Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 13. januar 2010stillet følgende spørgsmål nr. 265 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ida Auken (SF).

Spørgsmål 265

Vil ministeren fremsende en udtømmende liste over manglende dansketiltag i forhold til løfter afgivet til FN, vedrørende Biodiversitetskonventionen

Svar

Biodiversitetskonventionen er en international rammekonvention, hvis for-mål er at fremme naturbeskyttelse, bæredygtig udnyttelse af biodiversitetsamt retfærdig udbyttedeling ved benyttelse af genetiske ressourcer.I alt 193 lande har tiltrådt konventionen.Konventionen indeholder 42 artikler med anbefalinger og målsætninger,som generelt er formuleret overordnet og uden angivelse af en præcis for-pligtelse.Artiklerne handler primært om:--------Aktiviteter og incitamenter for beskyttelse og bæredygtig udnyttelseaf biodiversitetRegulering af adgang til og retfærdig udbyttedeling i forbindelse medgenetiske ressourcerAdgang til og udveksling af teknologi, herunder bioteknologiTeknisk og videnskabeligt samarbejdeMiljømæssige vurderingerUddannelse og offentlig opmærksomhedTilvejebringelse af finansielle ressourcerNational rapportering om opfyldelse af konventionens forpligtigelser

forøgelse af både bilaterale og multilaterale bistandsmidler til naturbeskyt-telse.Medlemslandenes implementering af konventionen har dog i kraft af kon-ventionens karakter vide rammer, og der er ikke præcise og entydigt be-skrevne aktiviteter, der skal gennemføres indenfor nøje fastsatte tidsfrister.I forlængelse heraf er der heller ikke etableret mekanismer, f.eks. en over-statslig myndighed eller et tilsvarende system til at overvåge og eventueltgribe ind, hvis implementering af konventionens fokusområder ikke forføl-ges i de enkelte landeNår der forsøges at skabe mere præcise og ensartede reguleringsmeka-nismer i de enkelte lande, sker det typisk i form af vedtagelsen af protokol-ler.Indtil nu er der dog alene udviklet én protokol, nemlig protokollen om ”Bio-sikkerhed i forbindelse med udveksling af genetisk modificerede organismer(Cartagena-protokollen)”. Protokollen trådte i kraft i 2003 bl.a. som følge afet stærkt dansk engagement i sagen. EU har implementeret protokollenmed "Forordning om grænseoverskridende overførsel af genetisk modifice-rede organismer". Ansvaret for protokollen i Danmark varetages i dag afMiljøstyrelsen. 157 lande har ratificeret protokollen, men implementeringenaf Cartagena-protokollen drøftes stadig. Næste partsmøde (COP10) er iJapan til oktober i år.På næste partsmøde (COP10) forventes også forhandlinger af en ny proto-kol om adgang til og retfærdig udbyttedeling i forbindelse med genetiskeressourcer. Jeg lægger stor vægt på at få en ambitiøs og mest muligt bin-dende aftale.I øvrigt er det sådan, at med henblik på at fremme indsatser og for at uddy-be konventionens relativt bredt formulerede artikler arbejdes der i internati-onale ekspertgrupper med præciserende anbefalinger og udtalelser mv. Derfindes et meget stort antal ekspertgrupper, som hver især kan formulereanbefalinger.Det er i øvrigt væsentligt at bemærke, at både EU og de enkelte medlems-lande er parter til konventionen. På partskonferencer og i forbindelse medprotokolforhandlinger er det typisk EU-kommissionen eller det aktuelle EU-formandskabsland, som indgår i dialog og forhandler på vegne af hele EU.Danmark deltager i den forbindelse også aktivt i forhandlingerne i Bruxellesmed henblik på at fastlægge og vedtage mandatet for EU’s forhandlingerglobalt.Hovedparten af Biodiversitetskonventionens sagsområder falder indenforEU-kommissionens kompetenceområde og implementeres derfor ved hjælpaf blandt andet strategier, handlingsplaner, forordninger og direktiver. Natu-ra 2000 direktiverne (Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne) samt Vand-rammedirektivet er hovedhjørnesten i EU's og medlemslandenes opfyldelseaf konventionen, og på Natura 2000 området er Danmark blandt de EU-

lande, som er længst fremme bl.a. i forhold til at udpege områder, foretageovervågning og sikre en aktiv forvaltning i områderne.Samlet set er implementeringen af selve biodiversitetskonventionens mål-sætninger og anbefalinger mv. generelt en hel del længere i EU end i detmeste af resten af verden.I Danmark har vi bl.a. løbende taget en række initiativer til at værne om bio-diversiteten. Vores generelle naturbeskyttelsestradition og lovgivning omfat-ter naturen bredere end Natura 2000-direktiverne, og senest med GrønVækst har vi taget yderligere og markante skridt til at sikre biodiversiteten.Vi har her ikke alene etableret rammer og økonomi for gennemførelse afden første generation af vand- og naturplaner gennem øget national finan-siering og mere målrettet anvendelse af EU's landbrugsstøtteordninger,men også taget initiativer til at lette presset på naturen på anden vis vedhjælp af indsatser rettet mod nedbringelse af pesticid- og ammoniakbelast-ning, ved at sikre midler til pleje af lysåben natur uden for Natura 2000-områderne, ved at give bedre muligheder for udvikling af økologisk landbrugog ved at skabe op til 75.000 ha. ny natur, herunder ca. 10.000 ha vådom-råder.På den baggrund er det min opfattelse, at Danmark aktivt forfølger Biodi-versitetskonventionens mål og beslutninger.