Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 22. januar 2010stillet følgende spørgsmål nr. 346 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Ida Auken (SF).

Spørgsmål nr. 346 (alm. del)

Vil ministeren oplyse, hvad det har kostet det offentlige at kompensere for"nulstilling af naturindholdet" og tab af biodiversitet som følge af ophør afbrakordningen - jvf. forskningsinstitutionernes notat af 20. august 2008: "Na-turen påvirkes ved opdyrkning af brak i overvejende negativ retning. Natur-indholdet nulstilles på de arealer, der opdyrkes. Det er især et problem påtørre jorde, hvor der kan være udviklet værdifuld natur, men det er et gene-relt problem for arter, der ikke trives på arealer i omdrift, og som kun har fårefugier i det moderne agerlandskab. Brakkens beskyttende virkning mistesi forhold til naboarealer med natur, og endelig har brakken betydning somspredningskorridor for dyr og planter. Samlet vil opdyrkning i det forventedeopfang medføre tab for den terrestriske natur og der kan derfor være behovfor kompensatoriske tiltag"?

Svar

Det er vanskeligt at opgøre effekten på de naturværdier, som indgår ispørgsmålet. Samtidig har landmændene under braklægningsordningen fritkunnet vælge, hvilke omdriftsarealer, de ville tage ud af produktion. Det harogså stået landmændene frit for, om der skulle være tale om brak i rotation,eller om samme areal skulle ligge brak år efter år. Dertil kommer, at forplig-telsen til at lægge brak har varieret mellem 5 og 18 % af omdriftsarealetover perioden afhængig af markedsforholdene. Endelig skulle brakarealerneefter EU's regler løbende have en karakter, så de kunne inddrages i almin-delige landbrugsdrift igen.Tilsammen efterlod disse forhold i stor udstrækning usammenhængende”pletter” af brak rundt omkring i landskabet. Derfor er der også grænser for,hvor meget natur, der har kunnet udvikle sig på brakmarkerne.Det står imidlertid fast, at brakmarkerne nu siden 2008 i stort omfang erpløjet op som følge af nye regler og muligheder som led i EU's fælles land-brugspolitik. Men det er samtidig en kendsgerning, at brakmarkerne somudgangspunkt ikke var naturarealer, men omdriftsarealer, som landmænd ihele EU skulle tage ud af produktion for at dæmme op for en overskudspro-duktion.Dette ændrer naturligvis ikke ved, at forskningsinstitutionerne i det nævntenotat af 20. august 2008 konstaterer, at opdyrkningen af de tidligere brak-marker vil medføre tab for især den terrestriske natur. Og allerede i forbin-

delse med den midlertidige ophævelse af forpligtelsen til at lægge i brak i2008 tog regeringen initiativer til at neutralisere eventuelle skader for natu-ren. Blandt andet anbefalede man landmændene at værne om de områder,der var blevet til natur, fx omkring væld og kilder, kystnære arealer, sande-de arealer, der havde ligget brak i en længere årrække, og arealer langsandre værdifulde naturtyper. Der blev særskilt gjort opmærksom på, at be-skyttet natur skal bevares, og det blev understreget, at beskyttet natur erNatura 2000 udpegede naturtyper og § 3-arealer.Siden har regeringen med en række initiativer i Grøn Vækst yderligere gjorten indsats for at neutralisere eventuelle skadelige effekter for naturen afEU's nu permanente ophævelse af forpligtelsen til at braklægge. Såledessigter Grøn Vækst-planen mod etablering af ca. 75.000 ha ny natur i perio-den 2010 til 2015, og der vil komme både mere, bedre og sammenhæn-gende natur, som er af langt højere kvalitet end de mere eller mindre tilfæl-digt beliggende og midlertidige brakmarker.Med de mange indsatser, der lægges op til med Grøn Vækst, får naturen etbetydeligt løft, som væsentligt overstiger den naturværdi, der samlet harligget i de tidligere brakmarker. Ikke mindst får den terrestriske natur et løft.For ud over at der frem mod 2015 etableres ca. 50.000 ha med sprøjte-,gødsknings- og dyrkningsfrie randzoner langs søer og vandløb, 4.300 ha nynatur i Natura 2000-områder og ca. 7.700 ha ny skov er der med GrønVækst også afsat midler til løbende naturpleje af 150.000 ha med enge,overdrev m.fl. samt til pleje af 25.000 ha med hedearealer. Endvidere fårnaturen et løft, når der som følge af Grøn Vækst også etableres ca. 13.000ha med vådområder og ådale frem mod 2015.