MPU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 188: Spm. om ministeren er bekendt med en tysk retssag ("Emitec vs. Mayer") hvor Emitec, der producerer åbne partikelfiltre, har tabt en erstatningssag mod A. Mayer, der har påstået og dokumenteret, at åbne partikelfiltre er en dårlig teknologi med lav virkning, til miljøministeren

Denne dom er foreløbig eksigibel mod en sikkerhedsstillelse på 120 % af det beløb,der skal fuldbyrdes.S A G S F R E M S T I L L I N G:Parterne strides om, hvorvidt sagsøgte har lov til at fremsætte de udtalelser, som er faldet i forbin-delse med rapporteringen for den tyske Forbundsdags trafik- og miljøudvalg om hans virke somekspert vedrørende rensning af udstødningsgasser fra dieselbiler. Der er tale om udtalelser, somsagsøgte har fremsat i ZDF's udsendelse "Frontal 21" den 27.11.2007 (bilag K 2) og i FinancialTimes Deutschland den 07.03.2008 ("Mørk sod fra dyre filtre"), også offentliggjort påwww.boerse-online-de(bilag K 4).Sagsøger udvikler, producerer og sælger katalysatorer og sodfiltre til motorkøretøjer. Sagsøger hø-rer ifølge eget udsagn til de førende producenter på verdensmarkedet inden for dette område. Sag-søger tilbyder bl.a. også de såkaldte åbne filtersystemer ("Nebenstromtiefbettfilter"), der i Tysklandfor det meste anvendes som filtre, der eftermonteres.Sagsøgte har i Schweiz siden 1990 drevet prøvelaboratoriet TTM Technik Thermische Maschinen,efter at han allerede i begyndelsen af 70'erne havde specialiseret sig inden for de specielle spørgs-mål vedrørende opladning og rensning af udstødningsgasser fra dieselmotorer i motorkøretøjer. Haner anerkendt som en af de førende videnskabelige eksperter inden for rensning af udstødningsgasserfra dieselmotorer, især eliminering af de kræftfremkaldende ultrafine partikler, og rådgiver flerenationale miljømyndigheder samt Europa-Kommissionen. I sommeren 2006 undersøgte sagsøgte påvegne af det tyske miljøministerium og den tyske miljøstyrelse effektiviteten af fire såkaldte åbnefiltersystemer. I den forbindelse undersøgte han også et åbent sodfilter, som sagsøger har fremstil-let. I sin rapport konstaterede sagsøgte endelig, at tre af disse filtersystemer og således også det afsagsøger producerede system under bestemte kørselscykler har en udskilningsgrad for partikelmas-sen på langt mindre end 30 % (jf. bilag K 10).Inden for rensning af udstødningsgasser fra dieselmotorer skelner man mellem såkaldte åbne oglukkede sodfiltersystemer. Lukkede filtersystemer behøver en særdeles fin afstemning med motor-styringen eller en separat regenerationsanordning. Lukkede filtersystemer opnår ved en korrektfunktion en virkningsgrad, som jævnligt ligger over 99 %. I forhold til det holder åbne filtersyste-mer kun en brøkdel af den sodmængde tilbage, som et lukket system udfiltrerer. Åbne filtersystemertil motorkøretøjer er blevet kritiseret i medierne, da enkelte udbydere solgte ineffektive filtre, somallerede svigtede efter kort tid, eller som knap nok var i stand til at foretage en udskilning. Det tyskeforbundskontor for motorkøretøjer (Kraftfahrzeugbundesamt) ophævede derfor i november 2007den generelle driftstilladelse for hovedparten af de "åbne" sodpartikelfiltre, der udbydes som efter-monteringssystemer. Ca. 40.000 personbiler, hvor indehaverne havde eftermonteret et af disse åbnefiltersystemer, var i fare for at måtte holde stille. I forbindelse med rapporteringen blev også de an-svarlige tilsynsmyndigheder og deres medarbejdere udsat for kritik. Til debat var to politiske ind-gangsvinkler, for det første den indgangsvinkel, som Tyskland havde, nemlig at fremme både åbneog lukkede filtersystemer i skattemæssig henseende, og for det andet den indgangsvinkel, som f.eks.Schweiz havde, nemlig kun at fremme lukkede filtersystemer i skattemæssig henseende.

I sin egenskab af kontrollant for udstødning af udstødningsgasser udtalte sagsøgte sig i et TV-interview samt i en avisartikel om effektiviteten af filtre, som eftermonteres. I ZDF's udsendelse"Frontal 21" den 27.11.2007 udtalte sagsøgte sig efter indledningen:"Her i det schweiziske prøvelaboratorium TTM Maier var der på vegne af miljøstyrel-sen i sommeren 2006 blevet testet fire sodfiltre. Resultat: Det hele var noget skidt, in-gen filtre arbejder som det var krævet"som følger:"Man må desværre sige, at alle disse filtre egentlig med hensyn til deres udskilning-sevne langt fra opfylder de forventninger, som var stillet. I nogle tilfælde var udskil-ningen nul, og i andre tilfælde blev der sågar blæst sod ud, som forinden var blevetlagret."Sagsøger påbød derpå ved skrivelse af 06.12.2007 sagsøgte at undlade at fremsætte sådanne udta-lelser, men fulgte så ikke op på sagen.Den 07.03.2008 fremkom der i Financial Times Deutschland samt påhttp://www.ftd.deen artikelmed overskriften "Mørk sod fra dyre filtre", som internetsidenhttp://www.boerse-online.deogsåberettede om. I denne artikel kritiserede sagsøgte såkaldte åbne sodfiltersystemer. Han udtalte sigeller blev citeret som følger:"De fleste af de filtre, som eftermonteres, fortjener ikke denne betegnelse. De filtrerer kun ganskebeskedne mængder af sod fra udstødningsgassen, for det meste lagrer de den kun."(...)Mayer havde ved målinger i sit schweiziske prøvelaboratorium i årene 2006 og 2007 leveret de før-ste tegn på, at en del af de sodfiltre, som er monteret i Tyskland, ikke opfylder de krav, der er stilleti lovgivningen.(...)Teknikeren advarede imod, at de simple sodfiltre efterhånden vil blive tilstoppet."Ved drift underforhøjet tryk kan motorerne overophede, og f.eks. udstødningsventilerne kan blive beskadiget".Selvom disse filtre er godkendt i Tyskland, indebærer de en tikkende bombe for bilisterne."Det vil blivemeget værre end hvad der hidtil er kendt.".(...)"Disse systemer reducerer i ny stand sodudstødningen ifølge den officielle afleveringstest med 30%, dog i virkeligheden for det meste langt mindre. Ægte partikelfiltre, de såkaldte lukkede systemer,kan derimod reducere udstødningen af de ultrafine partikler, som er farlige for mennesket, medmere end 99 %."(...)

"Derfor er en eftermontering af disse [lukkede (rettens anm.)] systemer på ældre personbiler sær-deles dyre, og ofte kan en eftermontering sågar ikke foretages."(...)"I Schweiz har man med god begrundelse besluttet ikke at kræve en eftermontering på ældre per-sonbiler. I stedet koncentrerer man sig her om at foretage en eftermontering af særdeles gode filtrepå lastbiler. Mængdemæssigt giver det, hvad angår en reducering af finstøvbelastningen, langt me-re for langt færre penge."På grund af artiklen påbød sagsøger ved skrivelse af 01.04.2008 på ny sagsøgte at undlade at frem-sætte sådanne udtalelser og forlangte under trussel om straf, at sagsøgte senest den 04.04.2008 afgi-ver en undladelseserklæring. Dette afviste sagsøgte ved skrivelse af 25.04.2008.Med sit søgsmål forfølger sagsøger nu undladelses-, oplysnings- og skadeserstatningskrav i forbin-delse med de ovenstående citerede offentliggjorte udtalelser fra sagsøgte. Sagsøger påstår, at bil-producenterne køber de af sagsøger fremstillede katalysatorer og sodfiltre og monterer dem forkert ideres seriekøretøjer. Sagsøger påstår desuden, at sagsøgers åbne filtersystemer opfylder de tekniskeog af myndighederne stillede krav til en generel driftstilladelse fra TÜV Hessen og har en særlig højgrad af effektivitet. Sagsøger mener, at der, hvad angår de udtalelser, som sagsøgte er fremkommetmed, er tale om usande påstande om faktiske forhold, ved hvilke der er grebet ind i sagsøgers etab-lerede og udøvede erhvervsvirksomhed. Sagsøger er af den opfattelse, at sagsøgte giver indtryk af,at samtlige eftermonteringsfiltre på det tyske marked - og dermed også de af sagsøger fremstilledeprodukter - ikke har nogen virkning.Sagsøger nedlægger påstand om,1. at sagsøgte tilpligtes - ved undgåelse af en bøde på op til EUR 250.000,00, subsi-diært hæfte eller hæfte indtil 6 måneder - at undlade generelt at påstå, udbrede, ladepåstå og/eller lade udbrede, at eftermonteringsfiltre for dieselpartikler til motorkøretø-jer ikke har nogen virkning, hvis der ikke samtidig gøres opmærksom på, at de afEMITEC fremstillede eftermonteringsfiltre har en høj grad af effektivitet;2. at sagsøgte tilpligtes at oplyse sagsøger om de i pkt. 1 nævnte handlinger med angi-velse af udbredelsesrummet, adressaterne, udbredelsen og varigheden af udbredelsensiden den 01.10.2007;3. at anerkende, at sagsøgte har pligt til at erstatte sagsøger den skade, som allerede erindtrådt for sagsøger ved de i pkt. 1 anførte handlinger og/eller i fremtiden vil indtræ-de;4. at sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale et beløb på EUR 3.914,80 med tillæg afrenter på 5 procentpoint over basisrentesatsen siden anlæggelsen af retssagen.Sagsøgte nedlægger påstand omfrifindelse.

Sagsøgte bestrider med manglende viden eksistensen af en generel driftstilladelse for et åbent EMI-TEC-sodfilter samt det forhold, at sagsøgers produkter skulle have en særlig grad af effektivitet.Han anfægter påstand 1 under henvisning til, at der ikke kan være et krav, ifølge hvilket han er nødttil at gøre reklame for sagsøger. Han gør desuden gældende, at han ikke generelt har udtalt sig omethvert åbent filtersystem, men kun om de fire systemer, som han har testet. Han gør endvideregældende, at så vidt hans udtalelser skulle have et sandhedsindhold, så er de sande. Endelig har sag-søger ikke kompetence til at anlægge retssag, da sagsøger ikke sælger filtersystemer til forbrugere.Også et virksomhedsrelateret indgreb fra sagsøgtes side kommer ikke i betragtning, da der kun erøvet en generel kritik af systemet. Men især er der med hensyn til hans udtalelser tale om en vel-funderet og differentieret kritik fra en fagmand. Denne kritik er ikke virksomhedsrelateret, da denikke direkte er rettet mod sagsøgers virksomhed, men generelt er rettet mod systemet. Sagsøger erher ikke berørt på anden vis end de mange virkelige udbydere af disse produkter.Hvad angår de yderligere detaljer om situationen og sagens stilling, henvises der til det fremførteindhold i de dokumenter, som parterne har udvekslet, og til de af dem indleverede dokumenter, somhar været behandlet på det mundtlige retsmøde.

P R Æ M I S S E R:Sagen er grundløs.Uagtet det spørgsmål, om sagsøger overhovedet er berørt af de offentliggjorte udtalelser, er denudtalelse, som er tilskrevet sagsøgte i påstand 1), således hverken åbent eller skjult blevet fremsatsom en påstand om faktiske forhold. Der er snarere tale om lovlige meningsytringer. Heraf følger, atder heller ikke tilkommer sagsøger de oplysnings- og skadeserstatningskrav, som endvidere er gjortgældende. I det enkelte gælder følgende:I.Også under hensyntagen til det forhold, at sagsøgte inddrog et produkt fra sagsøger i sin undersø-gelse, er sagsøgers berørthed tvivlsom, især da sagsøger ikke er blevet nævnt med navns nævnelse.Ved en kritik af varer er det ikke automatisk enhver producent, der kan betragtes som berørt. Hvisredegørelsen nemlig vedrører en vareart, er producenterne generelt ikke at betragte som berørt, fordiden af den tyske højesteret (BGH) krævede "tætte relation" mellem udtalelsen og den berørtes for-hold mangler (jf. BGH NJW 1963, 1871; Burkhardt i Wenzel, Das Recht der Wort- und Bildbe-richterstattung, margennote 12.52). Andet fremgår heller ikke af den omstændighed, at de dieselpar-tikelfiltre, som sagsøger producerer, sælges til en række bilproducenter i ind- og udland, og at sag-søgers markedsandel burde være betydelig. Dette kan man imidlertid lade stå hen, fordi søgsmåletogså af andre årsager viser sig at være grundløs.II.1.

a)Der tilkommer ikke sagsøger et undladelseskrav mod sagsøgte vedrørende den i påstand 1 nævnteudtalelse, fordi sagsøgte hverken åbent eller skjult er fremkommet med den på denne måde og meddette meningsindhold. Den erklæring,at eftermonteringsfiltre for dieselpartikler til motorkøretøjer ikke har nogen virkninger ikke udtrykkeligt blevet fremsagt af sagsøgte, og derfor er der heller ikke behov for en præcise-rende tilføjelse med henblik på sagsøger. Sagsøgte har kun udtalt, at alle de åbne filtre, som han hartestet, med hensyn til deres udskilningsevne langt fra opfylder de forventninger, som var stillet, ogat de fleste af de eftermonterede åbne filtre ikke fortjener den betegnelse, som de har fået. Sagsøgteerklærede desuden, at de åbne filtersystemer reducerer soden med langt mindre end 30 %.Den i påstand 1 nævnte udtalelse har sagsøgte heller ikke fremsat skjult. Hvad angår læsernes ind-tryk, må man skelne mellem en meddelelse af enkelte fakta, hvoraf læseren selv kan og skal udledeegne konklusioner med hensyn til selve sagen, og det egentlige "skjulte" udsagn fra forfatteren,hvormed forfatteren ved samspillet mellem de åbne udtalelser fremsætter et ekstra selvstændigt ud-sagn om sagen eller fremlægger det for læseren som en uafviselig konklusion. Kun i sidstnævntetilfælde kan det "skjulte" udsagn ligestilles med en "åben" påstand fra den, der udtaler sig. Ved enaccept af sådanne "skjulte" udsagn er der imidlertid behov for en særlig tilbageholdenhed for ikkeensidigt at forrykke spændingsfeltet mellem den ligestillede beskyttelse af ære og friheden til at øvekritik på bekostning af sidstnævnte og under krænkelse af artikel 5, stk. 1, 1. punktum, i den tyskegrundlov (GG) (OLG Köln, NJW-RR 1998, 1175). Fortolkningen skal holde sig til teksten og denved teksten fastlagte tankegang og i den forbindelse tage de målestokke, som direkte følger af tek-sten, som grundlag, og således må der ikke bare af det generelle negative indtryk, som fremgår afflere ufordelagtige enkelte udsagn, udledes et ekstra udsagn med et selvstændigt indhold af kends-gerninger (BGH NJW 1980, 2801). Forfatteren må kun forelægge fakta for læseren, som han kanforholde sig til, og kan ikke forpligtes til at hindre herved satte ansatser til videretænkning med hen-syn til et sagsforhold, som ikke er blevet påstået af ham, f.eks. fordi det ikke har gået for sig pådenne måde eller ikke kan verificeres (BGH NJW 1980, 2801). Det skal ikke kun tillades forfatte-ren af en kritisk rapport at gøre det muligt for adressaten at drage egne konklusioner eller "at tænkevidere"; også den myndige adressat skal have mulighed for selv at bedømme situationen og selv atdrage konklusioner af de kendsgerninger, som er blevet præsenteret for ham - dette svarer i sidsteende til den i den tyske grundlovs artikel 5, stk. 1, 1. punktum, forankrede ret til uhindret at få op-lysninger fra almindeligt tilgængelige kilder (Scheuch i juris Praxis Report - BGH ZivilR 9/2004,anm. 4). Forfatteren må på den anden side ikke selv - "skjult" - være med til at forelægge dette ek-stra sagsforhold for læseren, f.eks. ved tydelige henvisninger, hvormed han fratager læseren enkonklusion (BGH NJW 1980, 2801).Den antagelse, at den i påstand 1 nævnte udtalelse fra sagsøgtes side blev fremsat skjult, holder der-for ikke alene af den grund, at sagsøgte i ZDF's udsendelse oplyste, at udskilningen i nogle tilfældevar lig nul. Heraf følger ikke den uafviselige konklusion, at dette altid var tilfældet, for sagsøgteanvendte bevidst udtrykket "i nogle tilfælde" i stedet for "i alle tilfælde". I artiklen oplyste sagsøgtesågar, hvor effektive såkaldte lukkede filtersystemer var til forskel fra åbne systemer, således at dernu her virkelig ikke kan være tale om en uafviselig konklusion på den udtalelse, som er nævnt ipåstand 1. Såfremt tv-seeren eller læseren alligevel skulle komme frem til den konklusion, at samt-

lige eftermonteringsfiltre for dieselpartikler til motorkøretøjer er uden virkning, beror dette i givetfald på hans egne konklusioner, således at dette indtryk ikke kan tillægges sagsøgte. Det sammegælder for det indtryk, at åbne eftermonteringsfiltre for dieselpartikler til motorkøretøjer er udenvirkning, for også disse tillagde sagsøgte udtrykkeligt en, om end kun særdeles ringe virkningsgrad.Sagsøgte erklærede ganske vist, at sodudstødningen for det meste var langt mindre end 30 %, menved at anvende ordet "for det meste" gjorde han det imidlertid klart, at dette ikke altid er tilfældet;desuden blev det i artiklen præciseret, at kun en del af de sodfiltre, som er monteret i Tyskland, ikkeopfylder de lovmæssige krav. Endelig erklærede sagsøgte, at de testede systemer kun filtrerer gan-ske beskedne mængder. Også dette er i strid med antagelsen af, at systemerne er helt uden virkning.Den tyske forfatningsdomstols (BVerfG) retspraksis for undladelse af flertydige udtalelser (BVerfGNJW 2006, 207) - "IM-Sekretär"-Stolpe) kan ganske vist også tilsvarende anvendes på udtalelser,som giver et bestemt indtryk (jf. OLG Köln NJW-RR 2007, 43), således at et krav på en fremtidigundladelse af en flertydig meningsytring ikke alene bortfalder, fordi den også rummer mulighed foren anden fortolkning, som ikke medfører en krænkelse af en personlighed. Men i dette tilfælde erder imidlertid ikke tale om en anden fortolkning, som kunne føre til det skjulte udsagn fra sagsøgteom, at eftermonteringsfiltre for dieselpartikler generelt eller åbne eftermonteringsfiltre for diesel-partikler specielt er uden virkning.b)Der foreligger heller ikke en risiko for en første krænkelse med hensyn til den i påstand 1 nævnteudtalelse fra sagsøgtes side. Der opstår ganske vist allerede et krav på undladelse, når den førstekrænkelse er tilstrækkeligt nært forestående (Medicus i Münchener Kommentar zum BGB, 4. oplag2004, § 1004, margennote 95), men en sådan nært forestående situation for den samlede udtalelse,som er nævnt i påstand 1, antages ikke. Sagsøgte differentierer i sine hidtidige udtalelser mellem deforskellige former for eftermonteringsfiltre for dieselpartikler, nemlig mellem såkaldte åbne og luk-kede filtersystemer. Sagsøgte går sågar udtrykkeligt ind for sidstnævnte, og dermed bortfalder alle-rede i den henseende risikoen for en første krænkelse med hensyn til det udsagn, som er nævnt ipåstanden. Men også hvad angår de såkaldte åbne filtre, har sagsøgte hidtil fremsat differentieredeudsagn; de testede filtre opfyldte ganske vist ikke de forventninger, som var stillet, og i nogle til-fælde var udskilningen lig nul, men heraf kan det modsætningsvist sluttes, at dette netop kun i nogletilfælde var forekommet og ikke i alle. Retten kan ikke se en grund til, hvorfor sagsøgte fremoverskulle afvige fra sine differentierede udsagn om eftermonteringsfiltre for dieselpartikler og helt ge-nerelt skulle betegne dem som værende uden virkning, især da han indtil videre udtrykkeligt ogsåhar tillagt åbne filtersystemer en, om end kun særdeles ringe virkningsgrad. Desuden nævnte sag-søgte over for Financial Times Deutschland, at der netop findes langt bedre filtre fra tyske produ-center.Da den udtalelse, som er omfattet af påstand 1, ifølge den relevante forståelse, som en gennem-snitsmodtager har, ikke er blevet fremsat af sagsøgte, bortfalder der i den henseende også et krav påoplysning. Det samme gælder for et skadeserstatningskrav, således at også kravet om anerkendelse ipåstand 3 er ubegrundet. Endelig tilkommer der af samme årsag og på grund af den manglende risi-ko for en første krænkelse ikke sagsøger et krav mod sagsøgte på godtgørelse af sagsøgers udgiftertil påbuddet om undladelse forud for retssagen.

2.Også selv om påstanden under hensyntagen til de hidtidige dokumenter fra sagsøger og til resultatetaf det mundtlige retsmøde skulle blive fortolket på en sådan måde, at kun en undladelse af de udta-lelser, som sagsøgte rent faktisk har fremsat i tv-reportagen og i artiklen, var omfattet, ville alle dekrav, som er gjort gældende, ikke foreligge. I henhold til § 824, stk. 1, i BGB eller §§ 823 og 1004 iBGB tilkommer der heller ikke sagsøger et undladelseskrav mod sagsøgte i henseende til de faktiskfremsatte udtalelser. Udtalelserne skal modsat sagsøgers opfattelse opfattes som tilladelige værdi-domme.Til afgrænsning fra påstande om faktiske forhold er værdidomme præget af et subjektivt forhold fraden, der udtaler sig, til indholdet i hans udsagn samt kendetegnet ved elementer af en stillingtagenog en mening og kan derfor ikke karakteriseres som sande eller usande (BGB NJW 1999, 2736).Såfremt en udtalelse, hvor kendsgerninger og meninger sammenblandes, på afgørende vis er prægetaf elementer af en stillingtagen og en mening, beskyttes den som værdidom og meningsytring ifuldt omfang af den fundamentale rettighed i den tyske grundlovs artikel 5 I (BGH NJW 2002,1192). Den slutning, som den sagkyndige drager af sin rapport, er som regel en værdidom og ikkeen påstand om at være en kendsgerning (BGH NJW 1999, 2736).Indholdet i den udtalelse, som sagsøgte rent faktisk har fremsat, er lille; der er essentielt tale om enværdidom, og dermed bortfalder § 824 i BGB som relevant bestemmelse i sagen. Sagsøgte giverkun udtryk for sin subjektive skuffelse over, at de filtersystemer, som han har undersøgt, ikke op-fylder de forventninger, som han har stillet, og derfor egentlig ikke fortjener betegnelsen "filter".Her er der tale om en gengivelse af sagsøgtes personlige mening, som er baseret på en konklusion.De faktiske undersøgelsesforløb træder i baggrunden bag det fundne resultat.I henhold til § 823, stk. 1, i BGB smh.m. § 1004 i BGB analogt tilkommer der heller ikke sagsøgeret undladelseskrav mod sagsøgte i henseende til de udtalelser, som faktisk er blevet fremsat. Defaktiske fremsatte udtalelser griber i hvert fald ikke ulovligt ind i sagsøgers etablerede og udøvedeerhvervsvirksomhed.Erhvervsvirksomheden må principielt tage den udfordring op, som ligger i en kritik af dens arbejde(jf. BGH NJW 1976, 620 m.m.). Det beskyttede retsgode, som ligger i sagsøgers erhvervsvirksom-hed, skal sammenholdes med sagsøgtes ytringsfrihed i henhold til artikel 5 i GG, som netop beskæf-tiger sig med sagsøgers varer og gør krav på offentlighedens interesse i information om disse varer.Hvis der er tale om et bidrag til en intellektuel kamp mellem meninger i et spørgsmål, som i væsent-lig grad vedrører offentligheden, så indebærer formodningen principielt, at det er tilladt med fri tale.Ved bedømmelsen af en vurderende kritik af erhvervsmæssige ydelser er den, der påberåber sig sinret til ytringsfrihed, ganske vist forpligtet til nøje at undersøge, om han med sine udtalelser forladergrundlaget for sagligt set retfærdig kritik i forhold til den pågældende og opnåede modtagerkreds,som har tillid til redegørelsens objektivitet. Såfremt den sagkyndige undersøgelse imidlertid blevforetaget på neutral og objektiv vis, skal der tillades et betydeligt spillerum, hvor grænsen hoved-sagelig afhænger af omstændighederne i den enkelte situation. Disse grænser for tilladt kritik kan idet enkelte tilfælde være meget vide, for betydningen af den fundamentale ret, som er sikret i dentyske grundlovs artikel 5, stk. 2, må ikke vurderes for lavt, når der træffes afgørelse om krav, somudledes af nedsættende vurderinger af erhvervsmæssige ydelser eller hændelser (BGH NJW 1976,620).

Sagsøgtes udsagn udgør bidrag til den offentlige debat, om og hvordan såkaldte åbne filtersystemerskal fremmes i skattemæssig henseende. Her er der tale om et spørgsmål, som i væsentlig grad ved-rører offentligheden, især efter at den generelle driftstilladelse for mange åbne filtersystemer på denene side efterfølgende igen var blevet frataget og der på den anden side er stadig flere byer somf.eks. Köln, som etablerer en miljøzone, hvor det for mange motorkøretøjers vedkommende kræves,at de får eftermonteret et sodfilter for at kunne køre dér. Sagsøgte opfordrer i den forbindelse tilprincipielt kun at fremme såkaldte lukkede filtersystemer i skattemæssig henseende, selv om der ertale om mindre styktal, i stedet for at lade så mange motorkøretøjer som muligt få eftermonteretåbne filtersystemer. Han bidrager desuden til forbrugeroplysning, idet han sammenligner de åbnesystemer med de lukkede. Den undersøgelse, som sagsøgte foretog på objektiv vis, foregik neutralt.Det er i ytringsretlig henseende tilladt, at sagsøgte giver udtryk for den mening, at de testede åbnefiltersystemer ikke opfylder de forventninger, som han havde stillet, hvis disse under bestemte kør-selscykler har en udskilningsgrad for partikelmassen på langt mindre end 30 %. Hans kritik af deåbne filtersystemer er i betragtning af de langt mere effektive lukkede systemer sagligt begrundet.Også med henblik på den tilladte meningsytring fra sagsøgtes side bortfalder der et krav på skades-erstatning vedrørende de faktisk fremsatte udtalelser, således at der med henblik på dette heller ikkekommer et krav om oplysning på tale. Endelig har sagsøger af samme grund heller ikke noget kravmod sagsøgte på godtgørelse af sine udgifter til påbuddet om undladelse forud for retssagen.III.De processuelle afgørelser vedrørende sagsomkostninger og sikkerhedsstillelse beror på § 91, stk. 1,og § 709 i ZPO.Sagsgenstandens værdi: EUR 500.000