Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 4. november 2009stillet følgende spørgsmål nr. 131 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sten Gade (SF).

Spørgsmål nr. 131 (alm. del)

Vil miljøministeren kommentere vedlagte referencedokument om miljøbe-kymringer ved Nord Stream projektet, som er udarbejdet af en gruppe esti-ske marineeksperter og fremlagt i det estiske parlament 27. oktober 2009 afTarmo Soomere

Svar

Jeg har bedt By- og Landskabsstyrelsen om at gennemgå referencedoku-mentet og har på den baggrund følgende bemærkninger:

Generelle spørgsmål (Generic questions)

Hvad angår de i dokumentet rejste generelle spørgsmål om hvilke metoder,kriterier og tærskelværdier, der er anvendt i den samlede miljøvurdering,skal det bemærkes, at alle miljøvurderinger i gasledningsprojektet er foreta-get på baggrund af indgående drøftelser med de berørte myndigheder i delande, som skal godkende projektet.Alle Østersølandene, det vil sige også Estland, har i flere omgange haft mu-lighed for at kommentere omfang og tilrettelæggelse af miljøvurderingerne.Der er forskelle i den måde, man gennemfører miljøvurderinger på i forskel-lige lande. De i referencedokumentet nævnte spørgsmål har allerede væretindgående drøftet mellem Estland og Finland. Der er efter det oplyste en visuenighed mellem de to lande for så vidt angår forholdene i den Finske Bugt.I den forbindelse har By- og Landskabsstyrelsen modtaget en kopi af etbrev af 3. november 2009 (sendt efter det sidste konsultationsmøde mellemde to lande, afholdt i Tallinn, Estland den 26. oktober) fra det finske miljømi-nisterium til det estiske miljøministerium, hvor de finske miljømyndighedersvarer Estland på de rejste problemstillinger. Brevet vedlægges.For så vidt angår spørgsmålet rejst i referencedokumentet fra Estland omtilrettelæggelse af den internationale høring af miljøvurderingerne, har delande, der skal give en tilladelse netop sørget for, at alle høringer er foregå-et samtidigt, og at alle Østersølandene samtidigt fik kendskab til hinandenshøringssvar. Høringsprocessen er nøje aftalt mellem alle landene i henholdtil Espoo-konventionen (Konventionen af 25. februar 1991 om vurdering afvirkningerne på miljøet på tværs af landegrænser).

Nøgleproblemer for Østersøen i forbindelse med store infrastruktur-

projekter på havbunden (Key problems in the Baltic Sea basins for any

large-scale installation on seabed)

I referencedokumentet rejses en række spørgsmål, som udelukkende ved-rører den Finske Gulf. Jeg finder ikke, at jeg som miljøminister i Danmarkhar mulighed for at bedømme disse forhold, men må henholde mig til definske myndigheders behandling af denne sag. Jeg kan i den forbindelseoplyse, at Finland den 5. november 2009 på grund af indgående miljøvurde-ringer, har givet en godkendelse til anlæg og drift af Nord Stream rørlednin-gerne i finsk farvand. Finland har oplyst, at der skal gives en yderligere tilla-delse efter deres vandlovgivning, en såkaldt ”Vandtilladelse”, som offentlig-gøres i december 2009.Der er ikke i det estiske referencedokument nogen henvisninger til forhol-dene i det danske farvand, ligesom jeg har noteret mig, at Estland ikke ideres høringssvar til Danmark har peget på nogle negative påvirkninger forEstland fra den danske del af rørledningen.Derudover rejses der nogle generelle spørgsmål i referencedokumentet,som jeg vil knytte følgende bemærkninger til.For så vidt angår de bemærkninger der er i referencedokumentet om am-munition og miljøskadelige stoffer vil jeg henvise til mit svar på spørgsmål130, alm. del.Med hensyn til de kumulative effekter af gasledningsprojektet fremgår det afden danske miljøvurdering (VVM), at der ikke vil være nogen kumulativ ef-fekt i forbindelse med andre planlagte projekter som f.eks. havvindmølle-parker.Med hensyn til langtidseffekten af projektet, kan det oplyses, at de hidtidigeerfaringer fra gasledninger i Nordsøen, har vist, at et projekt af den karakterikke vil medføre påvirkninger af miljøet på lang sigt.Vedrørende risiko for gasudslip samt konsekvensen heraf for menneskerkan jeg oplyse, at Nord Stream projektets udformning er udviklet i henholdtil anerkendte internationale standarder og også bliver gennemgået og vur-deret af uafhængige instanser, herunder DNV (det Norske Veritas), somogså har været prøvningsinstans for alle rørledninger i Nordsøen. Det erherigennem vurderet, at rørledningernes udformning kan imødekomme alleinternationale sikkerhedskrav i såvel anlæg som driftsfasen.Jeg har ikke yderligere kommentarer til referencedokumentet.