, jf. hav-miljølovens bestemmelser.Vrag der anbringes eller sænkes på søterritoriet med et bestemt formål for øjeEfter kystbeskyttelsesloven må der ikke anbringes fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads,på søterritoriet uden tilladelse fra transportministeren. Ministeren har delegeret sine beføjelser pådette område til Kystdirektoratet. Det bemærkes, at anbringelse forstås som en positiv handling ogikke blot en efterladelse eller sænkning af et fartøj eller vrag på søterritoriet.

Derudover kræves Justitsministeriets tilladelse forud for anbringelsen.Hvis vraget anbringes, så det kan virke som en sejladshindring eller vraget af andre årsager skalafmærkes, skal der inden sænkningen, desuden foreligge tilladelse fra Farvandsvæsenet, jf. be-stemmelserne i afmærkningsbekendtgørelsen.Sunkne og strandede vrag (opstået ved forlis)Et strandet vrag befinder sig delvist i vandet, da det ellers anses for at være ilanddrevet.Beslutning om fjernelse af sunkne og strandede vrag træffes af en række forskellige myndighederafhængig af årsagen til, at vraget skal fjernes.Er der en særlig risiko for olie- eller kemikalieforurening kan Miljøministeriet henholdsvis Forsvars-ministeriet træffe de nødvendige foranstaltninger for så vidt angår havet og de kystnære dele afsøterritoriet, såfremt dette er nødvendigt for at forhindre eller bekæmpe forurening, der kan medfø-re alvorlige skader på havmiljøet, jf. havmiljølovens bestemmelser.Er vraget til væsentlig gene eller fare for enten sejlads eller fiskeri, kan Farvandsvæsenet pålæggerederen at uskadeliggøre vraget eller selv uskadeliggøre dette, idet udgifterne til sidstnævnte dogforudsættes afholdt af ejeren, jf. lov om tillæg til strandingsloven.Transportministeriet administrerer en ganske afgrænset del af statens højhedsret over søterritoriet.Ministeriet er således bemyndiget til at give tilladelse før der foretages inddæmning og opfyldningpå søterritoriet, udføres anlæg eller anbringes faste eller forankrede indretninger eller genstande påsøterritoriet, anbringes fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads på søterritoriet, ellerforetages uddybning eller gravning på søterritoriet.Ved ændring af kystbeskyttelsesloven, der trådte i kraft 1. januar 2007, er administrationen af detteafgrænsede område blevet lovreguleret.Det fremgår således af kystbeskyttelsesloven, at transportministerens tilladelse skal indhentes så-fremt, der anbringes fartøjer på søterritoriet, der agtes anvendt til andet end sejlads. Såfremt etfartøj anbringes i strid med denne bestemmelse, kan transportministeren meddele påbud om fjer-nelse.Det fremgår videre af kystbeskyttelsesloven, at transportministeren eller en kommunalbestyrelsekan meddele ejeren af et vrag påbud om fjerne det, hvis vraget skønnes at kunne frembyde fare forkysten eller for et kystbeskyttelsesanlæg.Efterkommes påbuddet ikke, kan transportministeren eller kommunalbestyrelsen lade vraget fjernefor ejerens regning, hvis det er nødvendigt for at afværge en nærliggende fare.Farvandsvæsenet kan kun pålægge en ejer at afholde udgifter ved uskadeliggørelse af et vrag,hvis vraget er til fare eller væsentlig ulempe for skibsfart eller fiskeri. Vrag inden for en havns om-råde fjernes ikke ved Farvandsvæsenets foranstaltning – heller ikke hvis de er til fare – da det erhavnens ansvar at holde sit område sejlbart.Farvandsvæsenet kan kun registrere vrag, der bliver indberettet til Farvandsvæsenet, eller somFarvandsvæsenet på anden måde får oplysning om. Hertil bemærkes, at Farvandsvæsenets vrag-registers primære funktion er at registrere vrag, som har eller kan antages at få betydning for enten

sejladssikkerheden eller vil udgøre en gene for fiskeriet. Tidligere blev der derfor kun registreretvrag af hensyn til denne funktion og kun vrag, som var beliggende i territorialfarvandet. I dag regi-streres alle vrag, som Farvandsvæsenet får kendskab til, og som ligger i dansk afmærkningsområ-de, bortset fra farvandene omkring Færøerne og Grønland.Drivende genstandeEfter lov om sikkerhed til søs kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler, træffeforanstaltninger og meddele generelle og konkrete forbud eller påbud til sikring af sejladsen,overholdelse af orden og forebyggelse af fare samt til forebyggelse af, at der lægges den friesejlads hindringer i vejen.Økonomi- og erhvervsministeren er endvidere efter en tekstanmærkning på finansloven be-myndiget til at stille garanti for og i givet fald afholde driftsudgifter i forbindelse med iværksæt-telse af foranstaltninger ved fjernelse af drivende genstande, f.eks. drivende vrag, last, der erfaldet over bord, eller lignende, der skønnes at være til umiddelbar fare for sejladsen.Lov om tillæg til lov om strandingslovenHvis et skib er sunket eller strandet i farvandene omkring de danske kyster under sådanne om-stændigheder, at vraget er til fare eller væsentlig ulempe for skibsfart eller fiskeri, retter Farvands-væsenet efter lovens § 6 henvendelse til ejeren eller den til vraget berettigede med forespørgselom, hvorvidt vedkommende vil forsøge at bjærge vraget.Samtidig meddeles det vedkommende, hvilken vanddybde over vraget der skal tilvejebringes, oginden hvilken frist vraget skal være uskadeliggjort.Hvis Farvandsvæsenet ikke kan identificere ejeren, eller hvis vedkommende ikke uskadeliggør vra-get i overensstemmelse med Farvandsvæsenets tilkendegivelse og inden den fastsatte frist, kanFarvandsvæsenet på ejerens regning eller eventuelt ved en særskilt bevilling lade vraget uskade-liggøre.Farvandsvæsenet kan endvidere, når det af hensyn til vragets farlighed anses for nødvendigt,straks efter strandingen eller forliset, lade vraget uskadeliggøre.Efter lovens § 7 hæfter både ejeren af skibet og ejeren af ladningen eller andre genstande, som isig selv er til fare eller væsentlig ulempe for skibsfarten eller fiskeriet, for udgifterne til de foranstalt-ninger, som foretages af det offentlige i henhold til lovens § 6. Ejeren af skibet hæfter med den be-grænsning, som følger af sølovens kapitel 9 om ansvarsbegrænsning, mens ejeren af andre gen-stande hæfter med disse, men ikke personligt.Hvis en anden end skibets ejer eller den til skibet berettigede ønsker at bjærge et skib, der er sun-ket eller strandet i farvandene omkring de danske kyster, skal vedkommende i henhold til lovens §9 indhente tilladelse fra Farvandsvæsenet. Opnåelse af en sådan tilladelse forudsætter, at bjærg-ning ved ejeren ikke er forestående, og at Farvandsvæsenet ikke selv agter at foranstalte bjærg-ningen. Ved bjærgningen vil ejendomsretten tilfalde bjærgeren.