Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 18. november 2009stillet følgende spørgsmål nr. 154 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF).

Spørgsmål nr. 154 (alm. del)

Vil ministeren redegøre for baggrunden for ophævelsen af bekendtgørelsenr. 885 af 18. december 1991 om begrænsning af udledning af svovl dioxidog kvælstofoxider fra kraftværker (kvotebekendtgørelsen) og herunder re-degøre for følgende:• Hvordan det efter en eventuel afskaffelse af kvoterne for kraftværkernesemission af NOxog SO2kan sikres, at værkerne til enhver tid kan inddrageseffektivt i målopfyldelsen i EU (NEC direktivet) og FN (LRTAP) af DanmarksSO2og NOxloftet, både det eksisterende og nye?• Om regeringen har overvejet en reguleringsmodel, der bygger påkraftværkskvoter kombineret med afgift således, at den største del af kvotener afgiftsfri, mens den sidste del bærer den fulde afgift, inklusiv en forhøjetafgift ved overskridelse af kvoten?• Hvad begrundelsen er for at ophæve kvotereguleringen af kraftværkernesSO2emissioner, og hvordan regeringen fremover vil regulere den samledeudledning af SO2fra danske kraftværker?• Hvordan kraftværkerne fremover kan reguleres optimalt, hvis det alene vilvære CO2udledningen, der vil være kvotereguleret?

Svar

Regeringen indgik d. 21. februar 2008 en omfattende energiaftale med So-cialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det RadikaleVenstre og Ny Alliance. I aftalen indgik også indførelsen af en afgift på 5 kr.pr kg NOxudledt fra fyringsanlæg, inkl. de danske kraftværker. Parterneblev stillet i udsigt, at indførelsen af afgiften ville betyde en administrativlettelse gennem ophævelse af kvotebekendtgørelsen. Baggrunden er, atmed indførelsen af afgiften vil kraftværkerne være reguleret tredobbelt medhensyn til udledningen af NOx. De skulle overholde grænseværdier i miljø-godkendelser fastsat efter EU-krav, betale afgifter og have tildelt kvoter forSO2og NOx. Det blev vurderet af Miljøstyrelsen og Skatteministeriet, at enafgift på udledningen af NOxvil have samme effekt som den eksisterende

afgift på udledningen af SO2, der har givet en betydelig reduktion i udled-ningen.Tiltag skitseret nedenfor vil til sammen sikre, at Danmark fortsat vil kunneopfylde det nuværende NEC-direktiv og LRTAP-protokollen, samt bidrage tilopfyldelsen af nye krav til NOx-udledningen. For det første har Miljøstyrel-sen iværksat en analyse af, hvilke risici der frem til 2025 vil være for en for-øgelse af NOx-udledningen fra de omfattede værker. Analysen bygger bl.a.på Energistyrelsens detaljerede fremskrivninger af el-produktionen på dedanske værker frem til 2025. Analysen er ikke endeligt afsluttet, men deforeløbige analyser tyder på, at der frem til 2025 ikke vil være risiko for enstigning i udledningen af NOx. Miljøstyrelsen har endvidere aftalt med kraft-værkerne, at de fortsat indsender de årlige oversigter over udledningen afSO2og NOxtil DMU. Endeligt vil DMU i forbindelse med rapporteringen tilEU-Kommissionen foretage årlige fremskrivninger af NOx-udledningen.Regeringen har ikke overvejet en reguleringsmodel, som bygger på kvoterkombineret med afgifter som foreslået, idet regeringen finder, at en revisionaf det nuværende afgiftsgrundlag først vil kunne komme på tale, når der erindhentet konkrete erfaringer med den nuværende NOx-afgift.I 1995 blev der indført en afgift på 20 kr. pr. kg svovl i en række brændslerog en afgift på 10 kr. pr. kg SO2udledt til luften. Alt i alt har det betydet, atSO2-udledningen fra 1995 er faldet fra ca. 137.000 tons årligt til 28.000 tonsi 2000, hvorefter det lave niveau er fastholdt frem til 2007, hvor udledningener opgjort til 23.000 tons. Dette er langt under udledningsloftet i NEC-direktivet på 55.000 tons fra og med 2010.Det er regeringens vurdering, at den nuværende regulering – afgifter ogmiljøgodkendelser - af kraftværkernes udledninger af SO2og NOxvil give enpassende regulering af udledningerne også selv om det alene vil være CO2-udledningen, der vil være kvotereguleret. Dette skal også ses i lyset aft denkommende regulering af kraftværkerne gennem skærpede krav til udlednin-gerne i det nye EU-direktiv om industriemissioner (det hidtidige IPPC - di-rektiv m.fl.).Reguleringen af partikler, tungmetaller og andre relevante miljø- og sund-hedsparametre, herunder krav til rensningsforanstaltninger skal fastsættesaf miljøgodkendelsesmyndigheden ud fra dette direktiv. I medfør af dissebestemmelser skal miljømyndigheden for kraftværker fastsætte vilkår i mil-jøgodkendelsen efter BAT (Best Available Technology).