Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 8. januar 2010 stilletfølgende spørgsmål nr. 241 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål nr. 241 (alm. del)

Vil ministeren udarbejde et notat om naturbeskyttelseslovens § 19 f, herun-der med eksempler på at kommuner har anvendt den indeholdende beskri-velse af påbud og hvorledes der er givet erstatning jf. naturbeskyttelseslo-vens § 19 g og vedrørende ansøgninger og bevillinger af tilskud fra staten tiludbetaling af erstatninger, jf. naturbeskyttelseslovens § 19 h.

Svar

Bestemmelserne i § 19 f om pligt til at påbyde lodsejere en bestemt drift ogerstatningsbestemmelsen i forbindelse hermed kom ind i naturbeskyttelses-loven i 2004.Kommunerne har som ansvarlig myndighed ikke pligt til at orientere Miljø-ministeriet om afgørelser efter naturbeskyttelseslovens § 19 f. Det er imid-lertid Miljøministeriets klare indtryk, at der kun er truffet ganske få afgørel-ser, som er endelige, dvs. enten stadfæstet af eller ikke påklaget til Natur-klagenævnet.Miljøministeriet har således kun kendskab til to konkrete sager, hvor der ertruffet endelig afgørelse efter § 19 f. Det drejer sig om afgørelser, hvor lods-ejere af hensyn til rastende trækfugle på udpegningsgrundlaget på bag-grund af en anmeldelse efter naturbeskyttelseslovens § 19 b har fået påbudom ikke at dyrke energipil henholdsvis plante læhegn i fuglebeskyttelsesom-råder.Der er Miljøministeriet bekendt kun truffet afgørelse om erstatning efter § 19g i én sag. Det gælder ovennævnte sag om energipil, hvor Naturklagenæv-net har stadfæstet kommunens afgørelse om, at der ikke var grundlag forerstatning.Miljøministeriet v/Skov- og Naturstyrelsen har ikke modtaget ansøgningerom tilskud til udgift til erstatning, jf. naturbeskyttelseslovens § 19 g.