Miljø- og Planlægningsudvalget har i brev af 14. december 2009 stillet mig følgendespørgsmål 217 alm. del, stillet efter ønske fra Britta Schall Holberg (V), som jeg her-med skal besvare.

Spørgsmål 217:

"Ministeren bedes kommentere til henvendelsen af 7. december 2009 fra DanskeMaskinstationer og Entreprenører, jf. MPU alm. del – bilag 206."

Svar:

Danske Maskinstationer og Entreprenører gør i brev af 7. december 2009 til Energi-politisk Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget samt klima- og energiministeren op-mærksom på de mange arbejdspladser, der ligger i at producere dansk biomasse tilkraftværker og kraftvarmeværker. Samtidig undrer de sig over, at kraftværkerne, derhar fået tilladelse til at udskifte naturgas med kul mod, at de øger anvendelsen afbiomasse, vælger at basere den øgede anvendelse på importeret biomasse i stedetfor at anvende lokale danske ressourcer i form af halm. Danske Maskinstationer ogEntreprenører ser derfor gerne en konstant og stigende efterspørgsel på halm tilenergiproduktion.I februar 2008 indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance en aftale om øgetbiomasseanvendelse og frit brændselsvalg på centrale kraftværker. Aftalen indebar,at DONG Energy ville få mulighed for at få ophævet kulrestriktionen på Skærbæk-værket og Avedøre 2 mod at øge biomasseanvendelsen med op til 700.000 tons år-ligt. Det åbner mulighed for øget anvendelse af halm, træpiller, træflis mv. Samtidigblev kraftværkernes konkurrencedygtighed ved anvendelse af biomasse øget ved atforhøje støtten til elproduktion på basis af biomasse fra 10 til 15 øre pr. kWh. Der er iaftalen ikke stillet krav om, at bestemte biomassetyper skal anvendes frem for andre.DONG Energy har – med udgangspunkt i ovennævnte aftale – fået tilladelse til at fyremed kul på Avedøre 2 mod at øge biomasseanvendelsen med 500.000 tons.Kraftværkerne planlægger således i de kommende år betydeligt øget anvendelse afbiomasse. I beslutningsgrundlaget vil der helt naturligt indgå økonomiske faktorer,som fx anlægsinvesteringer, driftsomkostninger, forventninger til brændselspriser ogkvotepriser samt forsyningssikkerhed. Det er kraftværkerne, der foretager investerin-gerne, og det er kraftværkerne, der selv skal bære den økonomiske risiko.

Regeringens udspil om Grøn Vækst giver økonomisk støtte til energiafgrøder og tilbiogas. Hermed kommer flere mulige biomasseformer i spil, hvilket vil kunne øgefleksibiliteten i forsyningen. Forudsætningen for anvendelsen er, lige som for halm, atde er konkurrencedygtige i forhold til andre biomasseformer.Kraftværkerne er kommercielle selskaber, som agerer på et internationalt marked forelektricitet. Kraftværkerne skal konkurrere med producenter af elektricitet i vores na-bolande, og hvis ikke de danske kraftværker er konkurrencedygtige, mister de mar-kedsandele til de udenlandske konkurrenter.Hertil kommer, at det ikke vil være foreneligt med EU’s konkurrenceregler at stillekrav om brug af dansk produceret biomasse.Regeringen har med de ovennævnte initiativer skabt rammerne for en forøget an-vendelse af biomasse, der giver værkerne den fornødne fleksibilitet i brændselsan-vendelsen, som er nødvendig for konkurrenceevnen. Behovet for fleksibilitet skal og-så ses i sammenhæng med, at halmproduktionen er svingende fra år til år, ligesomder er udsving i markedsprisen på andre biomassetyper som fx træpiller. Det skalogså bemærkes, at der rent forbrændingsteknisk er større udfordringer ved at øgehalmanvendelsen i forhold til fx øget anvendelse af træpiller.