Udkast til implementeringsplan blev sendt i offentlig høring den 16. septem-ber 2010, hvorefter interesserede kunne komme med kommentarer til ogmed den 26. september 2010.Orientering om høringen er bl.a. sendt til Skov- og Naturstyrelsen Thys bru-gerråd og til de lodsejere, som senere vil være omfattet af ekspropriation tiltestcenterformål. En række såvel lokale som regionale og landsdækkendemedier har omtalt offentliggørelsen af forslaget på baggrund af den udsend-te pressemeddelelse.Der er indkommet i alt 20 høringssvar med kommentarer til implemente-ringsplanen.Nedenfor følger en sammenskrivning af de kommentarer, der er indsendt tilimplementeringsplanen. Alle høringssvar er nummereret og vedhæftet dettesammendrag. I sammendraget henvises til de enkelte svar ved angivelse afsvarets nummer.Der skal gøres opmærksom på, at de forhold, der ligger uden for implemen-teringsplanens rammer, ikke indgår i nedenstående ekstrakt. Det være sigkonkrete forhold vedrørende ekspropriation, støjpåvirkning og overordnedejuridiske spørgsmål, privatretslige aftaler m.v.I sammenskrivningen er der foretaget en opdeling i emneområder. Underbehandlingen af de enkelte emner er tilkendegivet, såfremt høringen giveranledning til ændringer i implementeringsplanen eller andre tiltag.

Høringsperiode:

I flere af høringssvarene (nr. 3, 5, 6 og 19) er det anført,at høringen på 10 dage er meget kort. Dertil kan bemærkes, at høringenindgår som en del af en række aktiviteter, hvor offentligheden inddrages iarbejdet med etableringen af et nationalt testcenter i Østerild.

Placering af anlæg/bygninger:

Et høringssvar (nr. 5) påpeger, at der i im-plementeringsplanen er sket ændringer/justeringer af placeringen af be-søgscenter, kontorer og parkeringspladser knyttet hertil i forhold til placerin-gen i Lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild.Besøgscentret, kontorer og parkeringsareal knyttet hertil flyttes fra det om-råde i syd, hvor der ikke skal fældes skov, til det område, hvor der skal ryd-des skov. Herved begrænses skovrydningen. Samtidig får besøgscentret enplacering, hvorfra de besøgende får frit udsyn til møllerne.Ændringerne er foretaget ud fra en funktionel begrundelse jf. § 6 stk. 4 i Lovom et testcenter for store vindmøller ved Østerild.

Indskrænkninger af den private ejendomsret:

Flere høringssvar (nr. 5, 6,9, 14, 16 og 19) påpeger, at forholdene omkring indskrænkninger og på-virkninger af de private ejendomme er mangelfuldt belyst.Omfanget af indskrænkninger af den private ejendomsret afgøres af kom-missarius for statens ekspropriationer efter lovens ikrafttræden. Implemen-teringsplanen opererer med, at enkelte arealer efter ekspropriation forbliveri statsligt eje i en periode med henblik på nedbringelse af kvælstofudvask-ningen til vandmiljøet, hvorefter de vil blive solgt, se i øvrigt nedenståendeom de private arealer.I implementeringsplanen er forudsat, at der ikke kan ske påvirkning af pri-vatejede ejendomme, f.eks. i forbindelse med vandstandshævninger vedafværgeforanstaltninger ud over ovennævnte. Denne forudsætning frem-hæves i den endelige implementeringsplan.

Økonomi:

Enkelte (nr. 8 og 19) påpeger, at implementeringsplanen ikkeoplyser, hvilke økonomiske rammer planen er omfattet af.Implementeringsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i de økonomiskeforudsætninger, som ligger i loven, og som er udmøntet i kontrakter mellemDTU Risø, Vindmølleindustrien og Miljøministeriet.

Overvågning:

Enkelte (nr. 4 og 19) bemærker behovet for overvågning afisær fugle. Det mellem forligspartierne aftalte overvågningsprogram er ikkeomfattet af implementeringsplanen, men bemærkningerne vil indgå i arbej-det med overvågningsprogrammet. Denne oplysning fremhæves i den en-delige implementeringsplan.

Vidensgrundlag:

Flere (nr. 6, 8, 9, 12, 16, 18 og 19) efterlyser yderligereviden om konkrete forhold, f.eks. kollisionsrisiko for fugle, forud for iværk-sættelse af implementeringsplanen. Såvel Århus Universitet, Danmarks Mil-jøundersøgelser og Miljøministeriet er af den opfattelse, at implemente-ringsplanen hviler på et naturfagligt vidensgrundlag, der er tilstrækkeligt til,at planen kan iværksættes.

Arter

Som det fremgår ovenfor er det aftalte overvågningsprogram ikke omfattetaf implementeringsplanen,Der er anført (i nr. 16), at der er ynglende traner i området. Det fremgår og-så af implementeringsplanen, at der er et par ynglende traner. Bemærknin-gerne angående trækkende traner henhører til problematikken om overvåg-ning og ikke til selve implementeringsplanen.I forhold til natravnen anføres bl.a., at de planlagte forvaltningstiltag i bi-lagsdelen er meget forenklet beskrevet (nr. 4). Med hensyn til de foreslåedeforvaltningstiltag er der tale om generelle anbefalinger, som ikke kan læsesseparat, men kun som tillæg til selve implementeringsplanen, der i øvrigt vilsikre, at den lokale bevaringsstatus for natravnen ikke forringes.Ifølge implementeringsplanen påregnes denne målsætning at blive opfyldtgennem åbning og lysstilling af tilgrænsende fyrreskovsbevoksninger ogskovbryn. Der forventes således en habitatforbedring af tilstødende områ-der som kompensation for fældning af potentielle egnede ynglelokaliteter iprojektområdet.VVM-rapporten nævner i øvrigt, at der forekommer natravne i projektområ-de og vindfelt. Ifølge Odder Jensen (2007), som VVM-rapporten refererer til,er der ynglende natravne i vindfeltet, men i områder, hvor det efterfølgendeer bestemt, at der ikke skal fældes skov. Der er således god overensstem-melse mellem VVM-rapporten og implementeringsplanen.

Næringsstofudvaskning

Der udtrykkes fra flere sider (nr. 8 og 16) bekymring i forhold til udregningenaf næringsstofudvaskningen og de bagvedliggende data. Ligeledes er derstillet spørgsmål angående metodevalg omkring afværgeforanstaltninger tilnæringsstofudvaskning.De beregninger, der ligger til grund for merudvaskningen af kvælstof pågrund af skovrydningen og effekten af projekterne, er vurderet på baggrundaf standardværdier for virkemidler angivet i Orbicons notat til By- og Land-skabsstyrelsen af 12. maj 2010.Effekterne er beregnet på baggrund af maksimaludledninger (worst case)de første år. Disse beregninger svarer til den gængse måde at lave næ-ringsstofberegninger på i forbindelse med f.eks. vandplaner og lign.Der er ønske om (nr. 8), at den behandlingsmodel, der er nævnt først i for-bindelse med rydning af mørk granskov, anvendes på hele arealet. Da detikke er en gennemprøvet model, vil det være risikabelt at anvende modellenover hele arealet i første omgang, hvilket er grunden til, at den bliver prøvetaf efter de første rydninger primo 2011, og der tages stilling til den videreanvendelse af modellen, herunder de økonomiske forhold.

Der er endvidere ønske om (nr. 8), at der udarbejdes en tidsplan for iværk-sættelse af afværgeforanstaltninger i forhold til skovrydningsindsatsen.Denne plan vil senere blive udarbejdet i forbindelse med den konkrete plan-lægning af rydningsopgaverne og være afstemt i forhold til afstrømningsom-råderne.

Skovrydning

Der er i høringssvar nr. 17 stillet spørgsmål angående skovfældningens en-delige omfang.Der foreligger p.t. et kort, som fastsætter fældning af 266 ha skov på bag-grund af Risø DTU’s rapport om vindmålinger af vindfeltet.Hertil kommer ca. 45 ha til etablering af afværgeforanstaltninger gennemåbning og lysstilling af skoven.

Adgang

Der er i høringssvar nr. 17 udtrykt utilfredshed med, at der i perioder vil væ-re begrænsning i adgangen til den kommende natur i området, hvorimodder er fuld adgang i dag.Der vil være adgang til testcenterets statsligt ejede arealer på samme vilkårsom i dag, dog med den begrænsning, at når der opsættes og nedtagesmølleelementer, vil der af sikkerhedsmæssige årsager være afspærret etmindre område.En sådan afspærring vil være begrænset i tid og omfang. Det er ikke muligtat afbøde denne begrænsning i adgangen af hensyn til sikkerheden.

De private arealer

Flere kommentarer (nr. 5, 6 og 9) drejer sig om private arealer inden fortestcentret, især påvirkning af den fremtidige drift af landbrugsarealerne.Implementeringsplanens tiltag forudsætter, at der ikke sker negativ påvirk-ning af de private landbrugsarealer, bortset fra som konsekvens af selvetestcentret og dets anlæggelse.Flere har bemærket, at der skal braklægges privat landbrugsjord i en perio-de på 3-5 år for at undgå merudvaskning af kvælstof fra området som følgeaf skovrydningen. Det er korrekt, men der vil udelukkende blive tale omlandbrugsjord, der vil blive eksproprieret som følge af etableringen af test-centret, jf. ovennævnte, f.eks. jord til en ejendom, hvor man ikke længerekan bo på grund af støj fra møllerne.Denne braklægning af eksproprieret jord i en begrænset periode bidragermed andre ord til at sikre, at alle afværgeforanstaltninger kan ske på stats-ejede arealer og på en sådan måde, at private arealer friholdes for påvirk-ninger. Dette præciseres i den endelige implementeringsplan.

Jagt, krondyr:

Flere (nr. 1, 2, 10,11, 13 og 15) har tilkendegivet modstandmod udtagning af store arealer af den statslige jagtudleje. Flere bemærkerogså, at der ikke er belæg for at udlægge jagtfrie områder.Implementeringsplanen opererer ikke med helt jagtfrie områder, og jagtenpå private arealer er ikke omfattet af planen. Derimod planlægges jagttryk-ket reduceret væsentligt på de statslige arealer, især for at skabe kompen-sation for det tab af levesteder, som testcentret indebærer for krondyr-bestanden, dels for at imødekomme ønsker om adgangsforhold og oplevel-sesmuligheder for besøgende, herunder besøgscenter og udkigstårne mv.Flere bemærker, at der er udtaget for mange jagtudlejede arealer, en enkeltanfører, at man burde have trukket grænserne på en anden måde. Den nu-værende afgrænsning er foretaget, så det sikres, at forekomsten af krondyrikke forringes i forhold til områdets naturlige bærekapacitet.Flere har også gjort opmærksom på, at man burde havde inddraget jæger-ne og disses organisationer i processen. Ud over den mulighed der var iidefasen og med høringen af udkastet til planen, vil Skov- og Naturstyrelsensøge at inddrage organisationerne bl.a. gennem brugerrådet, når de enkeltetiltag skal udmøntes i praksis.I forhold til krondyr og jagt vil f.eks. emner som regulering af hensyn tilmarkskader blive drøftet nærmere med private lodsejere og jægere. Eftertestcentret er fuldt etableret, og man kender påvirkningen af og betydningenfor bestanden af hjortevildt i området, vil en evaluering af jagtbegrænsnin-gen på de statsejede arealer finde sted.De to sidstnævnte tiltag vil fremgå af den endelige implementeringsplan.

Høringsnotat

Høringsnotat udarbejdet på baggrund af den offentlige høring af ud-

kast til implementeringsplan for det nationale testcenter for vindmøller

ved Østerild