Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 3. november 2009stillet følgende spørgsmål nr. 111 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).

Spørgsmål nr. 111 (alm. del)

Vil ministeren oplyse til hvilke anvendelser kviksølv i dag ikke kan undvæ-res?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:”Som det fremgår af svar på spørgsmål 110, er der i den danske kviksølv-bekendtgørelse nogle afgrænsede undtagelser fra det generelle forbud.Disse undtagelser er blevet indført, da der ikke findes egnede alternativer tilkviksølvanvendelsen.Som eksempler kan nævnes snævre anvendelser som produkter til forsk-ning og undervisning, kviksølvholdige kemikalier til en række mindre anven-delser, specielle lyskilder (herunder sparepærer), elektroder til især analy-seformål, kviksølvvædede filmafbrydere til specielt angivne anvendelser,blinkenheder til sikringsanlæg på jernbaner, produkter til livsnødvendig an-vendelse i fly. Der mangler ligeledes alternativer til kalibrering af måleudstyrsom termometre, barometre og trykmålere.Sparepærer er som nævnt undtaget i den danske bekendtgørelse, men deer omfattet af det såkaldte RoHS-direktiv, hvori det angives, at det i EU kuner tilladt at benytte maks. 5 mg kviksølv pr. pære. Dette er en grænse, somDanmark og flere andre medlemslande forsøger at få nedsat.Derudover kan det ikke afvises, at der udenfor Danmark er andre specifikkebegrænsede anvendelser af kviksølv, hvor der på nuværende tidspunkt ikkefindes alternativer. Det vil i så fald være anvendelser, som der ikke er an-søgt om dispensation fra i forhold til de danske regler og dermed anvendel-ser, som Miljøstyrelsen ikke har viden om.Det bemærkes, at de danske regler tillader anvendelse af produkter, som erindkøbt før forbuddet trådte i kraft i 1994. Der er derfor en risiko for, at derblandt sådanne anvendelser kan være områder, hvor der ikke findes alter-nativer endnu.Troels Lund Poulsen/ John Bæk Sørensen