MPU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm. om oversendelse af et notat der beskriver hvordan klimatilpasning prioriteres på tværs af sektorer, til klima- og energiministeren

Status for udmøntning af Regeringens klimatilpasningsstrategi 2008Regeringens Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark blev offentliggjort i marts2008.Strategien indeholder en række tiltag, herunder 1) etablering af en organisering, der omfatternedsættelse af et tværgående Koordinationsforum for Klimatilpasning, der skal sikre enkoordineret indsats mellem de offentlige myndigheder, 2) en målrettet informationsindsats,herunder etablering af en klimatilpasningsportal drevet af et videncenter og 3) enforskningsfaglig strategi, der bl.a. omfatter etablering af en koordineringsenhed, der skalsikre, at den danske klimaforskning i større omfang fokuserer på tilpasningsspørgsmålet.Organisering af opfølgning på klimatilpasningsstrategienEn væsentlig opgave siden offentliggørelsen af strategien har været at få organiseringen påplads. Det tværgående Koordinationsforum for Klimatilpasning (KoK) afholdte sit førstemøde allerede i slutningen af marts 2008. Siden har der været afholdt yderligere to møder. Iforummet deltager de samme ministerier, som har deltaget i udarbejdelse af strategien men nusuppleret med en repræsentant fra henholdsvis KL og Danske Regioner ogKoordineringsenheden for forskning i klimatilpasning (KFT). På møderne har der bl.a. væretsat fokus på, at der sker en aktiv opfølgning på den offentlige høring af strategien samtforetages en vurdering af om og i givet fald hvornår, der er behov for ændringer i eksisterendelovgivning, handlingsplaner mv. som følge af klimaændringerne og på baggrund af dette giveanbefalinger til regeringen.Til at understøtte arbejdet i KoK blev der yderligere nedsat tre arbejdsgrupper, én forforskning i klimatilpasning, én for samfundsøkonomiske analyser og endelig énarbejdsgruppe, der arbejder med opbygningen af klimatilpasningsportalenwww.klimatilpasning.dk.En væsentlig opgave for de to forskningsrelaterede arbejdsgrupperhar været at foretage en prioritering af temaer og analyser, som efterfølgende blev meldt ind iFORSK2015-processen og udmøntning af globaliseringsmidlerne. Portalsarbejdsgruppensvæsentligste opgave har været at få design og input på plads, således at portalens 1. versionforventes at gå i luften i december 2008.Der er etableret et Videncenter for Klimatilpasning i Energistyrelsen under Klima- ogEnergiministeriet. Videncentret fungerer som sekretariat for KoK og er ansvarlig for, atinitiativer aftalt i dette forum gennemføres. Derudover har Videncentret ansvar for formidlingaf den nyeste viden om klimaændringerne og klimatilpasning bl.a. gennem

klimatilpasningsportalen. Videncentret har stået for udarbejdelse af en pjece om tilpasning tilklimaændringer i Danmark samt fået oversat klimatilpasningsstrategien til engelsk.Der er endvidere etableret en Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning ved DMUunder Århus Universitet i et bredt samarbejde på tværs af den danske forskningsverden medtilhørende styregruppe og forskningsfagligt rådgiverpanel. I styregruppen deltager udoverÅrhus Universitet, DMU og Energistyrelsen også DMI og GEUS og senest er styregruppen ogKoordineringsenheden suppleret med repræsentanter fra DTU og KU. Formand for KfT erdirektør Leo Larsen, Sund & Bælt. Derudover er der senest etableret et forskningsfagligtrådgiverpanel bestående af 23 klimaforskningseksperter, som er udpeget mhp at repræsenteredet faglige forskningsmiljø inden for de 11 sektorer, som klimatilpasningsstrategien byggerpå.Koordineringsenheden har bl.a. som hovedopgave at sikre levering af autoritative klimadataog klimaeffektdata samt specifikke klimaforskningsresultater af betydning forklimatilpasningsportalen.Koordineringsenheden har i efteråret 2009 iværksat en samlet kortlægning afforskningslandskabet både for så vidt angår kompetencer og projekter inden forklimatilpasning. Koordineringsenheden har på foranledning af VTU i denne sammenhængendvidere parallelt iværksat en tilsvarende kortlægning for den generelle klimaforskning.Der henvises til vedlagte bilag 1 med oversigt over den samlede organisering.Status for udvikling af klimatilpasningsportalenKlimatilpasningsportalen er etableret og offentliggøres i januar 2009 påwww.klimatilpasning.dk.Der er opbygget et redaktionelt netværk af redaktører og indholdsleverandører frasektorministerier KL og KfT, som leverer eksisterende viden om konsekvenser afklimaændringer, samt handlemuligheder og mulighed for tilpasning indenfor egneemneområder til portalens målgrupper.Portalen præsenterer eksisterende data fra DMI og GEUS om fremtidige klimaforhold.Det drejer sig om vindhastighed, temperatur, nedbør, skydække og daglige min/maxtemperaturer i perioderne 2021 – 50 og 2071 -2100. I perioden 2021-2050 vil data for IPCC-scenariet A1B blive vist, da dette scenarium udtrykker gennemsnittet for de tre valgtescenarier i klimatilpasningsstrategien for perioden 2021-2050. Endvidere er opløsningen fordette scenarium bedre (25 km’s opløsning) end tilgængelige data for de tre andre. Indtil der ernye nedskalerede data for de valgte scenarier vil A1B i stedet blive vist på portalen. I perioden2071 – 2100 vises data for IPCC-klimascenarierne A2 og B2 samt EU2C. Data vises i 50km’s opløsning undtagen A2 scenariet, der vises i 12 km’s opløsning.Desuden vises data for grundvandsstand, vandløbsafstrømning, aktuel fordampning oghavvandsstigning for A2 og B2 scenarierne for perioden 2071-2100 for ét område afVestjylland og Sjælland.Det vil være en afgørende forudsætning for udviklingen af beslutningsstøtteværktøjer, at dersker en udbygning og nedskalering af ovenstående data om fremtidige klimaændringer,Side 2/5

således, at der kan vises landsdækkende data i 12 km’s opløsning i hele perioden frem til2100 og for de prioriterede scenarier.Data vil i den 1. version blive vist på kort i en foreløbig form uden mulighed for at zoomeeller målretning af informationen til brugeren. Denne løsning vil blive erstattet af en udbyggetinteraktiv kortløsning i løbet af foråret 2009.Portalen præsenterer desuden en række cases, der illustrerer målgruppernes erfaring medklimatilpasning og rummer en større samling links til eksisterende viden omtilpasningsmuligheder.Portalen opfylder på denne måde sit mål om at stille eksisterende viden om klimaforandringerog muligheder for tilpasning til rådighed for målgrupperne ét samlet sted. Samtidig er dettekniske grundlag og organiseringen på plads for en videreudbygning af portalen i 2009 til enforbedret indholdsmæssig og formidlingsmæssig løsning, der i højere grad er rettet modmålgruppernes behov for et beslutningsgrundlag.Væsentlige elementer i denne udbygning består i etableringen af et såkaldt WebGIS-kortværktøj på portalen i første halvdel af 2009, der vil gøre det muligt for brugerneinteraktivt at få vist klimadata i en form, der er mere målrettet til deres behov, herunder f.eks.muligheden for at zoome ind på specifikke områder i landet. Portalen vil desuden løbendeblive udbygget med beslutningsstøtteværktøjer, nye viden cases mv.Beslutningsstøtteværktøjer skal som udgangspunkt være problemorienterede oghandlingsrettede. Der er fra især kommunernes side fremsat ønsker om konkrete,nedskalerede hjælpeværktøjer, der kan bidrage til, at de kommunale forvaltninger opererer pået ensartet grundlag. Hovedargumentet er, at fx digebyggeri kræver tæt koordination mellemnabokommuner, så havvandet ikke skyller ind over den kommune, der vælger det lavestesikringsniveau. Et andet værktøj, der er stærkt efterspurgt vedrører risikoen foroversvømmelser som følge af ekstremregn. Her er det igen afgørende, atdimensioneringsgrundlaget bliver ensartet på tværs af geografiske områder, så fx lavtliggendeboliger ikke rammes unødigt hårdt af såvel oversvømmelser som stigende forsikringspræmier.Endelig mangler der på sundhedsområdet nye værktøjer, som kan medvirke til at forebyggeeller forhindre en lang række sundhedsproblemer relateret til fremtidige hedebølger,fugtproblemer og biologiske trusler fra virus, bakterier og pollen.Sektorministeriernes udmøntning af klimatilpasningsstrategienEn af grundstenene i udarbejdelse af strategien har været, at klimatilpasning i så vidt omfangsom muligt sker ad hoc bl.a. på baggrund af den viden om klimaændringer og tilpasning, somVidencentret forudsættes at skulle stille til rådighed via klimatilpasningsportalen. I detomfang, hvor ad hoc tilpasning ikke er tilstrækkeligt og planlagte tiltag kan blive nødvendige,ligger ansvaret for gennemførelse af konkrete initiativer i de enkelte sektorministerier.En række nationale tiltag er allerede sat i værk inden for de relevante sektorer fx:Der er igangsat en række projekter med fokus på en kommende vandstandsstigning,Dansk Standard er ved at vurdere reglerne for snelast på bygninger;Sundhedsstyrelsen har igangsat et informationsprojekt for at imødegå stigendeproblemer med hedebølger,Vejdirektoratet har på baggrund af den forventede klimaudvikling besluttet dels atimplementere Spildevandskomitéens Skrift nr. 27 dels at iværksætte en analyse af deSide 3/5

For flere eksempler henvises til bilag 2 og 3, som er oversigter over igangsatte og kommendeinitiativer for henholdsvis konkrete tiltag og på reguleringssiden.Andre tiltag, som fx den nationale naturgenopretningsindsats, de kommende vandplaner,fremme af effektiv solafskærmning i Bygningsreglementet og Handlingsplanen for InvasiveArter er ikke direkte igangsat for at afværge konsekvenserne af klimaændringer, meninitiativerne medvirker samtidig til at understøtte den nationale klimatilpasningsindsats.For mange tiltags vedkommende vil det være nødvendigt at gennemføre ensamfundsøkonomisk analyse for at tilvejebringe et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, før derkan træffes en endelig beslutning. Strategien og det arbejde, der efterfølgende har fundet stedi den samfundsøkonomiske KoK-arbejdsgruppe, peger på en række områder inden for deenkelte sektorer, hvor økonomiske analyser vil være nødvendige for at optimere tidspunktetog omfanget af tilpasningen.For at få et bedre overblik over behovet for samfundsøkonomiske analyser og et mere konkretprioriteringsgrundlag, er det dog KoK’s vurdering, at der snarest bør igangsættes enoverordnet samfundsøkonomisk analyse/screening på tværs af sektorerne. Analysen skal somudgangspunkt beskæftige sig med de potentielle skadesomkostninger ved forventedefremtidige klimaændringer, hvis der ikke foretages tilpasning, de såkaldte cost-of-inaction oghvor der kan være tale om gevinster ved klimaændringer. Screeningen vil søge at opgøre,hvad skader/gevinster vil beløbe sig til i fremtiden under de forskellige klimascenarier(scenarierne fra regeringens klimatilpasningsstrategi). Hvis det er muligt kan screeningenogså forsøge at angive grove skøn over, hvad klimatilpasning vil koste, og holde disseomkostninger op imod de undgåede skadesomkostninger/gevinster beskrevet ovenfor. Detteville være en cost-benefit analyse, som kan give en indikation af, hvor der umiddelbart er destørste nettogevinster at hente ved tilpasning og hvor det derfor er vigtigt, at en grundigeremere specifik samfundsøkonomisk analyse bliver prioriteret.Ressourcemæssig understøttelse af klimatilpasningsindsatsenPå FL08 blev afsat 11 mio. kr. i perioden 2008-10 til etablering og drift af videncenter ogklimatilpasningsportal. Derudover har DMU/Århus Universitet velvilligt finansieretetableringen af KfT med 3,5 mio. kr. i 2008 med en forudsætning om, at KFT vil blivevidereført på baggrund af støtte fra Det strategiske Forskningsråd fra og med 2009.Klimatilpasning indgår med væsentlig vægt i FORSK2015-oplægget, og der er med denpolitiske aftale af 5. november 2008 om opfølgning på globaliseringsaftalen afsat i alt 43 mio.kr. i 2009 til forskning i fremtidens klima og klimatilpasning. Forskningen skal bidrage til atreducere usikkerheden om klimaforandringerne og effekterne heraf. Bevillingen er foreslåetudmøntet med henblik på etablering af et klimaforskningscenter. Endvidere er bevillingenforeslået anvendt til klimatilpasningsforskning, som bl.a. kan understøtte lokale og centralemyndigheders arbejde med klimatilpasning.Det indgår samtidig i aftalen, at der i de kommende år skal ske en styrkelse af den strategiskeforskning prioriteret inden for samfundsmæssigt centrale områder, og FORSK2015-processenudgør i den forbindelse et væsentligt grundlag for prioritering af indsatsen. Der er i aftalen enSide 4/5

ufordelt reserve på 2 mia. kr. i 2010, 3,6 mia. kr. i 2011 og 3,8 mia. kr. i 2012. En større del afforskningsreserverne vil ifølge aftalen blive udmøntet i oktober 2009.Som det også fremgår af regeringens klimatilpasningsstrategi og FORSK2015 skal enstrategisk forskningsindsats inden for fremtidens klima og klimatilpasning styrke grundlagetfor at træffe politiske og administrative beslutninger på en række samfundsområder, herundervedr. det danske samfunds tilpasning til klimaændringer. Indsatsen skal også bidrage tilvindebaseret regulering af menneskelige aktiviteter, som påvirker klimaet, og forebyggenegative konsekvenser heraf. Opbygningen af et videnbaseret grundlag for klimapolitiskebeslutninger om store samfundsmæssige investeringer er således en central udfordring bådepå kort og længere sigt.Der vil herunder være behov for en række yderligere udviklingsopgaver, der skal understøtteden videre udvikling af klimatilpasningsportalen, jf. ovenfor, med henblik på at kunne stillekonsoliderede værktøjer til rådighed. Beslutningsstøtteværktøjerne skal medvirke til atunderstøtte de kommunale og statslige myndigheders spontane planlægning ogmyndighedsregulering som opfølgning på klimatilpasningsstrategien på de enkeltesektorområder.International profilering af klimatilpasningsstrategienKlimatilpasning er et centralt emne i de internationale klimaforhandlinger. Danmark har væretet af de første lande, som har offentliggjort en national klimatilpasningsstrategi ogefterfølgende etableret en organisering på tværs af myndigheder, som samtidig sikrer enkobling mellem det administrative og forskningsmæssige niveau.I lyset af at Danmark dels har en national klimatilpasningsstrategi dels konceptet forimplementeringen af strategien på plads og ikke mindst, at Danmark er vært for COP15 i2009, vil der blive lagt særlig vægt på en international profilering af den danskeklimatilpasningsstrategi op til COP15. Da der blandt de øvrige europæiske lande er storinteresse for andre landes erfaringer i relation til klimatilpasning, er strategien blevet oversattil engelsk. Ligeledes er der udarbejdet en pjece, på henholdsvis dansk og engelsk, som kortbeskriver hovedindholdet i strategienVidencentret har præsenteret den danske strategi for EU-Kommissionen, som er ved atudarbejde en Hvidbog om klimatilpasning, som forventes offentliggjort i foråret 2009.Derudover deltager Videncentret sammen med EU-kommissionen og bl.a. Storbritannien i enside-event ved COP14 i Poznan i december 2008. Derudover indgår klimatilpasning som et aftemaerne på en dansk stand på selve konferencen.I forhold til COP15 vil der blive arbejdet på afholdelse af en side-event om danskklimatilpasning, hvor eksempler på arbejdet med klimatilpasning såvel nationalt somkommunalt og klimatilpasningsforskning inden for sektorerne kan blive præsenteret,sektorspecifik præsentationsmateriale, ligesom en præsentation af klimatilpasningsportalen,herunder præsentation af den nye digitale højdemodel, bør være væsentlige elementer. Dendanske højdemodel har en nøjagtighed, der er blandt de bedste i verden.