Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del
Offentligt
795941_0001.png
Folketingets Miljø- og PlanlægningsudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. BLS-401-00683Den 5. februar 2010
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 14. januar 2010stillet følgende spørgsmål nr. 269 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ida Auken (SF).

Spørgsmål nr. 269 (alm. del)

Vil ministeren begrunde, hvorfor den største del af de 64.000 km vandløb iDanmark ikke er omfattet af vandrammedirektivet, og hvorfor det kun ergodt halvdelen af de 13.000 km vandløb, som vides at være nødlidende,der er omfattet af indsatsen indtil 2015?

Svar

Vandplanlægningen omfatter de samme vandløb som var specifikt målsat iamternes regionplaner. Amterne har siden begyndelsen af 80’erne løbendeudvalgt og vurderet, at ca. 27.000 km af de danske vandløb har en sådanværdi, at de skulle omfattes af en specifik målsætning med tilhørende kvali-tetskrav. Derfor er disse 27.000 km vandløb fortsat udvalgt til at være om-fattet af vandplanerne.Ca. halvdelen af disse vandløb opfylder ifølge den seneste overvågnings-rapport allerede miljømålene eller vurderes at kunne opfylde målet medeksisterende tiltag.Den anden halvdel af vandløbene vurderes ikke at kunne opfylde miljømåletuden at der iværksættes yderligere indsatser. For op til 7.300 km vandløb erder konkretiseret et indsatsbehov for at forbedre de fysiske forhold. Detteindsatsbehov er omfattet af Regeringens Grøn Vækst aftale. For de reste-rende vandløb skyldes den manglende målopfyldelse primært spildevandfra spredt bebyggelse, reduceret vandføring som følge af vandindvinding ogokkerbelastning. Forhold der også vil være omfattet af vandplanernes ind-satsprogrammer.
Troels Lund Poulsen/
Helle Pilsgaard
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk