Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 3. november 2009stillet følgende spørgsmål nr. 110 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).

Spørgsmål nr. 110 (alm. del)

Vil ministeren oplyse, hvilke teknologier og metoder til erstatning af kviksølv,der anvendes og er under udvikling i Danmark (forskningsinstitutioner, indu-strien m.v.)?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:”De generelle danske regler om forbud mod salg af kviksølv og nye kvik-sølvholdige produkter har været gældende siden 1994; reglerne er efterføl-gende blevet revideret til også at omfatte bl.a. import og eksport. Der er dogi bekendtgørelsen nogle afgrænsede undtagelser for det generelle forbud.De danske virksomheder har derfor haft en lang tradition for at erstatte kvik-sølv med andre teknologier eller andre kemiske stoffer. Det er dog vanske-ligt præcist at pege på hvilke teknologier og metoder, der anvendes, dakviksølv har været anvendt i mange forskellige sammenhænge og i mangeforskellige produkter, hvor der derfor ikke kun er fundet en enkelt metode tilat substituere kviksølvet.Som eksempler på nogle væsentligste områder, hvor kviksølv er erstattet,kan nævnes måleudstyr, tandfyldninger, elektriske og elektroniske appara-ter, batterier m.m.Måleudstyr dækker bl.a. termometre, manometre og barometre. Disse pro-dukter har været forbudt i Danmark med undtagelse af kalibreringsudstyr tilde nævnte produkter. Den danske industri har ikke haft problemer med atleve op til dette forbud, da der eksisterer en lang række både danske ogudenlandske alternativer, hvilket Danmark har gjort gældende bl.a. i EU-forhandlinger og på FN-plan.Blodtryksmålere er et andet eksempel på, at der findes en række alternati-ver på markedet. Det forventes, at der inden for kort tid fremlægges et for-

slag til regulering af disse på EU-niveau bl.a. baseret på erfaringer gjort i deskandinaviske lande.Amalgamholdige tandfyldninger er erstattet for langt størstedelens ved-kommende med forskellige materialer alt efter det aktuelle behov.Elektriske og elektroniske apparater er omfattet af EU regler i det såkaldteRoHS-direktiv, hvori det angives, at kviksølv er forbudt i koncentrationerover 0,1 %. Der er anvendt en række forskellige alternativer, alt efter hvilkenfunktion kviksølvet havde.Batterier og akkumulatorer må i EU ikke indeholde mere end 0,0005 %kviksølv med undtagelse af knapceller, der må indeholde højst 2 % kvik-sølv. Husholdningsbatterier er typisk opbygget af zink, mangan, nikkel oglithium forbindelser, som er langt mere miljøvenlige set i forhold til kviksølv.De danske regler har således været kraftigt medvirkende til, at der er udvik-let og anvendes alternativer til kviksølv i en lang række produkter. Hvorvidtder i dag arbejdes i en større målestok på at udvikle alternativer til kviksølv-holdige produkter i Danmark, vides ikke.”