Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 20. oktober 2009stillet følgende spørgsmål nr. 33 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).

Spørgsmål nr. 33. (alm. del)

Kvarternære ammonium forbindelser er mistænkt for at gøre bakterier mod-standsdygtige overfor antibiotika. Vil ministeren oplyse udvalget om, hvoromfattende udbredelsen af kvarternære ammonium forbindelser er i kosme-tiske produkter og rengøringsmidler?

Svar

Betegnelsen kvarternære ammoniumforbindelser(Quarternary Ammonium Compounds, QAC) er en samlebetegnelse for enstor gruppe stoffer. QAC kan bl.a. fungere som overfladeaktive stoffer, bio-cider, konserveringsmidler eller som et stof, der skaber fylde i håret. Stof-ferne har bred anvendelse i bl.a. kosmetik og rengøringsmidler.Stofferne bruges ifølge en ny norsk rapport fra Den Norske ”Vitenskabsko-miteen for matttrygghet” fra august 2009 i kosmetiske produkter som f.eks.hårstylingsprodukter, mundrensevæsker, øjendråber, næsedråber, ansigts-creme, solcreme og andre produkter med solfaktor, rensecreme, fugtig-hedscreme, håndrens, babylotion og acne-midler.Det er velkendt, at kvarternære ammoniumforbindelser ofte anvendes somdesinfektionsmidler i køkkener, hospitaler og private hjem. Bl.a. anvendesbenzalkoniumklorid (f.eks. Rodalon) til rengøring i køkkener samt tøjvask,sanitet mv. QAC-Stofferne er dog ikke velegnede i produkter, der indeholdersæbe, da sæben neutraliserer effekten overfor bakterier.I forbindelse med en vurdering af QAC’ernes allergifremkaldende egenska-ber blev der i 2004 udgivet en rapport fra ”Videnscenter fra arbejdsmiljø”,som giver et indtryk af brugen af QAC i Danmark. Der henvises til svar påspørgsmål 34 (alm. del), hvor denne tabel er gengivet. Tabellen viser enanvendelsen af BAC typen (benzalkoniumklorid mv.) i 44 -117 produkter tilrengøring og algerens. Samtidig angives det, at nyere QAC-typer anvendesi 115 - 285 hud- og hårplejemidler samt rengøring og sanitet. Dennemængdeangivelse dækker dog også over såkaldte ”overfladeaktive råva-rer”, som ikke nødvendigvis hører under gruppen rengøringsmidler, men

kan være biocider eller andre (rå)varer, hvor der ønskes en overfladeaktiveffekt.Miljøstyrelsen oplyser, at styrelsen ikke er bekendt med mere præcise op-gørelser over forbruget af QAC i rengøringsmidler og kosmetik i Danmark.Det bemærkes at ovennævnte data hidrører fra produktregistret, som kunregistrerer produkter, der anvendes til erhvervsmæssig brug. Der findesingen registre i Danmark, der samler oplysninger om de samlede anvendel-ser af kemiske stoffer i forbrugerprodukter.Problematikken omkring QAC-stoffernes mulige evne til at skabe resistensoverfor lægemidler er for nylig blevet rejst i ovennævnte rapport fra ”DenNorske Vitenskabskomiteen for matttrygghet”. Rapporten peger på en mu-lig risiko for, at brugen af kvaternære ammoniumforbindelser i kosmetiskeprodukter kan lede til resistens i bakteriefloraen i huden og omkring mun-den. Det understreges dog samtidig, at der mangler viden på området, og atder således ikke kan drages endelige konklusioner. Miljøstyrelsen oplyser,at de vil følge udviklingen omkring vidensopsamling på område, og at sty-relsen i øvrigt er i løbende i kontakt med brancheforeningen SPT omkringmiljø og sundhedseffekter af stoffer i kosmetik og rengøring.