MPU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om oversendelse af et notat der beskriver den samlede danske sårbarhedskortlægning, til klima- og energiministeren

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasningFormålet med sårbarhedskortlægning i forbindelse med klimatilpasning er at fastslå, hvilkeområder der med stor sandsynlighed vil komme til at lide under effekter af de forventede kli-maforandringer med henblik på at kunne træffe beslutninger om evt. afbødende eller forebyg-gende tiltag.Forud for en sårbarhedskortlægning skal relevante sårbarheder identificeres. Som en del afgrundlaget for regeringens klimatilpasningsstrategi udarbejdede en tværministeriel arbejds-gruppe i 2007 et katalog over klimaændringernes betydning for en række sektorer. Katalogetidentificerer en lang række sårbarheder indenfor sektorerne. En oversigt ses i bilag 1.Sårbarhedskortlægning er naturligvis mest relevant, når der er tale om potentielt store proble-mer eller omkostninger. Sårbarhedskortlægning indenfor klimatilpasning fokuserer derfor ihøj grad på at kortlægge områder, der er sårbare på grund af forøget nedbør eller stigendehavniveau.Efter offentliggørelsen af regeringens Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark imarts 2008 er der arbejdet med sårbarhedskortlægning på flere planer. Der er foretaget kort-lægninger i de enkelte sektorer på landsplan. Kommunernes Landsforening har fået lavet en-kelte landsdækkende sårbarhedskortlægninger på screeningsniveau. Regioner, kommuner ogandre aktører har foretaget mere detaljerede sårbarhedskortlægninger for regional- eller lokal-områder i forbindelse med klimatilpasningsstrategier eller af hensyn til planlægning af bered-skabet. Metoderne spænder fra overordnede screeninger til meget detaljerede lokale analyser,og det er forskelligt, hvor langt de enkelte kommuner er med dette arbejde.Med implementering af oversvømmelsesdirektivet vil der være lagt nationale rammer forkortlægning af risikoen for større oversvømmelser fra havet og fra søer og åer.Videncenter for klimatilpasning formidler løbende resultater af offentliggjorte sårbarhedskort-lægninger på portalen www.klimatilpasning.dk. Portalen stiller desuden interaktive klimakortSide 1

til rådighed, der viser klimaforandringerne på kort. Her kan man således se, hvordan nedbør,grundvand, temperatur, vind mv. ændrer sig geografisk over Danmark ifølge de forskelligeklimascenarier fra FN. Det er muligt fra portalen at udskrive rapporter for lokalområder.Videncenter for klimatilpasning undersøger desuden pt. sammen med andre statslige ogkommunale myndigheder, om det kan tilvejebringe screeningsværktøjer, som kan anvendes tilat skabe et landsdækkende overblik over centrale sårbarheder som et fælles udgangspunkt formere detaljerede lokale sårbarhedsanalyser. Disse værktøjer skal i givet fald stilles til rådig-hed for kommuner, virksomheder og borgere på www.klimatilpasning.dk.Et pilotprojekt, som videncentret har igangsat i samarbejde med bl.a. Kystdirektoratet, Kort-og Matrikelstyrelsen, Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning (KFT) og KL, kig-ger i denne sammenhæng på muligheden for ved hjælp af Danmarks Højdemodel at kortlæggekystzonens sårbarhed i forhold til oversvømmelser fra havet. En prototype af værktøjet er iøjeblikket til høring hos de fynske kommuner.Nationale sårbarhedskortlægningerForsvarsministerietForsvarsministeriet foretager løbende nationale sårbarhedsvurderinger og forholder sig i densammenhæng også til klimaændringer. Vurderingen bruges bl.a. til dimensioneringen af detstatslige redningsberedskab og til at sikre, at de tre niveauer i det samlede redningsberedskabkomplementerer og supplerer hinanden bedst muligt. Beredskabsstyrelsen udsender hvert åren national sårbarhedsrapport, der gennemgår udvalgte hændelser og initiativer, som har præ-get samfundets beredskab i det forløbne år. I 2007 fokuserede rapporten bl.a på klimaændrin-ger.TransportministerietKystdirektoratet kortlægger løbende de udfordringer og risici, der er for gennembrud af digerog oversvømmelser langs den Jyske Vestkyst. Direktoratet laver også detaljerede kortlægnin-ger af risiko for oversvømmelser på bestemte lokaliteter f.eks. for Løgstør og Dalby Bugt. Irapporten "Vestkysten 2008" redegøres der for de kysttekniske udfordringer på strækningen iform af kysttilbagerykning og risiko for gennembrud af klit eller dige under storm med over-svømmelse af de lave områder i baglandet til følge. Desuden gennemgås klimaændringerneseffekt på kysten og en samfundsøkonomisk analyse af kystbeskyttelsesindsatsen på Vestky-sten. Kystdirektoratet har herudover lavet et screeningsværktøj, der giver information omaspekter af kystområders sårbarhed og information om kystplanlægning under hensyn tilfremtidens forventede klimaudvikling.Vejdirektoratet har kortlagt vejnettets sårbarhed i relation til afvanding af veje under ekstremeregnskyl. Denne kortlægning har bl.a. medført en ændring af vejreglerne, så vejene nu er mererobuste ift. fremtidig ekstremregn.BaneDanmark har - efter det alvorlige brud på en jernbanedæmning i Sønderjylland i 2007 -systematisk gennemgået samtlige jernbanedæmninger i Danmark og identificeret de mest sår-bare. Disse er nu sat under skærpet overvågning og i tilfælde af varsel om ekstremregn, er derindført skærpet beredskab, som i enkelte tilfælde kan medføre afbrydelser i togdriften. Endvi-

dere er der udarbejdet en langsigtet renoveringsplan, så de mest sårbare strækninger priorite-res først, hvorved sårbarheden nedbringes.Økonomi- og ErhvervsministerietStormrådet har udgivet en samlet skadesstatistik for alle stormfloder siden 1991. Skadestati-stikken giver et overblik over, hvor skaderne rammer, og hvilke størrelser de enkelte erstat-ninger er i. Stormrådet har desuden udarbejdet en rapport i forbindelse med revision af storm-flodsordningen. Rapporten vurderer klimaændringernes konsekvenser for stormflodsordnin-gen i fremtiden og på screeningsniveau antallet af ejendomme, der vil være stormudsatte ifremtiden.EUs oversvømmelsesdirektivEUs Oversvømmelsesdirektiv vil medføre, at risikoen for større oversvømmelser fremover vilblive kortlagt landsdækkende. Direktivet forpligter medlemslandene til at 1) foretage en fore-løbig udpegning af områder, der er i risiko for at blive oversvømmet (2011) og 2) udarbejdekort, der viser det mulige oversvømmelsesomfang og værdier, der kan blive påvirket (2013)og 3) udarbejde risikostyringsplaner til begrænsning af konsekvenserne af oversvømmelserne(2015).Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer (Lov nr. 1505),der implementerer direktivet for oversvømmelser fra søer og åer, blev vedtaget i Folketingetden 15. december 2009. For oversvømmelser fra hav og fjorde implementeres direktivet af enbekendtgørelse under Kystbeskyttelsesloven. Udkast til bekendtgørelse har været i høringfrem til den 18. januar og forventes snart udstedt.For søer og åer kan klimaændringerne tages i betragtning i første planperiode fra 2011 og skaltages i betragtning ved revurderingen, der senest skal finde sted efter 6 år. For hav og fjordelægger udkastet til bekendtgørelse op til, at klimaændringerne skal indgå i vurderingen afoversvømmelsesrisikoen også i første planperiode.

Kommunale sårbarhedskortlægningerKommunernes LandsforeningRambøll har for Kommunernes Landsforening (KL) udarbejdet en rapport, der vurdererkommunernes investeringsbehov i forbindelse med klimatilpasning og veje. Rapporten vur-derer, på baggrund af en grov landsdækkende sårbarhedskortlægning, at 50.000 ha. vil haveforøget risiko for oversvømmelser i år 2100. Rapporten vurderer desuden det fremtidige inve-steringsbehov for veje, kloakker og bygninger med udgangspunkt i IPCC's middelhøje klima-scenarie A2.Individuelle kommunerMange kommuner har foretaget lokale sårbarhedskortlægninger, og der er talrige eksemplerpå klimatilpasningsportalen. Næsten alle fokuserer på risikoen for oversvømmelser, enten pågrund af stigende havniveau eller hyppigere ekstremregn, hvor lavninger kan blive over-svømmet, søer og åer kan gå over deres bredder eller kloaksystemet kan blive overbelastet.De fleste kommuner som fx Hedensted, København, Kolding, Dragør og Hvidovre har valgtat lade konsulenter udarbejde omfattende rapporter, der viser sårbarhed, som siden er offent-Side 3

liggjort på kommunernes hjemmesider. Det seneste eksempel er Hvidovre kommune, der harudarbejdet en plan, som kan medvirke til at reducere kommunens sårbarhed over for ekstremevandstande. Nogle kommuner som fx Kerteminde og Nyborg har valgt at lægge værktøjer ud,som alle kan bruge til at se hvilke områder, der er sårbare overfor et stigende havniveau. Nog-le kommuner har selv udført sårbarhedskortlægninger. Eksempler herpå er Greve kommuneskortlægning af kommunens sårbarhed overfor ekstremregn og Slagelse Kommunes Kystplan.I nogle tilfælde gennemføres sårbarhedskortlægninger i forbindelse med forskningsprojekter.Et eksempel herpå er det tværgående forskersamarbejde 2BG, der udvikler værktøjer til atstøtte planlægning og beslutninger omkring brug af byens landskab til håndtering af regn-afstrømningen. I projektet deltager bl.a. Københavns Universitet, DTU, AU og DHI. Projektethar bl.a. kortlagt en række forholds betydning for kloakoverløb til Harrestrup Å. Projektet eret eksempel på en kortlægning, der går på tværs af kommunegrænser. Endelig er der mangekommuner, som har planer om at få kortlagt kommunens sårbarhed overfor klimaændringer. Ibilag 2 ses er en oversigt over de kommunale sårbarhedskortlægninger, som er omtalt påwww.klimatilpasning.dk.Regionale sårbarhedskortlægningerDanske RegionerRegion Hovedstaden vil i forbindelse med deres klimastrategi, som er under udarbejdelse,analysere klimaforandringernes væsentligste påvirkninger og vise konsekvenserne på tema-kort. Nordjylland har fået udarbejdet en rapport over klimaforandringerne og et bud på, hvor-dan de vil påvirke et konkret område. Både Sjælland og Midtjylland arbejder med klimafor-andringernes betydning for forskellige sektorer.OECD vurdering af Københavns sårbarhed overfor stigende havniveau og stormfloder.OECD offentliggjorde i 2008 rapporten ”Assessing Climate Change Impacts, Sea Level Riseand Storm Surge Risk in Port Cities: A Case Study on Copenhagen”. Rapporten vurderer kon-sekvenserne for Storkøbenhavn af klimaforandringerne og sammenligner omkostningerne vedikke at gøre noget med udgifterne til øget kystbeskyttelse mv.

Bilag 1. Oversigt over sårbarheder indenfor forskellige sektorerOversigt over sårbarheder identificeret i "Katalog over mulige konsekvenser af fremtidigeklimaændringer og overvejelser om klimatilpasning", der blev udarbejdet af den Tværministe-rielle Arbejdsgruppe for Klimatilpasning i 2007.Kystforvaltning, diger,havne og kystnær bebyg-gelse- stigende vandspejl- kraftigere storme- stormfloder- erosion- oversvømmelse- tilsanding af havneindkøb- kombination af stigende havniveau, øget nedbør og afstrøm-ning ved åudmundinger i havet- stormskader- vandskader- sne- og sætningsskader,- vandindtrængning,- dårligere indeklima- kortere levetid af bygningskonstruktioner- forringede afledningsforhold for kloakker og veje- nedsættelse af vandføringsevnen i afløbssystemer,- lokale oversvømmelser- risiko for skred under veje og jernbaner- akvaplanning- stormfald- stigende grundvands- og drikkevandstemperatur- højere indhold af bakterier- øget eller mindsket grundvandsdannelse- mindre mulighed for vandindvinding om sommeren.- stigende grundvandsspejl.- reduceret vandføring i åer- øget udvaskning af nitrat, fosfor og pesticider til vandmiljøet- forringet vandkvalitet i vandløb og søer- ringere badevandskvalitet- øget kølebehov- stormskader på eldistributionsnet- oversvømmelser- så høj grundvandstand, at landbrugsmæssig udnyttelse er van-skelig- øget behov for markvanding- øget sygdoms- og skadedyrsproblemer.- øget varmestress for husdyrSide 5

- svækkelse og evt. død af arter og skovtyper.- stormfald- ændret sygdoms- og skadedyrsmønster- indvandring af varmetilpassede arter (fx brisling)- tilbagegang af kuldetilpassede arter (fx torsk i Nordsøen).- nye typer sygdomsfremkaldende bakterier- toksiske alger,- fald i saltholdigheden- øget næringsstofbelastningen og risikoen for iltsvind,- forsuring- øget næringsstofbelastning- øget tilgroning og øget iltsvind- øget erosion/oversvømmelse af f.eks. lavvandede kyster ogådale- invasive arter,- ændrede konkurrenceforhold- påvirkning af fødekæder og økosystemer- oversvømmelse og- håndtering af øgede vandmængder i byer- hedebølger,- soleksponering,- infektionsrisiko- pollen- algeopblomstringer og havbakterier- indeklimaproblemer p.gr.a. fugt- storme,- stormfloder,- kraftige regnskyl- tørkeperioder- risiko for skovbrand

Bilag 2. Kommunale sårbarhedskortlægninger omtalt påwww.klimatilpasning.dkAalborgDragørFredensborgAalborg laver oversvømmelsesscenarier for forskellige vandstande i Lim-fjorden.Dragør Kommune har lavet en "Grøn blå plan”, der sammenfatter de vigtig-ste temaer i det åbne land.Fredensborg Forsyning er gået i gang med at opmåle kloakker rundt i kom-munen for at undersøge, om kloakkerne har den tilstrækkelige kapacitet.Fredensborg arbejder desuden med et forslag om ”blå plan”, der beskriverproblemer og løsningsmuligheder i forbindelse med klimaforandringerneskonsekvenser.Orbicon har udarbejdet et såkaldt "blue spot" kort for Fredericia Kommune.Et blue spot kort er en strømningsanalyse af kommunens terrænmodel ogviser de følsomme områder i kommunen, hvor vandet vil løbe hen ved eks-trem nedbør.Greve Kommune har kortlagt kommunens sårbarhed overfor ekstremregnudfra erfaringer fra oversvømmelsen i 2007 og terrænforhold. På den bag-grund har kommunen prioriteret klimatilpasningsindsatsen. Greve arbejderdesuden med detailkortlægning med avancerede hydrodynamiske modeller.Haderslev Kommune forbereder sig på konsekvenserne af klimaforandrin-gerne ved at sikre afløb i udsatte områder mod oversvømmelser.Kommunen har iværksat et projekt, der analyserer de konsekvenser fremti-dens klima vil føre med sig, og hvilke handlemuligheder kommunen ogborgere har.Hedensted har lavet modelberegninger på baggrund af IPCCs scenarier derviser, hvor kommunens mest udsatte områder er, og dette tænkes ind i plan-lægning.Hvidovre har fået lavet en undersøgelse af, hvor udsat kommunen er overfor stigende vandstande, og hvordan den kan sikre sig.Hørsholm Kommune har fået udarbejdet et sårbarhedskort, der illustrererprognoser for hele kommunen over konsekvenser af fremtidens klimaæn-dringer,En ny handlingsplan i Juelsmindre skal sikre byen mod disse oversvømmel-ser ved bl.a. at forhøje og forlænge diger.Med projekt BaltCICA har Kalundborg Kommune fået vurderet klimafor-andringernes konsekvenser for kommunen.Kommunen har lavet stormflodsscenarier, der er tilgængelige for borgernepå kommunens hjemmeside. Her kan man se, hvilke områder der er sårbareoverfor stigende havniveau.Notatet ”Klimaforandringer – belysning af konsekvenserne” beskriver for-holdene omkring risikoen ved oversvømmelser i Kolding Kommune samtstiller forslag om, hvilke initiativer, der bør iværksættes på kortere og læn-gere sigt.I forbindelse med udarbejdelsen af en klimatilpasningsplan laves undersø-gelser af klimaforandringernes konsekvenser for bl.a. afløbssystemet, var-meø-effekten, kloakering og behovet for kystbeskyttelse. Første generationsSide 7

klimatilpasningsplan vil færdiggøres i 2010.NyborgKommunen har lave stormflodsscenarier, der er tilgængelige for borgernepå kommunens hjemmeside. Her kan man se, hvilke områder der er sårbareoverfor stigende havniveau.RibeKystdirektoratet har gennemført en risikovurdering af oversvømmelser in-denfor Ribe dige.Ringkøbing-Ringkøbing-Skjern Kommune har hyret det rådgivende ingeniørfirma CO-SkjernWI til at undersøge klimaforandringernes konsekvenser i kommu-nen. Kommunen vil generelt sørge for at få kortlagt områder, hvor der for-ventes oversvømmelser.RoskildeCOWI har udarbejdet et kortmateriale, der vise at dele af Jyllinge i fremti-den vil ligge under vand.SlagelseSlagelse Kommune har udarbejdet "Kystplan 09", der bl.a. beskriver de fy-siske forhold ved kysterne og vurderer risikoen ved de enkelte områder.SønderborgSønderborg har nedsat klimaberedskab og styregruppe, som udarbejder mo-deller og scenarier i forhold til vandstandsstigninger og øget nedbør.Eksempler på kommuner, der omtaler sårbarhedskortlægning i kommuneplanenFavrskovKommunen arbejder på en kortlægning af risikozoner, hvor klimaændringervil betyde øgede problemer med regnvandsafledningerne på grund af sti-gende vandstande i Lilleå og Gudenå.FaxeKlimastrategi. I forbindelse med kommuneplanen er der taget hul på at kort-lægge områder i Faxe Kommune, som kan forventes at være specielt udsatfor følgerne af klimaforandringer.IshøjIshøj har i 2009 igangsat en oversvømmelsesscreening, der skal afdækkeregnvandssystemet og på baggrund heraf blandt andet udpege særligt føl-somme områder.KøgeKøge vil udvikle kortmodeller til oversvømmelser.LæsøFor at illustrere virkningerne af klimaændringerne og den afledte vand-standsstigning på Læsø, er der udarbejdet et kort, som viser forskellige sce-narier.OdsherredKommunen har fået kortlagt konsekvenser ved havspejlsstigning af de kyst-nære områder