Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del
Offentligt
Udkast til Vandplan 2010-15Hovedvandopland 2.2Isefjord og Roskilde FjordForeløbig version 9. september 2010
KolofonTitel:Vandplan 2010-15. Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde FjordEmneord:Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,indsatsprogram, vandplaner, Isefjord og Roskilde FjordUdgiver:Miljøministeriet, By- og LandskabsstyrelsenAnsvarlig institution:Miljøcenter RoskildeNy Østergade 7 – 114000 Roskildewww.blst.dkCopyright:By- og Landskabsstyrelsen, MiljøministerietSprog:DanskÅr:September 2010ISBN nr.:978-87-92668-52-3Resume:Udkast til vandplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og RoskildeFjord. Vandplanen skal sikre, at søer, vandløb,grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfyldermiljømålet ’god tilstand’ inden udgangen af 2015. Der fastsætteskonkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand oggrundvand, og der stilles krav til den indsats, der skal til for atopfylde målsætningerne. Der foretages en strategisk miljøvurderingaf planen.Må citeres med kildeangivelse
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Indhold
Forord .....................................................................................3Indledning...............................................................................41.1 Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord ..................111. Plan
1.2 Miljømål...........................................................................111.2.1 Generelle principper ................................................... 121.2.2 Miljømål for vandløb................................................... 131.2.3 Miljømål for søer........................................................ 161.2.4 Miljømål for kystvande ............................................... 191.2.5 Miljømål for grundvand............................................... 211.3 Indsatsprogram og prioriteringer ....................................251.3.1 Indsatsprogram for Hovedvandopland Isefjord og RoskildeFjord................................................................................ 261.3.2 Anvendte undtagelser ................................................ 441.4 Retningslinjer ..................................................................522.1 Områdebeskrivelse ..........................................................622. Redegørelse
2.1.1 Vandområdernes beliggenhed, typologi og afgrænsning .. 622.1.2 Referencetilstand for de forskellige typer af vandområder 692.1.3 Beskyttede områder................................................... 702.1.4 Drikkevandsområder .................................................. 722.2 Påvirkninger ....................................................................762.2.1 Spildevand fra husholdninger og industri....................... 782.2.2 Landbrug og andet jordbrug ........................................ 892.2.3 Deposition fra luften................................................... 912.2.4 Samlede stofbelastninger............................................ 932.2.5 Kvantitative påvirkninger af vandet .............................. 952.2.6 Andre påvirkninger .................................................... 972.3 Vandområdernes tilstand ..............................................1042.3.1 Vandløb ................................................................. 1052.3.2 Søer ...................................................................... 1122.3.3 Kystvande .............................................................. 1182.3.4 Grundvand ............................................................. 1272.4 Miljømål og indsatsbehov ..............................................1412.4.1 Vandløb ................................................................. 1452.4.2 Søer ...................................................................... 1502.4.3 Kystvande .............................................................. 1622.4.4 Grundvand ............................................................. 1682.5 Virkemidler, foranstaltninger og økonomi .....................1722.5.1 Basisforanstaltninger og forudsætninger ..................... 1742.5.2 Indsatsprogram – supplerende foranstaltninger ........... 1762.5.3 Omkostningsanalyse ................................................ 1822.6 Overvågningsprogram ...................................................1832.7 Inddragelse af offentligheden .......................................184Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen1
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
2.7.1 Introduktion............................................................ 1842.7.2 Offentlig oplysning og høring i processen .................... 1842.7.3 Hvilke typer kommentarer har vandmyndighedenmodtaget? ...................................................................... 1862.7.4 Hvilke typer af handling er der sket på baggrund afkommentarerne? ............................................................. 1862.8 Liste over kommunalbestyrelser i vanddistriktet ...........1882.9 Sammenfatning af øvrige planer for del-oplande ogsektorer...............................................................................189Bilagsoversigt......................................................................190Oversigt over kortbilag........................................................231
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen2
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
ForordBy- og Landskabsstyrelsen har udarbejdet forslag til vandplaner forhele Danmark med tilhørende indsatsprogrammer. Vandplanernesendes hermed i offentlig høring.Landet er underinddelt i 23 hovedvandoplande, og ansvaret for deenkelte vandplaner varetages af det miljøcenter, hvorunder denenkelte vandplan er placeret.Forslag til vandplanerne har i perioden 14. januar til 11. marts 2010været i en teknisk høring hos statslige, regionale og kommunalemyndigheder med henblik på en tematisk gennemgang tilefterfølgende tilretning/justering af planudkastene. Dette er sket efterreglerne i miljømålslovens § 28.Forslag til vandplaner er nu tilpasset og kan sendes i en offentlighøring, således at alle interesserede parter kan inddrages aktivt iudarbejdelsen af de endelige vandplaner.Efter reglerne i miljømålslovens § 29 er offentliggørelsen af devedtagne forslag til vandplaner sket ved offentlig annoncering.Vandplanerne samt høringsbrevet er tilgængelige påhttp://www.blst.dkEfter reglerne i miljømålsloven § 29, stk. 4 skal forslag til vandplanendvidere sendes tilberørte statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvisinteresser berøres af forslaget.Såvel offentligheden som statslige, regionale og kommunalemyndigheder har efter reglerne i miljømålslovens § 29, stk. 3 en fristpå 6 måneder til at komme med indsigelser.Efter den offentlige høring vil den endelige vandplan blive udarbejdet.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen3
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
IndledningDenne vandplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjorder udarbejdet efter bestemmelserne i miljømålsloven, somlovmæssigt implementerer EU’s Vandrammedirektiv (direktiv nr.2000/60/EF af 23. oktober 2000) i Danmark.Vandplanen skal ifølge lovgivningen sikre, at søer, vandløb, grund-vandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømåletgod (økologisk) tilstand inden udgangen af 2015. Endvidere skal detsikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderneforebygges.Miljømålslovens bestemmelser omfatter i princippet allevandområder. I vandplanen er der dog fastlagt nedre grænser forstørrelsen af vandområder, som er omfattet af den konkreteplanlægning, se afsnit 2.1.1. For øvrige vandområder indeholdervandplanen generelle retningslinjer for myndighedernesadministration af sektorlovgivningen.For Natura 2000-områderne i hovedvandoplandet foreligger Natura2000-planer, som foreskriver nødvendig indsats for at sikre gunstigbevaringsstatus i områderne. Denne indsats vil i mange tilfælde havesamme karakter, som den indsats, der er nødvendig for at opnå godøkologisk tilstand i vandområderne. I konsekvens heraf er det i vand-planen søgt at udnytte denne synergi med henblik på at minimereomkostningerne til planerne. Effekten af de generelle virkemidler vilmedvirke til at sikre, at der ikke sker en forringelse med hensyn tilnæringsstofbelastningen i forhold til gunstig bevaringsstatus.I regeringens klimatilpasningsstrategi anbefales en ad hocklimatilpasning. Især for investeringer med lang levetid som fxkloakker bør der derfor allerede nu indregnes klimaeffekter. Forfastlæggelse af miljømål, ændret afstrømning og udvaskningvurderes der dog ikke at være tilstrækkeligt fagligt grundlag for, atdet kan indgå i de første vandplaner. Dette forventes at blivevurderet i næste planperiode. En del af de indsatser, der er definereti denne plan, vil dog medvirke til at kunne imødegå ændret nedbør,fx vil vådområder langs vandløb virke som bufferzoner for øgetnedbør; tilsvarende gælder for regnvandsbassiner på regnbetingedeudledninger.Vandplanen er grundlæggende udarbejdet på baggrund af data fraperioden 2001-2005. Det skal efter høringen af udkastene vurderesom data grundlaget skal opdateres til nyere data.LæsevejledningVandplanen er opdelt i en plandel og en redegørelsesdel.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen4
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
De indkomne bemærkninger fra den tekniske forhøring i kommunerog hos andre myndigheder er medtaget i et vist omfang i de nyeudkast til vandplaner. I høringsperioden vil der pågå en fortsatkvalificering af dette, blandt andet i dialog med interessenter.Plandelenindeholder målsætninger for vandområderne, indsatspro-gram og prioriteringer samt retningslinjer for statslige myndigheder,regionsråd og kommunalbestyrelser, som er bindende ved udøvelseaf beføjelser i medfør af lovgivningen.Redegørelsesdelenindeholder overordnet envandområdebeskrivelse og –afgrænsning samt en beskrivelse afpåvirkninger og tilstand af vandområder. Disse afsnit bygger i højgrad på den tidligere udarbejdede basisanalyse forhovedvandoplandet. Herefter er der foretaget en vurdering afindsatsbehovene for opfyldelse af miljømålene for vandløb, søer,kystvande og grundvand. På baggrund af et udarbejdetvirkemiddelkatalog, hvor der er identificeret en række forskelligevirkemidler, der kan reducere påvirkningerne af vandområderne, erindsatsprogrammet for opnåelse af miljømålene fremkommet ved atsammensætte anvendelsen af virkemidlerne ud fra princippet omstørst mulige omkostningseffektivitet. Indsatsen er opdelt ihenholdsvis basisforanstaltninger og supplerende foranstaltninger.Basisforanstaltningerne udgør de tiltag frem til 2012, som i henholdtil bestemmelser i EU-direktiver (bl.a. Nitratdirektivet og Spildevands-direktivet), nationale vandmiljøplaner samt regionplan ogspildevandsplaner samt den gældende lovgivning allerede er besluttetog i visse tilfælde iværksat, men endnu ikke afsluttet.De supplerende foranstaltninger, som udgør indsatsen i det egentligeindsatsprogram efter miljømålsloven, skal sikre målopfyldelsen i2015. Miljømålsloven åbner mulighed for i særlige tilfælde at anvendeundtagelsesbestemmelser. De gør det muligt at afvige fra tidsfristenfor målopfyldelse (2015) og/eller at fastsætte lempede miljømål. Idenne vandplan for Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord er iet vist omfang anvendt undtagelsesbestemmelser i form aftidsfristforlængelse.Sidst i vandplanen er medtaget afsnit om overvågningsprogrammet,inddragelse af offentligheden i planprocessen, liste over kommunal-bestyrelser i oplandet samt omtale af øvrige planer af betydning forvandplanen.Som en del af vandplanen foreligger en række kort. Disse findes delssom kortbilag med udvalgte temaer, der understøtter denoverordnede læsning af vandplanen, dels på Web-GIS, hvor alletemalag til vandplanen kan vises. Kortene er tilgængelige på:http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_forslag.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen5
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Som teknisk baggrund for selve vandplanen, er der udarbejdet etteknisk baggrundsnotat. Baggrundsnotatet er tænkt somplandokument til selve vandplanen og vil være en del af grundlagetfor dialog med interessenterne, primært kommunerne, iplanprocessen.Vandplanen og baggrundsnotatet er udarbejdet på baggrund af”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer”(Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010).LovgrundlagEU vedtog i 2000 vandrammedirektivet (direktiv nr. 2000/60/EF af23. oktober 2000). Direktivet fastlægger bindende rammer for vand-planlægningen i EU’s medlemslande, og direktivets overordnede måler, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest inden udgangenaf 2015 skal have opnået mindst ”god tilstand”.Vandrammedirektivets bestemmelser mht. grundvand er yderligereudbygget i datterdirektivet om grundvand (2006/118/EF), som i 2013erstatter det eksisterende grundvandsdirektiv.I Danmark er vandrammedirektivet gennemført i miljømålsloven,”Bekendtgørelse af lov om miljømål mv. for vandforekomster oginternationale naturbeskyttelsesområder, nr. 932 af 24. september2009”.Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- ogplanlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål omminimum ”god tilstand” inden udgangen af 2015.Vandplanlægningen består af følgende elementer:•Udarbejdelse af en basisanalyse (Basisanalyse del 1 er gennemførtpr. 22. december 2004, og basisanalyse del 2 er gennemførtforåret 2006, sewww.blst.dk).•Udpegning af særlige beskyttelsesområder.•Offentliggørelse af et arbejdsprogram for tilvejebringelse afvandplanen med tilhørende tidsplan og en redegørelse forhøringsprocessen (er gennemført pr. 22. december 2006,sewww.blst.dk).•Indkaldelse af forslag og ideer fra andre myndigheder,organisationer og private med 6 måneders høringsfrist (ergennemført i perioden 22. juni 2007-22. december 2007,sewww.blst.dk).•Udarbejdelse af en oversigt over væsentligevandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses. Oversigtensendes i offentlig høring i 6 måneder (er gennemført pr. 22. juni2007,www.blst.dk).Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen6
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
•Udarbejdelse af forslag til vandplan med tilhørende indsatsprogramog udsendelse af forslaget i offentlig høring i 6 måneder. Udkastettil vandplan skal udsendes senest 22. december 2008. Forindenskal vandplanforslaget sendes i forhøring i kommunerne,regionerne og berørte statslige myndigheder. (Tidsfristen erefterfølgende forlænget).•Udarbejdelse og vedtagelse af de endelige vandplaner medindsatsprogrammer. Udsendes senest 22. december 2009.(Tidsfristen er efterfølgende forlænget).Vandplan og kommunal handleplanEfter vedtagelse og udsendelse af vandplanen udarbejder hverkommune en handleplan for, hvordan kommunen vil realiserevandplanen og indsatsprogrammet inden for kommunens geografiskeområde på land og de tilstødende kystvande, som grænser op tilhovedvandoplandet.Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsenaf øvrig lovgivning, jf. miljømålslovens §3 stk. 2:”Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er vedudøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanenog den kommunale handleplan og skal herunder sikregennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunalehandleplan.”For kommuneplanen gælder endvidere, jf. planlovens §11, stk. 4, nr.4.: ”Kommuneplanen må ikke stride mod en vandplan, en Natura2000-plan eller handleplaner for realiseringen af disse planer, jf.miljømålsloven”.De kommunale handleplane og konkrete anlægsprojekter er omfattetaf kravet om miljøvurdering, som bl.a. skal beskrive konsekvensernefor kulturarven, hvilket kan være særligt aktuelt f.eks. vedanlægsarbejder ved vådområder og opstemningsanlæg i vandløb.Opfyldelse af internationale aftalerDen beskyttelse af vandløb, søer og kystvande, der kommer til udtrykmed vandplanen, bidrager til opfyldelse af målene i forskelligeinternationale aftaler, herunder de mål, der tager sigte på atforebygge og eliminere forurening af havmiljøet.Sammen med virkningerne af indsatsen under Vandmiljøplan I – IIIog miljømilliarden bidrager nærværende vandplan således til atudfylde behovet for den danske indsats for at nå de økologiske mål ihenhold til HELCOM Østersøaktionsplanens (Baltic Sea Action Plan2007) og OSPARs strategi for begrænsninger for fosfor- ogkvælstofbelastningen til havområderne.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen7
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Overgang fra regionplanmål og retningslinjer til miljømål ogretningslinjer efter miljømålslovenFør kommunalreformen var mål for vandforekomster fastlagt somretningslinjer i de daværende amters regionplaner. I forbindelse medstrukturreformen har disse målsætninger, jf. planlovens §3 stk. 1,fået retsvirkning som et landsplandirektiv og er gældende, indtil derfastsættes nye miljømål i vandplanerne.Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanenbindende tidsfrister for målopfyldelse.Ved vandplanens ikrafttrædelse erstattes regionplanernesmålsætninger og retningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen afvandressourcerne og kvaliteten af vandløb, søer og kystvande afvandplanerne, jf. ændringen af planloven som følge afstrukturreformen, §3 stk. 5.BasisanalyserSom en del af implementeringen af vandrammedirektivet ogmiljømålsloven i Danmark er der udarbejdet basisanalyser. Disse harudgjort et vigtigt grundlag for vandplanerne. Basisanalyserne forhovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord blev udarbejdet af dettidligere Vestsjællands Amt og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) ogbestår af to dele. Et resumé af basisanalyserne kan ses påwww.blst.dk.Del 1: Karakterisering af vandforekomster (udpegning) og opgørelseaf påvirkninger:Vandforekomsterne omfatter alt overfladevand og grundvand.Basisanalyse del 1 er en overordnet karakteristik og typeinddeling afvandløb, søer og kystvande. Grundvandet karakteriseres kun på ethelt overordnet niveau. Basisanalyse del 1 omfatter tillige enopgørelse af de påvirkninger som vandforekomsterne er udsat for.Del 2: Vurdering af vandforekomsters tilstand. Risikoanalyse:Risikoanalysen, del 2 er en sortering af vandforekomsterne i tohovedkategorier – de vandforekomster, der vurderes at kunneopfylde målsætningerne ved udgangen af 2015, og de, der sikkerteller med en vis sandsynlighed ikke vil kunne opfylde målsætningernei 2015. For sidstnævnte kategori er vurderet, hvilke typer afpåvirkninger der i 2015 antages at være årsagen til den manglendemålopfyldelse.Risikovurderingen er baseret på de målsætninger, der er fastlagt i dettidligere amts regionplan, og kan således afvige fra vandplanen i detilfælde, hvor målsætningerne ikke stemmer fuldt overens.På baggrund af risikovurderingen er der udarbejdet et udkast til”Oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver”,som har været i offentlig høring fra 22. juni til 22. december 2007.Oversigten identificerer vandløb, søer, kystvande ogMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen8
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
grundvandsforekomster, hvor der er et særligt behov for at forbedremiljøtilstanden.Vanddistrikter og hovedvandoplandeDanmark er opdelt i 4 vanddistrikter: Jylland og Fyn, Sjælland,Bornholm og et internationalt vanddistrikt. Disse vanddistrikter erendvidere underinddelt i en række mindre hovedvandoplande, 23 ialt. Der udarbejdes vandplaner for hvert hovedvandopland, somsammenfattes i vandplaner på vanddistriktsniveau.I Miljøcenter Roskildes administrative område er der 5 hovedvandop-lande: Kalundborg (2.1), Isefjord og Roskilde Fjord (2.2), Øresund(2.3), Køge Bugt (2.4) og Bornholm (3.1).
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen9
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Figur 1.1.1 Inddeling af Danmark i 4 vanddistrikter og 23 hovedvandoplande
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen10
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
1.1 Hovedvandopland Isefjord og RoskildeFjordHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord omfatter de to fjorde ogdermed en væsentlig del af Sjælland. Oplandet består af følgendemindre oplande ved:•••••••••••Sidinge FjordLammefjordTuse ÅElverdamsåKornerup ÅOplande på HornsherredHove Å/Maglemose ÅVærebro ÅGræse ÅHavelse ÅOplandet ved Arresø
Oplandet omfatter kommunerne Odsherred, Holbæk, Kalundborg,Ringsted, Lejre, Roskilde, Høje-Taastrup, Køge, Greve, Albertslund,Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Egedal, Furesø, Allerød, Hillerød, Grib-skov, Halsnæs og Frederikssund.Hovedparten af kommunerne hører under miljøcenter Roskilde, mensRingsted Kommune administrativt hører under Miljøcenter Nykøbing.Basisanalysen for dette næsten 2000 km2store opland blevudarbejdet af Hovedstadens Udviklingsråd (vanddistrikt 20) samt afVestsjællands Amt som en del af daværende Vanddistrikt 30.Oplandet er karakteriseret af urbaniserede områder ind imodStorkøbenhavn, mens den sydlige og vestlige del erlandbrugsområder, sommerhusbebyggelser og naturområder. Derligger tre større byer i oplandet, nemlig Roskilde, Holbæk og Hillerød.
1.2 MiljømålVandplanen fastsætter konkrete miljømål for de enkelte forekomsteraf overfladevand og grundvand. Som hovedregel er miljømålet ”godtilstand”. Fristen for opfyldelse af målet om god tilstand er udgangenaf 2015. I visse vandområder er fristen for at opfylde måletforlænget.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen11
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
1.2.1 Generelle principperGenerelle miljømålOverfladevand har opnået god tilstand, når både den økologisketilstand og den kemiske tilstand er god.God økologisk tilstand for overfladevand defineres som en ”svagafvigelse fra referencetilstanden”. Miljømålene for den økologisketilstand i vandløb, søer og kystvande er først og fremmest fastlagtgennem de biologiske kvalitetselementer. Hydromorfologiske ogfysisk-kemiske kvalitetselementer understøtter de biologiskekvalitetselementer.Et miljømål kan udtrykkes ved en såkaldt EQR (økologiskkvalitetsratio), som for et kvalitets-element angiver forholdet mellemen given tilstand (her miljømålet) og referencetilstanden. Ratioenudtrykkes ved en værdi mellem 1 og 0, således at en høj tilstandrepræsenteres af en værdi tæt på 1 og en dårlig tilstand af værdiertæt på 0. Til denne vandplan er brugen af EQR kun fuldt udvikletmht. søer og kystvande, se kapitel 2.3 mht. vandløb.Miljømålene for den kemiske tilstand for vandløb, søer og kystvandevurderes alene ud fra de såkaldte prioriterede stoffer1(på nuværendetidspunkt 33 stoffer) samt de tidligere Liste 1-stoffer2(på nuværendetidspunkt yderligere 8 stoffer). Se bilag 7 over de kemiske stoffer ogderes grænseværdier. Øvrige miljøfarlige stoffer, der ikke indgår ivurderingen af vandområdernes kemiske tilstand, inddrages ivurderingen af områdets økologiske tilstand.Miljøkvalitetskrav for alle miljøfarlige forurenende stoffer er fastsat ihenhold til gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav3. Forkonkrete vandområder kan der desuden være fastsatområdespecifikke miljøkvalitetskrav i landsplandirektiv eller i medføraf bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav §10, disse fremgår af bilag9.Grundvand har opnået god tilstand, når både den kvantitative tilstandog den kemiske tilstand er god. Miljømål for grundvandsforekomsterer afhængig af, om grundvandets kvantitet (mængde) og kemi(kvalitet) påvirker vandløb, søer, kystvande og terrestriskenaturtyper, så de ikke er i stand til at opnå deres miljømål. Desudensættes miljømål, så grundvandsforekomsternes brug til drikkevand12
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv KOM (2006) 397Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2006/11/EF og grænseværdier fastsat iBEK nr. 1022 bilag 3.Bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav forvandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer ellerhavet. Nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav fremgår af bilag 2, ogFællesskabsfastsatte miljøkvalitets-krav fremgår af bilag 3. Miljøkvalitetskrav forprioriteredes stoffer under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EFvil blive optaget i bekendtgørelsens bilag 3.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen12
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
ikke forringes væsentligt og så omfanget af behov for rensning påvandværker reduceres.Der skal identificeres væsentlige og vedvarende opadgåendetendenser (tidsserier) for forurenende stoffer igrundvandsforekomster, der er i risiko for ikke at opnå god tilstand.Derved kan tendenser vendes i tide, så miljømålene opfyldes.Områder med strengere miljømålVandløb, søer og kystvande, der i dag har høj tilstand, målsættesmed høj tilstand.Der er endvidere mulighed for at stille skærpede krav i Natura 2000-områderne til vandbehov og vandkvalitet for 5 sø-naturtyper medhenblik på at sikre gunstig bevaringsstatus. I HovedvandoplandIsefjord og Roskilde Fjord findes der 4 sådanne Natura 2000 sø-naturtyper. Der er ikke på nuværende tidspunkt udviklet ettilstandsvurderingssystem, der fastsætter konkrete krav tilvandplanens indsats i relation til at sikre gunstig bevaringsstatus.Den indsats, der sker i vandplansammenhæng, forventes dog atsikre, at planen bidrager til en forbedring af søernes aktuelle tilstand.Med hensyn til grundvand, vil der ikke i første planperiode værevidensgrundlag for at stille skærpede krav af hensyn til tilknyttedeterrestriske naturtyper.UndtagelsesbestemmelserHvis det vurderes at vandløb, søer, kystvande oggrundvandsforekomster ikke kan nå målet om god tilstand i 2015, erder anvendt undtagelsesbestemmelser, se afsnit 1.3.Kunstige og stærkt modificerede vandområderEt vandområde karakteriseres som kunstigt eller stærkt modificeret,når der som følge af menneskelig aktivitet er sket fysiske ændringersom har medført, at vandområdet i væsentlig grad har ændretkarakter. For kunstige og stærkt modificerede områder, som ikkerestaureres, gælder, at de skal opnå et godt økologisk potentiale ogen god kemisk tilstand. Et godt økologisk potentiale afspejler værdierfor relevante biologiske kvalitetsparametre ved den mestsammenlignelige naturlige type overfladevand, givet de kunstige ellerstærkt modificerede fysiske forhold.
1.2.2 Miljømål for vandløbMiljømålet for vandløb omfatter både kemisk tilstand og økologisktilstand. Alle vandløb i hovedvandoplandet skal som hovedregel opnågod kemisk tilstand og mindst god økologisk tilstand. Dog skalvandløb, der er udpegede som kunstige eller stærkt modificerede,Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen13
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
opnå en god kemisk tilstand og et godt økologisk potentiale (sesenere).Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fravandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer for hvilke derpå fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav (de tidligere Liste1-stoffer), jf. afsnit 1.2.1; se stoffer og miljøkvalitetskrav i bilag 7.Miljømålet for økologisk tilstand i vandløb er i denne vandplan fastsatud fra smådyrsfaunaen, se tabel 1.2.1. I miljømålet for økologisktilstand indgår miljøkvalitetskrav for visse miljøfarlige forurenendestoffer, for hvilke der findes særlige miljøkvalitetskrav, jf. afsnit1.2.1. De øvrige biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiskekvalitetselementer indgår i tilstandsvurderingen somstøtteparametre.Type’Normal’’Blødbund’Høj tilstand75God tilstand6 eller 54
Tabel 1.2.1 Kravværdier for faunaklasser i naturlige vandløb med målenehøj, god og moderat tilstand, samt vandløb med ”blød bund”. Vandløb, hvisnuværende tilstand er faunaklasse 6, skal som minimum bibeholde dennefaunaklasse for at opretholde målet ’God tilstand’
Smådyrsfaunaen bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs FaunaIndeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til7, hvor 7 er den bedste og 1 den dårligste tilstand. For langt de flestevandløb er kravet om god økologisk tilstand sat til faunaklasse 5. Hvisden nuværende tilstand er faunaklasse 6, er kravet om god tilstanddog sat til denne faunaklasse. Herved ønskes sikret, at deneksisterende tilstand ikke forringes. Er den nuværende tilstand istedet faunaklasse 7, er målet sat til denne faunaklasse (højtilstand). Opnåelse af mindst god økologisk tilstand forudsætter også,at der er sammenhæng (kontinuitet) i vandløbenes forløb, så faunaenfrit kan vandre og sprede sig.For vandløb af en særlig type, ’blødbundstypen’, der ligger i områder,hvor landskabet er meget fladt, og hvor vandhastigheden naturgiveter lille og bunden finkornet, betragtes tilstanden som god, hvisfaunaklassen er 4 og som høj, hvis faunaklassen er 5.De forskellige støtteparametre og kravene til disse fremgår af bilag 8.Generelle miljømål for vandløbStørstedelen af vandløbene i hovedvandoplandet skal opfylde måletom god økologisk tilstand, mens en mindre del målsættes til et godtøkologisk potentiale, se tabel 1.2.2 og kortbilag 3. I sidstnævntetilfælde er der tale om vandløb, som er kunstigt anlagte eller stærktfysisk modificerede. Målet for faunaklassen i disse er sat vedMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen14
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
sammenligning med de naturlige strækninger, som de ligner mest,idet det her accepteres, at den eksisterende fysiske tilstand ikkeændres.Hvor tilstanden er ukendt, er målet fastsat til god økologisk tilstand,svarende til faunaklasse 5 eller i ’blødbundstypen’ faunaklasse 4.VandløbMiljømålØkologisktilstandHøj tilstandNormaleMål forfaunaklasse76God tilstand50’Blødbund’God tilstand45Stærkt modificeredeGodt potentiale405KunstigeGodt potentiale40Alle vandløb786,7Antal km3,4196582,310,16,59,66,50,670,10,6100% af samtligekm vandløb0,42,483,60,31,30,81,20,80,18,90,1
Tabel 1.2.2 Miljømål for økologisk tilstand for vandløb fordelt på vandløbslængder. Hvor målet for faunaklassen erangivet med et 0, har det ikke været muligt at fastsætte en faunaklasse. Dette kan skyldes, at vandløbeneindeholder en saltvandsfauna eller en stillevandsfauna, hvis arter ikke indgår i det anvendte indeks for smådyr
Strengere miljømål for vandløbEn mindre andel (0,4%) af vandløbene har et strengere miljømål iform af høj økologisk tilstand, fordi den nuværende tilstand erfaunaklasse 7. Det drejer sig om korte strækninger i Garverrenden ogLedreborg Å samt et tilløb til Pøle Å i Grib Skov.Kunstige og stærkt modificerede vandløbFor en mindre del (11,9%) af vandløbene er miljømålet et godtøkologisk potentiale, idet disse er kunstigt anlagte eller stærkt fysiskmodificerede. De udpegede kunstige vandløbsvandområder omfatterprimært gravede og ofte inddigede afvandingskanaler og hertilknyttede rørlægninger, fx landkanalerne ved Lammefjorden ogSidinge Fjord. De udpegede stærkt modificeredevandløbsvandområder omfatter strækninger, der er stærkt ændrederent fysisk, og for hvilke det vurderes, at det af samfundsmæssige ogkulturhistoriske hensyn ikke er muligt at genetablere den oprindeligefysiske tilstand. Der er her tale om vandløbsstrækninger, der løberinde i byer, herunder rørlagte strækninger, som af hensyn tilbebyggelserne ikke vil kunne genåbnes (fx strækninger af StenløseÅ), samt opstuvningszoner oven for visse historiske eller
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen15
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
samfundsmæssigt bevaringsværdige opstemningsanlæg, fx den nedrestrækning af Elverdams Å.
1.2.3 Miljømål for søerMiljømålet omfatter økologisk og kemisk tilstand.Miljømål for økologisk tilstand er i denne vandplan sat ud fra klorofyla-koncentrationen i søerne. I miljømålet for økologisk tilstand indgårmiljøkvalitetskrav for visse miljøfarlige forurenende stoffer, jf. afsnit1.2.1.Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fravandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer for hvilke derpå fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav (de tidligere Liste1-stoffer), jf. afsnit 1.2.1; se stoffer og miljøkvalitetskrav i bilag 7.De øvrige biologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer indgår itilstandsvurderingen som støtteparametre.Grænsen mellem god og moderat økologisk tilstand for søer iHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord er fastsat medudgangspunkt i EU’s interkalibrering, og fremgår af tabel 1.2.3.Grænseværdien afhænger af søtyperne, idet den er 8,0-12,0 �g/l forden ene kalkfattige, brunvandede, dybe, ferske sø (type 6) og de 14kalkrige, dybe, ferske søer (type 10) og 21,0-25,0 �g/l for de 38lavvandede, kalkrige/kalkfattige og ferske/saltholdige søer (type 9,11 og 13). Tilsvarende viser tabellen klorofylindholdet ireferencetilstanden samt grænserne mellem de øvrigetilstandsklasser.Reference-tilstand,klorofyl a�g/l2,45-3,726,24-7,52,53-3,85Grænser mellem økologiske tilstandsklasser,klorofyl a �g/lHøj/god4,3-6,59,9-11,74,6-7,0God/moderat8,0-12,021,0-25,08,0-12,0Moderat/ringe275627Ringe/dårlig569056
Søtype
Type 2,6Type 9,11,13Type 10
Tabel 1.2.3 Klorofyl a koncentration �g/l (sommermiddel) for referencetilstand og grænser mellemøkologiske tilstandsklasser for søtyper i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord.Referencetilstanden og grænserne høj/god og god/moderat tilstand er EU-interkalibreret forsøtyperne 2, 9 og 10, og disse resultater er transformeret til de øvrige danske søtyper.
Der er anvendt et interval for grænsen mellem høj/god og god/mo-derat tilstand. Det laveste niveau anvendes hvis søen naturligt har enlav referenceværdi for klorofyl a, svarende til den lave værdi iintervallet for referencetilstanden. Omvendt anvendes den højesteværdi, hvis søen naturligt er mere næringsrig og dermed har etklorofylniveau i referencetilstanden, der svarer til den høje værdi iintervallet for referencetilstanden. Hvis det ikke kan afgøres, om søenMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen16
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
har en høj eller lav referencetilstand, anvendes den højeste værdi iintervallet som miljømål.I tabel 1.2.4 og kortbilag 3 er miljømålene for de enkelte søer iHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord anført sammen medandre oplysninger, der er relevante for målsætningen. Miljømålenerelaterer sig alene til klorofylindholdet, mens støtteparametrenefosfor og kvælstof angiver det forventede niveau for en eller beggeved det angivne klorofylindhold. Da indsatsen for at nå målopfyldelseisær vil gå ud på at begrænse fosfortilførslen er det disse niveauerindsatsen skal resultere i.MiljømålØkologisktilstandGodGodGodHøjGodGodHøjGodGodGodHøj9101091099911913999109910GodHøjHøjGodHøjGodGodGodGodGodGodGodGodGodHøjGodGodGodKrav til mål-opfyldelseKlorofyl a�g/l25251251285162512112544256252525251925252525625258EQR0,300,300,321,000,320,480,770,470,300,320,680,300,960,960,300,640,300,300,300,300,390,300,300,300,300,640,300,300,48Niveau forstøtteparametreFosformg/l0,0700,0700,0250,04220,0250,0150,0152
Navn
Sø-type
Kvælstofmg/l0,960,960,330,5420,330,180,1820,8520,960,330,8520,960,180,1820,960,1820,960,960,960,960,8520,960,960,960,960,1820,960,960,18
Alsønderup EngeArresøAvnsø11
991013101010991011
BrededamBue Sø1BuresøChristianshøj GrusgravsøEllesø1Favrholm SøFrederiksborg SlotssøFuglesø1, BognæsFuglesø, StenløseGrusgravsø nord for KamstrupGrusgravssø øst for DarupGundsømagle SøHakkemosenHavemosenHellesøHolløse BredningHovvig1
0,04620,0700,0250,05920,0700,0150,0152
0,0700,01520,0700,0700,0700,0700,0522
Høholm SøKarlssøKnapsøKornerup Sø1Lange SøLangebjerg GravsøLl. Kattinge Sø1LøjesøMaglesø ved Brorfelde
0,0700,06320,0700,0700,0152
0,0700,0700,015
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen17
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Navn
Sø-type
MiljømålØkologisktilstandGodGodHøjGodGodHøjGodHøjGodGodGodGodGodGodHøjGodGodGodGodGodGodGodGodGod
Krav til mål-opfyldelseKlorofyl a�g/l202582525111341225251225252251225252519122525EQR0,380,300,940,300,300,680,580,960,630,300,300,310,300,301,000,300,320,300,300,300,390,320,300,30
Niveau forstøtteparametreFosformg/l0,05920,0700,0442
Kvælstofmg/l0,8520,960,8520,960,960,8520,8520,1820,8520,960,960,330,960,960,1820,960,330,960,960,960,8520,330,960,96
Martine SøNørresø1PorsemoseRamsøen1Rørmose (Eskilsø)Selsø SøSkallemosenSkuldelev GravsøSmørmoseSolbjerg EngsøSt. Kattinge Sø1Store Gribsø1Stormosen (øst forStrødam EngsøSvogerslev Sø1SøndersøTeglgårds SøTorbenfeld SøTranemoseTørkeris SøUggeløse GravsøVeksømose SøØlmose1
913139911910139969910910139991099
0,0700,0700,05920,05120,01420,05920,0700,0700,0250,0700,0700,0152
Strølille Gravsø
0,0700,0250,0700,0700,0700,0592
0,0250,0700,070
Tabel 1.2.4 Miljømål for økologisk tilstand i de 53 søer i Hovedvandopland Isefjord og RoskildeFjord, som er specifikt omfattet af vandplanen. Indholdet af klorofyl skal være mindre end eller ligmed det anførte krav. De tilhørende grænser for støtteparametrene fosfor og kvælstof er ligeledesvist. Desuden er anført EQR (økologisk kvalitetsratio) for målopfyldelse. EQR udtrykker, hvor langtsøens tilstand er fra referencetilstanden, og kan antage værdier fra 1 til 0 med 1 som bedstetilstand (se nærmere i kapitel 2.3). EQR skal således være større end eller lig med den anførteværd. For søer < 1 ha er kravet til målopfyldelse ikke defineret på nuværende tidspunkt.12
Natura 2000-områdeNiveau for støtteparametre er fastlagt på baggrund af konkrete målinger
Hovedparten af søerne er målsat med god økologisk tilstand og denøvre grænse for klorofyl (25,0 �g/l), da der ikke for disse søerforeligger viden om, at de skulle have en særlig lav referencetilstand.Buresø, Ellesø, Høholm Sø, Martine Sø, Skallemosen og Tørkeris Søer målsat med god tilstand og et klorofylmål, der ligger under dennedre værdi for grænsen mellem god/moderat tilstand, da de alleredeMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen18
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
opfylder dette mål. De målsættes med et krav svarende til detnuværende indhold, da tilstanden ikke må forringes.De søer i oplandet, som ikke er nævnt i tabel 1.2.4, skal ifølgevandrammedirektivet ligeledes opfylde en god økologisk og kemisktilstand. For Natura 2000 sø-naturtyperne 3110, 3130, 3140, 3150samt 3160, som indgår i udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områ-der, jf. bilag 1 medvirker den indsats, der sker ivandplansammenhæng til at sikre, at der ikke sker forringelse iforhold til opnåelse af gunstig bevaringsstatus.Øvrige søer reguleres gennem bestemmelserne i sektorlovgivningen(naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven mv.).Strengere miljømål for søerHvis tilstanden i en sø er bedre end grænsen mellem høj og godtilstand (jf. tabel 1.2.3), fastsættes et strengere miljømål, højtilstand, og med den aktuelle tilstand som mål, da tilstanden ikke måforringes.For søerne i tabel 1.2.4 fastsættes grænsen høj/god tilstand som denhøjeste værdi i intervallet i tabel 1.2.3, da der ikke foreligger videnom, at nogle af disse skulle have en særlig lav referencetilstand.Derfor målsættes Brededam, Christianshøj Grusgravsø, Fuglesø påBognæs, Grusgravsøerne henholdsvis nord for Kamstrup og øst forDarup, Hakkemosen, Langebjerg Gravsø, Porsemose, Selsø Sø,Skuldelev Gravsø og Strølille Gravsø alle med høj tilstand, da deallerede opfylder dette mål med hensyn til klorofyl.Kunstige og stærkt modificerede søerEnkelte søer i hovedvandoplandet er opstået som et resultat afråstofindvinding og blev i basisanalysen identificeret som kunstige.Da det vurderes, at søerne kan opnå god økologisk tilstand på ligefod med naturlige søer, er de ikke i vandplanen udpeget somkunstige.Hovvig var i basisanalysen foreløbigt identificeret som stærktmodificeret, idet området er opstået ved inddæmning af en del afIsefjord. Hovvig er i dag en saltpåvirket sø med et overfladeareal på118 ha. Søen er yngle- og rasteplads for et stort antal svømme- ogandefugle og området er udpeget som fuglebeskyttelsesområde. Dadet vurderes, at Hovvig som sø vil kunne opnå god økologisk tilstand,er den ikke i vandplanen udpeget som stærkt modificeret.
1.2.4 Miljømål for kystvandeMiljømålet omfatter økologisk og kemisk tilstand. Den økologisketilstand gælder ud til 1-sømilgrænsen, mens den kemiske tilstandgælder ud til 12-sømilgrænsen. De marine vandområder iMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen19
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Hovedvandopland Isefjord - Roskilde Fjord fastsættes med miljømålet”god økologisk tilstand”. Miljømål for økologisk tilstand er i dennevandplan fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs, setabel 1.2.5 (og kortbilag 3 for miljømål). I miljømålet for økologisktilstand indgår miljøkvalitetskrav for visse miljøfarlige forurenendestoffer, jf. afsnit 1.2.1. De øvrige biologiske og fysisk-kemiskekvalitetselementer kan indgå i tilstandsvurderingen somstøtteparametre.Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fravandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer for hvilke derpå fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav (de tidligere Liste1-stoffer), jf. afsnit 1.2.1; se stoffer og miljøkvalitetskrav i bilag 7.Grænsen mellem god og moderat økologisk tilstand for kystvande iHovedvandopland Isefjord – Roskilde Fjord er fastsat medudgangspunkt i EU’s interkalibrering af historiske dybdegrænser forålegræs dybdegrænse; grænsen beregnes ud fra en EQR på 0,74, setabel 1.2.5.Miljømålene relaterer sig alene til ålegræs dybdegrænse. Mht.støtteparametrene er niveauet af (total) kvælstof væsentligt formålsætningen, da indsatsen for at opnå målopfyldelse mht. ålegræsprimært går på at begrænse kvælstoftilførslen. De angivnekvælstofkoncen-trationer i tabel 1.2.5 svarer således til detforventede niveau ved målopfyldelse.
Vandområde
Reference-tilstandÅlegræsdybdegrænse,m7,46,95,64,8
MiljømålØkologisktilstand5,55,14,13,0Ålegræs dybdegrænsem4,93,63,42,3EQR0,660,520,610,58
Niveau forstøtte-parameterKvælstof,�g N/l276303399623
Isefjord, ydreIsefjord, indreRoskilde Fjord, ydreRoskilde Fjord, indre
Tabel 1.2.5 Miljømål for økologisk tilstand i kystvandene. Miljømålene er angivet ved minimumdybdegrænsen for hovedudbredelse af ålegræs i meter samt som EQR (økologisk kvalitetsratio).EQR udtrykker, hvor langt områdetsf tilstand er fra den viste referencetilstand, hvor EQR=1, oghvor den dårligste tilstand er EQR=0; målopfyldelse opnås således her ved en EQR på mindst 0,74(se nærmere i kapitel 2.3). Det forventede niveau af total kvælstof (marts-oktober middel) ved godtilstand mht. ålegræs dybdegrænse er også angivet
Strengere miljømål for kystvandeIngen af kystvandene i hovedvandoplandet udviser i dag en tilstand,der berettiger til at fastsætte miljømålet ”høj tilstand”. I relation tilNatura-2000 områder er der ikke et dokumenteret grundlag for at
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen20
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
kunne skærpe kravene til en højere tilstand end god. Derfor er der idenne vandplan ikke fastsat strengere miljømål for kystvandene.Kunstige og stærkt modificerede kystvandeKunstige og stærkt modificerede vandområder defineres som enforekomst af overfladevand, der som resultat af fysiske ændringersom følge af menneskelig aktivitet, i væsentlig grad har ændretkarakter i forhold til et naturligt plante- og dyreliv. Påvirkningen påvandområdet har her et omfang, der bevirker at god økologisktilstand ikke kan opnås. Områderne målsættes i stedet til godtøkologisk potentiale.Udpegningen skal holdes op mod muligheder for enrestaureringsindsats, omkostninger og betydning for denmenneskelige aktivitet og for miljøet. Der skal også ved udpegningenvurderes om et mindre delvandområde, fx en havn, eller selve typenaf påvirkningen, fx en sejlrende, medfører en så omfattendehydromorfologisk påvirkning af det samlede marine vandområde, atdet alene medfører at der ikke kan opnås god økologisk tilstand.For vandområder, der reguleres med slusedrift, er det vurderingen afom ændringer i alene driftspraksis vil kunne ændre den økologisketilstand, der er afgørende for udpegningen. Der er i 1. planperiodevurderet, at kun et mindre antal vandområder i de danske kystvandeer så påvirkede, at de omfattes som stærkt modificerede. Det er vednogle af de største havne, ved enkelte store slusefjorde og ensejlrende.I kystvandene i hovedvandoplandet til Isefjord – Roskilde Fjord er derikke udpeget nogen stærkt fysisk modificerede områder.
1.2.5 Miljømål for grundvandMiljømålet for grundvand omfatter kvantitativ og kemisk tilstandMiljømål for kvantitativ tilstandDe kvantitative miljømål for grundvandsforekomsterne er fastsatsåledes at de tilknyttede vandløb, søer, kystvande og terrestriskenaturtyper (terrestriske økosystemer) kan opfylde deres miljømål.Følgende kriterier er brugt:VandbalanceI grundvandsforekomsterne må den gennemsnitlige årlige indvindingover en lang periode ikke overstige den langsigtedegrundvandsdannelse. Den udnyttelige grundvandsressource beregnessom 35 % af grundvandsdannelsen. Nedenstående øvrigeretningslinjer for grundvandsindvinding skal dog også overholdes.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen21
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Påvirkning af overfladevand og terrestriske naturtyperGrundvandstanden må ikke være så påvirket af menneskeskabteændringer så:•Tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål.•Der kan ske forringelse af tilstanden for disse vandområder.•Der kan ske en signifikant skade på terrestriske naturtyper, derdirekte er afhængige af grundvandsforekomsten.For vandløb bør indvindingen ikke medføre en reduktion af deresvandføring på over 5 % og 10-25 % af oprindelig medianminimum,hvor vandløbenes miljømål er henholdsvis høj økologisk tilstand oggod økologisk tilstand, se kortbilag 3. Den konkrete fastsættelse afden tilladelige påvirkning indenfor intervallet 10-25 % vurderes iforhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt.I områder, der er påvirket af indvinding til almene vandforsyninger,kan der for vandløb med enten høj eller god økologisk tilstandfastsættes kravværdier for påvirkningen, der accepterer en højereprocentvis påvirkning end ovennævnte. Det kan ske, hvis det ud fraet konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiskeforhold vurderes, at miljømålene kan opnås.Der skal foretages en vurdering af, om indvindingen kan medførevæsentlig skade på Natura 2000-områders terrestriske naturtyper ogøvrige naturtyper, der er afhængige af grundvand, se tabel 1.2.6.
Nr.
Autoriseret kort navn
Fulde navn i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 (bilag 1)IndlandssaltengeFugtige klitlavningerKalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer)Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter vedbreddenKalkrige søer og vandhuller med kransnålalgerNæringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaksBrunvandede søer og vandhullerVandløb med vandplanterVandløb med tidvis blottet mudder med enårige planterVåde dværgbusksamfund med klokkelyngTidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtopAktive højmoserNedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelseHængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vandPlantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottettørv
(1340) Indlandssalteng(2190) Klitlavning(3110) Lobeliesø31303140315031603260Søbred med småurterKransnålalge-søNæringsrig søBrunvandet søVandløb
(3270) Å-mudderbanke(4010) Våd hede64107110712071407150Tidvis våd engHøjmoseNedbrudt højmoseHængesækTørvelavning
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen22
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Nr.7220723091D091E0
Autoriseret kort navnKildevældRigkær
Fulde navn i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 (bilag 1)Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippeKilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vandRigkær
(7210) Avneknippemose
Skovbevokset tørvemose Skovbevoksede tørvemoserElle- og askeskovElle- og askeskove ved vandløb, søer og væld
Tabel 1.2.6 Grundvandsafhængige terrestriske naturtyper og øvrige naturtyper. De 6 naturtypermed nummer i parentes indgår ikke i udpegningsgrundlaget for Natura2000-områderne iHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord
Saltvandsindtrængning mm.Ændringer i strømningsretningen forårsaget af ændringer igrundvandsstanden må finde sted midlertidigt eller vedvarende i etrumligt begrænset område, men sådanne retningsændringer må ikkeforårsage saltvandspåvirkninger eller andre påvirkninger (fx frasulfat) og må ikke indikere en vedvarende tydelig menneskeskabttendens i strømningsretningen.Miljømål for kemisk tilstandDe kemiske miljømål vurderes på baggrund af koncentrationen af for-urenende stoffer i grundvandet. Det gælder både naturligtforekommende stoffer, hvor forhøjede koncentrationer skyldesmenneskeskabte forhold, og miljøfarlige forurenende stoffer.Miljømålene for grundvandsforekomsternes kemiske tilstand er satsåledes at:•Den elektriske ledningsevne ikke indikerer saltvandspåvirkningeller anden påvirkning•Kvalitetsstandarder anvendt under anden relevant EU-lovgivningikke overskrides•Tilknyttede vandområder kan opnå deres miljømål•Der ikke kan ske betydende forringelse af den økologiske ellerkemiske kvalitet for disse vandområder•Der ikke kan ske en betydende skade på terrestriske naturtyper,der afhænger direkte af grundvandsforekomstenTærskelværdierDer skal opstilles såkaldte tærskelværdier, der fastlægger grænsenmellem ”god” og ”ringe” tilstand af en grundvandsforekomst.Tærskelværdier er for Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjordikke sat i forhold til vandløb, søer, kystvande og terrestrisk natur, dabidraget af kemiske stoffer fra grundvand ikke kendes.For nitrat og pesticider bruges derfor Grundvandsdirektivets kvalitets-krav som tærskelværdier. Disse værdier gælder for alle forekomster.For de øvrige stoffer, dvs. miljøfarlige og naturligt forekommendestoffer som medvirker til at grundvandsforekomster er i risiko for ikkeMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen23
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
at opnå god kemisk tilstand i 2015, er tærskelværdierne forHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord sat lig en kriterieværdi,der i denne vandplan er kvalitetskrav til drikkevand. De valgte stofferer alle miljøfremmede eller er naturligt forekommende stoffer, somkan måles i forhøjede koncentrationer på grund af menneskeligaktivitet.Hvis et stof findes i naturlige forhøjede koncentrationer(baggrundsværdier) over kriterieværdien og hvor der samtidig errisiko for at menneskelig aktivitet kan bringe koncentrationen endnuhøjere op, fastsættes en tærskelværdi lig den forhøjedekoncentration/baggrundsværdien. Det er ikke sket i denne vandplan,da det ikke har været muligt at fastlægge naturligt forhøjedekoncentrationer.Der sættes ikke tærskelværdier for stoffer, der kun vurderes at havenaturlig oprindelse, dvs. ikke påvirket at menneskelig aktivitet. Detbetyder at overskridelser af kriterieværdier i en forekomst for et stofaf naturlig oprindelse ikke giver grundvandsforekomsten ringetilstand.Der sættes ikke tærskelværdier for de øvrige stoffer, somGrundvandsdirektivets minimumsliste nævner, da de ikke vurderes atudgøre en væsentlig risiko for ringe kemisk tilstand iHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord.Tærskelværdier ses af tabel 1.2.7.Stoffer
ForekomstId. nr.AlleAlle
Tærskelværdi
NitratPesticider
50 mg/l0,1 �g/l (enkeltstoffer)0,5 �g/l (summen af
Tabel 1.2.7 Tærskelværdier for kemisk tilstand i grundvandsforekomsterGrundvandsforekomsterne har en kode (id nr.), der beskriver denne, seafsnit 2.1.1
Det vurderes at Danmark allerede opfylder kravene til beskyttelse afdrikkevandet, se kapitel 2.4.4. Vandplanen har således ikke i forholdtil gældende lovgivning supplerende miljømål i forhold til beskyttelseaf drikkevand.ForureningstendenserDer skal identificeres væsentlige og vedvarende opadgåendetendenser til stigning i koncentration af forurenende stoffer, grupperaf forurenende stoffer og forureningsindikatorer igrundvandsforekomster, der anses for at være truede.Udgangspunktet for at vende forureningstendenser er 75 % afkvalitetskravet eller tærskelværdien.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen24
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Hvor der mangler data til brug ved beregning af forureningsten-denser, dvs. tilstrækkelige tidsserier for indholdet af forurenendestoffer i truede grundvandsforekomster, beregnes som udgangspunktikke forureningstendenser.
1.3 Indsatsprogram og prioriteringerMed udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2)og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder erkravene til reduktion af påvirkningerne af de forskellige vandområderi første vandplanperiode fastlagt for henholdsvis vandløb, søer,marine områder samt grundvand (se nedenstående tabel 1.3.2a-d).Indsatsbehovet er opgjort som differencen mellem den maksimalttilladte påvirkning ved målopfyldelse og den forventede påvirkning i2015 (baseline 2015). Den forventede baseline påvirkning i 2015beregnes som den nuværende påvirkning (2005) korrigeret foreffekterne af allerede planlagte og gennemførte tiltag til reduktion afpåvirkningen.Ikke alle steder er det, af naturbetingede eller tekniske årsager,muligt at gennemføre en indsats, der i denne første vandplanperiodedækker det fulde indsatsbehov. Den indsats, der gennemføres,betegnes som indsatskravet for planperioden. Hvor det ikke er muligtat opfylde det fulde indsatsbehov, forlænges tidsfristen for opnåelseaf miljømålet til efter 2015, jf. undtagelsesbestemmelserne imiljømålslovens §19. I afsnit 1.3.2 er de konkret anvendteundtagelser beskrevet.På baggrund af de opgjorte indsatsbehov er i tabel 1.3.1 opstillet etomkostningseffektivt indsatsprogram for 1. vandplanperiode, som pågivne forudsætninger angiver den mest omkostningseffektivekombination af virkemidler. I afsnit 2.5 er der yderligere redegjort forprogrammets virkemidler, foranstaltninger og økonomi.Indsatsprogrammet er baseret på, at den eksisterendemiljølovgivning og tidligere aftaler om handlingsplaner forvandmiljøet i vidt omfang indeholder grundlæggende bestemmelserog foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedremiljøtilstanden i vandmiljøet. Der er redegjort for dissegrundlæggende foranstaltninger i henhold til miljømålslovens bilag 2punkt 7 i et særskilt dokument, der indgår som en del af dennevandplan [Dokumentet udarbejdes til den offentlige høring].Indsatsprogrammet i nærværende vandplan fokuserer alene på desupplerende foranstaltninger, der skal gennemføres for at opfyldemiljømålene i de konkrete overfladevandområder oggrundvandsforekomster.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen25
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Med det opstillede indsatsprogram for Hovedvandopland Isefjord ogRoskilde Fjord opfylder Danmark forpligtigelserne i EU’svandrammedirektiv for hovedvandoplandet. Dog opfyldes nogle afmålene først i en senere vandplanperiode. Forud for 2. planperiode(2016-2021) vurderes, om der er behov for yderligere indsatser for atleve op til miljømålslovens mål om god tilstand i alle danske vandløb,søer og kystvande samt grundvandsforekomster.Kravene til indsats i 1. vandplanperiode er specifikt opgjort foroplande til 2 kystvandsområder, 53 søer, 450 km vandløb samt for12 grundvandsforekomster.Oplandene og vandløbene fremgår af kortbilag 2.
1.3.1 Indsatsprogram for Hovedvandopland Isefjord ogRoskilde FjordI tabel 1.3.1 fremgår den overordnede indsats for 1. vandplanperiodefor Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord.Det samlede indsatskrav for kvælstof udgør 19.000 t N/år pålandsplan. De generelle virkemidler, yderligere efterafgrøder ogvådområderne udgør cirka 9.000 t N/år heraf.Det er med Grøn Vækst aftalerne fra hhv. juni 2009 og april 2010besluttet, at der skal ske en reduktion på 19.000 tons kvælstof fralandbruget i 2015. Der er som følge af aftalerne igangsat etudredningsarbejde om vandplanernes konsekvenser i visse egne aflandet og den fremadrettede kvælstofregulering med belysning affordele og ulemper ved en model med omsættelige kvælstofkvoter iforhold til alternativer mhp. fastlæggelse af resterende indsatskrav ogvalg af konkrete virkemidler. Det endelige resterende indsatsbehov,der skal nås i første planperiode (2010-2015) fastlægges først for detenkelte vandopland, når ovenstående analyse foreligger. Densamlede analyse skal være færdig i 2011.På baggrund af analysen vil der blive fastlagt en tidsplan for defremadrettede krav til kvælstof-reduktion.I tabel 1.3.2 a-d fremgår indsatsprogrammet for henholdsvisvandløb, søer, kystvande samt grundvandsforekomster iHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord.De årlige omkostninger ved implementering af miljømålsloven iHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord beløber sig, med deangivne virkemidler, for 1. planperiode budgetøkonomisk til i alt ca.55 mio. kroner pr. år. Indsatsprogrammet er det mestomkostningseffektive ud fra de givne forudsætninger og mulige brugaf virkemidler.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen26
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Indsatsprogram - supplerende foranstaltningerHovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordPåvirkninger som skal reduceres ogtilhørende virkemidlerEffekterReduceret påvirkning afOverfladevande1)Miljøfarligeforurende stoffer,herunderpesticiderFysisk påvirkningSamledeårligeomkostninger
Anvendelse afvirkemidler
Iltforbrugendestoffer
Kvælstof(tons/år)
Fosfor(tons/år)
Budget-økonomi1.000 kr./ år
1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer ogpesticider – landbrug mv.2)
•Randzoner - 10 m langs vandløb og søer•Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker•Forbud mod pløjning af fodergræsmarker…•Ingen jordbearbejdning i efteråret…•Oversvømmelse af ådale mhp. P-fjernelse3)•Etablering af vådområder til N-fjernelse3)•Yderligere brug af efterafgrøder•Fosforfældning i sø-sediment mhp reduktion afintern påvirkning4)241,5 haOp til 335 ha5.841 ha0 lokaliteter0 lokaliteter
104,2
4,4
+
+
2.670
2,437,9101,1++
++
1.4475.4272.45900
•Iltning mhp. reduktion af intern P-påvirkning2. Vandindvinding – påvirkning afoverfladevande
•Flytning af kildepladser5)•Kompenserende udpumpning5)Balance mellem vandforekomst og forbrug tilmarkvanding6)3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marineområder
15,1 mio. m3460.000 m3(46 anlæg á10.000 m3)0 ha
15.3761.671
0
•Ophør/reduktion af vandløbsvedligeholdelse 7)•Fjernelse af faunaspærringer•Vandløbsrestaurering8)•Genåbning af rørlagte vandløb8)4. Påvirkninger fra punktkilder9)
200,4 km30 stk.150 km38,3 km3 anlægCa. 548 ejd.Ca. 113 udløb0 anlæg0,62,45,200,10,561,950
++++
1.4285332597753053.48619.1740
•Renseanlæg – forbedret rensning•Spredt bebyggelse – forbedret spildevands-rensning
+++++
++++
•Regnbetingede udløb – bassiner med udløb frafælles kloak10)renseanlæg
•Industri – forbedret rensning/afskæring til5. Akvakultur
•Ferskvandsdambrug•Indsatsprogram omkostninger i alt / år
0 stk.
0
0
+
+
054.992
Tabel 1.3.1. Indsatsprogram – supplerende foranstaltninger for hovedvandopland Isefjord ogRoskilde Fjord.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen27
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
SignaturforklaringNote 1)NoteEffekten er angivet i forhold til udledningen til overfladevande samlet set,ukorrigeret i forhold til retention/tilbageholdelse i søer m.v..2)Det er med Grøn Vækst aftalerne fra hhv. juni 2009 og april 2010 besluttet,at der skal ske en reduktion på 19.000 tons kvælstof fra landbruget i 2015.Der er som følge af aftalerne igangsat et udredningsarbejde omvandplanernes konsekvenser i visse egne af landet og den fremadrettedekvælstofregulering med belysning af fordele og ulemper ved en model medomsættelige kvælstofkvoter i forhold til alternativer mhp. fastlæggelse afresterende indsatskrav og valg af konkrete virkemidler. Det endeligeresterende indsatsbehov, der skal nås i første planperiode (2010-2015)fastlægges først for det enkelte vandopland, når ovenstående analyseforeligger. Den samlede analyse skal være færdig i 2011.På baggrund af analysen vil der blive fastlagt en tidsplan for defremadrettede krav til kvælstof-reduktion.3)• Projekterne udvælges ud fra deres omkostningseffektivitet, dvs. prisenpr. kg kvælstof hhv. kg fosfor.•Vådområder målrettes reduktion af kvælstofbelastningen i oplande tilkystvande, der fremgår af tabel 2.5.2.•Ådale målrettes reduktion af fosforbelastningen i oplande til søer medindsatsbehov, jf. tabel 2.5.2.•Store projekter med en høj grad af kvælstofreduktion har forrang fremfor mindre projekter. Ved store projekter forstås den absolutte kvælstof-eller fosfortilbageholdelse.•Antal ha er beregnet ud fra en gennemsnitseffekt for kvælstofreduktion.Da projekterne udvælges ud fra deres omkostningseffektivitet erhektarangivelsen vejledende.4)Da der er fremkommet ny faglig viden om visse restaureringsmetoder, vilgrundlaget for indsatsen blive revurderet under høringsperioden5)Indsatsen og valg af løsningsmodel vil i høringsperioden blive kvalificeret i etsamarbejde med kommunerne, forsyningsselskaberne og øvrigeinteressenter.6)Indsatsen forventes fordelt over flere planperioder. Indsatsen og valg afløsningsmodel kvalificeres i et samarbejde med kommuner og øvrigeinteressenter i løbet af høringsperioden..7)Virkemidlet anvendes både i åbne vandløb samt rørlagte vandløb der åbnes,og som hovedregel også på strækninger der restaureres.Det præcise indsatsbehov kvalificeres i løbet af høringsperioden isamarbejde med interessenterne.8)Den angivne økonomi for indsatsen dækker alene den fysiske indsats. Itilfælde hvor der i forbindelse med indsatsen er behov for udtagning aflandbrugsareal er erstatning for tabt indtjening indregnet under virkemidlet”ophør med vandløbsvedligeholdelse” da der i forbindelse med indsatsensamtidig forudsættes at ske ophør med vandløbsvedligeholdelse.9)Der opfordres til, at kommunerne færdiggør den allerede vedtagnespildevandsindsats, især indsatsen overfor spredt bebyggelse forventes, ihenhold til jf. lov nr. 325 om forbedret spildevandsrensning og regeringensudmeldinger derom, at være gennemført inden 2012. Den yderligere indsats(indsatsen nævnt i tabel 1.3.1) forventes gennemført frem til 2015. Dog skalder vurderes nærmere, om der for visse kommuner er tale om en særlig storindsats eller vanskelig teknisk gennemførlig indsats der medfører, at det skalvurderes om der skal anvendes flere planperioder til at gennemføreindsatsen. Dette skal kvalificeres i et samarbejde med kommunerne ihøringsperioden.10) Skøn over antal af udløb, hvor der er krav til indsats. Indsatsen skalreducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb, hydrauliskbelastning og i nogle tilfælde opstrøms søer reducere udledningen af fosfor.For overløb består indsatsen i etablering af first-flush bassin, somudgangspunkt på 5 mm. Skønnet er forbundet med store usikkerheder ogkan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav at
Note
NoteNoteNoteNote
Note
Note
Note
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen28
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskelligetiltag.Bassiner for spildevandsoverløb vil desuden medvirke til mindre udledningeraf bakterier mm. og derved forbedre badevandsvandskvaliteten omkringudløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydrauliske belastning vedudløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb.
Af tabel 1.3.2a-d fremgår indsatsprogrammet for vandløb, søer,kystvande samt grundvandsforekomster i Hovedvandopland Isefjordog Roskilde Fjord. Her fremgår indsatsen for de specifikkedelvandområder, herunder både den fremskrevne baseline indsatssamt den supplerende indsats. Den supplerende indsats for 1.planperiode er beskrevet ved et samlet indsatskrav for 1.planperiode. I tilfælde hvor målopfyldelse ikke opnås i 1. planperiode,er der beskrevet hvilken undtagelse, jf. miljømålslovens §§ 16 og 19,der begrunder udskydelse af eventuel indsats til efterfølgendeplanperiode.Indsats for reduktion af påvirkning af vandløbType afpåvirkningBaseline2015ForudsatindsatsSupplerende indsats (reduktion af påvirkning)Indsatsbehovifht. fuldmålopfyldelseKrav til indsats i 1.planperiode2009-2015Ind-satsindtil2015*Begrundelsefor anvendelse afMiljømålslovens§16 og 19Forlængelse aftidsfrist**•Tekniske årsager, -manglende viden
Fysisk påvirkning fra:•Vandløbsved-ligeholdelse•Ophør/reduktion afvandløbsvedlige-holdelse åbne vl,490,4 km vandløb•Genåbning afrørlagte strækningermidt ivandløbssystemerne-38,3 kmvandløb•Genåbning af øvrerørlagte strækninger22 km vandløb•Restaurering afåbne vandløb422,6 km vandløb•Opstemning afvandløb•Vandindvinding•Fjernelse affaunaspærringer38 lokaliteter•Anvendelse afvirkemidler tilforbedring afminimumsvand-føringen:159 km vandløb•Ophør/reduktion afvandløbsvedlige-holdelse åbne vl.:177,8 km vandløb•Genåbning afrørlagte strækningermidt ivandløbssystemerne38,3 km vandløb
delvis
•Regulering,rørlægning ogdræning
fuldForlængelse aftidsfrist**•Tekniske årsager, -ikke tekniskrealistsk•Forsinket effekt afgennemførterestaureringstiltag
•Genåbning af øvrerørlagte trækninger0 km vandløb•Restaurering afåbne vandløb150 km vandløb•Fjernelse affaunaspærringer30 lokaliteter•Anvendelse afvirkemidler tilforbedring afminimumsvand-føringen:? km vandløb3
ingen
delvis
delvis
delvis
Forlængelse aftidsfrist•Tekniske årsager, -manglende
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen29
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Indsats for reduktion af påvirkning af vandløbType afpåvirkningBaseline2015ForudsatindsatsSupplerende indsats (reduktion af påvirkning)Indsatsbehovifht. fuldmålopfyldelse•Mangler viden tilfastlæggelse afbehov:83,4 km vandløbForbedretspildevands-rensning:-ca.4.540ejendomme0•Forbedretspildevandsrensning538 ejendommeKrav til indsats i 1.planperiode2009-2015•Undersøgelser tilfastlæggelse afindsatsbehov:83,4 km•Forbedretspildevandsrensning538 ejendommeInd-satsindtil2015*ingenBegrundelsefor anvendelse afMiljømålslovens§16 og 19Forlængelse aftidsfrist**•Tekniske årsager, -manglende viden
•Ukendtpåvirkning
Øvrige forurenende stoffer fra:•Spredtbebyggelsefuld
•Regnbetingedeudløb
•Renseanlæg
•Forsinkelsesbassinjf. retningslinje 7(”sparebassin”)ca. 113 udløb2•Udbygning afrenseanlæg3 renseanlæg•Ophør medgrødeskæring7,4 km
•Forsinkelsesbassinjf. retningslinje 7(”sparebassin”)ca. 113 udløb2•Udbygning afrenseanlæg3 renseanlæg•Ophør medgrødeskæring7,4 km
fuld2
fuld
•Okkerpåvirkning
fuld
Tabel 1.3.2a Krav til indsats for reduktion af påvirkning af vandløb***1
2
34
For målopfyldelse af enkeltvandløb se kortbilag nr.4 og 5.For uddybning se afsnit 1.3.2 ”Anvendte undtagelser”, tabel 1.3.3En andel af de angivne strækninger er påvirket af spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse. Det forventes i udgangs-punktet, at indsats i form af forbedret spildevandsrensning vil være tilstrækkelig til at opnå målopfyldelse på disse stræk-ningerSkøn over antallet af udløb hvor der er behov for indsats. De opgjorte indsatser for de regnbetingede udløb er forbundet medstor usikkerhed. Der må i forbindelse med den kommunale handleplan og revision af kommunernes spildevandsplaner tagesstilling til, hvordan regulering af regnbetingede udledninger konkret udmøntes inden for rammen af de statsligeindsatsprogrammerAfklares i forbindelse med forhandlinger med kommunerne, jf. afsnit 2,5Indsatsbehovet er ikke opgjort
Indsats for reduktion af påvirkning af søerSupplerende indsats (reduktion af påvirkning)Vandområde og type afpåvirkning som skalreduceresBaseline2015ForudsatindsatsIndsats-behov ift.fuld mål-opfyldelseKrav tilindsatsi førsteplan-periodeMålop-fyldelse2015?Ingen indsats123 kg P/årForlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager, -Manglende videnBegrundelsefor anvendelse afmiljømålslovens§16 og §19
Alsønderup EngeNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelse
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen30
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Indsats for reduktion af påvirkning af søerSupplerende indsats (reduktion af påvirkning)Vandområde og type afpåvirkning som skalreduceresBaseline2015ForudsatindsatsIndsats-behov ift.fuld mål-opfyldelseKrav tilindsatsi førsteplan-periodeMålop-fyldelse2015Begrundelsefor anvendelse afmiljømålslovens§16 og §19
Spildevand fra fælleskloakLandbrugArresøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugEffekt af opstrøms tiltagAvnsøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugBrededamNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugBuresøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugChristianshøj GrusgravsøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugEllesøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningIngen indsatsJa0 kg P/årIngen indsatsJa8 kg P/årIngen indsatsJa2 kg P/årIngen indsatsJa3 kg P/årIngen indsats385 kg78 kg P/år41.114 kg932 kg P/årJa2.046 kg P/årForlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager, -Manglende videnDelvis1
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen31
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Indsats for reduktion af påvirkning af søerSupplerende indsats (reduktion af påvirkning)Vandområde og type afpåvirkning som skalreduceresBaseline2015Forudsatindsats1 kg P/årIndsats-behov ift.fuld mål-opfyldelseKrav tilindsatsi førsteplan-periodeMålop-fyldelse2015Begrundelsefor anvendelse afmiljømålslovens§16 og §19
Spredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugFavrholm SøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugFrederiksborg Slotssø3Næringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugEffekt af opstrøms tiltagFuglesø, BognæsNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugFuglesø, StenløseNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugGrusgravsø n.f. KamstrupNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugGrusgravsø ø.f. Darup
?Ingen indsats0 kg P/årForlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager, -Manglende viden
Nej162 kg P/årEvt.restaurering0 kg P/år38 kg P/år4Forlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager, -Manglende videnManglendevirkemidler iftekstern belastningJaIngen indsats0 kg P/år
Delvis1164 kg P/år34 kg164 kg P/år?Ingen indsats0 kg P/årForlængelse aftidsfrist *•Tekniske årsager, -Manglende videnForlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager, -Manglende viden
Ja
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen32
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Indsats for reduktion af påvirkning af søerSupplerende indsats (reduktion af påvirkning)Vandområde og type afpåvirkning som skalreduceresBaseline2015ForudsatindsatsIndsats-behov ift.fuld mål-opfyldelseIngen indsats0 kg P/årKrav tilindsatsi førsteplan-periodeMålop-fyldelse2015Begrundelsefor anvendelse afmiljømålslovens§16 og §19
Næringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugGundsømagle SøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugHakkemosenNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugHavemosenNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugHellesøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugHolløse BredningNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugHovvig0 kg P/år0 kg P/år4 kg P/år0 kg P/år164 kg
Delvis1612 kg P/årForlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager, -Manglende viden612 kg P/årJaIngen indsats
?Ingen indsatsForlængelse aftidsfrist*Tekniske årsager, -Manglende viden?Ingen indsatsForlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager, -Manglende viden
?Ingen indsatsForlængelse aftidsfrist *•Tekniske årsager, -Manglende viden?
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen33
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Indsats for reduktion af påvirkning af søerSupplerende indsats (reduktion af påvirkning)Vandområde og type afpåvirkning som skalreduceresBaseline2015ForudsatindsatsIndsats-behov ift.fuld mål-opfyldelseIngen indsats0 kg P/årForlængelse aftidsfrist*•Naturgivne forhold,- Manglende videnKrav tilindsatsi førsteplan-periodeMålop-fyldelse2015Begrundelsefor anvendelse afmiljømålslovens§16 og §19
Næringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugHøholm SøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugKarlssøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugKattingesøerne2Næringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakRenseanlægLandbrugKnapsøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugLange SøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloak2 kg P/år0 kg P/år651 kg1.886 kgP/år2 kg P/år2 kg P/år
JaIngen indsats
JaIngen indsats
Delvis1162 kg P/årForlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager, -Manglende viden162 kg P/årJaIngen indsats
?Ingen indsatsForlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager, -Manglende viden
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen34
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Indsats for reduktion af påvirkning af søerSupplerende indsats (reduktion af påvirkning)Vandområde og type afpåvirkning som skalreduceresBaseline2015ForudsatindsatsIndsats-behov ift.fuld mål-opfyldelseKrav tilindsatsi førsteplan-periodeMålop-fyldelse2015Begrundelsefor anvendelse afmiljømålslovens§16 og §19
LandbrugLangebjerg GravsøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugLøjesøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugMaglesø ved BrorfeldeNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugMartine SøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugNørresøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugPorsemoseNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloak0 kg P/årIngen indsatsJa0 kg P/årIngen indsatsForlængelse aftidsfrist*•Naturgivne forhold,- Manglende videnNej0 kg P/årIngen indsatsJa0 kg P/årIngen indsatsJa4 kg P/årIngen indsatsForlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager, -Manglende viden?4 kg P/årIngen indsatsJa
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen35
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Indsats for reduktion af påvirkning af søerSupplerende indsats (reduktion af påvirkning)Vandområde og type afpåvirkning som skalreduceresBaseline2015ForudsatindsatsIndsats-behov ift.fuld mål-opfyldelseKrav tilindsatsi førsteplan-periodeMålop-fyldelse2015Begrundelsefor anvendelse afmiljømålslovens§16 og §19
LandbrugRamsøenNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugRørmose, EskilsøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugSelsø SøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugSkallemosenNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugSkuldelev GravsøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugSmørmoseNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloak0 kg P/årIngen indsatsJa0 kg P/årIngen indsatsJa0 kg P/årIngen indsatsJa122 kgIngen indsatsJa0 kg P/årIngen indsatsForlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager, -Manglende viden?0 kg P/årIngen indsatsForlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager, -Manglende viden?
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen36
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Indsats for reduktion af påvirkning af søerSupplerende indsats (reduktion af påvirkning)Vandområde og type afpåvirkning som skalreduceresBaseline2015ForudsatindsatsIndsats-behov ift.fuld mål-opfyldelseKrav tilindsatsi førsteplan-periodeMålop-fyldelse2015Begrundelsefor anvendelse afmiljømålslovens§16 og §19
LandbrugSolbjerg EngsøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugStore GribsøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugStormosenNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugStrødam EngsøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugStrølille GravsøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugSøndersøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloak0 kg P/år37 kg P/årDelvis1Forlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager -Manglende viden16 kgIngen indsatsJa75 kgIngen indsatsForlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager, -Manglende viden?0 kg P/årIngen indsatsForlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager, -Manglende viden?0 kg P/årIngen indsatsForlængelse aftidsfrist*•Naturgivne forhold,- Manglende videnNej58 kgIngen indsatsForlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager, -Manglende viden?
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen37
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Indsats for reduktion af påvirkning af søerSupplerende indsats (reduktion af påvirkning)Vandområde og type afpåvirkning som skalreduceresBaseline2015ForudsatindsatsIndsats-behov ift.fuld mål-opfyldelseKrav tilindsatsi førsteplan-periode37 kg P/år?Forlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager -Manglende videnMålop-fyldelse2015Begrundelsefor anvendelse afmiljømålslovens§16 og §19
LandbrugTeglgårds Sø3Næringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugTorbenfeld SøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugTranemoseNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseLandbrugTørkeris SøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugUggeløse GravsøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugVeksømose SøNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrug2 kg P/år113 kg P/år1 kg P/årIngen indsats0 kg P/årIngen indsats12 kgIngen indsats14 kg5 kg P/år2 kg P/år
Delvis1Forlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager -Manglende viden5 kg P/årJa
Ja
?Forlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager, -Manglende viden
Delvis1Forlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager -Manglende viden113 kg P/år
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen38
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Indsats for reduktion af påvirkning af søerSupplerende indsats (reduktion af påvirkning)Vandområde og type afpåvirkning som skalreduceresBaseline2015ForudsatindsatsIndsats-behov ift.fuld mål-opfyldelseKrav tilindsatsi førsteplan-periodeMålop-fyldelse2015Begrundelsefor anvendelse afmiljømålslovens§16 og §19
Effekt af opstrøms indsatsØlmoseNæringsstofbelastning fraIntern fosforbelastningSpredt bebyggelseSpildevand fra fælleskloakLandbrugTabel 1.3.2b Krav til indsats for reduktion af påvirkning af søer. I indsatsbehovet indgår effekten af indsatseni opstrøms liggende søer*1
?Ingen indsats2 kg P/årForlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager, -Manglende viden
2
3
4
For uddybning se afsnit 1.3.2 ”Anvendte undtagelser”, tabel 1.3.4Der gennemføres/er gennemført indsats overfor den eksterne belastning, men på grund af internbelastning i søen er det uvist hvor stor en grad af målopfyldelse der opnås inden udgangen af 2015Kattingesøerne (Bue Sø, Kornerup Sø, Ll. Kattinge Sø, St. Kattinge Sø og Svogerslev Sø) er ved beregningaf indsatsbehov regnet som én sø)Der er en betydende fosfortilførsel fra regnbetingede udledninger, og en evt. indsats over for dette drøftesmed kommunerne i oplandetEffekt af indsats af hensyn til vandløb
Indsats for reduktion af påvirkning af kystvandeBaseline2015ForudsatindsatsN: t N/årIsefjordNæringsstofbelastningfra:LandbrugSpredt bebyggelseRegnbetinget udløbRenseanlægØvrigeMiljøfarlige forurenendestofferAndre påvirkninger98 t N4,0 t N0,0 t N1tN1,7 t NIndsats jf. kapitel2.4.3Der fastsættes årligten minimums-dybdegrænse forskaldyrsfiskeri medbundslæbendeIndsats jf.kapitel 2.4.3På baggrund afundersøgelsernetages stilling tilmulighederne forForlængelse af tidsfrist*Tekniske årsagerManglende videnN: 260 t/årN: 111 t/årForlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager:UsikkerhedSupplerende indsats (reduktion af påvirkning)Indsats-behovift. fuld målopfyl-delse1Krav til indsatsi førsteplanperiode1Begrundelse foranvendelse afmiljømålslovens§16 og §19
Vandområde og typeaf påvirkning som skalreduceres
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen39
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Indsats for reduktion af påvirkning af kystvandeBaseline2015ForudsatindsatsN: t N/årSupplerende indsats (reduktion af påvirkning)Indsats-behovift. fuld målopfyl-delse1Krav til indsatsi førsteplanperiode1Begrundelse foranvendelse afmiljømålslovens§16 og §19
Vandområde og typeaf påvirkning som skalreduceres
et fortsatredskaber, der sikre,at der kan ske en øget skaldyrsfiskeriudbredelse afålegræssetsdybdegrænse.Minimumsdybdegrænsen øges i takt medålegræssetsudbredelse medhenblik på at sikre, atfiskeriet ikke hindreropfyldelsen af denmålsattedybdegrænse.Mulighederne for atsikre opfyldelsen afgod økologisk tilstandvil i et samarbejdemellemMiljøministeriet ogFødevareministerietblive undersøgtgennem:fortsat fiskeri medmere miljøskånsommefiskerimetoderfiskeri af skaldyr ibegrænsede, præcistdefineredevandområder ud fra enkonkret vurderingopbygning af enmuslingeproduktionved opdræt på liner ivandområder medgode strømforhold.Roskilde FjordNæringsstofbelastningfra:LandbrugSpredt bebyggelseRegnbetinget udløbRenseanlægØvrigeMiljøfarlige forurenendestoffer49 t N42,9 t NN: 324 t/år0,0 t N9,6 t N0,0 t NIndsats jf. kapitel2.4.3Indsats jf.kapitel 2.4.3N: 126 t/årForlængelse aftidsfrist*•Tekniske årsager:Usikkerhed
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen40
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Indsats for reduktion af påvirkning af kystvandeBaseline2015ForudsatindsatsN: t N/årAndre påvirkningerSupplerende indsats (reduktion af påvirkning)Indsats-behovift. fuld målopfyl-delse1Der fastsættes årligten minimums-dybdegrænse forskaldyrsfiskeri medbundslæbenderedskaber, der sikre,at der kan ske en øgetudbredelse afålegræssetsdybdegrænse.Minimumsdybdegrænsen øges i takt medålegræssetsudbredelse medhenblik på at sikre, atfiskeriet ikke hindreropfyldelsen af denmålsattedybdegrænse.Mulighederne for atsikre opfyldelsen afgod økologisk tilstandvil i et samarbejdemellemMiljøministeriet ogFødevareministerietblive undersøgtgennem:fortsat fiskeri medmere miljøskånsommefiskerimetoderfiskeri af skaldyr ibegrænsede, præcistdefineredevandområder ud fra enkonkret vurderingopbygning af enmuslingeproduktionved opdræt på liner ivandområder medgode strømforhold.Krav til indsatsi førsteplanperiode1Begrundelse foranvendelse afmiljømålslovens§16 og §19
Vandområde og typeaf påvirkning som skalreduceres
Forlængelse af tidsPå baggrund afundersøgelserne frist *tages stilling til•Tekniske årsagermulighederne for•Manglende videnet fortsatskaldyrsfiskeri
Tabel 1.3.2c Krav til reduktion af påvirkning af kystvande.*12
For uddybning se afsnit 1.3.2 ”Anvendte undtagelser”, tabel 1.3.6Se kapitel 1.4 retningslinje 5 om begrænsning af fosforudledning i første vandplanperiodeIndsats ift. målopfyldelse inkluderer her den forudsatte (baseline) indsats og er beregnet som procent afdet samlede indsatsbehov (se tabel 2.4.8)
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen41
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomsterSupplerende indsats (reduktion af påvirkning)Type afpåvirkningsom skalreduceresKvantitativ på-virkning afgrundvands-forekomstersvandbalancesom følge afvandindvindingTerrænnære ogregionalegrundvands-forekomsterskvantitativepåvirkning afsøer, kystvandeog terrestriskenaturtyper somfølge afvandindvindingGrundvands-forekomsterskvantitativepåvirkning afvandløb, somfølge afvandindvindingGrundvands-forekomstId. nr.DK 2.2.2.11DK 2.2.2.12DK 2.2.2.13DK 2.2.2.14Alleterrænnæreog regionalegrundvandsforekomster ihovedvand-oplandetBaseline2015ForudsatindsatsDer er ikkeigangsat til-tag somændrerbaseline franuværendetil-standDer er ikkeigangsat til-tag somændrerbaseline franuværendetilstandIndsatsbehovift. Fuld mål-opfyldelseKrav tilindsats iførste plan-periodeMål-opfyl-delse2015Begrundelsefor anven-delse afmiljømålslo-vens § 19Forlængelse aftidsfrist*Tekniskeårsager
Reduktion og/ Tilvejebringe vi- Nejeller flytningden omaf kildepladser eksisterendeog/eller nyekildepladser
Ukendt
Tilvejebringe vi- Nejden om grund-vandetskvantitativepåvirkning afsøer, kystvandeog terrestriskenaturtyper
Forlængelse aftidsfrist*Tekniskeårsager
DK 2.2.2.7DK 2.2.2.8DK 2.2.2.12
Der er ikkeigangsat til-tag somændrerbaseline franuværendetil-stand
Indsatsenrettes modopfyldelse afmiljømål forvandløb.Indvindingenskal ændres ien rækkedelvand-løbsoplande,Behov forbegrænsningaf vandind-vindingenspåvirkning af159 kmvandløb.Begrænsningaf ind-vindingen med15,1 mio. m3og anvendekompense-rendeudpumpningmed 46 anlægTilpasning afindvindingsstrategi samtreduktionog/ellerflytning afkildepladser
Reduktionog/eller flytningafvandindvindingellerkompenserendeudpumpning1
Delvis
Forlængelse aftidsfrist*Tekniskeårsager
KvantitativDK 2.2.3.2påvirkning frasaltvandsindtrængning
Der er ikkeigangsat til-tag somændrerbaseline franuværendetilstand
Ingen indsats.Vurdering afbehov for tiltagforetages iindsatsplanenfor grund-vandsbe-
Nej
Forlængelse aftidsfrist*Tekniskeårsager
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen42
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomsterSupplerende indsats (reduktion af påvirkning)Type afpåvirkningsom skalreduceresGrundvands-forekomstId. nr.Baseline2015ForudsatindsatsIndsatsbehovift. Fuld mål-opfyldelseKrav tilindsats iførste plan-periodeskyttelseGenerel kemiskpåvirkning afgrundvandsforekomsterDK 2.2.1.1DK 2.2.2.3Der er ikkeIngengenereltigangsat til-tag somændrerbaseline franuværendetilstand, menen rækkestedervedtagneamtslige ogkommunaleindsatsplanerforgrundvandsbeskyttelse,hvor der erigangsatlokale tiltagVedtagneamtslige ogkommunaleindsatsplanerfor grund-vands-beskyttelse,hvor der erigangsatlokale tiltagDer er ikkeigangsattiltag somændrerbaseline franuværendetilstandDer kan værelokale behovved indvindingi sårbareområderIngen indsats.NejVaretages afgenerellovgivning samti lokale områderaf kommunaleindsatsplanerforgrundvandsbeskyttelseForlængelse afForlængelse aftidsfrist*NaturligeårsagerMål-opfyl-delse2015Begrundelsefor anven-delse afmiljømålslo-vens § 19
Kemiskpåvirkning afbeskyttededrikkevands-forekomster
Allebeskyttede
Ingen indsats.NejVaretages afgenerellovgivning samti lokale områderaf kommunaleindsatsplanerforgrundvandsbeskyttelseTilvejebringeviden omgrundvandetskemiskepåvirkning afvandløb, søer,kystvande ogterrestriskenaturtyperNej
Forlængelse aftidsfrist*
Terrænnære ogregionalegrundvandsforekomsterskemiskpåvirkning afvandløb, søer,kystvande ogterre-striskenaturtyper
Allegrundvands-forekomster ihovedvand-oplandet
Ukendt
Forlængelse aftidsfrist*Tekniskeårsager
Tabel 1.3.2d Krav til indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster*1
For uddybning se afsnit 1.3.2 ”Anvendte undtagelser”, tabel 1.3.6Indsatsen forventes fordelt over flere planperioder. Indsatsen og valg af løsningsmodel kvalificeres i etsamarbejde med kommuner og øvrige interessenter i løbet af høringsperioden
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen43
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
1.3.2 Anvendte undtagelserIndsatsprogrammet jf. tabel 1.3.1 forventes i første planperiode(inden udgangen af 2015) at medføre fuld målopfyldelse i vandmiljøeti hovedvandoplandet med følgende undtagelser, jf. miljømålslovens§16 og §19:Undtagelser i relation til vandløbFor vandløb gennemføres der i hovedvandoplandet til Isefjord ogRoskilde Fjord ikke i denne planperiode indsats over for åbenvandløbsstrækninger, hvor tilstanden er helt ukendt eller over forrørlægninger, der er placeret allerøverst i vandløbssystemerne (udenåbne strækninger opstrøms for rørlægningerne). Desudenforekommer enkelte vandløbsstrækninger, hvor fysiske forbedringerer foretaget inden for ’baseline’, men hvor effekten heraf ikkeforventes at slå fuldt igennem til 2015. Desuden gennemføres derikke indsats i form af ændret vedligeholdelse og vandløbsrestaureringover for åbne strækninger, hvor hovedårsagen til manglendemålopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse.Her afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning. I alleomtalte tilfælde er der tale om en udsættelse af tidsfristen formålopfyldelse.
Vandløb2,3 km
ProblemstillingNaturlig saltvandspåvirkning af nedrestrækninger af vandløb med udløb i havetVandløb hvor der mangler viden om tilstandog/eller indsatsbehov
UndtagelseUdskydelse aftidsfrist formålopfyldelseUdskydelse aftidsfrist formålopfyldelse
Begrundelse for anvendelse afundtagelseTekniske årsager•Manglende videnTekniske årsager•Manglende videnTekniske årsager•Der mangler tilstrækkelig viden tilat vurdere indsatsen i førsteplanperiode. Grundlaget for atkunne gennemføre en økonomiskkonsekvensvurdering og vurderingaf om omkostningerne erdisproportionale vil blivetilvejebragt i planperioden.Tekniske årsager•Manglende videnNaturgivne forhold•Forsinket respons indebærer atmålet ikke nås inden 2015Tekniske årsager•Der mangler tilstrækkelig viden tilat vurdere indsatsen i førsteplanperiode.
63,2 km
24,2 km
Visse rørlagte vandløb i højt prioriteredeUdskydelse afvandløbssystemer, primært rørlagte vandløb tidsfrist fori spidser af vandløb.målopfyldelse
31,2 km
Vise vandløbs-strækninger, der iregionplanerne er fastsat med lempetmålsætning (primært C-målsætning)
Udskydelse aftidsfrist formålopfyldelse
19 km
Vandløbsstrækninger umiddelbartUdskydelse afnedstrøms søer, hvor miljømålet ikke nås itidsfrist forførste planperiode eller kun opfyldes delvist. målopfyldelseI vandløb, hvor hovedårsagen til manglendemålopfyldelse skyldes udledning afUdskydelse afspildevand fra spredt bebyggelse, afventestidsfrist foreffekten af en forbedretmålopfyldelsespildevandsrensning før det vurderes,hvorvidt der også er brug for at ændre
326 km
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen44
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Vandløb
Problemstillingvandløbsvedligeholdelsen for at kunneopfylde miljømålene
Undtagelse
Begrundelse for anvendelse afundtagelse
I vandløb, hvor hovedårsagen til manglendemålopfyldelse skyldes udledning afspildevand fra spredt bebyggelse, afventesUdskydelse afeffekten af en forbedret258,7 km spildevandsrensning før det vurderes,tidsfrist forhvorvidt der også er brug for at foretage en målopfyldelsevandløbsrestaurering for at kunne opfyldemiljømåleneFor visse kunstige og stærkt modificeredevandløb, der har en tilstand, dernødvendiggør en indsats overfor de fysiskeforhold, forlænges fristen for at opfyldeUdskydelse afmiljømålet begrundet i manglende viden omtidsfrist forden nødvendige indsats for at opnåmålopfyldelsemålopfyldelse. Eventuel indsats for at sikrekontinuitet i denne type vandløbforudsættes som udgangspunkt dog fortsatgennemført i 1. planperiode.Visse større spærringer hvor etablering afkontinuitet ikke kan nås inden 2015Udskydelse aftidsfrist formålopfyldelse
Tekniske årsagerDer mangler tilstrækkelig videntil at vurdere indsatsen i førsteplanperiode
2 km
Tekniske årsagerDer mangler tilstrækkelig videntil at vurdere indsatsen i førsteplanperiode
2 stk
Tekniske årsagerDer mangler tilstrækkelig videntil at vurdere indsatsen i førsteplanperiodeTekniske årsagerDer mangler tilstrækkelig videntil at vurdere indsatsen i førsteplanperiodeTekniske årsagerDer mangler tilstrækkelig videntil at vurdere indsatsen i førsteplanperiodeTekniske årsagerDer mangler tilstrækkelig videntil at vurdere indsatsen i førsteplanperiode
1 stk.
Større spærringer, hvor der kun findes korte Udskydelse afstrækninger opstrøms og effekten af attidsfrist forskabe passage er minimal.målopfyldelseSpærringer, hvor der ikke skabeskontinuitet, og hvor den ovenfor liggendestuvningspåvirkede strækning ligeledesundtages.Spærringer med rørlægning på stærktmodificerede vandløbsstrækningerUdskydelse aftidsfrist formålopfyldelseUdskydelse aftidsfrist formålopfyldelse
5 stk.
11 stk.
Tabel 1.3.3 Undtagelser for vandløb i henhold til miljømålslovens §16 og §19
For visse kunstige og stærkt modificerede vandløb, der har entilstand, der nødvendiggør en indsats overfor de fysiske forhold,forlænges fristen for at opfylde miljømålet begrundet i manglendeviden om den nødvendige indsats for at opnå målopfyldelse. Eventuelindsats for at sikre kontinuiteten i denne type vandløb forudsættessom udgangspunkt dog fortsat gennemført i 1. planperiode.Undtagelser i relation til søerI hovedvandoplandet til Isefjord og Roskilde Fjord er der konkretanvendt undtagelsesbestemmelser for søer hvor der 1) forekommeren intern belastning, men hvor vidensgrundlaget er for usikkert til atvurdere en evt. restaurering og 2) hvor den generelle målsætningikke passer på søtypen. I alle tilfælde er der tale om en udsættelse afMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen45
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
tidsfristen for målopfyldelse. Undtagelserne for søer ses af tabel1.3.4.SøProblemstillingSøer anlagt med henblik på næringsstof-fjernelse.Søerne er etableret med henblik på atfjerne fosfor fra punktkilder og fra detåbne land i oplandet til Arresø.Datagrundlaget er utilstrækkeligt til atvurdere, om søerne kan opnå godøkologisk tilstand eller skal tildeles etmindre strengt miljømål.UndtagelserBegrundelse for anven-delse af undtagelse
Alsønderup EngeHolløse BredningSolbjerg EngsøStrødam Engsø
Udskydelse aftidsfrist formålopfyldelse
Tekniske årsager•Manglende viden
ArresøGundsømagle SøKattingesøerne(Bue Sø, KornerupSø, Ll. Kattinge Sø,St. Kattinge Sø ogSvogerslev Sø)Fuglesø, StenløseHavemosenHellesøLøjesøTorbenfeld SøVeksømose SøØlmoseFavrholm SøGrusgravsø n. f.KamstrupLange SøRamsøenRørmose, EskilsøStormosenSøndersøTeglgårds SøUggeløse Gravsø
Intern belastning.Det vurderes ud fra de foreliggende data,at der forekommer intern belastning isøerne, men datagrundlaget erutilstrækkeligt til at vurdere, om det errelevant at restaurere søerne, hvilkenmetode der er den bedst egnede og omrestaurering vil føre til målopfyldelse.
Udskydelse aftidsfrist formålopfyldelse
Tekniske årsager•Manglende viden
Mangelfuldt datagrundlag.Datagrundlaget for at vurdere tilstand ogbelastning er utilstrækkeligt ellermanglende.
Udskydelse aftidsfrist formålopfyldelse
Tekniske årsager•Manglende viden
FrederiksborgSlotssø
Effektvurdering af allerede foretagneindgreb mangler.Der har været udført forskellige tiltag forat forbedre søens tilstand, men søen erUdskydelse aftidsfrist forendnu ikke i balance efter indgrebene.Datagrundlaget, til at vurdere omfanget af målopfyldelseintern belastning og effekten fra tidligererestaurering, er for spinkelt til at vurdereom yderligere restaurering er nødvendigt.Manglende virkemidler over for eksternbelastning. De foreliggende omkostnings-effektive virkemidler til at nedbringe deneksterne belastning er ikke tilstrækkeligetil at opnå målopfyldelse i søerne.Datagrundlaget er utilstrækkeligt ogyderligere tekniske virkemidler skalidentificeres med henblik på at findeløsninger til at reducere fosfortilførslenyderligere.Den generelle målsætning passer ikke påsøtypen.
Tekniske årsager•Manglende viden
FrederiksborgSlotssø
Udskydelse aftidsfrist formålopfyldelse
Tekniske årsager•Manglende viden
HovvigNørresø
Udskydelse aftidsfrist for
Naturlige årsager,•Lokale, naturgivne
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen46
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
SøStore Gribsø
ProblemstillingSøerne afviger fra de typer, der er lagt tilgrund for kravene til god økologisktilstand. Der vil senere blive udarbejdetkrav til den aktuelle type.
Undtagelsermålopfyldelse
Begrundelse for anven-delse af undtagelseforhold
Tabel 1.3.4 Undtagelser for søer i henhold til miljømålslovens §16 og §19
Undtagelser i relation til kystvandeAlle kystvande i Danmark omfattes af en generel undtagelse, derbaseres på usikkerhed eller manglende viden mht. opgørelse afindsatsbehov.Miljømålslovens og vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelseom forlængelse af tidsfristen for opfyldelse af miljømålet er anvendtved fastsættelse af indsatskravet for samtlige kystvande i Vandplan2010-15.For fjorde og lukkede kystvande begrundes det ved tekniskehindringer forbundet med usikkerheden ved beregningerne afindsatsbehovet. For en række fjorde og lukkede vandområder, hvorberegningsgrundlaget er bedst, er usikkerheden således anslået til15-20 procent af vurderet indsatsbehov. For de resterende fjorde oglukkede vandområder er usikkerheden anslået til 25-30 procent.Indsatskravet i vandplan 2010-15 er således fastlagt ved det lavesteskøn inden for det faglige usikkerhedsinterval ved beregningerne,svarende til henholdsvis cirka 15 % og cirka 25 %. En nærmerepræcisering af indsatsbehovet forudsættes afklaret til Vandplan 2015baseret på et forbedret videngrundlag blandt andet via resultater frade kommende års overvågningsprogrammer.For kystvande i åbne farvande, i Sund- og Bælthavet og i Vadehavetvurderes skønnet på indsatsbehovet at være forbundet med megetstore usikkerheder, idet bl.a. atmosfærisk og grænseoverskridendetilførsel af kvælstof er af langt større betydning end for fjordene.Yderligere foreligger der ikke et fagligt teknisk grundlag til at kunnevurdere omfanget af en positiv effekt af indsatsen for fjorde oglukkede kystvande og af en direktivforudsat reduktion afluftemissioner af kvælstofforbindelser. Med begrundelse i manglendeteknisk viden udskydes fastlæggelse af et indsatskrav (frasetimplementering af generelle virkemidler, se nedenfor) i Vandplan2010-15. Indtil vandplan 2015 gennemføres følgende indsats:
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen47
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
De indre farvande (inden for Skagen):Den vedtagne indsats med reduktion af kvælstofbelastningen underVandmiljøplan III gælder blandt andet oplandene til disse kystvande.Der vil komme en effekt heraf og tilsvarende vil der komme en effektaf vandplanindsatsen både som følge af implementering af generellevirkemidler under Grøn Vækst strategien og fra indsatsen i detilgrænsende fjorde og lukkede kystvande. Desuden vil der kommeeffekt af national og EU indsatsen for at begrænsekvælstofbelastningen fra menneskeskabt atmosfærisk input. Omeffekten vil føre til opfyldelse af miljømålene kan ikke beregnes pådet foreliggende videngrundlag og fastlæggelse af indsatskravudskydes derfor til Vandplan 2015.Områder hvor der foregår skaldyrsproduktion i et omfang, der har ennegativ effekt på de biologiske kvalitetselementer i det pågældendeområde (se tabel 1.3.5) omfattes ligeledes afundtagelsesbestemmelserne.Der vil være tekniske vanskeligheder forbundet med en omstilling tilen miljøvenlig skaldyrsproduktion, idet, udvikling og test af meremiljøskånsomme fiskerimetoder forventes at ske i den førsteplanperiode. De nye metoder kan derfor tidligst implementeres ianden planperiode.Opbygning af en økonomisk og miljømæssig bæredygtigopdrætsproduktion vil skulle ske over en årrække.For denne type påvirkning er der, pga. de nævnte tekniskevanskeligheder, ligeledes foretaget udskydelse af tidsfrist foropnåelse af målet for Isefjord og Roskilde Fjord. På baggrund af deiværksatte undersøgelser vil der kunne tages stilling til mulighedernefor et fortsat skaldyrsfiskeri (se endvidere tabel 1.3.2.c).ErhvervsfiskeriDer vil være tekniske vanskeligheder forbundet med en omstilling tilen miljøvenlig skaldyrsproduktion, idet•udvikling og test af mere miljøskånsomme fiskerimetoderforventes at ske i den første planperiode. De nye metoderkan derfor tidligst implementeres i anden planperiode,•opbygning af en økonomisk og miljømæssig bæredygtigopdrætsproduktion vil skulle ske over en årrække.På grund af tekniske vanskeligheder, udskydes tidsfristen foropnåelse af målet for Isefjord og Roskilde Fjord. På baggrund af deiværksatte undersøgelser vil der kunne tages stilling til mulighedernefor et fortsat skaldyrsfiskeri.
KystvandIsefjord ogRoskilde Fjord
ProblemstillingUsikkerhed ved beregning af indsatsbehov,se tekst
UndtagelserUdskydelse aftidsfrist for
BegrundelseTekniske årsager•Manglende viden
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen48
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
målopfyldelseIsefjord ogRoskilde FjordTilstanden i vandområderne skal i henholdUdskydelse aftil miljømålsloven vurderes ud fra en række tidsfrist forbiologiske kvalitetselementer, der bl.a.målopfyldelseomfatter bundvegetation og bunddyr.Skaldyrsfiskeri med skrabende redskaberhar en effekt på disse parametre. Et sådantfiskeri vanskeliggør således mulighedernefor, at større alger kan vokse i detbefiskede område gennem en fjernelse afsten og ophvirvling af sediment såstrukturen af havbunden og havbundenssubstrat ændres. Fiskeri på lokaliteter tætpå eller i ålegræsbevoksninger har ennegativ virkning på udbredelsen ogdybdegrænsen for ålegræs. Fiskerietpåvirker også diversiteten af bundfauanenpå de befiskede arealer.Udlægning af muslinge-depoter ogkulturbanker påvirker ligeledes det øvrigedyre- og planteliv i de berørte områder.Opdrætsanlæg til muslinger vil primærtkunne påvirke bunden underopdrætsanlægget. Der er ingenundersøgelser, der dokumentere, attætheden af opdrætsanlæg har effekt udover summen af effekten af de enkelteanlæg.Tekniske årsager•Manglende viden
Tabel 1.3.5 Undtagelser for marine vandområder i henhold til miljømålslovens §16 og §19
I relation til havne og sejladsrelaterede aktiviteter forudsætter forslagtil vandplan for første vandplanperiode ikke ændringer imyndighedernes nuværende administration efter gældende lovgivningaf aktiviteterne. Til den endelige vandplan vil der i samarbejde medde berørte parter blive udarbejdet supplerende tekst til vandplanenvedrørende særlige aktivitetszoner i relation til havne, sejlrender ogklappladser. I relation hertil vil det blive præciseret hvorledes det skalsikres, at påvirkninger inden for disse aktivitetszoner (herunderblandingszoner for udledning af miljøfarlige forurenende stoffer) kanske uden at hindre opfyldelsen af miljømålet i vandområdet uden foraktivitetszonerne. Endvidere vil der indgå redegørelse forudpegningsgrundlaget og konsekvensen for havne og områder, der erudpeget som stærkt modificerede vandområder. I redegørelsen vilder også indgå uddybning af betydningen for havne, sejlrender ogklappladser af et vandområdes indplacering i en indsatskategorivedrørende miljøfarlige forurenende stoffer – jf. retningslinje nr. 49.Undtagelser i relation til grundvandAnvendte undtagelsesbestemmelser for grundvandsforekomster sesaf tabel 1.3.6.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen49
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
Kvantitativ tilstand:Undtagelsesbestemmelserne anvendes for vandbalancen, da der i deoverudnyttede grundvandsforekomster mangler tilstrækkelig videnomkring effekt på overfladevandforekomster. Analysen indgår itilstandsbeskrivelsen og kvalificeres gennem vurdering af påvirkningaf vandløb.Undtagelsesbestemmelserne anvendes for grundvandets påvirkningaf vandløb, da omstrukturering af vandindvindingen er en økonomisktung og teknisk vanskelig proces. For at give en realistiskgennemførlig forandringsproces anvendesundtagelsesbestemmelserne til at give fristforlængelse, således at detfulde mål for vandløbene nogle ste-der først kan være nået i 2027.Vandindvindingens påvirkning af vandområderne skal såledesreduceres fuldt ud igennem 3 planfaser. Det endelige indsatsprogramfor 1. planperiode vil blive kvalificeret igennem dialog medkommunerne.De økonomiske konsekvenser af alternativer skal vurderes ogsammenholdes med konsekvenserne af den eksisterende indvinding.Den økonomiske konsekvensvurdering og vurdering af, omomkostningerne er disproportionale, vil kunne foretages forud fornæste vandplan. I forlængelse heraf kan vurderes, om der ergrundlag for at lempe målsætninger for vandløb.For grundvandets kvantitative påvirkning af søer, kystvande ogterrestriske naturtyper anvendes undtagelsesbestemmelser, på grundaf utilstrækkelig kendskab til den hydrauliske kontakt mellemgrundvand og overfladevand samt manglende beregningsmetoder tilpræcist at kunne redegøre for påvirkningerne. I alle tilfælde er dertale om en udskydelse af tidsfristen for målopfyldelse.Kemisk tilstand:Der iværksættes ingen indsats i denne planperiode i relation tilgrundvandets eventuelle kemiske påvirkning af vandløb, søer,kystvande eller terrestriske naturtyper. Der foreligger ikke ettilstrækkeligt vidensgrundlag til at kunne vurdere eller beskrivekontakten mellem grundvand og overfladevand, - ligesom der ikkefindes beregningsmetoder, der med tilstrækkelig sikkerhed kanredegøre for en eventuel påvirkning. Med henvisning tilmiljømålslovens § 19 udsættes således tidsfristen for målopfyldelsen.I Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord er grundvandet 5-100år gammelt, typisk ca. 50 år. Enkelte steder er dog beregnet en alderpå op til 500 år. På grund af det lange tidsrum fra grundvandetdannes til det når ned i grundvandsforekomsterne, vil der være entidsforsinkelse fra en gennemført indsats, til virkningen kanobserveres i grundvandet. Resultater af eventuelle tiltag til forbedringaf den kemiske tilstand i grundvandet er derfor først målbare efter enårrække.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen50
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
ForekomstId. nr.DK 2.2.2.11DK 2.2.2.12DK 2.2.2.13DK 2.2.2.14
Problemstilling
Undtagelse
Begrundelse froanvendelse afundtagelseTekniske årsager•Manglende viden•Der findes for tideningen teknisk løsning•Ikke tekniskrealiserbart indenudgangen af 2015•Forsinket effekt afforanstaltningNaturlige årsager•Lokale naturgivneforholdTekniske årsager•Manglende viden•Ikke tekniskrealiserbart indenudgangen af 2015
Kvantitativ påvirkning afgrundvandsforekomsters vandbalance somfølge af vandindvinding:Der sker en overudnyttelse af ressourcenpå mere end cirka 35 %.
Udskydelse aftidsfrist formålopfyldelse
DK 2.2.2.7DK 2.2.2.8DK 2.2.2.12
Grundvandsforekomsters kvantitativepåvirkning af vandløb som følge afvandindvinding:Den kvantitative påvirkning af vandløbreducerer vandføringen med mere end 5%og 10-25% for vandløb med hhv. høj oggod økologisk tilstand.I områder der er påvirket af almenevandforsyninger er der for vandløb, hvormiljømålene er enten høj eller godøkologisk til-stand, fastsat kravværdier formedianminimumsvandføringen, deraccepterer en højere % -reduktion endovenfor angivet, hvor det ud fra et konkretkendskab til de hydromorfologiske ogfysisk-kemiske forhold er vurderet, atmiljømålene kan opnås.
Udskydelse aftidsfrist formålopfyldelse
Alle terrænnære ogTerrænnære og regionaleregionale forekomster grundvandsforekomsters kvantitativei Hovedvandoplandet påvirkning af søer, kystvande ogterrestriske naturtyper som følge afvandindvinding:Der foreligger ikke tilstrækkeligt viden ogberegningsmetoder til at kunne vurdereeller beskrive kvantitativ kontakt mellemgrundvand og overfladevandDK 2.2.1.1DK 2.2.2.3Generel kemisk påvirkning afgrundvandsforekomster
Udskydelse aftidsfrist formålopfyldelse
Tekniske årsager•Manglende viden
Udskydelse aftidsfrist formålopfyldelse
Naturlige årsager•Lokale naturgivneforhold(Forsinket effekt afforanstaltning)Naturlige årsager•Lokale naturgivneforhold(Forsinket effekt afforanstaltning)Tekniske årsager•Manglende viden
Alle beskyttedeforekomster
Kemisk påvirkning af beskyttededrikkevandsforekomster
Udskydelse aftidsfrist formålopfyldelse
Alle terrænnære ogregionalegrundvands-forekomster
Terrænnære og regionalegrundvandsforekomsters kemiskepåvirkning af vandløb, søer, kystvande ogterrestriske naturtyper som følge af
Udskydelse aftidsfrist formålopfyldelse
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen51
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
ForekomstId. nr.
Problemstilling
Undtagelse
Begrundelse froanvendelse afundtagelse
vandindvinding:Der foreligger ikke tilstrækkeligt viden ogberegningsmetoder til at kunne vurdereeller beskrive kemisk kontakt mellemgrundvand og overfladevand
Tabel 1.3.6 Undtagelser for grundvand i henhold til miljømålslovens §§ 16 og19
1.4 RetningslinjerI tilknytning til de generelle bestemmelser i miljølovgivningen, derudgør de grundlæggende foranstaltninger med hensyn til at beskytteog forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet, [der henvises til dokumentherom, som vil foreligge til den offentlige høring] beskriver dettekapitel en række retningslinjer, der i henhold til miljømålslovens §25, har til formål at understøtte det i kapitel 1.3 beskrevneindsatsprogram med supplerende foranstaltninger med henblik på atopnå god tilstand i alle vandforekomster.Retningslinjerne har bindende virkning over for myndigheders fysiskeplanlægning og administration, herunder i relation til konkrete sagerinden for hovedvandoplandet.Kommunale handleplanerEfter kapitel 11 i lov om miljømål mv. for vandforekomster oginternationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009, skal kommunernesenest 1 år efter vandplanens offentliggørelse vedtage en handleplantil opfølgning af vandplanen og det statslige indsatsprogram. Fordenne vandplans vedkommende gælder det for Odsherred, Holbæk,Kalundborg, Ringsted, Lejre, Roskilde, Høje-Taastrup, Køge, Greve,Albertslund, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Egedal, Furesø, Allerød,Hillerød, Gribskov, Halsnæs og Frederikssund kommuner.Ved ikrafttræden af denne vandplan ophæves de retningslinjer fraregionplanerne 2005, som fremgår af bilag 6.Kommunernes administration af miljølovgivningenVed meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter,der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland Isefjord og RoskildeFjord, gælder følgende retningslinjer:1.Forringelse af den nuværende tilstand af såvel overfladevand somgrundvand skal forebygges.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen52
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
2.Der må ikke gives tilladelse til øget direkte eller indirekte forure-ning af overfladevand, med mindre det vil medføre en øget forureningaf miljøet som helhed, hvis tilladelse ikke gives.3.Tilstanden i vandløb, søer, grundvandsforekomster og kystvandeskal leve op til de fastlagte miljømål, som de fremgår af kortbilag 3.Vandområder, der ikke fremgår af kortbilag 3, administreres eftermiljølovgivningen i øvrigt. Der kan således ikke meddeles tilladelserog godkendelser, der måtte være til hinder for, at disse områderopnår god tilstand.4.Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven, herunder bådetilladelser og godkendelser til etablering, udvidelser og ændringer afhusdyrbrug og revurdering af godkendelser, må ikke være til hinderfor, at vandplanens miljømål opfyldes, jf.husdyrgodkendelseslovgivningens krav vedr. nitrat til overfladevandeog grundvand samt fosforoverskuddet.Afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3, 4 og 5 omdambrug og andre erhvervsmæssige aktiviteter skal sikre, atvandplanens miljømål, herunder baseline-forudsætninger ogsupplerende reduktionskrav til påvirkning af overfladevand,overholdes. Kommunerne skal især være opmærksomme pågodkendelser og revurdering af godkendelser vedr. udledning afspildevand til vandløb, søer eller havet og på udledninger fradambrug, som ikke er miljøgodkendt.Dette indebærer,at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvormiljømål er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, nårdet er godtgjort, at tilladelsen ikke medfører en forringelse aftilstanden, ogat tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvormiljømål ikke er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles,når det er godtgjort, at miljømålet uanset tilladelsen kan nås vedhjælp af andre tiltag.5.For oplande, hvor der ikke er fastlagt specifikke krav til reduktionaf fosfortilførslen til vandområdet, skal der i den første planperiodetilstræbes en fortsat reduktion af den menneskeskabte fosfortilførselfra såvel diffuse kilder som punktkilder.Spildevand6.Al spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidtmuligt undgås.7.Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevandfra fælleskloakerede kloaksystemer, hvor der børske en indsats.Som udgangspunkt bør den årlige udledning fra disse reduceres til ca.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen53
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
250 m3pr. red. ha oplandsareal (Odenseregnserien). Dette svarer tiludledningen ved etablering af et first-flush bassin på 5 mm ved enafskærende kapacitet på 4,5 l/s pr. red. ha. Konkrete vurderinger afudledningens påvirkning kan betinge, at et bassin må udbyggesyderligere i forhold til ovenstående. Til ned-bringelse af mængden afudledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssigligeværdig eller bedre effekt tages i anvendelse, herunderseparatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand mm.8.Ved etablering af nye udløb for separat overfladevand skal dissesom udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse medhenblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. Bassinstørrelsegradueres efter vandområdets følsomhed samt omfanget aftrafikbelastning i oplandet.9.Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal udledninger fraseparate regnvandsudløb som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr.ha, svarende til naturlig afstrømning. Bassiner på såvel separateregnvandsudløb som på overløbsbygværker skal i disse situationerhave en størrelse, så der som gennemsnit højst sker overløb frabassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning afbassiner for separat regnvand henvises til Spildevandsforskning fraMiljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand.10.Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tag-arealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål ellerlignende. Ved tilladelse til udledning i vandløb skal det sikres, atvandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides.11.For spildevandsudledninger i det åbne land gælder:a.spildevand fra enkeltliggende ejendomme (mindre end 30PE) i udpegede oplande, jf. Web-GIS(http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_forslag), som udleder direkte eller indirekte tilsøer, moser, vandløb eller nor, skal opsamles, afskæres,nedsives eller som minimum gennemgå rensning svarendetil renseklasser som angivet på Web-GIS. Af Web-GISfremgår det, hvilke oplande der er udpeget i regionplan2005, dvs. hvor foranstaltningerne indgår i baseline, samthvilke oplande der udpeges med denne plan, dvs. hvor derer tale om supplerende foranstaltninger.b.inden for de udpegede oplande findes et stort antal søer ogmoser, hvor det af tekniske grunde ikke er muligt atmarkere oplandet. Ejendomme, der afleder spildevand tilsådanne søer eller moser med et areal større end 100 m2,og hvor målsætningen ikke er opfyldt, er tillige omfattet afsupplerende krav til rensning for fosfor.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen54
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
12.Udledningen af spildevand fra særligt vandforurenende erhvervskal i videst muligt omfang søges begrænset ved anvendelse af bedsttilgængelig teknologi (BAT) og vandbesparende foranstaltninger,dernæst via rensning ved kilden.13.Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer4(miljøfarligestoffer) kan der accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrav fordisse stoffer i en blandingszone i umiddelbar nærhed afudledningsstedet.14.Temperaturpåvirkninger i områder uden for en opblandingszone,hvor der sker udledning af kølevand, må ikke nå niveauer, der liggeruden for grænser, som sikrer at værdierne for de typespecifikkebiologiske kvalitetselementer kan overholdes.Vandløb15.Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have entemperatur, der sikrer, at de fastlagte miljømål for vandløb kanopfyldes (se bilag 8).16.Direkte indvinding af overfladevand fra vandløb skal så vidt muligtundgås. Hvor der foretages indvinding, og hvor vandet efterfølgendeudledes igen, søges længden af den påvirkede vandløbsstrækningbegrænset mest muligt, ligesom der sikres en så stor og naturligtvarieret vandmængde som muligt (se bilag 8). Der kan kun i særligetilfælde gives nye tilladelser til indvinding af vand fra ferskeoverfladevandområder. De særlige tilfælde er fx indvinding fra destørre vandløbs nedre strækninger, gravede bassiner ogafvandingskanaler.17.Vedligeholdelse af vandløb begrænses mest muligt og udføres kuni et sådant omfang, at det ikke hindrer opfyldelse af de fastsattemiljømål. Hvor grødeskæring er nødvendig, foretages den så vidtmuligt manuelt, i strømrende eller netværk, og altid underhensyntagen til natur- og miljømæssige interesser (se bilag 8).18.Slåning af vegetation langs vandløbets kanter, brinker ogbræmmer begrænses mest muligt (se bilag 8).19.Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløbbevares så vidt muligt og i så stor bredde som muligt (se bilag 8).Bevoksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse stederfastholder vandløbet i uønsket stor bredde.20.Opgravning af bundmateriale i form af sand/mudder begrænsesmest muligt, og der fjernes aldrig sten/grus fra bunden (se bilag 8).4
Det vil sige stoffer omfattet af bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav forvandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer ellerhavet
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen55
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
21.Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb, skal dette såvidt muligt blive liggende. Herved sikres den størst mulige fysiskevariation i og omkring vandløbene (se bilag 8).22.Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelseaf spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes, sikrespassagen eksempelvis ved etablering af ’naturlignende stryg’ i selvevandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning(se bilag 8).23.Forbedringer af de fysiske forhold i form af vandløbsrestaureringudføres på en sådan måde, at vandløbene får mulighed for at sno ogflytte sig, og de forbedrende tiltag skal dermed understøtte dennaturlige udvikling frem mod mere varierede fysiske forhold.24.Der tillades normalt ikke rørlægninger af vandløb. Allerederørlagte vandløb nedstrøms målsatte vandløbsstrækninger genåbnes,hvor det er muligt.25.Kortere rørlægninger i forbindelse med vejanlæg eller lignendebør udføres uden styrt og med vandløbsbunden ført ubrudt gennemrørlægningen (se bilag 8).26.Hvor der i forbindelse med restaurering, herunder genåbning,graves nyt forløb, søges selve tværprofilet etableret så’naturlignende’ som muligt. Flytning af vandløbet kan indgå som enmulighed i forbindelse med åbning af en vandløbsstrækning. Dettilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmesteomgivelser bliver så naturlig som muligt, ligesom en unaturligt højtransport af sand og finere materiale modvirkes.27.Hvor der i forvejen findes en unaturligt høj materialetransport ivandløbene, søges denne begrænset ved ’kilden’, dvs. der hvorerosionen og udvaskningen til vandløbet optræder. Hvor dette ikke ermuligt, kan der i stedet etableres sandfang.28.Hvor der som et led i restaurering plantes træer og buske langsvandløb, udføres dette så ’naturlignende’ som muligt hvad angårartsvalg og placering i forhold til vandkanten. Det skal samtidigsikres, at beskygningen fra planterne ikke bliver så stor, at brinkernebliver ustabile, og den fysiske variation i vandløbet formindskes (sebilag 8).29.De fysiske forbedringer foretages, hvor det er muligt, for helevandløbssystemer under hensyntagen til de tilgrænsende ådale, og såder sikres bedst mulig sammenhæng mellem vandløbssystemerne ogde tilgrænsende ådale.30.Reduktion af okkerbelastning bør primært foregå vedvandstandshævning og restaurering i de middel til stærktMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen56
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
okkerbelastede vandløb. Dog kan tiltag i form af okkersøer anbefalesved konkrete punktkilder. For de svagt okkerbelastede vandløb børtilstanden forbedres ved ophør med/reduktion afvandløbsvedligeholdelse.Søer31.Vandkvaliteten i søerne skal medvirke til, at de fastlagte miljømålfor søer kan opfyldes.32.Afvanding af søer og stillestående vandområder i øvrigt skal såvidt muligt undgås.33.Mindre søer, der ikke indgår specifikt i vandplanen, reguleresgennem sektor-lovgivningen (naturbeskyttelseslov, vandløbslovmm.). For alle søer gælder det, at de skal opnå god økologisktilstand. Ved risiko for manglende målopfyldelse vil der typisk værebehov for at nedbringe tilførslen af næringsstoffer. Ud over indsatsover for bl.a. spildevand og regnbetingede udledninger kan der værebehov for at reducere tilførsel af næringsstoffer fra omgivendearealer.34.Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op tilbadevandsdirektivets skærpede krav om tilfredsstillende kvalitet.Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen af2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Detvil sige, at tilstanden foruden at opfylde kravene til god økologisktilstand tillige skal opfylde badevandsbekendtgørelsens krav til denmikrobiologiske kvalitet. Opfyldelse af krav til badevandskvalitet eren grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen,som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i dekommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner.35.For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap ellerhøjvandsklap, medfører, at vandudvekslingen mellem to tilgræn-sende vandområder ikke flyder frit, men i større eller mindre gradstyres af mennesker, skal den hidtidige drifts- ogvedligeholdelsespraksis fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt erangivet i specifikke retningslinjer for de pågældende vandområder.36.Indvinding af overfladevand må ikke være til hinder for, atsøerne opfylder de fastlagte miljømål.Grundvand37.Meddelelse af tilladelser til indvinding af grundvand samtudbygning og drift af vandforsyninger må ikke være til hinder foropfyldelse af vandplanens målsætninger i vandløb, søer,grundvandsforekomster, kystvande og terrestriske naturtyper.a.som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre enreduktion af vandløbenes vandføring på over 5% hhv. 10-Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen57
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
25% af medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet erhøj økologisk tilstand hhv. god økologisk tilstand. Dennærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenforsidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen ogvandløbets sårbarhed i øvrigt.b.i områder, der er påvirket af almene vandforsyninger, kander for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller godøkologisk tilstand, fastsættes kravværdier for påvirkningen,der accepterer en større reduktion end angivet ovenfor, hvisdet ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske ogfysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnåsc.med hensyn til de terrestriske økosystemer skal der, forudfor tilladelser til vandindvinding, jf. bekendtgørelsen ominternationale naturbeskyttelsesområder mv., foretages envurdering af, om indvindingen kan medføre væsentlig skadepå et Natura 2000-område. Særligt naturtypen ”tidvis vådeenge på mager eller kalkrig bund”, ”kilder” og ”rigkær” errelevante i den forbindelse
d.som udgangspunkt kan den udnytteligegrundvandsressource beregnes som 35% afgrundvandsdannelsen.e. Ny retningslinje skal tilføjes – men mandatet mangler38.I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til attilgodese alle behov for vandindvinding og alle behov for vand ivandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper, bør der somudgangspunkt prioriteres således:a.befolkningens almindelige vandforsyning, der omfatter bl.a.husholdning og institutionerb.opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring ogvandstand i vandløb samt vandudskiftning og vandstand isøer og vandafhængige terrestriske naturtyper ioverensstemmelse med vandplanens målsætningerc.andre formål, der omfatter indvinding til merevandforbrugende industrier, vanding i jordbrugserhverveneog væksthuse, vanding af golfbaner og andrevandforbrugende fritidsaktiviteter, varmeudvinding ogkøleformål samt virkninger af råstofindvinding undergrundvandsspejlet, prioriteret efter en samfundsmæssighelhedsvurdering.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen58
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
39.Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune-og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer tilaktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko forforurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord,skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikkeudnyttede grundvandsressourcer i områder med særligedrikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almenevandværker. Særligt grundvandstruende aktiviteter må somudgangspunkt ikke placeres inden for områder med særligedrikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almenevandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden fordisse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etableringaf deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommeroplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter,herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter.40.Områder med særlige drikkevandsinteresser ogindvindingsoplande til almene vandværker uden for disse skal så vidtmuligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dogudlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, atbyudviklingen ikke indebærer en risiko for forurening af grundvandet.Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser ogindvindingsoplande til almene vandværker uden for disse skal det afkommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordangrundvandsinteresserne beskyttes.41.Grundvandsindvinding fra dybereliggende, velbeskyttedegrundvandsmagasiner med god vandkvalitet bør som udgangspunktkun ske til almen vandforsyning eller anden indvinding med krav omdrikkevandskvalitet.42.Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven oghusdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsommeindvindingsområder skal leve op til indsatsplanen eftervandforsyningsloven. Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven indenfor nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdeten indsatsplan, skal sikre, at der ikke sker nogen merbelastning, hvisudvaskningen fra rodzonen overskrider 50 mg nitrat/l ieftersituationen. Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven inden fornitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet enindsatsplan, skal sikre, at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsensbeskyttelsesniveau vedr. nitrat til grundvand overholdes.Kystvande43.I de kystnære områder skal vandkvaliteten medvirke til, at defastlagte miljømål for kystnære områder kan opfyldes.44.Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op tilbadevandsdirektivets skærpede krav om tilfredsstillende kvalitet.Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen afMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen59
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Detvil sige, at tilstanden foruden at opfylde kravene til god økologisktilstand tillige skal opfylde badevandsbekendtgørelsens krav til denmikrobiologiske kvalitet. Opfyldelse af krav til badevandskvalitet eren grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen,som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i dekommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner.45.I forbindelse med klapning skal det sikres, at det opgravedesediment ikke giver anledning til forurening af havet.46.For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap ellerhøjvandsklap, medfører, at vandudvekslingen mellem to tilgræn-sende vandområder ikke flyder frit, men i større eller mindre gradstyres af mennesker, skal den hidtidige drifts- ogvedligeholdelsespraksis fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt erangivet i specifikke retningslinjer for de pågældende vandområder.47.Ved administration af tilladelser til skaldyrsfiskeri medbundslæbende redskaber skal der fastlægges vilkår, der sikrer, ata.den nuværende tilstand ikke forringesb.fiskeri af skaldyr sker i begrænsede, præcist defineredevandområder ud fra en konkret vurderingc.der er mulighed for udbredelse af ålegræs til den målsattedybdegrænse.48.Skaldyrsopdrætsanlæg skal som udgangspunkt placeresa.på vanddybder større end, hvad der svarer til denforventede gennemsnitlige dybdeudbredelse af ålegræs ogden naturlige variation (ved vandplanens mål om godtilstand)b.i områder med gode strømforholdForurenende stoffer (miljøfarlige stoffer)49.Indsatsen i forhold til at opfylde miljømål i vandområdernebestemmes af, om der i de enkelte vandområder er eller kan væreproblemer med opfyldelse af miljømålet for så vidt angår forurenendestoffer. Vandområderne er dertil inddelt i fire indsatskategorier, jf.kapitel 2.4. Disse er:1.2.3.4.vandområdevandområdevandområdevandområdeuden problemunder observationmed behov for stofbestemt indsatsmed ukendt tilstand/belastning.
For vandområder i alle 4 kategorier gælder:Udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleresMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen60
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGPlan
efter gældende regler og vejledninger ved anvendelse af bedstetilgængelige teknik og med henblik på opfyldelse afmiljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav forvandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb,søer eller havet.Oversigt over oplysninger om eksisterende og planlagte udledningeraf forurenende stoffer etableres og opdateres løbende, ogudledningernes omfang kvantificeres.550.For vandområder i kategori 2, 3 og 4 er der yderligere behov for,ata.miljømyndigheden tilvejebringer viden om kilder, belastningog transportveje for forurenende stoffer til vandmiljøetregistreres. Herunder vurderes, om kilder er diffuse ellerpunktkilder
b. miljømyndigheden sikrer, at udledninger af forurenendestoffer med koncentrationer, der har betydning forvandmiljøet6, har udledningstilladelser ogtilslutningstilladelser, der er tidssvarende i forhold tilgældende regler. Herunder miljøbeskyttelseslovens § 3 omanvendelse af bedste tilgængelige teknik og reglerne i dengældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav forvandområder og krav til udledning af forurenende stoffer tilvandløb, søer eller havet.
5
6
Teksten i dette afsnit drøftes for tiden med KL med henblik på afklaring afopgavens omfangJævnfør § 10 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen61
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
2.1 OmrådebeskrivelseHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord omfatter de to fjorde ogdermed en væsentlig del af Sjælland. Oplandet består af følgendemindre oplande ved:•••••••••••Sidinge FjordLammefjordTuse ÅElverdamsåKornerup ÅOplande på HornsherredHove Å/Maglemose ÅVærebro ÅGræse ÅHavelse ÅOplandet ved Arresø
Oplandet omfatter kommunerne Odsherred, Holbæk, Kalundborg,Ringsted, Lejre, Roskilde, Høje-Taastrup, Køge, Greve, Albertslund,Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Egedal, Furesø, Allerød, Hillerød,Gribskov, Halsnæs og Frederikssund.Hovedparten af kommunerne hører under miljøcenter Roskilde, mensRingsted Kommune administrativt hører under Miljøcenter Nykøbing.Basisanalysen for dette næsten 2.000 km2store opland blevudarbejdet af Hovedstadens Udviklingsråd (vanddistrikt 20) samt afVestsjællands Amt som en del af daværende Vanddistrikt 30.Oplandet er karakteriseret af urbaniserede områder ind imodStorkøbenhavn, mens den sydlige og vestlige del erlandbrugsområder, sommerhusbebyggelser og naturområder. Derligger tre større byer i oplandet, nemlig Roskilde, Holbæk og Hillerød.Indvinding af vand sker overvejende fra oplandets 305 vandværkerog 29 regionale kildepladser, der til sammen indvinder 59,7 mio. m3eller 93% af den samlede indvinding i 2005 i hovedvandoplandet.
2.1.1 Vandområdernes beliggenhed, typologi ogafgrænsningVandløbI denne vandplan indgår de vandløb, som har været målsat i HUR’sog Vestsjællands Amts tidligere regionplaner, og som har væretomfattet af basis-analysen (del 1 og 2). Ud over disse findes der ioplandet godt 1.850 km vandløb. De vandløb, som indgår ivandplanen, ses på kortbilag 1. De er typiske lavlandsvandløb(terrænhøjde under 200 m). Deres samlede længde er 787 km.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen62
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
De naturlige vandløb er inddelt i typer efter bredde, oplandsareal ogafstand til udspring (kilden). Nogle få af disse vandløb henregnes tilen særlig type, ’blødbundstypen’. Der er her tale om vandløb, derligger i områder, hvor landskabet er meget fladt, og hvorvandhastigheden naturgivet er lille og bunden finkornet. Fordelingenpå typer ses i tabel 2.1.1. I denne er også angivet de vandløb, som erstærkt modificerede af mennesket eller kunstigt anlagte. Dissevandløb er tilsvarende inddelt efter størrelse.Vandløbsnettet er yderligere inddelt i delstrækninger med en rimeligensartet økologisk tilstand. Disse delstrækninger er de enheder, der ivandplanen anvendes i forhold til vurdering af tilstand, målopfyldelse,påvirkning og indsats. De enkelte delstrækninger varierer i længdefra under 100 m og op til 8,4 km, men er i gennemsnit 1 km lange.En del af vandløbene er udpegede som stærkt modificerede, hvilketvil sige, at de er betydeligt påvirkede af fysisk forstyrrelse i form afregulering og i nogle tilfælde intensiv vedligeholdelse. Blandt disse erogså visse rørlagte vandløb, der løber ind gennem byer.Vandløb’Normale’ (km)’Blødbund’ (km)Stærkt modificerede (km)Kunstige (km)Alle delstrækninger (km)Andel af total (%)Antal delstrækninger1 (små)377,87,415,713,2413,852,66602 (mellem)300,92,77,252,536446,23173 (store)3,9005,79,61,25Total682,610,122,971,4787,4100982
Tabel 2.1.1 Fordeling af vandløbslængde efter størrelsestypologien 1-3 i HovedvandoplandIsefjord/Roskilde Fjord. Endvidere er angivet andelen og antallet af delstrækninger af hver type.Stærkt modificerede og kunstige vandløb er på tilsvarende vis inddelt efter størrelse.
SøerAlle søer over 1 ha med en specifik målsætning i de tidligereregionplaner for Hovedstadens Udviklingsråd og Vestsjællands Amtsamt alle øvrige søer over 5 ha (50.000 m2) indgår konkret ivandplanens indsatsprogram. Det drejer sig om 53 søer, se kortbilag2. Disse søer er inddelt i typer efter kalkindhold, farve, saltholdighedog middeldybde, som det ses i tabel 2.1.2.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen63
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Type69101113I alt
KarakteristikaKalkfattig, brunvandet, fersk, dybKalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandetKalkrig, ikke brunvandet, fersk, dybKalkrig, ikke brunvandet, salt, lavvandetKalkrig, brunvandet, fersk, lavvandet
Antal søer129143653
Tabel 2.1.2 Søtyper i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord
I vandplanen indgår desuden søer i Natura 2000-områder, som harnaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Det drejer sigforeløbig om yderligere 92 søer. Kendskabet til tilstand og påvirkningaf mange af disse småsøer er imidlertid begrænset, hvorfor der ikkekan udarbejdes indsatsprogrammer for disse. De er dog omfattet afgenerelle foranstaltninger, fx etablering af 10 m sprøjte-, gødnings-og dyrkningsfrie randzoner langs søbredden.For de øvrige søer i hovedvandoplandet kan visse blive inddraget iindsatsprogrammet for de større søer, de ligger i oplandet til. Andremindre søer beliggende udenfor de større søers oplande reguleresgennem sektorlovgivningen (naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven,miljøbeskyttelsesloven mv.) herunder bestemmelsen om 10 mrandzoner.Der er i alt knapt 10.000 søer på over 100 m2i hovedvandoplandet.De dækker tilsammen et areal på 62,4 km2, hvilket svarer til 3,2% afoplandets samlede areal. Der er 32 søer, som er større end 5 ha,bl.a. Arresø, der med ca. 40 km2er Danmarks største sø.Størrelsesfordelingen af søerne ses i tabel 2.1.3.Størrelse> 5 ha> 1 – 5 ha> 0,5 - 1 ha> 0,01 – 0,5 haI altAntal322513449.0309.657Samlet arealha4.6944752388356.242% fordelingAntal0,32,63,693,5100Areal75,27,63,813,4100
Tabel 2.1.3 Søer i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord
KystvandeKystvandene i hovedoplandet er Isefjord og Roskilde Fjord.Områderne består af 4 særskilte vandområder: Isefjord –Yderbredningen nord for Orø, Isefjord – Inderbredningen syd for Orø,Den nordlige del af Roskilde Fjord og den sydlige del af Roskilde Fjordsyd for Eskildsø. Isefjord grænser op til det sydlige Kattegat, derMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen64
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
indgår i hovedoplandende Kalundborg og Øresund, se kortbilag 2 ogtabel 2.1.4.Hovedparten af Isefjord og Roskilde Fjord består af udstrakte sand-og mudderflader, der er relativt godt beskyttet mod vind og bølger.Vandområdet er karakteriseret af store dybere bredninger adskilt afdybe strømrender eller lavvandede tærskler. Der er mangebeskyttede vige i området. Det samlede afstrømningsopland er på1.952 km2.Isefjord – Yderbredningen er den nordligste og mest eksponerede delaf kystvandende, og består ud over Yderbredningen af JægersprisBugt, Lammefjord og Nykøbing Bugt. Vandområdet dækker et arealpå 253 km2. Den maksimale vanddybde er 12 m, med engennemsnitsdybde på 9 m i bredningen. Afstrømningsoplandet er på420 km2, der overvejende er karakteriseret af landbrug og spredtbebyggelse, men med et par større byer: Nykøbing Sjælland ogHundested. Der er fri vandudveksling med det sydlige Kattegat, densydlige del af Isefjord og den nordlige del af Roskilde Fjord, ogvandudskiftningen i området styres primært af transporten afsaltvand over randen til Kattegat, men også i en vis udstrækning frade to tilstødende fjordområder.Isefjord – Inderbredningen er den sydligste del af Isefjord og mindreeksponeret, og består ud over Inderbredningen af Vellerup Vig,Bramsnæs Vig, Tempelkrog og Holbæk Fjord. Vandområdet dækkeret areal på 62 km2. Den maksimale vanddybde er 15 m, med engennemsnitsdybde på 7 m i bredningen. Afstrømningsoplandet er på347 km2, der overvejende er karakteriseret af landbrug og spredtbebyggelse, men med en enkelt større by: Holbæk. Der er frivandudveksling med det nordlige Isefjord, og vandudskiftningen iområdet styres primært af transporten af saltvand herfra samt til envis grad af den lokale nedbør og fordampning.Den nordlige del af Roskilde Fjord er også relativt beskyttet, ogbestår af de to store bredninger: Frederiksværk og Øksneholmbredninger, samt Snævringen, der forbinder den nordlige og sydligedel af fjorden. Vandområdet dækker et areal på 72 km2. Denmaksimale vanddybde er på 10 m, med en gennemsnitsdybde på 6 mi bredningerne. Afstrømningsoplandet er på 732 km2, derovervejende er karakteriseret af skovbrug, landbrug og bymæssigbebyggelse, og et par større byer: Frederiksværk og Frederikssund.Der er fri vandudveksling med det nordlige Isefjord, og viaSnævringen med den sydli-ge del af Roskilde Fjord.Vandudskiftningen i området foregår dels via forbindelsen medIsefjord, dels med den sydlige del af Roskilde Fjord. Transporten afsaltvand styres dels af den saltere Isefjord, dels af den mere brakkesydlige del af Fjorden, samt til en vis grad af den lokale nedbør ogfordampning.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen65
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Den sydlige del af Roskilde Fjord ligger meget beskyttet og består udover Inderbredningen af de tre indre vige: Roskilde Vig, Kattinge Vigog Lejre Vig. Vandområdet dækker et areal på 52 km2. Denmaksimale vanddybde er på 32 m, med en gennemsnitsdybde på 4-5m i bredningen. Afstrømningsoplandet er på 453 km2, derovervejende er karakteriseret af landbrug og bymæssig bebyggelse,og med en enkelt større by: Roskilde. Der er fri vandudveksling meddet nordlige del af Roskilde Fjord via Snævringen. Vandudskiftningeni området styres i ringe grad af transport af saltvand nordfra, men ilangt større grad af den lokale nedbør og fordampning.Overfladesaltholdigheden i Isefjord og Roskilde svinger mellem 25 og10‰. Højest i de ydre dele af Isefjord og lavest i de inderste dele afRoskilde Fjord. I Isefjord Yderbredningen er der en mellem 18 og 21‰ målt som årsmiddel, mens den i Inderbredningen svinger mellem17 og 20‰. I den ydre del af Roskilde Fjord er saltholdigheden ioverfladen 16 og 20‰, mens der i de indre dele er store svingningerfra år til år. Her måles der mellem 11-17‰ saltholdighed. Ibundvandet er saltholdigheden generelt lidt højere end i overfladenpå grund af indtrængende saltere vand fra Kattegat. I de yderste deleaf Isefjord er saltholdigheden i gennemsnit ca. 1‰ højere ibundvandet, mens saltholdigheden i bunden i den inderste del afRoskilde Fjord er den samme som i overfladen.Der er mange ferskvandskilder der løber til fra fjordenes oplande.Samlet set er ferskvandstilførslen fra vandløb ca. 350 mio. m3omåret. De største kilder til Roskilde Fjord er Arresø kanal, Hove Å,Værebro Å og Langvad Å. Vandløbene til Roskilde Fjord erkarakteriseret ved at der ligger større søer i oplandet, bl.a. Arresø,Gundsømagle Sø og Kattinge søerne. Oplandet til Isefjord erkarakteriseret ved mange mindre vandløb og kun ét enkelt størrevandløbssystem: Tuse Å. Vandudvekslingen mellem fjord og de åbnevandmasser foregår gennem tærsklen mellem Rørvig og Hundested.De åbne farvande er inddelt i type efter saltholdighed,tidevandsamplitude og bølgeeksponering. Den sydligste del afKattegat er således type OW2: høj saltholdighed, lavvandet ogeksponeret for vind og bølger.Denne typologi er ikke tilstrækkelig til at dække forholdene i de indredanske farvande med fjorde, bugter mm. Derfor er fjordene efter enoverordnet inddeling efter saltholdighed yderligere inddelt efter gradaf lagdeling i vandmassen og opholdstid i form af etafstrømningsindex.Isefjord - Roskilde Fjord er adskilt i 2 typologier på grund afsaltholdigheden. Isefjord er type P2: middel saltholdighed, opblandetvandområde med lavt afstrømningsindeks. Roskilde Fjord er af typeM2: lav saltholdighed, opblandede vandområder med lavtafstrømningsindeks. Se tabel 2.1.4.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen66
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
VandområdeIsefjord, ydreIsefjord, indreRoskilde Fjord, ydreRoskilde Fjord, indre
TypeP2P2M2M2
Vandområde arealkm2253627252
Oplandsarealm2420347732453
Opland/vandfl.ratio1,65,610,28,7
Tabel 2.1.4 Typer af kystvande i Hovedvandopland Isefjord - Roskilde Fjord, deres oplands- ogafstrømnings-karakteristika
GrundvandGrundvandsforekomsterne i Danmark er fra jordoverfladen og nedadopdelt i tre definerede niveauer: terrænnære, regionale og dybe.Terrænnære grundvandsforekomsterhar direkte kontakt til vandløb.De består af sand fra terrænoverfladen og ned til ca. 25 m dybde.Der vil altså ikke altid være en naturlig, vandstandsende nedregrænse for de terrænnære forekomster.Regionale grundvandsforekomsterligger under de terrænnæreforekomster, består af sand eller kalk og har nogen kontakt tilvandløb. De er primært udpeget ved hjælp af en tredimensionelgeologisk model og tilrettet efter grundvandsmagasiner frabasisanalysen og resultater fra indsatskortlægning af grundvandet.De er opdelt efter overordnede vandløbsoplande og mindredeloplande.Dybe grundvandsforekomsterhar ingen kontakt til vandløb. Deopdeles udelukkende efter grænser for de lag af kalk eller sand somde består af, samt overordnede vandløbsoplande.Grundvandsforekomsterne har hver en kode med først 2 karaktererfor Danmark (DK). Dernæst fire sæt tal, hvor 1. tal er vanddistriktet(fx 2: Vanddistrikt Sjælland), 2. tal er hovedvandoplandet (fx 2:Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord), 3. tal erforekomsttypen (de terrænnære grundvandsforekomster har nr. 1, deregionale nr. 2 og de dybe har nr. 3) og 4. tal er fortløbende numrefor forekomsterne inden for hovedvandoplandet. Eksempel: DK2.2.2.2, Øvre Tølløse (den anden regionale grundvandsforekomst ihovedvandoplandet).Følgende forekomster findes i Hovedvandopland Isefjord og RoskildeFjord, se tabel 2.1.5:•1 terrænnær grundvandsforekomst, der svarer tilhovedvandoplandets størrelse. Der er ikke taget hensyn til, omhele sandlaget er vandførende, og spredte sandlag er tolketsammenhængende, så ved revision vil der sandsynligvis udgåområder.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen67
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
•15 regionale forekomster. De overlapper hinanden horisontalt,men ikke nødvendigvis i dybden, i store dele af oplandet. De eropdelt i en geologisk models lag 3, 5, 7 og 9, hvilket svarer tiløvre, mellem og nedre sandlag, samt det nederste modellag, derer kalkmagasinet.•3 dybe forekomster, der er kalkmagasiner.Kontakt til overfladevand er en antagelse, der kun i ganske særligetilfælde bygger på konkret viden fra kortlægning. Regionaleforekomster kan derfor senere skulle henføres til dybe forekomster.ForekomstId. nr.DK 2.2.1.1DK 2.2.2.1DK 2.2.2.2DK 2.2.2.3DK 2.2.2.4DK 2.2.2.5DK 2.2.2.6DK 2.2.2.7DK 2.2.2.8DK 2.2.2.9DK 2.2.2.10DK 2.2.2.11DK 2.2.2.12DK 2.2.2.13DK 2.2.2.14DK 2.2.2.15DK 2.2.3.1DK 2.2.3.2DK 2.2.3.3NavnFjord-magasinØvre S TølløseØvre TølløseTuse NæsTølløseHornsherred STorkildstup/HSten-/VærløseLillerødArresø+ ØvreOrø SandHornsherred KRoskilde F SHolbæk FjordRoskilde F NAlnarpssandOdsherred ØstOrø KalkHornsherred NBjergartSandSandSandSandSandSandSandSandSandSandSandKalkKalkSandKalkSandKalkKalkKalkTypeTerrænnærRegionalRegionalRegionalRegionalRegionalRegionalRegionalRegionalRegionalRegionalRegionalRegionalRegionalRegionalRegionalDybDybDybArealkm21.93523,53220,572,71512652327429515219680287.537450961536
Tabel 2.1.5. De 19 grundvandsforekomster i Hovedvandopland Isefjordog Roskilde Fjord
Grundvandsforekomsterne er inddelt i type efter magasinbjergart,kontakt med overfladevand og redoxforhold (iltningsforhold igrundvandet). Det har ikke i vandplanen været muligt at brugetypologien til at beskrive variationerne i grundvandsforekomsternestilstand.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen68
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
2.1.2 Referencetilstand for de forskellige typer afvandområderHvis vandområderne i hovedvandoplandet var upåvirket afmenneskelig aktivitet, ville de være i en naturlig uberørt tilstand.Denne tilstand er i Vandrammedirektivet fastlagt som reference-tilstand. Referencetilstanden anvendes til at beskrive tilstanden og enbeskrivelse af Vandrammedirektivets økologiske og kemiske status-klasser. Referencetilstanden er således udgangspunktet forfastlæggelse af miljømål for vandområderne.VandløbFor vandløb er der endnu ikke defineret en referencetilstand for allekvalitetselementer, herunder hydromorfologiske forhold, planter ogfisk.Referencetilstanden for vandløb (bortset fra vandløb af ’blødbunds-typen’) er i denne vandplan fastsat på baggrund af smådyrsfaunaentil faunaklasse 7, svarende til høj økologisk tilstand.SøerReferencetilstanden for søerne følger EU-interkalibreringen, derfastlægger referencetilstanden for søtype 2, 9 og 10.Referencetilstanden for disse og de øvrige søtyper i HovedvandoplandIsefjord og Roskilde Fjord fremgår af tabel 1.2.3. For søtype 6anvendes referencetilstanden for søtype 2 og for søtype 11 og 13anvendes referencetilstanden for søtype 9. Referencetilstanden erangivet som et interval for klorofyl a koncentrationen(sommermiddel). Det skyldes, at der er en naturlig variation. Der ersåledes indenfor den enkelte søtype søer, der naturligt har en mindrehhv. større naturlig belastning af næringsstoffer og dermed indhold afklorofyl a. Ligger en sø i et opland, hvor den naturligebaggrundsbelastning vurderes at være stor, vælges den højesteværdi i intervallet. Omvendt med søer, hvor baggrundsbelastningener mindre, vælges den laveste værdi i intervallet. I tilfælde hvor detikke muligt at afgøre om en sø har naturlig høj eller lav naturligbaggrundsbelastning anvendes den højeste værdi i intervallet somreferencetilstand. I tilfælde hvor datagrundlaget ikke er tilstrækkeligttil at afgøre om en sø har en høj eller lav referencetilstand anvendesden højeste værdi i intervallet.KystvandeReferencetilstanden for kystvandene er i denne vandplanperiodealene baseret på dybdegrænsen af ålegræs (hovedudbredelsen), setabel 2.1.6. Referencetilstanden for det enkelte kystvandsområdefastlægges, hvor det er muligt, ud fra historiske data afhovedudbredelsen af ålegræs fra omkring år 1900. Kun for den ydredel af Roskilde Fjord findes der veldokumenterede historiske data omålegræsudbredelsen, så her er den konkret beregnet. I de øvrigeområder er referencetilstanden beregnet på baggrund af denMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen69
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
reduktion i kvælstof koncentrationerne der er beregnet for den ydredel af Roskilde Fjord, der efterfølgende er omregnet til ålegræsdybdegrænser.Dybdeudbredelse for ålegræs (m)KystvandTypeReference-tilstand7,46,95,64,0Maksimaltøkologiskpotentiale
Isefjord, ydreIsefjord, indreRoskilde Fjord, ydreRoskilde Fjord, indre
P2P2M2M2
Tabel 2.1.6 Referencetilstand eller maksimalt økologisk potentiale forkystvande mht. dybdegrænse for hoved-udbredelse af ålegræs
GrundvandFor grundvand arbejdes ikke med referencetilstand for de forskelligetyper. Miljømålene for grundvand interkalibreres ikke på tværs af EU,men fastsættes lokalt ud fra grundvandets sammenhæng med over-fladevand. Derfor har referencetilstand for vandløb, søer og kystvan-de betydning for de miljømål, som fastsættes for grundvandsfore-komsterne.
2.1.3 Beskyttede områderVandplanen skal indeholde en liste over beskyttede områder, dvs.områder hvor EU-direktiver beskytter overfladevand, grundvand,bevaringen af levesteder og dyre- og plantearter, der er direkteafhængig af vand. Vandplanerne må ikke stride mod målsætningernefor disse områder, når miljømål skal fastsættes.Internationale beskyttelsesområder er bl.a. drikkevandsforekomster.Det er forekomster med vand der anvendes til indvinding afdrikkevand og hvor der indvindes mere end 10 m3vand om dagen,eller hvor der leveres vand til mere end 50 personer, samt degrundvandsforekomster der er planlagt anvendt tildrikkevandsforsyning. I hovedoplandet er allegrundvandsforekomster beskyttede drikkevandsforekomster (jf.Drikkevandsdirektivet, der er implementeret i dansk lovgivninggennem Bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn medvandforsyningsanlæg).Skaldyrvande er også internationale beskyttelsesområder.Skaldyrvande er særlige havområder, der kræver beskyttelse ellerforbedring af vandkvaliteten, for at gøre det muligt for skaldyr at leveog vokse i de pågældende vandområder. En bekendtgørelse, somudpeger skaldyrvandområderne er under udarbejdelse, og vilMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen70
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
indeholde et kort over skaldyrvande, som svarer til vandplanens kravom et register over skaldyrvande. Der pågår pt. udpegning afskaldyrvande i Danmark som del af en kommende bekendtgørelse omudpegning af og kvalitetskrav for skaldyrvande. Når bekendtgørelsenforeligger, indgår dens udpegning skaldyrvande i vandplanensregistrering heraf.Ifølge badevandsdirektivet er en række kystområder og søer iDanmark udpeget som badevandsområder. I HovedvandoplandIsefjord – Roskilde Fjord er det hovedsageligt mindre afgrænsedekystområder spredt ud over hele fjordsystemet. Som badevandssøerer udpeget Avnsø, Buresø, Maglesø og Søndersø, se kortbilag 6.Beskyttede områder omfatter nitratsårbare områder, udpeget efternitratdirektivet (91/676/EØF) og følsomme vandområder udpegetefter byspildevandsdirektivet (91/271/EØF). Der er vedimplementering af nitratdirektivet i dansk lovgivning ikke foretaget enudpegning og kortlægning af nitratsårbare områder, idet det iDanmark er besluttet at anvende en bestemmelse, som fritagermedlemsstaterne for at kortlægge specifikke zoner, hvismedlemsstaten udarbejder og anvender handlingsprogrammer forhele deres nationale område. Disse handlingsprogrammer udgøresbl.a. af vandmiljøplanerne.Som led i implementering af nitratdirektivet udpegede de tidligereamter dog, som en regional foranstaltning, nitratfølsommeindvindingsområder til beskyttelse af drikkevandet hvor det er særligtfølsomt overfor nitrat. Denne udpegning er i henhold tilmiljømålsloven overført til vandplanerne, se afsnit 2.1.4.I Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord er der udpegetnitratfølsomme indvindingsområder i ca. 10 % af oplandets areal.I oplandet er der udpeget Habitatområder, der beskyttervandafhængige naturtyper og arter, samt EF-fuglebeskyttelsesområder, der beskytter vandafhængige fugle.Indenfor oplandet er der udpeget 16 habitatområder, ca. 14.000 halandarealer og ca. 11.000 ha hav- og fjordarealer. Af disse liggernogle kun delvis inden for oplandet, idet de ligger på enoplandsgrænse, fx Gribskov og Tisvilde Hegn/Melby Overdrev.I fjordene er udpeget Roskilde Fjord med holme og omgivendekystområder samt den del af Isefjord, som ligger mellem Rørvig ogHundested. Tillige er bl.a. udpeget store sammenhængende skovesom Gribskov og Tisvilde Hegn, et stort søområde med Arresø,moserne Vasby Mose, Sengeløse Mose og Lille Lyngby Mose, enrække fortrinsvis lysåbne naturområder såsom JægersprisSkydeterræn, Egernæs, Udby Vig og Kyndby Kyst samt ådalene EjbyÅdal og Mølleådalen.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen71
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Habitatområder er udpeget for at beskytte bestemte naturtyper ogarter. For hvert område udarbejdes en Natura 2000-plan. I bilag 1 ervist de enkelte Natura2000-områder og deres udpegningsgrundlag forde forskellige naturtyper og arter (se også afsnit 2.5.2). Natura2000-områderne ses desuden på kortbilag 6.Nødområder for skibeMiljøministeriet har gennemført en udpegning af 21 nødområder forskibe, der kommer i nød i danske farvande. De udpegede områderfremgår af bekendtgørelse nr. 180 af 9. marts 2009 om nødområderog planer herfor. Bekendtgørelse og planer for nødområder findes påBy- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under følgende link:http://www.blst.dk/VANDET/Havet/Havmiljoet/Noedomraader_ny/
2.1.4 DrikkevandsområderVandplan 2010-15 skal udover beskyttede områder indeholde enudpegning af:•Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)•Områder med drikkevandsinteresser (OD). (Øvrige områder,udenfor OSD og OD, blev tidligere kaldt områder med begrænsetdrikkevandsinteresse (OBD)).•Følsomme indvindingsområder med angivelse af hvilken typeforurening de er følsomme overfor, eksempelvis nitratfølsommeindvindingsområder.•Indsatsområder, hvor der er behov for en særlig indsats til atbeskytte drikkevandsinteresser.De ovennævnte områder revideres i takt med, at der opnås ny viden iforbindelse med den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning.Denne kortlægning sker i indsatsområder indenfor OSD ogindvindingsoplande til vandværker udenfor OSD og afsluttes medudgangen af 2015.Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning skal danne baggrundfor en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, der udarbejdes afkommunerne. I Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord er dervedtaget indsatsplaner for 22 områder, se tabel 2.1.7 og kapitel 2.9.Ændringer af OSD, OD og indvindingsoplande til almenevandforsyninger uden for OSD, samt nitratfølsommeindvindingsområder og indsatsområder for nitrat er for 8 af disseplaner indarbejdet i Regionplan 2005.Den afgiftfinansierede kortlægning er i den mellemliggende periodesiden Regionplan 2005 har foregået inde i OSD-områder og har derforkun medført meget begrænsede udvidelser af områderne lokalt udMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen72
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
mod Roskilde Fjord og på sydsiden af Arresø. Regionplanens afgræns-ninger overføres således alt overvejende til denne vandplan.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen73
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Indsatsområde
Status forkortlægning
Indsatsplanvedtaget
Areal afindsatsområdeTotalkm2
Areal afindsatsområdeinden forhovedoplandkm27,36,874,30,513,219,78,28,310,111,615,710,526,011,115,51,050,90,315,216,629,02,436,96,740,014,067,310,934,99,17,212,5130,038,00,62,04,84,0
Allerød NordAllerød SydAttemoseBirkerødBorrevejleEgholmFrederikssundFrederiksværk MidtFrederiksværk NordGanløseGreve-SolhøjHalsnæsHavelseJægersprisKyndbyKøgeNybølle-Taastrup Nord-IshøjNødeboSkibbySkuldelevSlangerupSolrød-Skensved-HavdrupSøndersøTisvildeTølløseVenslevVærebroØlstedØlstykkeØstby-SønderbyBjergstedFarumHolbæk VestHolbæk ØstHørsholmMølleåOrøSkovsognet
AfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetAfsluttetI gangI gangI gangI gangI gangI gangI gangI gang*
JaJaI gangJaJaJaJa*
21,810,274,313,413,219,78,28,312,714,084,117,326,011,115,555,1118,13,715,216,629,063,655,97,5142,514,067,310,934,99,158,044,5149,738,055,5122,04,84,0
JaJaJaJa/JaJaI gangJaJaJa/JaI gang/Ja/NejJaJa**
Ja**JaJa/I gang/JaJaJaJaJaNejI gangJa*JaNejNejNejNejNejNejNejNej
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen74
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Indsatsområde
Status forkortlægning
Indsatsplanvedtaget
Areal afindsatsområdeTotalkm2
Areal afindsatsområdeinden forhovedoplandkm21,032,619,042,820,80,471,582,476,25,3116,341,7Ca. 25
SlimmingeSmørum-BallerupDragsholm VestDragsholm ØstGribskovHerlev-GlostrupHillerødLejre VestLejre NordNykøbing Sj.OstedRoskildeØvrige indvindingsoplande iNordvestsjælland
I gangI gangIkke påbegyndtIkke påbegyndtIkke påbegyndtIkke påbegyndtIkke påbegyndtIkke påbegyndtIkke påbegyndtIkke påbegyndtIkke påbegyndtIkke påbegyndtIkke påbegyndt
NejNejNejNejNejNejNejNejNejNejNejNejNej
64,850,430,273,084,078,385,382,476,25,3147,341,7Ca. 100
Tabel 2.1.7 Status for kortlægning og planer for indsatsområder for grundvandsbeskyttelse iHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord***
Skovsognet-kortlægningen er ikke afsluttet, da det ikke er afgjort, om vandværket skal videreføres.Stjerner i kolonnen refererer til samlede indsatsplaner for flere kortlægningsområderBemærkninger til ovenstående tabel:Flere svar i kolonnen med "Indsatsplan vedtaget" beskriver antallet af planer i det givne område.De øvrige indvindingsoplande i Nordvestsjælland er ikke endeligt afgrænsede og er derfor angivet med detskønnede ”ca.” kortlægningsareal.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen75
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
2.2 PåvirkningerVandplanens indsatsprogram fastlægger retningslinjer for denindsats, som skal gennemføres frem til 2015. For at opgøre behovetfor indsats beskrives først påvirkningen af de enkelte vandområder.Påvirkningen beskrives dels som den nuværende påvirkning (2001-2005), dels som den fremskrevne påvirkning i år 2015, når maninddrager effekten af planlagte ændrede aktiviteter, herundereffekten af allerede besluttede tiltag til reduktion af påvirkningen(baseline 2015). Sådanne aktiviteter/tiltag kan fx være VandmiljøplanIII, Miljømilliard-projekter, kommunale spildevandsplaner,indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, ændret landbrugsaktivitetmv.Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskets aktiviteter,dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved forskellige formerfor fysiske forstyrrelser (se tabel 2.2.1). De forurenende stoffer kantilføres med vand eller fra luften.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen76
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Forurenende stof eftervandrammedirektivets definition
Antal stoffer
"Forurenende stof":Ethvert stof, der kan forårsageforurening,jf. f.eks. VRD bilag VIII.
Stoffer der bidrager til eutrofiering, stoffer der harindflydelse på iltbalancen og opslæmmede stoffer.Forurenende stoffer med miljøfarlige egenskaber: stoffer ellergrupper af stoffer, som er toksiske, persistente ogbioakkumulerbare, og andre stoffer eller grupper af stoffer, somgiver anledning til en tilsvarende bekymring, jf. bekendtgørelse omStoffer hvor der i anden fællesskabslovgivning erfastsat miljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørelse ommiljøkvalitetskrav bilag 3.”Prioriteredestoffer": stoffer, der identificeret ioverensstemmelse med VRD, artikel 16, stk. 2."Prioriterede farlige stoffer": stoffer, som er identifi-ceret i overensstemmelse med VRD, artikel 16, stk.
De mest betydende forurenende stoffer i Hovedvandopland Isefjordog Roskilde Fjord er næringsstoffer (kvælstof og fosfor),iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige forurenende stoffer(pesticider og andre miljø-farlige forurenende stoffer). Forureningenkan komme både fra diffuse kilder som eksempelvis udvaskning afnæringsstoffer fra landbrugsarealer og fra punktkilder som spildevandfra industri, luftafkast fra industri og landbrug (stalde og gylle-beholdere), samt udsivning fra gamle lossepladser og forurenedegrunde.Dette kapitel giver en oversigt over de vigtigste påvirkninger afvandområderne i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjordfremkaldt af menneskelig aktivitet.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen77
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Påvirkninger af vandområderOmrådetypeVandløbForurenende stoffer•Organiske og iltforbrugende stoffer fra isærspildevand og regnvandsbetingedeudledninger.•Sediment udledning fra bl.a.regnvandssystemer og dræn•Miljøfarlige forurenende stoffer fra:SpildevandsudledningRegnvandsbetingede udledningerJordbrug (inkl. gartneri)SkovbrugForurenede grundeVaskepladser for sprøjtegift håndtering•Patogene bakterier og virus fra isærspildevand•Forsurende stoffer og okker•Alger fra forurenede søer (nedbrydningmedfører iltsvind)•Næringsstoffer fra især jordbrug og vissesteder spildevand og andeopdræt•Miljøfarlige forurenende stofferSom for vandløb•Patogene bakterier og virus•Intern påvirkning fra ophobet fosfor isøbund fra især tidligere spv.udl.•Næringsstoffer fra især jordbrug ogspildevand•Miljøfarlige forurenende stoffer fra:Som for vandløb plus skibsfart, havbrug etc.•Intern påvirkning fra ophobet fosfor ikystvandenes sediment•Patogene bakterier og virus•Forurenende stoffer fra havbrug•Termisk påvirkning fra kølevandudledning•Nitrat udvaskning fra landbrugsarealer•Mobilisering/opkoncentrering af naturligeforekommende stoffer (klorid, mangan mv.)som følge af indvinding af grundvand•Miljøfarlige forurenende stoffer fra:Dyrkede arealer (jordbrug, gartneri,skovbrug) nedsivningsanlæg, by, veje mm.Forurenede grundeVaskepladser for sprøjtegift håndtering•Næringsstoffer fra især landbrug•Miljøfarlige forurenende stofferFysiske påvirkninger mv.•Reguleringer og rørlægning af vandløb,samt vandløbsvedligeholdelse og dræningaf ådaleAktiviteter primært foranlediget af ønsketom at have landbrugsarealer i omdrift iådalene•Opstemninger og andre spærringer afvandløb som hindrer fri faunapassageBl.a. til vandkraft, samt tidligere tidersbehov for engvanding, veje og i forbindelsemed opdyrkning•Vandindvinding•Inddigning og fiksering af vandløb•For at forhindre oversvømmelse aflandbrugsarealer i ådale, byområder mv.•Sejlads og fiskeri•Opstemning af sø til vandkraftformål•Landvinding af lavvandede arealer tillandbrugsformål•Fiskeri•Vandindvinding•Udsætning af ikke hjemmehørende arter•Sejlads, fiskeri og muslingeskrab•Råstofindvinding (sand, ral mv.)•Udgravning/vedligeholdelse af sejlrender oghavne•Klapning af opgravet materiale•Landvinding og inddæmning tillandbrugsformål, højvandssluser•Havneanlæg, værfter og andre tekniskeanlæg•Kystfodring•Kvantitativ påvirkning fra:Vandindvinding til drikkevand, industri ogvandingIndvinding af råstoffer og dræningÆndret grundvandsdannelse som følge afanlæggelse af by, veje mv.
Søer
Kystvande
Grundvands-forekomster
Natur-arealer•enge,•moser
•Vandindvinding•Dræning•Landvinding
Tabel 2.2.1 Påvirkninger af vandområder i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord
2.2.1 Spildevand fra husholdninger og industriSpildevandspåvirkninger af vandområderne sker primært frarenseanlæg, regnbetingede udløb fra separat- og fælleskloakeredeoplande, samt fra den spredte bebyggelse og virksomheder. SeMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen78
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
kortbilag 7 for beliggenheden af renseanlæg, regnbetingede udløb ogindustri inden for Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord.Påvirkningen af vandområderne relaterer sig primært tilspildevandets indhold af iltforbrugende organisk stof (BI5), kvælstof,fosfor, miljøfarlige forurenende stoffer samt sygdomsfremkaldendebakterier og vira. Dertil kommer den fysiske påvirkning af isærvandløb fra kortvarige, men intense regnbetingede udløb.Spildevand udledes i dag typisk efter forudgående rensning tiloverfladevande eller nedsives til undergrunden via et nedsivnings-anlæg. Siden sidst i 1980’erne er den samlede spildevandsudledningaf BI5, kvælstof og fosfor inden for Hovedvandopland Isefjord ogRoskilde Fjord faldet markant. Faldet er især et udtryk for enforbedret spildevandsrensning på renseanlæggene, hvor alle størreanlæg i dag er udbygget med kvælstof- og fosforfjernelse.Det er dog fortsat renseanlæggene der er den største punktkilde tiludledninger af næringsstoffer (kvælstof og fosfor), mens spredtbebyggelse udgør den største kilde til udledning af iltforbrugendeorganisk stof (BI5) jf. figur 2.2.1 og tabel 2.2.2.
Kvælstof1%21%25%
Fosfor0%
BI50%27%RenseanlægRBUSpredt bebyg.Industri
53%17%61%22%45%28%
Figur 2.2.1 Fordelingen af udledningen af spildevand (2005) på renseanlæg,spredt bebyggelse, regnbetingede udløb og virksomheder inden forHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord
Den samlede udledning i år 2005 samt i år 2015 (baseline 2015)fordelt på renseanlæg, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse ogindustri er anført i tabel 2.2.2.Baseline er den fremskrevne påvirkning i år 2015 (baseline 2015) nårman inddrager effekterne af planlagte og allerede besluttede tiltag tilreduktion af påvirkningen. For punktkildernes vedkommende vil detsige allerede besluttede tiltag som fremgår af kommunernesspildevandsplaner mv., samt forbedret spildevandsrensning påenkeltejendomme i overensstemmelse med regionplanen.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen79
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Under forhøringen har kommunerne haft mulighed for at kvalificerede anvendte spildevandsdata. Nogle af de anvendte data er imidlertidstadig behæftet med en vis usikkerhed, hvilket kan have betydningfor Vandplanens opgørelse af nødvendig indsats. Ved manglendeviden er baseline i 2015 sat lig med situationen i 2005.De regionplan-planlagte tiltag overfor enkeltliggende ejendomme ogandre kendte tiltag på renseanlæg betyder en reduktion i udledningenfra punktkilder frem til 2015 på i størrelsesordenen 20 t kvælstof pr.år, 7 t fosfor pr. år og 160 t BI5 pr. år.Renseanlæggene i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord drivesgenerelt meget effektivt. Der er derfor alene tale om en meget lillereduktion som følge af renovering og yderligere optimering afanlæggene, ligesom visse små og lavteknologiske anlæg vil blivenedlagt og spildevandet afskåret til større og mere udbyggederenseanlæg. Disse tiltag har dog ikke større betydning i forhold tilden samlede udledning fra renseanlæggene i oplandet.Gennemførelsen af den forbedrede spildevandsrensning i det åbneland i de i Regionplan 2005 udpegede områder forudsættesgennemført inden udgangen af 2012. Indsatsen indregnes derfor iden fremtidige tilstand (Baseline 2015).På industriområdet er der ikke kendskab til konkrete tiltag, som vilreducere stofudledningen til Hovedvandopland Isefjord og RoskildeFjord.Punktkildebelastning af overfladevandeHovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordType2005RenseanlægRegnbetingede udløbSpredt bebyggelseIndustriTotal1441472321,7525BI5t/år201513814778,41,7365Kvælstoft/år200517848,559,62,3288201516748,549,92,326820052912,213,60,155Fosfort/år20152812,27,80,148
Tabel 2.2.2 Punktkildebelastningen til overfladevande i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjordopgjort på nuværende belastning og baseline 2015 belastningRenseanlæg i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord
KommuneKøge
RenseanlægGammerød1
VandområdeBregnetved Å
TypeMBN
Godkendtkapacitet(PE)45
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen80
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
KommuneBallerupHøje-Tåstrup
RenseanlægMåløvKallerupHundestedØlstedSt. HavelseDan-ExtruderGribskovlejrenTisvildeVejbyHelsingeKagerupKagerup SavværkSkævingeNr. HerlevHammersholtHillerødGadevangBauneholmBendstrup CampingUvelseHøjstenshusHarløse Gl.skoleKyndbyværketNeder DråbyKulhuse CampingTørslevBaunehøj EfterskoleSvanholmFrederikssund GolfVendslev HuseRendebæk NOnsvedVejlebyHyllingeriisBærentzens FritidshjemFrederikssundSundbylilleSlangerupBorgmarken1Birkemoselejren2
VandområdeJonstrup åHedehusene KloakrendeIsefjord ydrebredningRoskilde FjordHavelse ÅLyngby ÅTinghuse ÅBymose ÅMaglemose ÅAmmendrup ÅKagerup RendenKagerup RendenHavelse ÅSøgrøftenSlåenbækkenPøle ÅGadevangs RendenPøle ÅPøle ÅUvelse ÅHavelse ÅPøle ÅIsefjordRoskilde FjordRoskilde FjordRoskilde FjordIsefjordSkarendalgrøftRoskilde FjordSydlige IsefjordSydlige IsefjordStokkebro ÅIsefjordRoskilde FjordSydlige IsefjordRoskilde FjordSillebro ÅGræse ÅHavelse ÅGræse Å
TypeMBNDKSMBNDKMBNDKMBKBSMBKMBNMBNDKMBNDKFMBNDKFMBNKLMMBNDKMBNDMBNDMBNDKFMBNKFMBMBKMBNDMMBMBNDKMBNDKMBMBNDKMBMBNMBNMMMBKMBNDKLMBNDKMMBNDKBSMBNDKMM
Godkendtkapacitet(PE)70.0009.5009.8942.391120501207.1952.05023.1501.520505.1401.0401.70060.0002.000751001.08350408007.00060013.000200110606080502.5006.5004043.00013012.0005550
Halsnæs
Gribskov
Hillerød
Frederikssund
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen81
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Kommune
RenseanlægSlagslundeStenløseKnardrup4Nordisk TriclairNy SperrestrupØlstykkeEjbySæbyLyndbyHvalsøHerslevRorup132
VandområdeKloddemoseløbetStenløse ÅBunds ÅSpangebækSperestrup ÅSalsmosegrøftenIsefjordenRoskilde FjordRoskilde FjordKvl 155Kvl. 102Lunen MoseKattinge SøGevninge ÅLangvad ÅLangvad ÅTokkerup Å
TypeMBNDKMBNDKLMBNMBMBMBNDKMBNDKLMBNDKMBNDKMBNDKLMBNRZMBNLMBNDMBNDLMBNLMBNDKLMBMBNLMBNMBNMBNDKMBNDMBNDKMBNDKMBNDKBSMBNDBSMMBNDKMMBNDKFMMMBMBMBMBNM
Godkendtkapacitet(PE)2.40016.00015011010524.0006.7002.4503.60011.5174001501504.0004.9503605.500502401257522.5006.500125.00017.0003.5002501.700501251.9005060.00090505020050500100
Egedal
Kattinge1LejreGevningeLejreGøderupOstedGlim skoleGlim1Borrevejle1Roskildehjemmet2VibyGadstrupBjergmarkenRoskildeJyllingeÅgerupMunkesøgårdRisøHolbækAlgestrupAudeboBybjergHellestrupHolbækKisserup113
Langvad ÅLangvad ÅLejre VigDaruprendenViby ÅSkelbækkenRoskilde FjordRoskilde FjordKildemose ÅHimmelev BækRoskilde FjordTruelsbækkenGrøft til SvinningeVesterløb - IsefjordenKalvemose ÅHolbæk FjordKisserup Sdr. løbKalvemose ÅIsefjordenIsefjordenSvinningeKalvemose ÅRegstrup Å
Tveje MerløseOrøstrandNæsbyAmu-Center2Borup1Igelsø
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen82
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Kommune
RenseanlægMaglesøRegstrupMaglesø EfterskoleGislingeSandby1
VandområdeTruelsbækRegstrup ÅRegstrup ÅLundemarksløbetAudebokanalenSvinninge ÅSkelbækkenElverdamsåenKobbel ÅSvinninge ÅIsefjordenIsefjordenSkjoldsløbetIsefjordenGrøft til NykøbingGrøft til SidingeSidinge Fj. N. KanalKollerød ÅKedelsø Å
TypeMBNMBNDKMMBNDKBASMBNDKMBSMMBNDKMBNDKMBNDKMBNDKMBNDKMMBNDKLMBNDKMBNDKMBNDKF
Godkendtkapacitet(PE)1104.5001005.1701604.500501655022.5008.7002.00026.2001.120804.0001.20016.2107.340
SvinningeGodthåb FaurboElverdammen1BenneboTornved C.NykøbingRørvigDragsholm C.OdsherredStrandhuseSvenstrup HestehaveVigAbildøreAllerødLillerødLynge
Tabel 2.2.3 Oversigt over kommunale og private renseanlæg der fandtes ved status 2005 iHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord. Anlæggene har alle jf. spildevandsdatabasen Winspvhaft udledning til vandområder i hovedvandoplandet i 200512
Nedlagt før 2008Nedlagt inden 20123Nedlægges måske inden 20124Nedlægges efter 2012M: MekaniskB: BiologiskN: NitrifikationD: DenitrifikationK: Kemisk fældningF: FilterL: LaguneBS: Biologisk sandfilterRZ: Rodzone anlæg
RenseanlægData for renseanlæg er hentet fra Win-SPV-databasen. IHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord var der i 2005 i alt 101renseanlæg (Se kortbilag 7 og tabel 2.2.3), hvoraf 79 er kommunale.22 af renseanlæggene i oplandet er mindre end 100 PE, mens 16 afanlæggene er større end 10.000 PE. Heraf er ét anlæg større end100.000 PE. Renseanlæg Bjergmarken er det største renseanlæg ioplandet med en kapacitet på 125.000 PE. Udledningen af rensetspildevand er afhængig af årets nedbørsmængde og -intensitet.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen83
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Regnbetingede udløbData for de regnbetingede udløb er hentet fra Win-RIS-databasensuppleret jf. beskrivelsen heraf i det tekniske baggrundsnotat samtdata fremkommet under forhøringen.I Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord er der registreret 1342regnbetingede udløb (kortbilag 3). Udløbene fordeler sig med 325fælleskloakerede og 1017 separatkloakerede udløb. Udledningenvarierer fra år til år afhængig af nedbøren.Udledninger fra separatkloakerede områder er nedbør, der hurtigtstrømmer af befæstede arealer, som fx veje, fortove ogparkeringsarealer. Udledningerne indeholder forurenende stoffer somfosfor, kvælstof og organisk stof. Overfladevandet indeholderdesuden et varierende indhold af miljøfarlige forurenende stoffer,primært PAH´er og en række tungmetaller. Koncentrationen afmiljøfarlige forurenende stoffer afhænger af trafikintensiteten og denøvrige anvendelse af de befæstede arealer. Derudover er der især ivandløbene en kraftig fysisk belastning fra de separate regnbetingedeudløb i forbindelse med de kortvarige, men ofte meget intenseudledninger af regnvand, som på kort tid kan forøgevandafstrømningen ganske betydeligt i områder med store befæstedearealer. Denne kortvarige forøgelse af vandafstrømningen kanmedføre oversvømmelse af nedstrøms liggende vandområder ellererosion i vandløbene.Udledninger fra fælleskloakerede områder er overløb fra spildevands-systemer under kraftig regn, hvor kloaksystemet ikke er konstruerettil at aflede alt regnvand og spildevand. Der sker således overløb/udløb fra overløbsbygværker/bassiner til nærliggende vandområder.Det aflastede vand, der er en blanding af spildevand og regnvandindeholder forurenende stoffer som organisk stof, fosfor, kvælstof,ammoniak, bakterier og vira samt en række miljøskadelige stoffer.Spredte bebyggelserData for enkeltejendomme i spredt bebyggelse er hentet fra BBR-registeret. Ca. 28.570 ejendomme er beliggende i det åbne land iHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord. I regionplanen er derudpeget områder, for hvilke der skal gennemføres en særlig indsatsoverfor spildevandsudledningen fra ejendomme i det åbne land. Somfølge heraf skal der, forudsat bl.a.7at oplysningerne i BBR omejendommenes nuværende afløbsforhold er korrekte, gennemføresforbedret spildevandsrensning ved ca. 4.540 ejendomme. Vandplanenforudsætter, at dette er sket inden 2012.
7
Redegørelse for beregningsmæssige usikkerheder knyttet til opgørelsen kan læsesi det tekniske baggrundsnotat
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen84
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
VirksomhederData for virksomheder med direkte udledning er opgjort på baggrundaf NOVANA indberetningen.Der er 8 virksomheder med direkte udledning af spildevandindeholdende kvælstof, fosfor, organisk stof og/eller miljøfarligestoffer, som er beliggende indenfor Hovedvandoplandet Isefjord ogRoskilde Fjord (kortbilag 7).Virksomhederne i Hovedvandoplandet er oplistet i nedenstående tabelmed angivelse af branche og myndighed.Virksomheder med direkte udledning til overfladevandeHovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordNavnBeauvais A/SDuferco Danish Steel A/SDansteel A/SHaldor TopsøeTarco Vej A/S, RoskildeBetonelement A/S VibyRoskilde Andel, GadstrupKøbenhavns Lufthavn,RoskildeBrancheFremstilling af fødevareStålvalseværkStålvalseværkKemisk fabrikationKemisk fabrikationBetonstøberiFoderstofvirksomhedLufthavnUdleder tilIsefjordRoskilde FjordRoskilde FjordRoskilde FjordSkovbækkenViby ÅSkelbækkenSkelbækkenTilladelses-/tilsynsmyndighedHolbæk KommuneMiljøcenter RoskildeMiljøcenter RoskildeMiljøcenter RoskildeRoskilde KommuneRoskilde KommuneRoskilde KommuneMiljøstyrelsen
Tabel 2.2.4a Oversigt over virksomheder med direkte udledning til overfladevande iHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord
Udover virksomhederne med direkte udledning, er der 10afværgeanlæg i Hovedvandoplandet, der har direkte udledninger. Deter kommunerne, der er tilladelse - og tilsynsmyndighed påafværgeanlæggene, hvis de ikke er kommunale, idet MiljøcenterRoskilde er tilsynsmyndighed på alle kommunale udledninger.Miljøfarlige forurenende stofferVandområder i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord kanpotentielt tilføres miljøfarlige stoffer via spildevand fra 101kommunale og private renseanlæg, ca. 28.600 ejendomme i det åbneland, små 1.350 regnvandsbetingede udløb (fælles- og separatkloak),10 afværgeboringer og 8 virksomheder med direkte udledning.Herudover er der kortlagt 3.224 forurenede grunde, ét spulefeltermed forurenet sediment i Holbæk. Spulefeltet er godkendt efterMiljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Endvidere kan skibstrafik potentieltfrigive giftstoffer fra skibsmalingen samt oliespild og der kan frigivesmiljøfarlige forurenende stoffer fra 2 klappladser, samt veduddybning af 22 havne og 5 sejlrender.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen85
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Endelig kan der tilføres miljøfarlige stoffer via atmosfærisk deposition(se afsnit 2.2.3)Der findes kun få og varierende data for udledningen af miljøfarligeforurenende stoffer og for nogle af ovennævnte kilder findes ingendata. Der er således ingen kvantitativ vurdering af belastningen afmiljøfarlige forurenende stoffer i vandområder i HovedvandoplandetIsefjord og Roskilde Fjord.I tabel 2.2.4 fremgår hvilke miljøfarlige forurenende stoffer, der ermålt og påvist for de enkelte kilder. Data for renseanlæg ogvirksomheder stammer fra NOVANA indberetningen. Data forforurenede grunde stammer fra miljøcentrets register over påvisteforureninger i drikkevandsboringer. Derudover findes lokaliteter medforurening i den terrænnære grundvandsforekomst. Data deromforeligger ikke på databaseform, men findes i Region Hovedstadenssagsarkiver. Det har ikke været muligt indenfor tidsrammen, atgennemgå samtlige sager og få et overblik over forekomsten afmiljøfarlige forurenende stoffer. Det forventes at størstedelen af denævnte miljøfarlige forurenende stoffer er fundet som punktkilder iforbindelse med amtets og regionens forureningsundersøgelser.Specielt kan fremhæves, at der i Hovedvandopland Isefjord ogRoskilde Fjord findes 4 store jordforureningssager, som udgør ellerkan udgøre en trussel i forholdt vandområderne i oplandet, jf.rapporten ”Store jordforureningssager, Afrapportering fra dentekniske arbejdsgruppe” udgivet af Miljøstyrelsen og regionerne iDanmark, juni 2007.De 4 store jordforureningssager er oplistet i nedenstående oversigt.NavnUggeløse LossepladsStålvalseværketHillerød Kommunes LossepladsKyndbyværketKommuneAllerødHalsnæsHillerødFrederikssundTruede vandområdeKedelsø ÅRoskilde FjordPøle ÅIsefjord
Oversigt over store jordforureningssager i Hovedvandopland Isefjord ogRoskilde Fjord
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen86
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Miljøfarlige forurenende stofferAnalyseret samt påvist ved punktkilderStof/stofgruppeMetaller og sporstoffer**PAH**PCBDDTTBT (organotin)**Anden antibegroning*Pesticider**Anioniske detergenter (LAS)Kationiske DetergenterPhenoler**ChlorphenolerBlødgørere*Aromatiske kulbrinter**Chlorerede kulbrinter**MTBE (ether)P-triestereOlie-benzin-komponenterDioxinBromerede flammehæmmere**XXXXXoXXXXXXXXXRense-anlægXVirksom-heder,spildevandXXHavne-sedimentXXXForurenedeGrundeX
Tabel 2.2.4 Miljøfarlige forurenende stoffer/stofgrupper målt ved forskelligekilder i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordXo-***
målt, påvistmålt, ej påvistmålt, ej rapporteretEnkeltstoffer fra stofgruppen er optaget på listen over prioriterede stofferEnkeltstoffer fra stofgruppen er optaget på listen over prioriterede farlige stoffer
Fra det danske nationale overvågningsprogram, specialundersøgelser,myndighedstilsyn mv. findes viden om påvirkningen for en delmiljøfarlige forurenende stoffer. Der er dog kun målt direkte på etbegrænset antal lokaliteter, så viden om den enkelte lokalepåvirkning vil ofte være begrænset. Med den nuværende viden kander dog peges på et mindre antal stoffer, hvor der er særligsandsynlighed for at udledninger giver anledning til overskridelse afmiljøkvalitetskrav i et vandområde. Disse stoffer fremgår af tabel2.2.5 og kommenteres i de følgende afsnit. Om der lokalt er enoverskridelse af et miljøkvalitetskrav afhænger af mængden afstoffet, fortyndingsforholdene og eventuel omsætning af stoffet. ForMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen87
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
det enkelte vandområde er det således vigtigt at vurdere densamlede belastning fra alle kilder.Forurenende stoffer med angivelse af kildetypeHovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordPåvirkningstypeRenseanlægSpredt bebyggelseRegnvandsbetingedeudløbVirksomhederFiskeopdrætKlapningLandbrugAtmosfærisk depositionSkibsfartAndre typerForurenende stofferBly, DEHP, kviksølv, nikkel, nonylphenol, Barium, Bisphenol A, DBP, kobber,krom, LAS, PFAS, triphenylphosphat, vanadium, zinkBly, DEHP, kviksølv, nikkel, nonylphenol, PAH, Barium, Bisphenol A, DBP, kobber,krom, LAS, triphenylphosphat, vanadium, zink, 17β-østradiolBly, cadmium, DEHP, nonylphenol, PAH, Barium, Bisphenol A, DBP, kobber, krom,LAS, triphenylphosphat, vanadium, zink, 17β-østradiol*Afhænger af produktionenHjælpestoffer og medicinBly, cadmium, kviksølv, nikkel, PAH, TBT, arsen, kobber, krom, PCB, zinkCadmium, nikkel, nonylphenol, DEHP, PAH, Pesticider (Glyphosat, AMPA, BAMetc.)Bly, cadmium, kviksølv, nikkel, PAH, Arsen, kobber, krom, zinkNikkel, TBT, PAH, Arsen, dioxin, kobber, krom, selenAfhænger af typen.
Tabel 2.2.5 Stoffer der med særlig sandsynlighed kan være problematiske i forbindelse medforskellige kilde-typer. Prioriterede stoffer og andre stoffer med miljøkvalitetskrav påfællesskabniveau er understreget. Se i øvrigt nærmere bemærkninger i teksten*
Gælder kun opspædet spildevand og ikke separat overfladevand
Resultater fra bl.a. det nationale overvågningsprogram viser, atudledning fra normalt belastede renseanlæg udbygget med bådekvælstof og fosforfjernelse ved en god fortynding i vandområdetnormalt ikke vil give anledning til overskridelser afmiljøkvalitetskravene. Omvendt peger undersøgelser på, atlavtudbyggede anlæg med ringe fortynding af udledningen medsærlig sandsynlighed giver overskridelser af de i tabel 2.2.5 nævntestoffer, (Århus Amt, 2001).Udledning af opspædet urenset spildevand fra overløbsbygværker kantilsvarende give overskridelser afhængigt af mængden ogfortyndingsforholdet.Udledning fra spredt bebyggelse er sammenlignelig med udledningenfra tilsvarende lavt udbyggede renseanlæg. Som eksempel påforskellene viser målinger, at 17β-østradiol omsættes ved biologiskrensning, men ikke ved mekanisk rensning.En række af stofferne nævnt i tabel 2.2.5 for separat udledning afoverfladevand har sammenhæng med omfanget af trafikbelastning påog ved det pågældende overfladeareal.Afhængig af aktiviteten kan virksomheder give anledning til atypiskbelastning, sammenlignet med sammensætningen af normaltMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen88
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
husspildevand. Det kan få betydning ved tilledning til et renseanlægeller ved egen direkte udledning til et vandområde.Ud over de i tabel 2.2.5 nævnte typer af påvirkninger findes ogsåandre typer af punktvise påvirkninger, eksempelvis fraafværgepumpninger, udsivning fra andre typer depoter eller oplag afmateriale indeholdende miljøfarlige stoffer, udsivning ellergrundvandssænkning fra områder kortlagt med forurenet jord,vaskepladser for maskiner i det åbne land med videre.For efterfølgende at kunne målrette indsatsen for de konkretevandområder i vandplanens indsatsprogram skal information omudledninger og tilførsler af miljøfarlige forurenende stoffer indgå ivurderingen af behov for indsats for vandområdet jf. 2.4.
2.2.2 Landbrug og andet jordbrugLandbrugsdriften påvirker naturen og vandmiljøet på flere måder.Markdriften giver anledning til tab af bl.a. kvælstof og fosfor. Fra stal-de og gødningsopbevaringsanlæg sker der tab af ammoniak-kvælstoftil luften, hvoraf en del afsættes på lokale vand- og naturområder ogen del fjerntransporteres og afsættes længere borte uden forHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord. Naboer tillandbrugsbedrifter kan påvirkes af lugt-emission frahusdyrgødningen. Endvidere kan anvendelsen og håndteringen afsprøjtegifte give anledning til miljøproblemer, ligesom medicinrester,patogene bakterier og vira som spredes med husdyrgødningen kanvære et miljøproblem.Landvinding af tidligere tiders vådområder (enge og moser i bl.a.ådale, lavvandede søer og fjorde ), dræning, vandløbsreguleringer ogløbende vandløbsvedligeholdelse har gennem tiderne skullet sikrelandbrugets behov for dyrkningsarealer. Disse aktiviteter indebærerimidlertid en forøget fysisk påvirkning af vandområderne (isærvandløb og naturarealer) og ét forøget tab af næringsstoffer til søerog kystvande som følge af en formindsket naturlig omsætning afnæringsstoffer der udvaskes fra markerne. Jo større dræning ogafvandingsaktivitet, jo mindre naturlig omsætning(selvrensningsevne) af næringsstoffer der udvaskes, og dermedstørre næringsstofudledning til overfladevandene.Den altovervejende kilde til nitratindholdet i grundvandet erudvaskningen fra landbrugsarealer, hvor en høj tildeling af handels-og husdyrgødning medfører udvaskning af nitrat fra rodzonen.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen89
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Landvinding, regulering og vedligeholdelse af vandløbEn stor del af både de mindre og større vandløb i oplandet erreguleret primært for at sikre behovet for dyrkningsarealer.Vandløbene blev for årtier tilbage vedligeholdt alene for, at sikrevandførings-evnen uden hensyntagen til de miljømæssige krav. Somfølge af en vandløbslov i 1982 er vedligeholdelsen siden udført ved enafvejning af miljøhensyn og jordbrugets afvandingsinteresser.Vedligeholdelsen betyder dog stadig, at der i mange vandløb skabesustabile forhold til skade for dyre- og plantelivet og for omsætningenaf næringsstoffer.Landvinding og dræning af tidligere tiders vådområder har betydet, aten væsentlig del af de større enge og moser er forsvundet i løbet afde sidste 100 år.Ser man på kystområderne, er Isefjord og Roskilde Fjord blandt deområder i Danmark, hvor der er foregået de mest omfattendelandvindinger i form af inddigninger af lavtliggende kystområder oginddæmninger på søterritoriet. Afvandingerne af Lammefjorden ogSidinge Fjord har således omdannet mere end 70 km2af Isefjorden tillandbrugsarealer.NæringsstofferLandbrugsaktiviteter er den dominerende kvælstof-påvirkningskilde tilnatur- og vandmiljø, både når man taler om vandbårne tilførsler ogluftbårne tilførsler. Således bidrager landbruget til ca. 59% afoplandets samlede vandbårne kvælstoftilførsel til overfladevande.Vandmiljøplaner mv. har reduceret landbrugets påvirkning af naturenog vandmiljøet. Således viser vandmiljøovervågningen, at den diffusekvælstofafstrømning (primært fra landbruget) i vandløbene i oplandeter reduceret.Hvad angår fosfor sker der i dag en overskudstilførsel af fosfor tilmarkerne, fordi der tilføres mere fosfor med gødningen end derfraføres med afgrøderne. Overskudstilførslen af fosfor til markernevar i 2002 på gennemsnitligt ca. 10 kg P/ha dyrket areal. En fortsatoverskudstilførsel af fosfor til markerne vil på sigt betyde et forøgettab af fosfor til vandmiljøet.I perioden frem til 2015 forventes Vandmiljøplan III, Regeringensenergiaftale, øget anvendelse af biogas og anden strukturudvikling ilandbruget, samt ”Miljømilliard-projekter” at bidrage til yderligerereduktion i kvælstofafstrømningen fra landbrugsarealer på ca. 4% ogoverskudstilførslen af fosfor til markerne forventes halveret.Miljøfarlige forurenende stofferPåvirkninger med miljøfarlige stoffer fra landbrugsdrift og andenjordbrugsdrift kan potentielt forekomme fra en række forskelligeMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen90
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
aktiviteter primært gødskning og udbringning af pesticider (tabel2.2.6).Der kan fx være pesticider som utilsigtet tilføres vandløb oggrundvandsmagasiner fra diffuse kilder i forbindelse medudbringning, eller ved tab fra rengøring af sprøjteredskaber.Transportvejene for pesticidpåvirkning omfatter vinddrift af aerosoler,overfladisk afstrømning under kraftige nedbørshændelser samtudvaskning til dræn og det dybere grundvand. Overvågningen afvandområderne viser at der er en tendens til at de mest solgtepesticider findes hyppigst.Medicinrester og andre miljøfarlige stoffer kan sammen med bakterierog vira findes i gylle og dermed potentielt tabes til vandområderne iforbindelse med udbringning på markerne. Også slam fra renseanlægtil jordbrugsformål kan potentielt udgøre en risiko for tilførsel afmiljøfarlige stoffer til vandområderne.Tabel 2.2.6 opsummerer hvilke stoffer der kan være særligproblematiske i forhold til udledninger fra forskellige kilder, herunderlandbrug.Aktiviteter i jordbrugserhvervene, der potentielt giver risiko for tab afmiljøfarlige stoffer til vandområder.Eksempler•Vask og rengøring af sprøjteredskaber- risiko for udvaskning•Udbringning spildevandsslam med rester af miljøfarlige stoffer fra husholdninger og industri- risiko for udvaskning•Udbringning af husdyrgødning med potentielt indhold af medicinrester, tungmetaller, nonylphenoler mv.samt patogene bakterier og vira- risiko for udvaskning•Sprøjtning af afgrøder/marker- risiko for udvaskning og vindafdrift
Tabel 2.2.6 Eksempler på jordbrugsaktiviteter med risiko for tab af miljøfarlige stoffer tilvandområderne
2.2.3 Deposition fra luftenNæringsstofferLuftbårne påvirkninger (deposition) af vandområderne med kvælstofstammer alt overvejende fra menneskeskabte aktiviteter, hvorafudledningen (luft-emissionen) af ammoniakkvælstof fralandbrugsaktiviteter udgør halvdelen af tilførslen til vandområderne,og udledningen fra kraftværker, husholdninger og trafik udgør denanden halvdel. Luftbårne tilførsler af fosfor stammer fra bådemenneskeskabte og naturlige kilder.Luftbårne forureninger tilføres enten med nedbøren (våd-deposition)eller ved luftens passage hen over vandfladen (tør-deposition). DeMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen91
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
udledte luftforureninger (luftemissioner) fra bl.a. industri,kraftværker, husholdninger, trafik og landbrug vil siden hen afsættespå jorden eller en vandflade. Nogle luftemissioner vil afsættes lokalttæt på forureningskilden og andre vil fjerntransporteres og afsættesover ha-vet eller i andre lande. Ammoniak-emission som primærtstammer fra landbrugsdrift er et eksempel på en luftemission, der istørre omfang afsættes lokalt, hvorimod emission af kvælstofilter frabl.a. kraftværker og trafik er et eksempel på en luftemission, der istørre omfang fjerntransporteres.Når man ønsker begrænsning af påvirkningen fra luften af vand- ognaturområder inden for hovedoplandet, forudsættes således indsatsbåde lokalt, nationalt og måske også internationalt.Det er for Østdanmark beregnet, at langt hovedparten afdepositionen af kvælstofoxider stammer fra udenlandske kilder,hvorimod ca. halvdelen af ammoniak-depositionen stammer fradanske kilder.Visse luftbårne forureningskomponenter (særligt svovldioxid,kvælstofoxider og ammoniakkvælstof) har en forsurende effekt pånatur- og vandmiljø i områder hvor jordbunden er særlig følsom(jorden har en lav bufferkapacitet). Dette er kun i mindre omfang etproblem i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord, hvorjordbundens bufferkapacitet generelt er god, men derimod et langtstørre problem, når disse forureningskomponenter fjerntransporteresog afsættes fx i nabolandet Sverige, hvor jordbunden i mangeområder har en lav bufferkapacitet.Den luftbårne tilførsel af næringsstoffer på vandflader er genereltmindre end tilførslen på landflader. Der har ikke været tekniskgrundlag for at kunne indregne effekten af forventede fremtidigereduktioner i luftbårne næringsstofpåvirkninger.Luftdeposition på vandoverfladerVåd- og tørdepositionVandområdeKystvande2001 - 20052015 – baselineSøer2001 - 20052015 – baselineca. 15ca. 15ca. 0,1ca. 0,18,1 – 8,28,1 – 8,2ca. 0,1ca. 0,1Kvælstof kg/ha/årFosfor kg/ha/år
Tabel 2.2.8 Oversigt over påvirkninger fra luften af vandområder iHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen92
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Miljøfarlige forurenende stofferVandløb, søer og kystvande kan tilføres miljøfarlige stoffer veddeposition fra luften af stoffer, som er udledt til atmosfæren vedforbrænding, transport, landbrug og støv fra virksomheder lokaltog/eller ved deposition af luftbåren forurening fra regionale og/ellerglobale emissioner.Tabel 2.2.1 opsummerer, hvilke stoffer der kan være særligproblematiske i forhold til udledninger fra forskellige kilder, herunderatmosfærisk deposition.Der er lokalt generelt ringe specifik viden om luftbårne tilførsler afmiljøfarlige stoffer til vandområderne.
2.2.4 Samlede stofbelastningerDer skal i det følgende redegøres for den samlede påvirkning afvandområderne med kvælstof og fosfor fordelt på kilder.NæringsstofferSiden begyndelsen af 1980'erne er der sket en markant reduktion iafstrømningen af kvælstof og fosfor. For kvælstof skyldes dette enforbedret spildevandsrensning og et fald i udledningen fralandbrugsarealer som følge af vandmiljøindsatsen. For fosfor skyldesfaldet, at spildevandet i dag renses langt bedre end tidligere. Frem til2015 forventes der at ske en yderligere reduktion i belastningen afvandområderne med næringsstoffer som resultat af alleredeiværksatte eller planlagte tiltag (tabel 2.2.9). Således forventesVandmiljøplan III og ”Miljømilliard-projekter” (effekt på 164 tkvælstof) at bidrage til yderligere reduktion i kvælstofafstrømningentil overfladevande i oplandet på ca. 9% (gennemsnit for heleoplandet).Punktkilder udgør den største kilde til belastning for fosfor, menslandbruget er den primære kilde til kvælstofbelastningen.For kvælstof udgør landbrugsbidraget 59% af den samlede landbase-rede tilførsel, mens baggrundsbidraget udgør i størrelsesordenen18%. Resten af tilledningen kommer fra punktkilder, hvor udledningfra renseanlæg er den dominerende blandt disse.For fosfor udgør bidraget fra åbent land (landbrugs- ogbaggrundsbidrag samt bidrag fra spredt bebyggelse) 40% af densamlede tilførsel. Resten kommer fra punktkilder, hvor renseanlæg ogregnbetingede udløb er de dominerende. Kildeopsplitningen mellembidraget fra landbrug, baggrund og spredt bebyggelse er for fosforbehæftet med betydelig usikkerhed, og det er derfor valgt her atpræsentere disse poster samlet.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen93
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Udover en vandbåret kvælstofbelastning er der også en luftbåretbelastning. Denne belastning bidrager i lukkede vandområder (søerog fjorde) kun til en mindre andel af kvælstofbelastningen. I de åbnemarine vandområder udgør den atmosfæriske belastning dog enbetydeligt større andel af den samlede belastning. For Kattegat opimod halvdelen.StofbelastningHovedvandopland Isefjord-Roskilde FjordStofafstrømning 2001-2005Åbent land 2001-2005 (diffuse kilder)Naturligt baggrundsbidragLandbrugSpredt bebyggelsePunktkilder 2001-2005RenseanlægRegnvandsbetinget udløbIndustriØvrige (2001-2005)Stofafstrømning Baseline 2015Atmosfærisk deposition på lukkede kystvande•Isefjord•Roskilde Fjord25510191544113FosfortP9639KvælstoftN1.7551.3963081.036522321923911271671
Tabel 2.2.9 Den samlede årlige vandbårne stofafstrømning fra Hovedvandopland Isefjord ogRoskilde Fjord (belastningen af marine vandområder). Endvidere anføres den atmosfæriskedeposition af kvælstof på lukkede kystvande
Den arealspecifikke (oplandsareal) afstrømning af næringsstoffer tilde enkelte vandområder varierer meget fra vandområde tilvandområde. Disse forskelle er bl.a. bestemt af forskelle ilandbrugsintentsiteten, omfanget af spildevandsudledninger,ferskvandsafstrømningen og jordbundsforhold/geologi samtstofomsætning i de enkelte afstrømningsoplande.Miljøfarlige forurenende stofferEn opgørelse af samlet belastning med miljøfarlige forurenendestoffer er udgangspunktet for at kunne vurdere omvandrammedirektivets krav om en progressiv reduktion afforureningen med forurenende stoffer og ophør af udledninger ogtilførsler af prioriterede farlige stoffer kan opfyldes. Vidensgrundlag tilat kunne opgøre en samlet belastning er dog ikke tilstrækkeligt til atdet kan ske i vandplan 2010-15.Landvinding, regulering og vedligeholdelse af vandløbEn stor del af både de mindre og større vandløb i oplandet erreguleret primært for at sikre behovet for dyrkningsarealer. SåledesMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen94
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
er ca. 6% af vandløbene rørlagt. Af de resterende åbne vandløbvurderes ca. 80% at være reguleret i form af udretning, uddybningmv. Vandløbene blev for årtier tilbage vedligeholdt alene for at sikrevandføringsevnen uden hensyntagen til de miljømæssige krav. Sidenvedtagelsen af vandløbsloven i 1982 er vedligeholdelsen udført veden afvejning af miljøhensyn og jordbrugets afvandingsinteresser.Vedligeholdelsen betyder dog stadig, at der i mange vandløb skabesustabile forhold til skade for dyre- og plantelivet og for omsætningenaf næringsstoffer.Landvinding og dræning af tidligere tiders vådområder har desudenbetydet, at en meget stor del af de større enge og moser erforsvundet i løbet af de sidste 100 år.
2.2.5 Kvantitative påvirkninger af vandetVandets kredsløb påvirkes på en lang række måder. Når derindvindes vand til brug i husholdninger, landbrug, gartneri ogindustri, fjernes der grund- og overfladevand fra bestemteforekomster (grundvandsmagasiner, søer eller vandløb). Detindvundne vand ledes tilbage i kredsløbet, nogle gange til sammested, hvor det blev indvundet, andre gange til andre vandområder.Også de naturlige transportveje for vandet ændres, fx vedoppumpning af grundvand eller gennem rørlægning af vandløb.Infiltration af nedbøren ned gennem jordlagene er i store områderkraftigt formindsket som følge af dræning eller etablering afbefæstede områder som veje, bygninger mv. Dette vand ledes istedet til vandløb enten direkte eller via renseanlæg.Der sker altså en omfordeling af vandet mellem forskellige vandfore-komster, således at visse forekomster måske ikke kan opnå deopstillede miljømål.Overudnyttelse af grundvandsressourcen til vandindvinding kan, hvorder er hydraulisk forbindelse mellem grundvand og overfladevand,føre til mangel på vand eller udtørring i vand- og vådområder medpåvirkning af plante- og dyrelivet til følge.Vandindvinding i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordVandindvindingen i Isefjord og Roskilde Fjord oplandet foregårnæsten udelukkende som grundvandsindvinding. Dette gælder såvelindvinding til den almene vandforsyning som indvinding til industri,gartneri og landbrug. Årsagen hertil er, at grundvandet er renere endoverfladevand (søer, vandløb m.m.), og at indvinding afoverfladevand medfører forholdsvis store uønskede virkninger på deferske vandområder.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen95
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Mulighederne for indvinding af grundvand er begrænset af, at der pålængere sigt kun kan indvindes maksimalt lige så meget vand, somder siver ned i jorden fra nedbøren, fratrukket det vand som skalsikre både en miljømæssig acceptabel vandføring og økologisktilstand af grundvandsafhængige økosystemer.Den årlige indvinding af vand i 2005 er vist i figur 2.2.9. Mængden afårligt indvundet grundvand for hver grundvandsforekomst ses i tabel2.3.12, hvor der i tabellen er benyttet gennemsnit for perioden 1995-2005.
7%
39%
54%
Regional drikkevandsindvindingLokal drikkevandsindvindingØvrigt indvinding
Figur 2.2.9 Årlige indvinding af vand i 2005 fordelt på indvinder indenforhovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord
Ved indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet, sker der entilstrømning af samme volumen grundvand, som det volumen råstof,der fjernes. Det betyder, at den kvantitative påvirkning vedråstofgravning ned i en grundvandsforekomst sker ved forholdsvismomentan ændret strømningsretning, hvorefter der ikke skeryderligere, når der ikke længere graves råstoffer. Dennestrømningsændring reguleres via de råstoftilladelser, somkommunerne giver efter råstofloven.Vandindvindingens påvirkning af grundvandskvalitetenOppumpning af grundvand kan medføre ændringer i grundvandetskemiske sammensætning. Således vil man for eksempel kunne sestigende koncentrationer af sulfat og nikkel som følge af en oxideringaf jordlagenes sulfidholdige mineraler.En overudnyttelse af grundvandsressourcen kan også medføre etstigende indhold af klorid, enten som følge af indtrængende havvand,eller som følge af, at det yngre vand opblandes med fossilt havvandbeliggende i en del af grundvandsforekomsten, hvor grundvands-strømmen er minimal. Der kan ske en lignende tilstrømning af andreMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen96
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
naturligt forekommende stoffer som følge af overudnyttelse vedindvinding.Vandindvindingens påvirkning af overfladevandIndvinding af vand fra grundvand eller direkte fra overfladevande kanbl.a. påvirke overfladevandssystemerne ved at reducere minimums-vandføringen i vandløbene, søvandspejlet i søerne og den naturligehydrologi i vådområder i naturen (vandafhængige terrestriskenaturtyper), så disse ikke kan nå deres miljømål.Reduktionen i vandløbenes minimumsvandføring som følge afvandindvinding kan være så stor, at såvel de fysiske forhold somvandkvaliteten i vandløbene forringes i et omfang, der kan hindreopnåelsen af en god økologisk tilstand.Undersøgelser tyder på, at påvirkningen i visse vandløb kan værebetydelig og have væsentlige miljømæssige konsekvenser.Indvinding af drikkevand og vand til industrien kan især påvirke devandløb, der ligger i de indvindingsområder, hvorfra der oppumpesog eksporteres vand til forsyning af store bebyggede områder. I deøstdanske vandløb, hvor den naturlige minimumsvandføring iforvejen er lav, kan indvindingen være så intens, at især de øvrestrækninger af vandløbene tørlægges i nedbørsfattige perioder omsommeren.Dette gælder fx en række af de vandløb, der ligger i deindvindingsområder, der forsyner hovedstadsområdet.
2.2.6 Andre påvirkningerDer findes en række øvrige aktiviteter/forhold, som direkte ellerindirekte påvirker miljøtilstanden i vandområderne. Se i øvrigtkortbilag 7.Opstemninger og andre spærringer i vandløbI mange vandløb har der i tidens løb været etableret opstemningerfor bl.a. at kunne indvinde overfladevand til engvanding, tildambrugsdrift eller for at udnytte vandets kraft til andre formål,herunder vandkraft til drift af vandmøller og til elproduktion. De flestevandmøller og elværker er i dag nedlagte.Opstemninger og andre spærringer i vandløbene hindrer faunaens frievandring i vandløbet og mellem vandløb og kystvandene. Ogsårørlagte vandløb kan udgøre en spærring.Ved opstemning af vandet skabes en niveauændring, der kan hindrepassagen for en række fiskearter og smådyr, der som led i dereslivsforløb har behov for at vandre op- eller nedstrøms i vandløbet.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen97
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Den opstuvede vandløbsstrækning oven for opstemningen kan imange tilfælde være en lige så stor en spærring som selveopstemningen.De væsentligste spærringer ligger nederst i vandløbenes hovedløb, dadisse, ud over at spærre selve hovedløbet, også spærrer for fripassage til de mindre vandløb beliggende opstrøms.Især ved vandmøller og vandkraftværker udgør vandindtagelse ogopstuvede vandløbsstrækninger oven for opstemninger et problem.Der er de seneste årtier fjernet en del spærringer. Der eksisterer dogfortsat mange spærringer, som hindrer faunaens passage. Heraffindes hovedparten i de mindre vandløb, og kun få i store vandløb.Der er ikke foretaget en systematisk gennemgang for forekomst afspærringer i alle vandløb, hvorfor datagrundlaget visse steder ermangelfuldt.Algepåvirkning af vandløb fra næringsrige søerVandløb, der modtager vand direkte fra næringsbelastede søer, kanpåvirkes af algeproduktionen i søerne. Ved nedbrydning af algerneforbruges store mængder ilt, hvorved iltindholdet i vandløbet kanfalde til kritisk lave niveauer for smådyr og fisk. Denne effekt kanforstærkes af søvandets højere temperatur om sommeren.Den store mængde organisk materiale, som tilføres vandløbene franæringsstofbelastede søer, kan herudover resultere i belægninger afmikroorganismer og slam på vandløbsbund og -planter, hvilketforringer livsvilkårene for vandløbsfaunaen.Det algeholdige vand, der strømmer fra søerne, kan desuden forringelivsvilkårene for de planter, der findes i vandløbet nedstrøms. Detteskyldes, at vandløbsplanternes vækst begrænses, når lyset har sværtved at trænge ned til bunden eller gennem belægningerne. Desudenopstår der ofte iltmangel i planterødderne som følge afnedbrydningen af det tilførte organiske stof.Det vurderes, at ca. 19 km vandløb er påvirket af udvaskning af algerfra næringsstofbelastede søer.Befæstede arealerVandets infiltration til jorden er i store områder kraftigt formindsketsom følge af etablering af befæstede arealer. Regnvand fra befæstedearealer medfører en væsentlig påvirkning af vandområderne, somfølge af store puls-udledninger under regn. Også dræning reducererinfiltrationen.Marin råstofindvindingTidligere tiders intensive skallegravning i Roskilde Fjord stoppede imidten af 1990’erne. I større områder fx omkring Kølholm erstørstedelen af de oprindelige vanddybder øget betydeligt,Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen98
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
sammenlignet med de opmålinger der blev foretaget førskallegravningen begyndte. Bundforholdende fremstår i dag somstærkt kuperede, med dybde huller, der er potentielleiltsvindsområder. I Isefjord – Roskilde Fjord er der ikke siden udlagtområder til råstofindvinding.ErhvervsfiskeriDer er kun få erhvervsfiskere tilbage i Isefjord og Roskilde Fjord.Fiskeri foregår enten med faste redskaber eller ved skrabning efterblåmuslinger. I Isefjord og det nordlige Roskilde Fjord blev der somgennemsnit i årene fra 2005 til 2007 indsamlet 2.800 t muslinger omåret, svarende til godt 4% af den samlede fangst i Danmark. Endelmængde heraf på mindst 30 t muslinger vurderes at væreindsamlet i Natura 2000-områderne nr. 136 Roskilde FjordProduktionsområde 117 og halvdelen af 116), samt en mængde fraNatura 2000 153: Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig (deleaf produktionsområde 115). I produktionsområdet er der i sammeperiode indsamlet ca. 600 t muslinger. Det er ukendt hvor stor delder stamme fra Natura 2000 område 153.I de indre dele af Roskilde Fjord syd for Frederikssund foregår der idag ikke fiskeri efter muslinger, da muslingerne her på grund af denlave saltholdighed og ustabile miljøforhold sjældent når op i enstørrelse der kan anvendes til konsum.MuslingefiskeriTilstanden i vandområderne skal i henhold til miljømålsloven vurderesud fra en række biologiske kvalitetselementer, der bl.a. omfatterbundvegetation og bunddyr. Fiskeri med skrabende redskaber har eneffekt på disse parametre. Fiskeriet vanskeliggør såledesmulighederne for, at større alger kan vokse i det befiskede områdegennem en fjernelse af sten og ophvirvling af sediment så strukturenaf havbunden og havbundens substrat ændres. Fiskeri på lokalitetertæt på eller i ålegræsbevoksninger har en negativ virkning påudbredelsen og dybdegrænsen for ålegræs. Fiskeriet påvirker ogsådiversiteten af bundfaunaen på de befiskede arealer.Opdrætsanlæg til muslinger vil primært kunne påvirke bunden underopdrætsanlægget. Der er ingen undersøgelser, der dokumenterer, attætheden af opdrætsanlæg har effekt ud over summen af effekten afde enkelte anlæg.I et samarbejde mellem Miljøministeriet og Fødevareministeriet skalder fastsættes regler og ske en udvikling i metoder til fiskeri afmuslinger, så muslingefiskeri med tunge bundslæbende redskaberikke forhindre opfyldelsen af god økologisk tilstand generelt ivandområdet.Indsatsen for at sikre opfyldelse af god økologisk tilstand skal skeigennem fastsættelse af vilkår til muslingefiskeriet. Vilkårene skalMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen99
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
bl.a. sikre mulighed for udbredelse af ålegræs til den målsatte dybde-grænse ved en årlig fastlæggelse af en minimumsdybdegrænse formuslingefiskeriet. Minimumsdybdegrænsen for skaldyrsfiskeri øges itakt med ålegræssets udbredelse med henblik på at sikre, at fiskerietikke hindrer opfyldelsen af den målsatte dybdegrænse.Endvidere igangsættes en udvikling af mere miljøvenligeskraberedskaber og metoder, der er mere skånsomme overforpåvirkninger af havbunden, så påvirkningerne på bundfaunaen og destore bundlevende alger mindskes i tilstrækkeligt omfang. Dettearbejde vil evt. blive suppleret med projekter, der har til formål atophjælpe bundforholdene såsom udlægning af skaller.Indenfor de forskellige typeområder skal det konkret vurderes ommuslingefiskeriet kan afgrænses til mindre, præcist defineredevandområder, således at muslingefiskeriet ikke påvirkertypeområdets samlede tilstand. Det skal også undersøges om der kanopbygges en muslingeproduktion ved opdræt på liner i vandområdermed gode strømforhold. Opdrætsanlæg til muslinger vil primærtkunne påvirke bunden under opdrætsanlægget. Der er ingenundersøgelser, der dokumentere, at tætheden af opdrætsanlæg hareffekt ud over summen af effekten af de enkelte anlæg.I Natura 2000 områder skal der foretages enmiljøkonsekvensvurdering mht. fiskeriaktiviteter. Vurderingenindebærer, at fiskeriaktiviteten skal undersøges med hensyn til densvirkninger på det omkringliggende miljø og resultaterne skalsammenholdes med de særlige beskyttelseshensyn, der er gældendefor det pågældende område.På baggrund af undersøgelserne vil der kunne tages stilling tilmulighederne for fortsat muslingefiskeri i de enkelte vandområder.Almindeligt fiskeri med bundtrawl i kystvande skal kortlægges og påbaggrund heraf vil behovet for indsats blive vurderet.KølevandFra Kyndbyværket udledes der en ubetydelig mængde kølevand tilIsefjord. Udledningerne vurderes ikke at medføre en forøgelse aftemperaturen i de områder der udledes til, da Kyndbyværket kun er idrift i kortere perioder i løbet af året.Havne, værfter og andre tekniske anlægKajanlæg, værfter og andre tekniske anlæg i medfører i forskelliggrad en påvirkning af miljøtilstanden i det pågældende marineområde. Der sker ofte en ændring af substrat ved anlæg af bolværkog graveaktivitet og deraf følgende ændret sediment transport. Dettekan påvirke fasthæftning af makroalger og rodfæstede vandplanter.Hvor kystlinjen er væsentligt ændret kan strømforholdene værepåvirkede i en grad der medfører ændringer i vandudskiftningen iMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen100
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
området. Derudover kan de aktiviteter, der foregår i forbindelse medhavne og værfter belaste det biologiske system med miljøfarligeforurenende stoffer.I hovedvandopland Isefjord – Roskilde Fjord ligger der havne iHolbæk, Hundested og Stålvalseværk Havnen, samt et større antallystbådehavne spredt ud over fjorden.VejdæmningerEn del marine områder er delvist afgrænset fra det tilstødende havved vejdæmninger. Denne fysiske barriere kan have en storbetydning for vandudskiftningen i de pågældende systemer. Hervedkan der ske en ophobning af belastningen fra land i sedimentet i dedelvist lukkede marine områder. En reduktion i belastningenforventes derfor at have en forsinket effekt på tilstanden iområderne.I hovedvandopland Isefjord – Roskilde Fjord er bygget vejdæmningerved Munkholmbroen i Isefjord og ved Frederikssund i Roskilde Fjord.Oprensning af sejlrender og havne samt klapning og kystfodringI Isefjord og Roskilde Fjord opstår der med års mellemrum behov foroprensninger og uddybninger af sejlrender og havne. Der findes i dag2 klapplads for dumpning af uforurenede oprensningsmaterialer udfor Kølholm og Rørvig. Ud over de fysiske effekter på havbundensbunddyr og vegetation, medfører oprensninger og den efterfølgendeklapning eller kystfordring – mens aktiviteten foregår - forringet sigt ivandet og en øget frigivelse af organiske stoffer fra sediment tilvandfasen.Klappladser kan inddeles i to typer. For nogle klappladser er der taleom klapning af materiale, der ikke indgår i områdets naturligesedimentdynamik. Ved andre klappladser klappes materiale, derindgår i områdets sedimentsystem og som i mængder, art og strukturer foreneligt med den naturlige sedimentdynamik for området.Klapningerne skal være forenelige med vand- og naturplanernesmålsætning om at opnå en god økologisk tilstand og en gunstigbevaringsstatus. Klapmateriale der udlægges med det formål, atdette skal indgå i områdets naturlige sedimentdynamik, reguleres påvilkår om udlægningsmetode, klappladsens udstrækning,klapningsfrekvens og periode af året. Klappladserne ihovedvandoplandet til Isefjord og Roskilde Fjord er af sidstnævntetype.I havne sker ofte en relativ stor udledning af miljøfarlige stoffer, ogda de fleste havne på grund af deres fysiske udformning fungerersom sedimentationsfælder, ses de højeste indhold af miljøfarligestoffer i sediment fra havne. De stoffer, der er ophobet i sedimentet,kan frigives og spredes i forbindelse med oprensning/uddybning.Tabel 2.2.5 opsummerer, hvilke stoffer der kan være særligMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen101
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
problematiske i forhold til udledninger fra forskellige kilder, herunderklapning.SejladsSejlads på havet, søer og i vandløbene kan dels medføre forstyrrelseraf dyrelivet dels betyde en fysisk påvirkning af sedimentet (fx vedskibes skrueaktivitet eller ved kanoer og kajakkers passage ilavvandede vandløb).Skibsfarten påvirker desuden vandmiljøet ved, at der sker oliespild ogved at giftstoffer frigives fra skibsmalinger. Tabel 2.2.5 opsummerer,hvilke stoffer der kan være særlig problematiske i forhold tiludledninger fra forskellige kilder, herunder skibsfart.I kystvandene er det særligt i Isefjord og nordlige Roskilde Fjord, derforekommer påvirkninger fra sejlads ved skibstrafik ud og ind tilhavneanlæggene i Holbæk og Frederiksværk.Henset til vandløbenes forholdsvis ringe størrelse i HovedvandoplandIsefjord/Roskilde Fjord, og specielt vandløbenes ringe vandføring isommerhalvåret er der i vandløbsregulativerne fastsat begrænsningerfor sejladsen på vandløbene.Opdræt af fisk og jagtbart bytteDer findes ingen opdræt af fisk eller muslinger i HovedvandoplandIsefjord og Roskilde Fjord. Der udsættes i stort omfang ænder medhenblik på jagt i søer og vandhuller. Foderrester og ekskrementer fraænderne bevirker en betydelig belastning af vandet og ænderne hardesuden en negativ indflydelse på padders ynglesucces og på denbrednære vegetation.Karper er i flere søer en betydelig kilde til næringsstoftilførsel, da demeget ofte fodres i stort omfang. Karper er derudover bundlevendefisk, der roder meget op i sedimentet med frigivelse af næringsstoffertil følge.Forurenede grundeForurenede industrigrunde bidrager til udvaskningen med miljøfarligestoffer. Omfanget af udvaskningen af miljøfarlige stoffer afhænger af,hvor mange forurenede industrigrunde med de pågældende stofferder af Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver oprenset inden2015. Region Hovedstaden og Region Sjælland skal ifølgeJordforureningsloven prioritere kortlægning og oprydning på:Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande tilalmene vandværker uden for disse•Boliger•BørnehaverMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen102
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
•Offentlige legepladserHensynet til overfladevand omfattes således ikke afjordforureningsloven. I rapporten ”Store jordforureningssager,Afrapportering fra den tekniske arbejdsgruppe”8er nævnt 122forureninger hvor oprydning koster mere end 10 mio. kr. Ved 43jordforureninger er der registreret mulighed for påvirkning afvandløb, søer eller kystvande. I Hovedvandopland Isefjord ogRoskilde Fjord er der 4 store jordforureningssager, se tabel 2.2.4b.Kortlægningen foregår på vidensniveau 1 (V1), der viser om der kanhave været aktiviteter, der er kilde til forurening, og vidensniveau 2(V2), der viser at der er konstateret forurening. Der er for øjeblikketregistreret 3224 forurenede grunde på V1 og V2 niveau iHovedvandoplandet til Isefjord og Roskilde Fjord.Regionerne vil koordinere indsatsen overfor grundvandstruendeforureninger med Miljøcenter Roskildes grundvandskortlægning,således at Statens grundvandskortlægning og regionensjordforureningskortlægning så vidt muligt følges ad. Undersøgelse ogindsats vil blive prioriteret i forhold til vandplaner og kommunernesindsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, samt hvor de enkelteområder er sårbare overfor forurening.Hertil kommer Region Hovedstadens prioritering i henhold tilarealanvendelsen. Region Hovedstaden vurderer, at meget alvorligtgrundvandstruende forureninger kan være fjernet inden 2030, menhvor mange vides ikke. Et overblik på vidensniveau 1 er færdigt i2020, men en fuldstændig fjernelse af alle grundvandstruendeforurenede grunde er tidligst afsluttet i 2070. Dertil kommeroverfladevandstruende forurenede grunde, som ikke indgår somindsatsområde i henhold til Jordforureningsloven. RegionHovedstaden har pt. ikke skøn over tidshorisonten for evt. nødvendigindsats i forhold til overfladevandstruende forurenede grunde.Der er på nuværende tidspunkt kortlagt ca. 3.300 grunde på videns-niveau 1 og 2 i Region Sjælland. Regionen skønner, at yderligere ca.15.000 grunde skal undersøges og vurderes i de områder, der endnuikke er kortlagte. Med den nuværende prioritering og fastholdtressourceforbrug forventes denne opgave at være afsluttet i 2046,mens sidste oprydning igangsættes i 2073 med en driftsperiode påyderligere 20-25 år.
8
Miljøstyrelsen og regionerne i Danmark (2007): Store jordforureningssager
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen103
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
2.3 Vandområdernes tilstandI henhold til miljømålsloven beskrives tilstanden i vandløb, søer ogkystvande ved brug af tilstandsklasser på baggrund af fastlagteindikatorer, de såkaldte kvalitetselementer, med fastsatte værdier formiljømålet god tilstand, det vil sige både en god økologisk tilstand ogen god kemisk tilstand. For den økologiske tilstands biologiskekvalitetselementer er de fastsatte værdier interkalibreret på tværs afalle EU lande, hvorved er sikret, at der opnås en sammenlignelig ogensartet beskrivelse af miljøtilstanden i sammenligneligevandområder landene imellem.For vandløb, søer og kystvande klassificeres den økologiske tilstandinden for følgende tilstandsklasser: høj, god, moderat, ringe ellerdårlig, se tabel 2.3.1. Sammen med tilstandsklassen beskrivestilstanden i søer og kystvande ved en såkaldte EQR (økologiskkvalitetsratio), som udtrykker forholdet mellem den målte tilstand ogreferencetilstanden. Ratioen udtrykkes ved en værdi mellem 1 og 0,således at en høj tilstand repræsenteres af en værdi tæt på 1 og endårlig tilstand af værdier tæt på 0. For vandløb er det indtil videre,med baggrund i interkalibreringen alene fastlagt, at høj tilstandsvarer til en EQR på 1, og at grænsen mellem god og moderattilstand fås ved en EQR på 0,71. Der vil efterfølgende blive udviklet etfuldt klassifikationssystem mht. EQR, som derfor ikke benyttes idenne vandplan.I klassifikationen af økologisk tilstand indgår også vurdering af ommiljøkvalitetkrav er opfyldt for alle andre miljøfarlige forurenendestoffer end prioriterede stoffer og andre stoffer, for hvilke der erfastsat miljøkvalitetskrav på fællesskabsniveau – jf. afsnit 1.2.1.Høj tilstandGod tilstandModerat tilstandRinge tilstandDårlig tilstandIngen eller kun ubetydelig afvigelse fra uberørte forholdSvag afvigelse fra uberørte forholdMindre grad af afvigelse fra uberørte forhold, men signifikant større end for god tilstandStørre afvigelse fra uberørte forhold med væsentlige ændringer i de biologiske forholdAlvorlige ændringer, hvor store dele af de relevante biologiske samfund, der ville være tilstede under uberørte forhold, ikke er til stede.
Tabel 2.3.1 Normativ definition af tilstandsklasser for økologisk tilstand i overfladevand
I denne første vandplan er relationerne mellem de enkeltekvalitetselementer og tilstandsklasserne endnu ikke fuldt fastlagt påalle områder.For vandrammedirektivets prioriterede stoffer mv. jf. afsnit 1.2.1klassificeres særskilt en ’kemisk tilstand’ til ’god’ eller ’ikke god’. Alleandre miljøfarlige forurenende stoffer indgår i vurderingen aføkologisk tilstand. Vurderingen sker på grundlag af fastsattemiljøkvalitetskrav jf. afsnit 1.2.1.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen104
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
For grundvand beskrives den kemiske tilstand tilsvarende påbaggrund af fastlagte kvalitetselementer og den kvantitative tilstandpå baggrund af udnyttelsesgraden af grundvandsressourcen. Forgrundvand opereres alene med tilstandsklasserne god eller ringe.Vandområdernes kemiske tilstand for de prioriterede stoffer omfatterpå nuværende tidspunkt 33 stoffer, samt yderligere 8 stoffer hvortilder er fastsat miljøkvalitetskrav på fællesskabsniveau - de tidligereListe 1 stoffer jf. Europa-Parlamentet og rådets direktiv 2006/11/EF,jf. afsnit 1.2.1 og se bilag 7.Målopfyldelsen for alle miljøfarlige forurenende stoffer vurderes pågrundlag af gældende miljøkvalitetskrav, der fremgår afMiljøministeriets gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav forvandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb,søer eller havet og Europa-Parlamentets og rådets direktiv ommiljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken9, - jf. afsnit 1.2.1. Forkonkrete vandområder kan der desuden være fastsat konkretemiljøkvalitetskrav i landsplandirektiv eller i medfør af §10 ibekendtgørelse om miljøkvalitetskrav, disse fremgår af bilag 9.Supplerende vurderingerTil supplement for vurdering af vandområdernes tilstand opereres idenne vandplan med et midlertidigt vurderingsgrundlag ved hjælp afhvilket vandområderne kan knyttes til fire forskelligeindsatskategorier i forhold til konkrete miljøfarlige stoffer. Dette skerfor at forbedre grundlaget for at kunne vurdere om der i konkretevandområder er behov for en indsats i forhold til miljøfarligeforurenende stoffer. De fire indsatskategorier er ikke en endeligklassificering af vandområdet, men en beskrivelse af, hvordan manskal agere ud fra det vidensniveau, der på nuværende tidspunktforeligger for forskellige stoffer.
2.3.1 VandløbVandløbene har gennem mange år været stærkt påvirket afmenneskets aktivitet. Tilstanden har blandt andet været stærktpræget af udledninger af forurenende stoffer, reguleringer,spærringer og rørlægninger, samt intensiv vandløbsvedligeholdelseog vandindvinding.Siden slutningen af 1980’erne er belastningen faldet og tilstanden ivandløbene dog blevet væsentlig bedre, specielt i de større vandløb.Dette afspejler sig på landsplan både i analyser af vandkvaliteten (se
9
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om miljøkvalitetskrav inden forvandpolitikken mv. 2008/105/EF af 16. december 2008
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen105
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
figur 2.3.1) og i vurdering af tilstanden ved hjælp af smådyrsfaunaen(se figur 2.3.2).
Figur 2.3.1 Udvikling i stofkoncentration siden 1990. Gennemsnit afvandføringsvægtede årsmiddelværdier for vandløb. Landsdækkende data.(kilde: DMU-faglig rapport nr. 711 NOVANA 2009)
Figur 2.3.2 Miljøtilstanden i de danske vandløb i perioden 1994-2007.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen106
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Landsdækkende data. I perioden 1994-97 er opgørelsen baseret på 65-72 stationer, i1998 på 114, i 1999-2003 på 231-234 stationer og i 2004-207 på 243-250 stationer.Blå og grøn illustrerer de rene og fysisk gode vandløb (faunaklasserne 5, 6 og 7)(kilde: DMU-faglig rapport nr. 711 NOVANA 2009)
Baggrunden for forbedringerne er især, at mange små renseanlæg erblevet nedlagt og spildevandet ledt til større og mere effektive anlæg.Dertil kommer, at jordbruget har gjort en stor indsats for atbegrænse ulovlige udledninger af safter fra landbrugsafgrøder,gødningsopbevaring og pesticider. Endelig er der i en del vandløbindført en mere miljøvenlig vedligeholdelse end tidligere, ligesom dervisse steder er foretaget en egentlig vandløbsrestaurering. Uansetdette er der stadig behov for en miljøforbedrende indsats i mangevandløb.I denne vandplan gennemføres specifik indsatsplanlægning for i alt788 km vandløb i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord.Økologisk tilstand, nuværendeVandløbenes økologiske tilstand skal ifølge vandrammedirektivetvurderes ud fra kendskab til såvel biologiske forhold, somhydromorfologiske, fysisk-kemiske og kemiske forhold. For debiologiske forhold er der i vandplanen kun anvendt smådyr, mensplanter og fisk ikke indgår direkte i vurderingen af tilstanden. Detteskyldes, at der endnu ikke er fastsat kvalitetskriterier for disseindikatorer. Smådyrsfaunaens tilstand bedømmes ved hjælp af DanskVandløbs Fauna Indeks (DVFI) og angives i faunaklasser på en skalafra 1 til 7.De ikke-biologiske forhold indgår generelt som understøttende fortilstandsvurderingen ved hjælp af smådyr. Der er her lagt særligvægt på vurdering af kontinuitet, idet et sammenhængende forløb afvandløbene er en forudsætning for, at faunaen, herunder smådyrene,kan sprede sig uhindret op- og nedstrøms i vandløbssystemerne.For vandløbene anvendes ved tilstandsvurderingen klasserne ’høj’,’god’, ’moderat’, ’ringe’ eller ’dårlig’ (se tabel 2.3.2). Den økologisketilstand anses for god, hvis faunaklassen er 5 eller 6, og for høj, hvisfaunaklassen er 7. For visse naturlige vandløb, som ligger i områder,hvor landskabet er meget fladt, og hvor vandløbsbunden derfornaturgivet er finkornet, betragtes tilstanden dog som god, hvisfaunaklassen er 4. Disse vandløb henføres til ’blødbundstypen’. I detaktuelle hovedvandopland udgør denne specialtype kun en meget lilleandel af det samlede vandløbsnet (ca. 1%).Endvidere findes der vandløbsstrækninger ud mod havet, somnaturligt tilføres saltvand og som derfor primært rummersaltvandsdyr. Der er ikke hidtil udviklet nogen metode til at beskriveden økologiske tilstand i sådanne tilfælde. På strækninger, hvorfaunaklassen ikke kan bedømmes, kan målet ikke fastsættes ud fraDVFI-systemet (faunaklassen angives som 0, se tabel 1.2.2 i afsnitMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen107
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
1.2.2). For rørlagte strækninger vurderes det, at der ikke ermålopfyldelse, selvom faunaklassen og den økologiske tilstandsklasseer ukendt.I denne vandplan vurderes vandløbenes nuværende tilstand på basisaf data fra perioden 2003-2007.Økologisk tilstandHøjGodModeratRingeDårligUkendt tilstandFaunaklasse– ’normal’75 eller 6431-20Faunaklasse– ’blødbund’543210
Tabel 2.3.2 Vurdering af økologisk tilstand ud fra faunaklasse (efter DVFI-systemet) i vandløb af ’normal’ og ’blødbunds’ type
Den hidtidige overvågning af smådyrsfaunaen i hovedvandoplandethar vist, at der stadig er mange vandløb, der ikke har en god tilstand(se figur 2.3.3 og kortbilag 8).
7060504030201001-2345-67Små vandløb (type 1)Mellemstore og store vandløb(type 2-3)
Figur 2.3.3 Smådyrsfaunaens tilstand på 670 overvågningsstationer i små ogmellemstore/store vandløb i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord
En samlet oversigt over den nuværende tilstand for alle vandløb ioplandet, herunder også de kunstige og stærkt modificerede, fremgåraf figur 2.3.4.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen108
Andel af stationer %
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
0,4%16,7%
12,2%
4,0%
HøjGodModeratRingeDårligUkendt
16,9%
49,9%
Figur 2.3.4 Nuværende økologisk tilstand eller økologisk potentiale i vandløbi Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord, angivet som andelen af densamlede vandløbslængde. Alle rørlagte strækninger er vist sammen medstrækninger med dårlig tilstand.
Årsagen til den dårlige tilstand er i mange tilfælde, at vandet ikke errent. En del - især mindre - vandløb tilføres således stadigutilstrækkeligt renset spildevand fra spredt bebyggelse og/ellerregnbetingede udløb.En væsentlig grund til den dårlige tilstand er imidlertid, at de fysiskeforhold i vandløbene er meget ensartede som følge af regulering ogvedligeholdelse. Vandløbenes fysiske kvalitet vurderes ud fra DanskFysisk Indeks (jf. teknisk anvisning fra DMU nr. 21, 2007) på en skalafra 0 til 1 (normaliseret værdi). For vandløb med et fysisk indekslavere end 0,5 vurderes det ikke muligt at opnå en faunaklasse på 5eller bedre, hvilket er en forudsætning for at opnå god økologisktilstand, se figur 2.3.5.For mange af vandløbene i dette hovedopland gælder det desværre,at der ikke foreligger faktiske registreringer af det fysiske indeks. Idisse tilfælde er DFI værdien beregnet ved hjælp afmodelberegninger, der bl.a. inddrager det omgivende terrænsfaldforhold. Mange af vandløbene gennem tiden er blevet reguleret,hvorved deres egne faldforhold ikke længere følger det omgivendeterræns. Man må derfor forvente, at de modelberegnede DFI værdierer overestimerede i forhold til de faktiske.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen109
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
60
50
Andel af stationer %
40Små vandløb (type 1)30Mellemstore og store vandløb(type 2-3 )
20
10
00-0,140,15-0,29 0,30-0,49 0,50-0,74 0,75-1,00
Figur 2.3.5 Den fysiske tilstand i små og mellemstore/store vandløb iHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord. Tilstanden er beskrevet ud fraDansk Fysisk Indeks
Okkerforurening i vandløbene er et problem for 7,4 km vandløb ioplandet. Disse vandløb forventes ikke at kunne opnå god økologisktilstand på grund af for høje ferrojernkoncentrationer. Okkerendannes som følge af dræning af pyritholdige vandløbsnære arealer,og er især et problem i de mindre vandløb, hvor fortyndingen ermindst.I nogle tilfælde er de øvre dele (inkl. kilden, hvor vandløbet starter)endvidere rørlagte. Desuden findes der stadig mange spærringer forfaunaens frie vandringer op- og nedstrøms i vandløbssystemerne.Spærringerne omfatter blandt andet forskellige former forniveauspring i vandløbsbunden, som hindrer faunaens passage.Desuden findes der rørlægninger placeret midt i vandløbssystemerne,som i væsentlig grad begrænser smådyrenes muligheder for at findevej til æglægningssteder højere oppe i vandløbene.Endelig er vandføringen i en række vandløb i hovedvandoplandetreduceret som følge af indvinding af grundvand. Den reduceredevandføring kan medføre forringede livsvilkår for vandløbsplanter og -dyr, især i sommerperioder hvor vandføringen i vandløbene ermindst.Foreløbige modelberegninger har for 730 km vandløb fastlagt denaktuelle påvirkningsgrad af den naturlige medianminimumsvandføring(den mindste vandføring, som gennemsnitligt optræder hvert andetår) som følge af grundvandsindvinding. Beregningerne tyder på, atden naturlige medianminimumvandføring er reduceret med mere endMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen110
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
de maksimalt tilladte grænser i flere af oplandets vandløb (183 km)Dertil kommer, at en del mindre vandløb er påvirket af udtørring omsommeren. For disse er årsagen endnu ikke fuldt belyst. For 159 kmaf vandløbene med fastlagt aktuel påvirkningsgrad vurderes det, atder ikke kan opnås en god økologisk tilstand med mindre manreducerer påvirkningen og dermed opfylder de krav, der er stillet ommaksimal acceptabel påvirkningsgrad.Som følge af forekomst af diverse spærringer i form af opstemninger,rørlægninger og vandindtag fra vandløb er der manglende kontinuiteti ca. 34% af vandløbene, dvs. 266,4 km ud af 787,4 km.Økologisk tilstand, fremtidigMed baggrund i kendskab til allerede planlagte og forventet udførtemiljøforbedringer er smådyrsfaunaens tilstand i vandløbene’fremskrevet’ til 2015. Den forventede tilstand, angivet somfaunaklasse, på den enkelte vandløbsstrækning fremgår af kortbilag6. Det er her forudsat, at alle spredt liggende ejendomme i det åbneland, som ligger i områder omfattet af de tidligere amtersregionplaner, får forbedret deres spildevandsrensning senest i 2012.Det er desuden forudsat, at der iværksættes de i de hidtil gældendespildevandsplaner angivne forbedringer til begrænsning af tilførsel afspildevand via regnbetingede udløb.Miljøfarlige forurenende stoffer/kemisk tilstandDer foreligger ikke konkrete undersøgelser for miljøfarlige forurenen-de stoffer i vandløb i hovedvandoplandet.Kemisk tilstandEn række stoffer henregnes under de prioriterede stoffer eller tidlige-re Liste 1 stoffer og indgår således i vurderingen af områdets kemisketilstand jf. afsnit 1.2.1. Da der ikke foreligger målinger for vandløb ihovedvandoplandet er den kemiske tilstand ukendt.Trods viden om tiltag, der også kan indvirke på tilførslerne af priorite-rede stoffer og andre stoffer med miljøkvalitetskrav på fællesskabsni-veau, foreligger der ikke et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at kunnefremskrive tilstanden for disse forurenende stoffer til 2015 i forhold tilden nuværende tilstand.Økologisk tilstandI hovedvandoplandet er ikke undersøgt for stoffer der indgår i vurde-ringen af økologisk tilstand med, og den økologiske tilstand hensyn tilmiljøfarlige forurenende stoffer for vandløb i hovedvandoplandet erderfor ukendt.Trods viden om tiltag der også kan påvirke tilførslerne af forurenendestoffer (miljøfarlige stoffer) til vandområdet, foreligger der ikke ettilstrækkeligt vidensgrundlag til at kunne fremskrive tilstanden forMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen111
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
miljøfarlige forurenende stoffer til 2015 i forhold til den nuværendetilstand.Supplerende vurderingerDer foreligger ingen supplerende oplysninger om tilstanden med hensyn til miljøfarlige forurenende stoffer for vandløb ihovedvandoplandet.For miljøfarlige forurenende stoffer er der ikke udarbejdet entilstandsklassifikation som via en biologisk effektvurdering kanbestemme effekten af de miljøfarlige forurenende stoffer, såledessom det er gjort for det biologiske kvalitetselement smådyrsfauna.Den beskrevne tilstand mht. miljøfarlige forurenende stoffer benyttes,sammen med en vurdering af eventuelle kilder til stoftilførsel, til envurdering af behov for indsats ud fra en inddeling i fire indsats-kategorier, se kap. 2.4.
2.3.2 SøerLangt de fleste søer i oplandet er gennem tiden blevet stærkt belastetmed næringsstoffer. En del søer har modtaget egentligt byspildevand,og mange søer er belastet af tilførsel af næringsstoffer fra landbrugetog spildevand fra spredt bebyggelseDette har ført til stærkt forøget algevækst, opblomstring af potentieltgiftige blågrønalger, bortskygning af bundplanter og en forarmning afdyrelivet (bunddyr, fisk og fugle) i søerne. Siden 1980’erne er dergjort en stor indsats for at fjerne eller mindske tilførslen afbyspildevand til søerne, og i de senere år er der også påbegyndt enindsats overfor tilførsel af spildevand fra mindre bysamfund og huseuden for kloakerede områder. For at fremskynde forbedringer isøernes tilstand er der desuden i en række tilfælde gennemførtrestaureringer af søer.Selvom søernes tilstand i mange tilfælde er forbedret medovennævnte tiltag, er det generelle billede stadig, at søerne haropblomstringer af alger – ofte blågrønalger - og undervandsplanterneer forsvundet eller meget sparsomt udbredt. Desuden erfiskebestanden i alt for høj grad domineret af skaller og brasener ogmed for lille en biomasse af rovfiskene aborre og gedde.Årsagen til dette er dels nuværende tilførsler af næringsstoffer isærfra landbruget, men også at de tidligere tilførsler har medført enophobning af næringsstoffer i søbunden, der stadig påvirker søernestilstand som følge af forøget næringsstoffrigivelse herfra.53 søer i oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord indgår specifikt ivandplanen, se kortbilag 2.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen112
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Økologisk tilstand, nuværendeFor søer anvendes i denne vandplan alene indholdet af klorofyl a somkvalitetselement til beskrivelse af søens økologiske tilstand.Grænserne mellem de enkelte tilstandsklasser fremgår af tabel 1.2.3 iafsnit 1.2.3.Da det i søer oftest er koncentrationen af fosfor og til dels kvælstof,der er bestemmende for klorofylindholdet, kan der ud frasammenhængen mellem næringsstoffer og klorofyl beregnes detfosfor- og kvælstofindhold, der understøtter klorofylindholdet. De tiltabel 1.2.3 svarende grænser for fosfor og kvælstof fremgår af tabel2.3.4. De i tabellen anførte grænser skal ikke betragtes som krav tilmålopfyldelse, men som de næringsstofniveauer der understøtterklorofylkravet.SøtypeFosfor, �g/lKalkfattig, dyb (type 6)Kalkrig, lavvandet (type 9,11,13)Kalkrig, dyb (type 10)Kvælstof, mg/lKalkfattig, dyb (type 6)Kalkrig, lavvandet (type 9,11,13)Kalkrig, dyb(type 10)0,03-0,060,34-0,390,03-0,060,07-0,130,48-0,550,08-0,150,18-0,330,85-0,960,18-0,331,081,761,083,142,503,143-618-204-67-1227-328-1315-2559-7015-256915969172259172Reference-tilstand*Grænser mellem økologiske tilstandsklasserHøj/godGod/moderatModerat/ringeRinge/dårlig
Tabel 2.3.4 Indholdet af fosfor og kvælstof svarende til klorofyl a niveauerne i de enkelte tilstandsklasser
I visse tilfælde kan den økologiske tilstand også være påvirket afmiljøfarlige forurenende stoffer. Dette aspekt er behandlet i afsnittetom miljøfarlige forurenende stoffer/kemisk tilstand.Søernes tilstand beskrives endvidere gennem den såkaldte EQR(økologisk kvalitetsratio), som udtrykker forholdet mellem den måltetilstand og referencetilstanden. Ratioen udtrykkes ved en værdimellem 1 og 0, således at en høj tilstand repræsenteres af en værditæt på 1 og en dårlig tilstand af værdier tæt på 0.Søernes nuværende økologiske tilstand målt ved klorofyl indhold ogEQR fremgår af tabel 2.3.5. Endvidere viser figur 2.3.6 en oversigtover den nuværende økologiske tilstand i søerne fordelt på tilstands-klasser. 38% af søerne, svarende til knap 5% af det samlede søareal,opfylder god eller høj økologisk tilstand. Det skal her bemærkes, atArresø med et søareal på ca. 40 km2har stor betydning forarealfiguren. De enkelte søers miljømål fremgår af tabel 1.2.4.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen113
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Økologisk tilstandAndel af det samlede antal søer (53)9%19%Høj21%GodModeratRinge19%DårligUkendt
Økologisk tilstandAndel af det samlede søareal (48,8 km2)3%2% 2%1%
5%
HøjGodModeratRingeDårligUkendt
15%17%87%
Figur 2.3.6 Nuværende økologisk tilstand i 53 søer i HovedvandoplandIsefjord og Roskilde Fjord fordelt på tilstandsklasser efter antal og areal
Økologisk tilstand, fremtidigFor at vurdere tilstanden i de enkelte søer i 2015 (baseline) er derindregnet effekterne af de tiltag over for fosfor, som er vedtaget i deenkelte kommuner. Det drejer sig om effekten af indsatsen over forspildevandsudledningerne fra den spredte bebyggelse og øvrigeplanlagte indsatser over for spildevandsudledningerne. De øvrigeallerede vedtagne tiltag forventes at have en effekt overforkvælstoftilførslen til søer i landbrugsområder, men forventes ikke athave en effekt på fosfortilførslen. På grund af den i forvejen megetstore kvælstoftilførsel til disse søer, vurderes kvælstofreduktionen isig selv kun i særlige tilfælde at medføre forbedringer i søernestilstand, idet denne især styres af tilførslen af fosfor. Derfor er detgenerelt udviklingen i fosfortilførslen, der kan anvendes til at vurdereændringen i tilstand i forhold til i dag.På baggrund af klorofylindholdet er i tabel 2.3.5 angivet den aktuelletilstandsklasse og den forventede klasse i 2015 for de 53 søer ioplandet, der indgår specifikt i vandplanen. Se også kortbilag 8.SønavnAlsønderup EngeArresøAvnsøBrededamBue Sø1BuresøChristianshøj GrusgravsøEllesøFavrholm Sø22
Indhold af klorofyl aSommermiddelNuværende-121(14)(5)46(8)5161022015-118(12)(5)-(7)516-
EQRNuværende-0,06(0,28)(1,00)0,08(0,48)0,770,470,070,06(0,32)(1,00)-(0,55)0,770,47-2015
TilstandsklasseNuværende--Dårlig(Moderat)(Høj)Ringe(God)HøjGodDårlig-Dårlig(God)(Høj)-(Høj)HøjGod-2015
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen114
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
SønavnFrederiksborg SlotssøFuglesø, BognæsFuglesø, StenløseGrusgravsø nord for Kamstrup2Grusgravssø øst for DarupGundsømagle SøHakkemosenHavemosenHellesøHolløse Bredning2HovvigHøholm SøKarlssøKnapsøKornerup Sø1Lange SøLangebjerg GravsøLl. Kattinge Sø1LøjesøMaglesø ved BrorfeldeMartine SøNørresøPorsemoseRamsøen2Rørmose (Eskilsø)Selsø SøSkallemosenSkuldelev GravsøSmørmoseSolbjerg EngsøSt. Kattinge SøStore GribsøStormosen(øst for Smørumnedre)2Strødam Engsø2Strølille GravsøSvogerslev Sø1SøndersøTeglgårds SøTorbenfeld SøTranemose12
Indhold af klorofyl aSommermiddelNuværende621149-(4)1086(46)(63)-8419(24)26126(83)6139(41)8(20)(427)822521113(4)12(54)10735--(2)1713072172(89)2015611137-(4)1026(40)(63)-7317(19)25-(75)6-(34)8(20)(427)8--1113(4)12(50)-35--(2)-3068167(23)
EQRNuværende0,060,680,15-(0,96)0,070,64(0,16)(0,12)-0,090,39(0,31)0,290,06(0,09)0,640,05(0,18)0,48(0,38)(0,02)0,940,340,140,680,58(0,96)0,63(0,14)0,070,11--(1,00)0,040,130,100,04(0,08)20150,060,680,20-(0,96)0,070,64(0,19)(0,12)-0,100,44(0,39)0,30-(0,10)0,64-(0,22)0,48(0,38)(0,02)0,94--0,680,58(0,96)0,63(0,15)-0,11--(1,00)-0,130,110,04(0,33)
TilstandsklasseNuværendeDårligHøjModerat-(Høj)DårligHøj(Moderat)(Ringe)-RingeGod(God)GodDårlig(Ringe)(Høj)Dårlig(Moderat)God(God)(Dårlig)HøjGodModeratHøjGod(Høj)God(Moderat)DårligRinge--(Høj)DårligRingeRingeDårlig(Ringe)2015DårligHøjModerat-(Høj)DårligHøj(Moderat)(Ringe)-RingeGod(God)God-(Ringe)(Høj)-(Moderat)God(God)(Dårlig)Høj--HøjGod(Høj)God(Moderat)-Ringe--(Høj)-RingeRingeDårlig(God)
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen115
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
SønavnTørkeris SøUggeløse GravsøVeksømose SøØlmose
Indhold af klorofyl aSommermiddelNuværende19(25)10842201519(23)9842
EQRNuværende0,39(0,15)0,070,1820150,39(0,17)0,080,18
TilstandsklasseNuværendeGod(Moderat)DårligModerat2015God(Moderat)DårligModerat
Tabel 2.3.5 Søernes aktuelle og forventede fremtidige tilstand i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord,udtrykt ved overfladevandets klorofylindhold som sommermiddel og den dertil hørende EQR (økologisk kvali-tetsratio) og tilstandsklasse. Vurderinger, der bygger på et spinkelt datagrundlag, er anført i parentes.1
2
Kattingesøerne er i fremskrivningerne beregnet som én sø, da de anvendte beregningsmetoder ikke ervelegnede til at beskrive udviklingen i den enkelte sø i dette søsystemSøer, hvor tilstanden ikke er kendt eller hvor der ikke er lavet belastningsopgørelse, og hvor tilstandenderfor ikke kan fremskrives
Af tabel 2.3.5 fremgår, at selv om de i dag planlagte foranstaltningertil reduktion af fosforbelastningen forventes at have en vis effekt påklorofylindholdet i søerne, er dette ikke tilstrækkeligt til at søer, derikke i øjeblikket opfylder en god økologisk tilstand, vil gøre det i2015. Det skyldes dels, at der i mange søer fortsat vil være en internbelastning, dels at den eksterne belastning til mange af søernefortsat er for høj.Af søerne i tabel 2.3.5 ligger 14 i Natura 2000-områder, heraf er de13 udpeget som sønaturtyper. Ud over disse søer, er der 92 mindresøer, der indgår i vandplanen fordi de er på udpegningsgrundlaget forNatura 2000-områder. Søernes naturtilstand er vurderet inaturplanen, men søernes økologiske tilstands-klasse er ikke kendt.Miljøfarlige forurenende stoffer herunder kemisk tilstandI 2008 er der i Gundsømagle Sø og Maglesø gennemført analyser formiljøfarlige forurenende stoffer i sedimentet. Der er ikke analyseretfor miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandet i nogen afsøerne i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord.Kemisk tilstandEn række stoffer henregnes under de prioriterede stoffer eller tidlige-re Liste 1 stoffer og indgår således i vurderingen af områdets kemisketilstand jf. afsnit 1.2.1. Da der ikke foreligger målinger for søer ihovedvandoplandet er den kemiske tilstand ukendt.Trods viden om tiltag, der også kan indvirke på tilførslerne af priorite-rede stoffer og andre stoffer med miljøkvalitetskrav på fællesskabsni-veau, foreligger der ikke et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at kunnefremskrive tilstanden for disse forurenende stoffer til 2015 i forhold tilden nuværende tilstand.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen116
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Økologisk tilstandI hovedvandoplandet er ikke undersøgt for stoffer der indgår i vurde-ringen af økologisk tilstand, og den økologiske tilstand med hensyn tilmiljøfarlige forurenende stoffer er derfor ukendt for søerne ihovedvandoplandet.Trods viden om tiltag der også kan påvirke tilførslerne af forurenendestoffer (miljøfarlige stoffer) til vandområdet, foreligger der ikke ettilstrækkeligt vidensgrundlag til at kunne fremskrive tilstanden formiljøfarlige forurenende stoffer til 2015 i forhold til den nuværendetilstand.Supplerende vurderingerDer foreligger målinger af miljøfarlige forurenende stoffer isediment, som der ikke er fastsat miljøkvalitetskrav for, hvorfor deikke kan indgå i den nuværende vurdering af den kemiske tilstandeller økologiske tilstand.Indholdet af stofferne i sediment kan imidlertid have en potentiel ska-delig effekt i forhold til vandområdets generelle økologiske tilstand,derfor er de vurderet efter 75%- samt 90%-fraktilen for tilsvarendelandsdækkende analyser for sediment, for så vidt der foreligger data.I sedimentet i Gundsømagle Sø og Maglesø er der analyseret for 87miljøfarlige forurenende stoffer. Af tabel 2.3.7 ses det, at koncentra-tionen af tungmetaller i sedimentet i Gundsømagle Sø og Maglesø lig-ger under 75%-fraktilen for danske søer.For miljøfarlige forurenende stoffer er der ikke udarbejdet entilstandsklassifikation som via en biologisk effektvurdering kanbestemme effekten af de miljøfarlige forurenende stoffer. Denbeskrevne tilstand mht. miljøfarlige forurenende stoffer benyttes,sammen med en vurdering af eventuelle kilder til stoftilførsel, til envurdering af behov for indsats ud fra en inddeling i fire indsats-kategorier, se kap. 2.4.13.Sønavn ogundersøgelses årGundsømagle Sø 2008Maglesø 200875%-fraktil90%-fraktilIndhold i sediment i mg/kg tørstofKrom15,29,72336Kobber23,59,4832,549,7Zink14770235506Kviksølv0,1080,08550,220,41Cadmium0,6910,6061,62,9Nikkel19,58,492765Bly21,633,764,889,6
Tabel 2.3.7 Analyser af tungmetaller i Gundsømagle Sø og Maglesø samt 75 %- og 90 % -fraktilenfor danske søer
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen117
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
2.3.3 KystvandeKystvandene i hovedvandoplandet har gennem årene væretvæsentlig belastet med næringsstofferne kvælstof og fosfor fra land,og for det åbne farvand har belastningen fra atmosfæren ogsåvæsentlig betydning. Det har generelt betydet store opblomstringeraf fyto-plankton og hurtigtvoksende makroalger i fjorde og laguner ogmange steder en tilbagegang i udbredelsen af ålegræs. Organiskmateriale og lavt iltindhold i overfladesedimentet de dybere dele affjordsystemet har haft en negativ indflydelse på bundfaunaen ogdybdeudbredelsen af ålegræs i store dele af kystområderne. Desudener der flere miljøfarlige stoffer, der har en betydelig effekt på dyre-og plantelivet.Den hidtil gennemførte vandmiljøindsats reducerede udledningen afnæringsstoffer fra land, se kapitel 2.2, hvilket gennem 1990erne ogfremefter medførte faldende koncentrationer af kvælstof, fosfor ogklorofyl i kystvandene, se figur 2.3.7. Effekten er størst tættest påland i den mere lukkede indre del af Roskilde Fjord, hvorudgangspunktet dog også var væsentlig højere end de ydre dele afIsefjord. Som følge af den fortsat relativt høje belastning mednæringsstoffer - kvælstof især og fosfor - er vinterniveauerne afbegge næringsstoffer fortsat for høje med deraf følgende vækst afplankton og énårige makroalger og forringede lysforhold ivækstsæsonen. Det er fortsat kvælstof, der primært begrænseralgevæksten i kystvandsområderne, men der forekommer ogsåperioder med fosforbegrænsning varierende i omfang fra område tilområde.Tilstanden i vandområderne skal i henhold til miljømålsloven vurderesud fra en række biologiske kvalitetselementer, der bl.a. omfatterbundvegetation og bunddyr. Fiskeri med skrabende redskaber har eneffekt på disse parametre. Fiskeriet vanskeliggør såledesmulighederne for, at større alger kan vokse i det befiskede områdegennem en fjernelse af sten og ophvirvling af sediment så strukturenaf havbunden og havbundens substrat ændres. Fiskeri på lokalitetertæt på eller i ålegræsbevoksninger har en negativ virkning påudbredelsen og dybdegrænsen for ålegræs. Fiskeriet påvirker ogsådiversiteten af bundfaunaen på de befiskede arealer.I visse tilfælde kan den økologiske tilstand også være påvirket afmiljøfarlige forurenende stoffer. Dette aspekt er behandlet inedenstående afsnit ’Miljøfarlige forurenende stoffer/Kemisk tilstand’.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen118
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Isefjord, ydre�g/l1000
Roskilde Fjord, indre�g/l2500
Total N
Total N
800600400200089919395979901030507
200015001000500089919395979901030507
�g/l75
Total P
�g/l1000
Total P
60453015089919395979901030507
800600400200089919395979901030507
�g/l15
Klorofyl-a
�g/l25
Klorofyl-a
12963089919395979901030507
2015105089919395979901030507
Figur 2.3.7 Koncentrationer af total-N, total-P og klorofyl opgjort somårsmiddel værdier, 1989- 2007, for den ydre del af Isefjord (Yderbredningenst. 10003) og den inderste del af Roskilde Fjord (Roskilde Bredning st. 60).Bemærk forskel på akserne.
Økologisk tilstand, nuværendeDen økologiske tilstand i kystområderne er i denne første vandplanovervejende baseret på en vurdering af dybdeudbredelsen af åle-græs, som er tæt korreleret med den generelle vandkvalitet ikystområderne. Ålegræs reagerer negativt på dårlige lysforhold, der ikystvandene hovedsageligt opstår ved høje belastninger afnæringsstoffer og deraf følgende forøget vækst af plankton ogénårige makroalger.Klassifikationen og tilstandsvurderingen er baseret på dendybdeudbredelse der, specifikt for det enkelte kystområde, svarer tilde forskellige kvalitetsklasser. Sammen med tilstandsklassenbeskrives tilstanden ved EQR (økologisk kvalitetsratio), somudtrykker forholdet mellem den målte tilstand og referencetilstanden,se figur 2.3.8.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen119
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Figur 2.3.8 Klassifikation af vandområder mht. ålegræs dybdegrænse. Deviste EQR-værdier adskiller tilstandsklasserne
Grænsen mellem tilstandsklasserne for ålegræs dybdeudbredelse ervist i tabel 2.3.8 for vandområderne i Hovedvandopland Isefjord –Roskilde Fjord. Disse grænser tager udgangspunkt i historiske datafor ålegræsforekomsterne (referenceforhold), se afsnit 2.1.2. Forområder hvor et sådant datagrundlag ikke eksisterer, er deralternativt brugt en klassifikation gældende for tilstødende områder,en klassifikation der er generel for den pågældende kystvandstype pålandsplan, eller andre tilgange, se også afsnit 2.1.2. IHovedvandopland Isefjord – Roskilde Fjord er miljømålet opfyldt nårvandområdet mindst er i god tilstand, se tabel 1.2.5, og derved enEQR på mindst 0,74, figur 2.3.8 og tabel. 2.3.8.I lavvandede områder, kan de beregnede miljømål for dybdegrænsenfor ålegræs overstige områdets maximale dybde, se tabel 2.3.8. Herskal kvælstofkoncentrationen og fosforkoncentrationen reduceres tilet niveau hvor ålegræs, eller evt. en lignende rodfæstet makrofyt,potentielt ville kunne vokse til det beregnede miljømål; i praksis vilålegræs ved målopfyldelse kunne gro i hele området (hvorbundforholdene i øvrigt tillader det), men samtidig skalnæringsstofnivauet svare til miljømålet, se tabel 1.2.5. I disseområder, og i områder helt uden datagrundlag mht. vurdering aftilstanden for ålegræs dybdegrænse, kan den generelle økologisketilstand samt påvirkningsnive-auet i fornødent omfang blive inddragetsom supplement i tilstands-vurderingen. Med den generelleøkologiske tilstand menes en kvalitativ beskrivelse af forekomst afuønskede makroalger såsom søsalat og trådalger, bundfaunaen,niveauet af næringssalte og fytoplanktonbiomasse, forekomst afiltsvind, forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer, etc.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen120
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Ålegræs dybdegrænse, mVandområdeReference-forhold7,46,95,64,0Høj/God/Moderat/Ringe/godmoderatringedårlig(EQR=0,9) (EQR=0,74) (EQR=0,5) (EQR=0,25)6,76,25,03,65,55,14,13,03,73,52,82,01,91,71,41,0
Isefjord, ydre delIsefjord, indre delRoskilde Fjord, ydre delRoskilde Fjord, indre del
Tabel 2.3.8 Referenceforhold (Ref.) og grænser mellem kvalitetsklasser for dybdegrænsen afålegræs (hoved-udbredelse); i referencetilstanden er EQR=1, mens klassegrænserne høj-god (H-G), god-moderat (G-M), moderat-ringe (M-R) og ringe-dårlig (R-D) er givet ved EQR-værdier påhhv. 0,90, 0,74, 0,50 og 0,25
Trods de ovennævnte forbedringer har miljøtilstanden i vandområder-ne generelt ikke ændret sig tilstrækkeligt i gunstig retning, og det ernødvendigt yderligere at reducere påvirkningen med især kvælstof,men også fosfor. Der er således ingen af vandområderne, hverkenåbne eller lukkede, der har opnået en god økologisk tilstand mht. debiologiske kvalitetselementer, vurderet ud fra den nuværende tilstandaf dybdegrænse af ålegræs, se tabel 2.3.9. I alle områder vurderestilstanden at være moderat eller i dårligere tilstand.Ålegræs dybdegrænse (m/EQR)NuværendeIsefjord, ydre delIsefjord, indre delRoskilde Fjord, ydre delRoskilde Fjord, indre del4,9/0,663,6/0,523,4/0,612,3/0,5820155,0/0,683,6/0,523,5/0,632,4/0,60Klassifikation(Tilstandsklasse)NuværendeModeratModeratModeratModerat2015ModeratModeratModeratModerat
Vandområde
Tabel 2.3.9 Nuværende og fremskreven (baseline 2015) tilstand for hovedudbredelse af ålegræs,angivet i meter og som økologisk kvalitetsratio (EQR), samt klassificering af vandområderne iHovedvandopland Isefjord - Roskilde Fjord. i.b.: ikke bestemt
Figur 2.3.9 illustrerer tilstandsklassifikationen for kystvandene påhovedvandoplandsniveau. Alle delområderne af hovedvandoplandeter i moderat tilstand mht. kystvandsareal eller efter antallet afkystvandsområder. Miljømålene er angivet i tabel 1.2.5.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen121
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Andel af det sam lede areal vandflade (439 km 2)HøjGodModeratRingeDårlig100%
Andel af det sam lede antal vandom råder (4)
100%
Mål ej opfyldt, ikkeklassificerbar
Figur 2.3.9 Nuværende økologisk tilstand i kystvandene i HovedvandoplandIsefjord – Roskilde Fjord fordelt på tilstandsklasser efter areal og antal
Økologisk tilstand, fremtidigeVurderingen af den fremtidige tilstand tager udgangspunkt i deallerede besluttede tiltag mod påvirkningerne til forbedring aftilstanden.Den fremtidige tilstand med hensyn til ålegræs dybdegrænse iIsefjord og Roskilde Fjord viser, at der trods en reduktion afkvælstofbelastningen på henholdsvis 0,4 og 15% som følge af bl.a.vandmiljøhandleplaner, se tabel 2.4.8, er forbedringen afdybdegrænsen begrænset i fjorden, og ikke tilstrækkeligt til opnåelseaf god tilstand, jf. tabel 2.3.9. Således vil en reduktion afkvælstofpåvirkningen på ca. 8%, som er det generelle niveau forreduktionen i dette hovedvandopland, se tabel 2.4.8, ikke væretilstrækkelig til at miljømålene kan opfyldes i kystvandsområderne ihovedvandoplandet. De planlagte fosforreduktioner er megetvarierende fra område til område, men er af en størrelsesorden ihovedvandoplandet, at de ikke forventes at bidrage væsentligt iforhold til målopfyldelse.Hertil kommer ophobningen af kvælstof og især fosfor i sedimentetfra tidligere tiders kvælstof- og fosforbelastning af kystområderne.Denne ophobning er mindsket i de sidste årtier, men giver stadiganledning til en væsentlig intern næringsstofbelastning frasedimentet i mange fjord- og kystnære områder.Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder kemisk tilstandTilstandsvurderingen omfatter området ud til 1-sømilgrænsen mht.økologisk tilstand, og området ud til 12-sømilgrænsen mht. kemisktilstand. I de marine vandområder i Hovedvandopland Isefjord –Roskilde Fjord er der analyseret for miljøfarlige forurenende stoffer ivandområderne på 3 stationer i det indre af Isefjord og i det ydre ogindre Roskilde Fjord. Der er analyseret for miljøfarlige forurenendestoffer i havvand, sediment og biota. I havvand er der analyseret for24 forskellige miljøfarlige forurenende stoffer heraf 4 tungmetaller. Isediment er der analyseret for 21 stoffer heraf 6 tungmetaller. Imuslinger er der analyseret for 31 stoffer heraf 6 tungmetaller.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen122
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Kemisk tilstandPrioriterede stoffer10og tidligere liste 111stoffer vurderes efterfastsatte miljøkvalitetskrav i Europa-Parlamentets og rådets direktivom miljø-kvalitetskrav inden for vandpolitikken mv. 2008/105/EF af16. december 2008 eller efter Miljøministeriets gældendebekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav tiludledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.Matrice/StofHavvandAnthracenBenzenCadmiumCyclodiene pesticiderDDT I alt1,2-dichlorethanDichlormethanDEHPFluoranthenHexachlorbenzen (HCB)BlyKviksølvNaphtalenNikkelNonylphenolPentachlorphenol (PCP)Benzo(a)pyrenBenzofluoranthenerBenzo(g,h,i)perylenIndeno(1,2,3-cd)pyrenTetrachlorethylenTrichlorethylenTributhyltin (TBT)TrichlormethanBlåmuslingerKviksølv�g Hg/kg vådvægt10
Stofnr.:
Miljøkvalitetskravjf. direktiv/bekendtgørelse
Indhold iIsefjord,IndreSt. 10003RoskildeFjord, YdreSt. 65 + 85500,002-0,01 – 0,02i.d.i.d.i.d.0,30,20 – 0,230,003 – 0,005i.d.0,30,0010,0250,8i.d.i.d.0,006 – 0,0110,001 – 0,002i.d.0,002 – 0,005i.d.i.d.i.d.St. 10006St. 65 + 855024St. 6012RoskildeFjord, IndreSt. 600,004-0,008i.d.i.d.i.d.i.d.0,230,011i.d.0,30,00110,0261,3i.d.i.d.0,00170,006i.d.0,0019i.d.i.d.i.d.
2469a9b10111215162021222324272828282829a29b3032Gnskonc.
0,1*8*0,2*0,005*0,025*10*20*1,3*0,1*0,01*7,2*0,05*1,2*20*0,3*0,4*0,05*0,03*0,002*0,002*10*10*0,0002*2,5*
20*
20
11
Stoffer der er identificeret i overensstemmelse med Vandrammedirektivets Artikel16 stk. 2 og 3. Miljømål for disse stoffer er fastsat i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken mv. 2008/105/EF af16. december 2008.Stoffer der er omfattet af relevante datterdirektiver under Europaparlamentet ogRådets direktiv2006/11/EF om forurening, der er forårsaget af udledning af vissefarlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen123
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Matrice/StofHexachlorbenzen�g HCB/kg vådvægt
Stofnr.:
Miljøkvalitetskravjf. direktiv/bekendtgørelse
Indhold iIsefjord,Indre0,5RoskildeFjord, Ydre0,5RoskildeFjord, Indre0,55
Gns.10*Konc.
Tabel 2.3.10 Indhold af prioriterede stoffer i overfladevand og muslinger i Isefjord og RoskildeFjord, ydre og indre del sammenholdt med fastsatte miljøkvalitetskrav i gældende bekendtgørelse.*
Miljøkvalitetskrav i gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskravVærdier med fed angiver, at miljøkvalitetskravet er overskredet
I Roskilde Fjord foreligger der analyser foretaget i 2002 for 24 stofferi vandfasen omfattet af listen over prioriterede stoffer, for hvilke derforeligger gældende miljøkvalitetskrav. Disse stoffer indgår således ivurderingen af områdets kemiske tilstand. Ét af disse stoffer liggerover miljøkvalitetskravet. Det drejer sig om Indeno(1,2,3-cd)pyren,målt i den ydre del af Roskilde Fjord.I muslingerne er analyseret for 31 stoffer, der optræder på listen overprioriterede stoffer. For to af stofferne (kviksølv og HCB) foreliggerder miljøkvalitetskrav i gældende bekendtgørelse ommiljøkvalitetskrav. Muslingeundersøgelserne er gennemført i RoskildeFjord i 2002–2006 og i Isefjord i 2004-2006.Af tabel 2.3.10 fremgår i hvilke vandområder de nævnte stoffer ermålt. Indholdet af kviksølv i blåmuslinger i den ydre del af RoskildeFjord overskrider de fastsatte miljøkvalitetskriterier ibekendtgørelsen.Den kemiske tilstand i den ydre del af Roskilde Fjord er således ikkegod.Trods viden om tiltag der også kan påvirke tilførslerne af miljøfarligeforurenende stoffer til vandområdets kystvand foreligger der ikketilstrækkeligt vidensgrundlag til at kunne fremskrive tilstanden formiljøfarlige forurenende stoffer til 2015 i forhold til den nuværendetilstand. Som udgangspunkt skønnes den kemiske tilstand i 2015 atvære uændret i forhold til i dag med hensyn til niveauerne afmiljøfarlige forurenende stoffer.Økologisk tilstandFor miljøfarlige forurenende stoffer gælder miljøkvalitetskravene heltud til afgrænsningen af det nationale søterritorium (12 sømil) påsamme måde som for de prioriterede stoffer under kemisk tilstand.De gældende miljøkvalitetskrav foreligger indtil videre kun forvandfasen. En anden vurdering vil muligvis fremkomme, når derfastlægges miljøkvalitetskrav for sediment og biota jf. nedenståendeafsnit om supplerende vurderinger. For stofferne, der skal vurderesMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen124
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
under økologisk tilstand foreligger ingen data for koncentrationer ivandfasen i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord, der kanvurderes på grundlag af fastsatte miljøkvalitetskrav for miljøfarligeforurenende stoffer.Den økologiske tilstand med hensyn til miljøfarlige forurenendestoffer er således ukendt i Isefjord og Roskilde Fjord.Trods viden om tiltag der også kan påvirke tilførslerne af miljøfarligeforurenende stoffer til vandområdets kystvande foreligger der ikke ettilstrækkeligt vidensgrundlag til at kunne fremskrive tilstanden formiljøfarlige forurenende stoffer til 2015 i forhold til den nuværendetilstand.Supplerende vurderingerAlle øvrige prioriterede stoffer, tidligere Liste 1 stoffer og andrestoffer fundet over detektionsgrænsen i biota og sediment kan ikkevurderes efter ovennævnte direktiv eller bekendtgørelse, derovervejende er baseret på miljøkvalitetskrav for vand. Den kemisketilstand i forhold til disse stoffer i sediment og biota kan således ikkevurderes før der er udarbejdet miljøkvalitetskrav for sediment ogbiota. De pågældende data indgår, sammen med generel viden ompåvirkninger i denne vandplan, i vurderingen af indsats forvandområdet jf. 2.4.Indholdet af stofferne i sediment og biota kan imidlertid have enpotentiel skadelig effekt i forhold til vandområdets generelleøkologiske tilstand, derfor er de vurderet i forhold til vejledendeøkotoksikologiske kriterier (Ecological Assesment Criteria – EAC;OSPAR, 1998). Desuden er de vurderet efter 75%- samt 90%-fraktilen for tilsvarende landsdækkende analyser for sediment, for såvidt der foreligger sådanne værdier.I nedenstående tabel 2.3.11 fremgår de stoffer/stofgrupper, der eranalyseret for i sediment og muslinger i de pågældende vandområdersamt overskridelser i forhold til førnævnte vurderingskriterier.Sediment i vandområdeStof/stofgruppeYdreRoskildeFjordSt. 65X3X1+3X3X3IndreRoskildeFjordSt. 60X3X1+3X3X3Muslinger i vandområdeYdreRoskildeFjordSt. 65X1X1X1X1X3X1X3X2X3IndreRoskildeFjordSt. 60IndreRoskildeFjordSt. 60X1X1
ZinkKobberCadmiumNikkelBlyTBTNaphtalen
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen125
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Sediment i vandområdeStof/stofgruppeYdreRoskildeFjordSt. 65IndreRoskildeFjordSt. 60
Muslinger i vandområdeYdreRoskildeFjordSt. 65IndreRoskildeFjordSt. 60IndreRoskildeFjordSt. 60
PhenanthrenBenz(a)anthracenFluoranthenAnthracenPyrenBenz(a)pyrenCrysensum PCB7DEHPNonylphenolp.p.-DDELindanDioxiner og furanerCB77CB126CB169BDE47BDE99BDE100BDE153BDE154Di-octyl-phtalatDi-iso-nonylphtalatIkke måltIkke måltIkke måltIkke måltIkke måltIkke måltIkke måltIkke måltIkke måltIkke måltIkke måltIkke måltIkke måltIkke måltIkke måltIkke måltIkke måltIkke måltIkke måltIkke måltIkke måltIkke måltX2X2X2X2X2X2X2X2X2X2X2X2X2X3X3X2Ikke måltX2Ikke måltX1Ikke målt
Tabel 2.3.11 Stoffer/stofgrupper (prioriterede – og tidligere liste 1 stoffer samt øvrige stoffer)***
123
4
overskridelse af vurderingskriterium for nikkel og zink ogfor bly og kobberDet fremgår (X), hvor målingerne ligger over grænseværdier i:75%-fraktil udregnet på baggrund af landsdækkende data90%-fraktil udregnet på baggrund af landsdækkende dataEcotoxicological Assessment Criteria (EAC) - grænseværdier for hvornår der er risiko for negativebiologiske effekter fastsat i OSPAR-regiBekendtgørelse nr. 148 af 19/02/2007 om visse forureninger i fødevarer
I alle vandområder overskrider et eller flere stoffervurderingskriterierne. Det høje indhold af miljøfarlige forurenendestoffer understøtter ikke en god økologisk tilstand i de undersøgtevandområder, da stofferne kan have en negativ indflydelse påbundlevende dyr og planter.For miljøfarlige forurenende stoffer er der ikke udarbejdet entilstandsklassifikation som via en biologisk effektvurdering kanbestemme effekten af de miljøfarlige forurenende stoffer, som det ergjort med hensyn til det biologiske kvalitetselement ålegræsMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen126
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
dybdegrænse. Den beskrevne tilstand og de supplerende vurderingermed hensyn til miljøfarlige forurenende stoffer benyttes, sammenmed en vurdering af eventuelle kilder til stoftilførsel, til en vurderingaf behov for indsats ud fra en inddeling i fire indsatskategorier, sekap 2.4.
2.3.4 GrundvandI Hovedvandoplandet til Isefjord og Roskilde Fjord indgår 1terrænnær, 15 regionale og 3 dybe grundvandsforekomster.Grundvandets tilstand er opdelt i ”god” eller ”ringe” efter sammekriterier som miljømålene, der fremgår af kapitel 1.2.5. For attilstanden kan klassificeres som god, skal der være både godkvantitativ og god kemisk tilstand.Kvantitativ tilstand, nuværendeVandbalanceDen aktuelle indvinding er sammenholdt med den udnytteligeressource (35 % af grundvandsdannelsen). Beregning afgrundvandsdannelsen er foretaget ved hjælp af en strømningsmodel(Den ny DK-model) på data, der dækker 1995-2005. I tabel 2.3.12 erudnyttelsesgraden af de 15 regionale og 3 dybe forekomster opgjortpå baggrund af det kvantitative miljømål, jf. kapitel 1.2.5.ForekomstId. nr.DK 2.2.2.1DK 2.2.2.2DK 2.2.2.3DK 2.2.2.4DK 2.2.2.5DK 2.2.2.6DK 2.2.2.7DK 2.2.2.8DK 2.2.2.9DK 2.2.2.10DK 2.2.2.11DK 2.2.2.12DK 2.2.2.13DK 2.2.2.14DK 2.2.2.15DK 2.2.3.1DK 2.2.3.2DK 2.2.3.3Årligudnytteligressource1000 m35125722481.3833.5186.9956.1332.3383.315932.10915.1651602.43030379692136Årlig indvin-ding1000 m30182003301.0291611.14622972112.47832.5793.1958.152116691062Årlig indvindingsandel afgrundvandsdannelsen%01257915350276229382123311Udnyttelses-grad%038124292191022111821519973364841146Potentiel rest-ressource1000 m3512553481.0542.4896.8334.9872.1092.59392-370-17.413-3.035-5.7232921268174
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen127
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
ForekomstId. nr.
Årligudnytteligressource1000 m3
Årlig indvin-ding1000 m3
Årlig indvindingsandel afgrundvandsdannelsen%
Udnyttelses-grad%
Potentiel rest-ressource1000 m3
Tabel 2.3.12 Den årlige indvinding i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord fra de regionaleog dybe grundvandsforekomster sammenlignet med størrelsen af den udnyttelige ressource. Medfed er markeret de forekomster, hvor indvindingen overstiger ressourcen, altså hvor der sker enoverudnyttelse af grundvandsforekomsten. Årlig indvinding er gennemsnit for perioden 1995-2005.Tallene i tabellen er behæftet med stor usikkerhed, som beskrevet i teksten neden for. Tallene skalbetragtes som indikationer på, hvor der er problemer med vandbalancen.
Som det fremgår af tabel 2.3.12 overstiger indvindingsmængden i 4af de 15 regionale, hvorved disse grundvandsforekomster får ringetilstand. Beregningen af den udnyttelige ressource er behæftet meden del usikkerhed. Dette skyldes især at beregningerne ikke tagerhøjde for eventuel ”import og eksport” af vand mellem denpågældende forekomst og grundvandsforekomsterne, der ligger iumiddelbar nærhed. En anden vigtig faktor er, atreferencesituationen er den upåvirkede tilstand uden indvinding.Store områder af Sjælland er karakteriseret ved en meget lillegrundvandsdannelse i referencesituationen og dette medfører igen enmeget lille udnyttelig grundvandsressource. Da metoden ikke tagerhøjde for den forøgede infiltration på grund af vandindvindingen,vurderes den ikke at give et troværdigt billede af den udnytteligeressource i hovedvandoplandet. Der knyttes derfor ikke indsatserspecifikt i forhold til vandbalancen, og opfyldelse af dette miljømålforventes opfyldt ved anvendelse af virkemidler for opfyldelse afmiljømålene for påvirkning af vandløb. Metoden kan dog anvendes tilat pege på de grundvandsforekomster, der er i dårlig kvantitativtilstand.Påvirkning af overfladevandGrundvandets kvantitative påvirkning af tilstødendevandløbssystemer er vurderet ud fra påvirkningen afmedianminimumsvandføring på baggrund af en rækkesynkronmålinger og modelresultater fra beregninger med Den ny DK-model. Grundvandsforekomsterne DK 2.2.2.7 (Sten-/Værløse), DK2.2.2.8 (Lillerød) og DK 2.2.2.12 (Roskilde F S) er beregnet til ikke atkunne opfylde god kvantitativ tilstand, medens de øvrige 17forekomster i hovedvandoplandet vil have god tilstand.Grundvandsforekomsterne har en størrelse der ikke direkte eranvendelig til vurdering af vandindvindingers påvirkning afvandløbenes minimumsvandføringer. Hovedvandoplandet er derforopdelt i mindre delvandløbsoplandeI tabel 2.3.13 er vist, hvor stor overudnyttelsen af grundvandet er ihvert delvandløbsopland, på baggrund af det kvantitative miljømålder er nævnt i kapitel 1.3.5,og efter virkemidlerne medkompenserende vand er taget i anvendelse.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen128
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
For at kunne opfylde vandføringskravene på alle vandløbsstrækningervurderes det samlet set ud fra modelberegningerne, at der skalflyttes i størrelsesordenen 31 mio. m3vand i Isefjord og RoskildeFjord hovedvandoplandet udelukkende opgjort med vha. virkemidletflytning af indvinding, jf. sidste kolonne i bilag 5.6 tabel A i dettekniske baggrundsnotat. Samlet set vurderes der behov for enændret indvinding på 84 mio. m3vand på Sjælland som helhed. Tabel2.3.13 viser den nødvendige ændring af indvindingen på heleSjælland med de mængder, der skal flyttes fra /indenfordeloplandene med Isefjord og Roskilde Fjord hovedvandoplandetfremhævet med gråtone, når flere virkemidler tages i anvendelse..Summerne fremhævet med fed skrift i tabellen viser de behov, der erfor ændring inden for de enkelte hovedvandoplande.Det er med modelleringen beregnet, at der på Sjælland er 102delvandoplande, hvor der mangler mindre end 1 l/s i opfyldelse afmålsætningen. Disse fordeler sig med 5 Kalundborg, 44 iIsefjord/Roskilde Fjord, 11 i Øresund (jf. tabel 1.3.1), 26 i Køge Bugt,12 i Smålandsfarvandet og 4 Østersø Vandplanerne. Endvidereundlades flytning af indvinding i det Indre Storbyområde og detættest udbyggede dele af det vestlige Ydre Storbyområde på grundaf risiko for optrængning af vand i bebyggelse. Det medførerkompenserende udpumpning i yderligere 26 delvandoplande fordeltmed 2 i Isefjord/Roskilde Fjord, 4 i Øresund og 20 i Køge Bugtvandplanerne. For Isefjord/Roskilde Fjord Hovedvandoplandetbetyder det, at der skal flyttes 15,5 mio. m3vand, som anført itabellen nedenfor.Da delvandløbsoplandene har en anden arealmæssig udstrækningend grundvandsforekomsternes oplande, kan man ikke direkteberegne, hvor stor overudnyttelsen i kubikmeter er i en konkretforekomst. For at se om en grundvandsforekomst har kvantitativ godeller ringe tilstand, er der i stedet set på, hvor store arealer medoverudnyttede delvandløbsoplande der dækker arealet af enforekomst, der formodes at forsyne vandløbet med vand.Nr. påvandløbs-oplandNavn på delvandløbsoplandBehov for flytningaf indvinding vedbrug af allevirkemidler,i 1000 m396163.08954000
2.1.12.1.22.1.32.1.42.1.52.1.62.1.7
Halleby/Åmose ÅAsnæsSaltbækvigVesterlyng og øerOrdrupnæsLyngeneKlint
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen129
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Nr. påvandløbs-opland
Navn på delvandløbsopland
Behov for flytningaf indvinding vedbrug af allevirkemidler,i 1000 m33.159073033251.1884.2374.1882.7201.6984652.01215.11800003262409517670013.3790083701.46943790522.7410005.369
Sum for Kalundborg-hovedvandopland2.2.12.2.22.2.32.2.42.2.52.2.62.2.72.2.82.2.92.2.102.2.112.2.12Sinding Fjord/Nykøbing BugtLammefjordTuse ÅElverdams Å/TempelkrogHornsherred – IsefjordHornsherred - Roskilde FjordHelligrenden/Kornerup Å/Gevninge ÅMaglemose Å/Hove ÅVærebro ÅSillebro Å/Græse ÅHavelse ÅPøle Å/Arresø
Sum for Iseford & Roskilde Fjord-hovedvandopland2.3.12.3.22.3.32.3.42.3.52.3.62.3.72.3.82.3.92.3.10Tisvilde og HesseløHøjbro ÅSøborg KanalEsrum ÅØresundstragtenNivå BugtNive ÅMølleåenKøbenhavnØst Amager, Salt- og Peberholm
Sum for Øresund-hovedvandopland2.4.12.4.22.4.32.4.42.4.52.4.62.4.72.4.82.4.9Sydvestlige AmagerHarrestrup ÅSt. Vejleå og Ll. VejleåOlsbæk, Rørmoseløbet og KarlstrupmosebækSolrød Bæk, Skensved Å og småvandløb nord for KøgeKøge ÅVedskølle ÅTryggevælde ÅSmåvandløb på Stevns
Sum for Køge Bugt-hovedvandopland2.5.12.5.22.5.32.5.4Tude ÅAgersø-OmøSalto ÅSus Å
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen130
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Nr. påvandløbs-opland
Navn på delvandløbsopland
Behov for flytningaf indvinding vedbrug af allevirkemidler,i 1000 m31375.50602465251
2.5.5
Sydsjælland
Sum for Smålandsfarvandets hovedvandopland2.6.12.6.22,6,3Stevns-Fakse BugtRisby Å-Præstø FjordBøgestrøm-Storstrømmen
Sum For Østersøens hovedvandopland
Tabel 2.3.13 Krav til indsats for reduktion af grundvandspåvirkning af vandløb efter brug afvirkemidler med kompenserende vand
Søerne er målsat efter klorofylindhold, og indvindingen kan isærpåvirke næringsstoffernes opholdstid i søerne. Der skal således sikresen tilstrækkelig gennemstrømning, men det er ikke muligt atkvantificere behovet for ændring i indvindingens påvirkning af søer idenne plan.Der mangler data og viden om vandindvindingens kvantitativepåvirkning af terrestriske naturtyper, og det er ikke muligt atkvantificere ændringsbehovet i denne plan. Udredningen må foregå ikommende planperiode, og der gives fristforlængelse til 2021 formålopfyldelse.Påvirkning af grundvandsafhængige terrestriske økosystemerTerrestriske naturtyper i vandplansammenhæng omfatter 20vandafhængige naturtyper på Habitatdirektivets bilag I, som er vist itabel 1.2.6. Heraf indgår de 14 Naturtyper i udpegningsgrundlaget forNatura2000-områderne i hovedvandoplandet. Det drejer sig omnaturtyper, hvis naturtilstand kan påvirkes af grundvandsindvinding.Målsætning og påvirkning er dog ikke kendt.Data om de 20 habitatnaturtyper stammer fra: 1)Naturtypekortlægning 2004-05 (NOVANA/DEVANO). 2)Genkortlægning, supplerende kortlægning 2007-08 (DEVANO). 3)NOVANA-overvågningsprogram-met (2004-2008) samt amternesovervågning i perioden 1988-2006. Kortlægningsdata fornaturtyperne (ekskl. vandnaturtyper) kan ses ihttp://www.blst.dk/NATUREN/Natura_2000_planer/Hvad_er_en_Natura2000-plan/under "Mere information". I første runde af naturtypekort-lægningen i perioden 2004-2005 blev kun 18 lysåbne naturtypersamt skovnaturtyper på fredskovspligtige arealer kortlagt. I løbet af2007 og 2008 blev der foretaget kortlægning af yderligere 5terrestriske lysåbne naturtyper samt kortlagt skovnaturtyper på ikke-fredskovspligtige arealer.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen131
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
I forbindelse med naturtypekortlægningen blev det - hvor der varkendskab til nærtliggende vandindvinding - vurderet, omvandstandssænkningen på kortlægningstidspunktet havde permanentog udbredt effekt på muligheden for naturlige oversvømmelser samtpå vegetationens sammensætning, for eksempel med øget tilgroningaf tørbundsplanter til følge. Vurderingen er dog langt fra foretaget påalle kortlagte forekomster af de 20 våde habitatnaturtyper.Påvirkningen blev registreret ved angivelse indenfor 5 kategorier –alternativt angives, at registrering mangler.Tilstandsvurderingen baserer sig på et øjebliksbillede fra lokaliteten,og det kan derfor være vanskeligt at vurdere lokalitetenshydrologiske variationer over året. Simple indikatorer såsom synligedræn og grøfter samt vandindvinding i nærområdet kan registreres,men dette er sjældent nok til at diagnosticere hydrologien.Tilstandsvurdering baseret på simple indikatorer kan derfor ikkeerstatte en vurdering baseret på kvantitative overvågningsdataindsamlet med regelmæssige intervaller.For naturtyperne er der ikke opstillet officielle kriterier for, hvor storpåvirkningen fra vandindvinding må være, og derfor kan der ikkeangives kriterier for reduktion i den aktuelle indvinding.For hovedvandoplandet er der foretaget en præcis afgrænsning af deudpegede Natura 2000-områder indenfor oplandene samt enopgørelse af de kortlagte forekomster af habitatnaturtyper indenforden præcise afgrænsning af Natura 2000 områderne. For enkelteNatura 2000 områder gælder, at de er beliggende i tohovedvandoplande; for disse vil de kortlagte naturtypeforekomsterindenfor Natura 2000-områ-det være fordelt på tohovedvandoplande/vandplaner.Kortlagte habitatnaturtyper i Isefjord og Roskilde FjordhovedvandoplandI Isefjord og Roskilde Fjord hovedvandopland er 14 af de 20vandafhængige habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget for eteller flere af de udpegede habitatområder i oplandet. Det ernaturtyperne søbred med småurter, kransnålalgesø, næringsrig sø,brunvandet sø, vandløb, tidvis våd eng, højmose, nedbrudt højmose,hængesæk, tørvelavning, kildevæld, rigkær, skovbevokset tørvemoseog elle-/askeskov.Naturtypen vandløb (3260) er ikke kortlagt, og der foreligger derforikke oplysninger om hydrologiske forhold i vandløb, og forholdene erpå nuværende tidspunkt baseret på den tidligere beskrevnemodellering med Den ny DK-model.Søtyperne er udelukkende kortlagt via DEVANO med kortlægning afet meget begrænset antal søer. Data for disse er ikke medtaget her.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen132
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
I Roskilde Fjord-Isefjord hovedvandopland er der kortlagt følgendeforekomster af vandafhængige habitatnaturtyper:46 forekomster af tidvis våd eng (6410). For 36 forekomster af tidvisvåd eng mangler der registrering af påvirkning fra vandindvinding.For 10 forekomster af tidvis våd eng er der registreret påvirkning fravandindvinding: 7 forekomster med sommerudtørring og begyndendetilgroning, 3 forekomster med udbredt tørlægning og tilgroning medtørbundsplanter.1 forekomst af højmose (7110). Registrering af påvirkning fravandindvinding mangler.2 forekomster af nedbrudt højmose (7120). Registrering afpåvirkning fra vandindvinding mangler.45 forekomster af hængesæk (7140) er kortlagt. For alle forekomstermangler registrering af påvirkning fra vandindvinding.28 forekomster af kildevæld (7220). For 27 forekomster af kildevældmangler der registrering af påvirkning fra vandindvinding. For 1forekomst af kildevæld er der registreret påvirkning uden tydeligevegetationsændringer.163 forekomster af rigkær (7230). For 126 forekomster af rigkærmangler der registrering af påvirkning fra vandindvinding. 1forekomst af rigkær er registreret som upåvirket af vandindvinding.For 37 forekomster af rigkær er der registreret påvirkning fravandindvinding: 13 uden tydelige vegetationsændringer, 20 medsommerudtørring og begyndende tilgroning, 3 med udbredttørlægning og tilgroning med tørbundsplanter.91 forekomster af skovbevokset tørvemose (91D0). For alleforekomster mangler registrering af påvirkning fra vandindvinding.195 forekomster af elle- og askeskov (91E0) er kortlagt. For alleforekomster mangler registrering af påvirkning fra vandindvinding.Der er ikke kortlagt forekomster af tørvelavning (7150).Beregningerne af påvirkning af terrestriske naturtyper, og dermedvurderinger af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand, erbaseret på forudsætninger med store usikkerheder. Derfor indgåreventuelle påvirkninger ikke i vurderingen af den kvantitativetilstand, da det på grund af manglende viden om kontakt mellemgrundvand og overfladevand ikke er muligt at vurdere tilstanden.Saltvandsindtrængning mm.Indvindingspåvirket indtrængning af klorid er vurderet ud fra GEUS´vurdering af baggrundsniveauet for klorid i forekomsterne.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen133
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Kun i den dybe grundvandsforekomst DK 2.3.3.2 (Orø Kalk) er fundetklorid i en størrelsesorden, som betinger at forekomsten vurderes iringe tilstand. Herudover er mindre områder i forekomsterne DK2.2.2.11 (Hornsherred K), DK 2.2.2.12 (Roskilde F S), DK 2.2.2.14(Roskilde F N) og DK 2.2.3.1 (Odsherred Øst) indvindingspåvirketmed hensyn til klorid.Samlet vurderingDe enkelte forekomsters kvantitative tilstand er opsummeret i tabel2.3.14. Da de dybe forekomster pr. definition ikke har kontakt tiloverfladevand er kriterierne ”Påvirkning af overfladevand” og”grundvandsafhængige terrestriske naturtyper” ikke relevante fordisse forekomster. Enkelte steder kan der dog være så væsentligepåvirkninger, at der vil ses en effekt.ForekomstId. nr. og navnDK 2.2.1.1Fjord-magasinDK 2.2.2.1Øvre S TølløseDK 2.2.2.2Øvre TølløseDK 2.2.2.3Tuse næsDK 2.2.2.4TølløseDK 2.2.2.5Hornsherred SDK 2.2.2.6Torkildstrup/HDK 2.2.2.7Sten-/VærløseDK 2.2.2.8LillerødDK 2.2.2.9Arresø+ ØvreDK 2.2.2.10Orø SandDK 2.2.2.11Hornsherred KDK 2.2.2.12Roskilde F SDK 2.2.2.13Holbæk FjordDK 2.2.2.14Roskilde F NGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodRingeRingeRingeRingeVand-balanceTilstand ift.påvirkningafoverfladevandGodGodGodGodGodGodGodRingeRingeGodIkke vurderetGodRingeGodGodGrundvands-afhængigeterrestriskenaturtyper**Ikke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetSaltvands-indtræng-ningmm.GodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodSamlet
GodGodGodGodGodGodGodRingeRingeGodGodRingeRingeRingeRinge
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen134
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
ForekomstId. nr. og navnDK 2.2.2.15AlnarpssandDK 2.2.3.1Odsherred ØstDK 2.2.3.2Orø KalkDK 2.2.3.3Hornsherred N
Vand-balance
Tilstand ift.påvirkningafoverfladevandGodIkke relevant*Ikke relevant*Ikke relevant*
Grundvands-afhængigeterrestriskenaturtyper**Ikke vurderetIkke relevant*Ikke relevant*Ikke relevant*
Saltvands-indtræng-ningmm.GodGodRingeGod
Samlet
GodGodGodGod
GodGodRingeGod
Tabel 2.3.14 Grundvandsforekomsternes samlede nuværende kvantitative tilstand ihovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord* Dybe forekomster har pr. definition ikke kontakt til overfladevand.** Der er ikke fastsat kriterier for vurdering af påvirkning i denne vandplan
Kemisk tilstand, nuværendeTil vurdering af nuværende kemisk tilstand bruges de tærskelværdier,der fremgår af tabel 1.2.7. Tærskelværdierne fastsætter grænsenmellem god og ringe kemisk tilstand.Generel kemisk vurderingTil vurdering af nuværende kemisk tilstand brugesGrundvandsdirektivets kvalitetskrav for nitrat på 50 mg/l ogpesticider på 0,1 �g/l for enkeltstoffer og 0,5 �g/l for summen afstoffer. For de øvrige stoffer er brugt de danske kvalitetskrav tildrikkevand for stofferne: Klorid, arsen, nikkel, sulfat organisk stof,total fosfor, ammonium, fluorid, klorerede opløsningsmidler, MTBE,BTEX og andre miljøfarlige forurenende stoffer - især fenoler. Se ogsåtabel 1.2.7.Hvor et stof findes naturligt i forhøjede koncentrationer er der fastsaten tærskelværdi lig den forhøjede koncentration for stoffet.Grundvandsforekomsten vurderes således ikke at have ringe kemisktilstand med hensyn til dette stof.Der er udtrukket data i perioden 1990 til 2005 og beregnetgennemsnit af analyser for hver boring. Til testen er stoffernegrupperet som pesticider, klorerede opløsningsmidler, phenoler, BTEXm.m. (MTBE, naphtalen, cyanid, benzen, phenoler, creosoler,chlorbenzen), nitrat, naturligt indvindingsrelateret (bly, klorid, fluorid,kviksølv, natrium, nikkel, sulfat) og naturlige baggrundsstoffer(NVOC, arsen, kalium).I tilfælde af at flere filtre i boringen ligger i samme forekomst tageset gennemsnit af disse gennemsnit. Testen er foretaget på baggrundaf ovennævnte kvalitetskrav.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen135
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
ForekomstPesticiderId. nr. og navnDK 2.2.1.1Fjord-magasinDK 2.2.2.1Øvre S TølløseDK 2.2.2.2Øvre TølløseDK 2.2.2.3Tuse næsDK 2.2.2.4TølløseDK 2.2.2.5Hornsherred SDK 2.2.2.6 ’Torkildstrup/HDK 2.2.2.7Sten-/VærløseDK 2.2.2.8LillerødDK 2.2.2.9Arresø+ ØvreDK 2.2.2.10Orø SandDK 2.2.2.11Hornsherred KDK 2.2.2.12Roskilde F SDK 2.2.2.13Holbæk FjordDK 2.2.2.14Roskilde F NDK 2.2.2.15AlnarpssandDK 2.2.3.1Odsherred ØstDK 2.2.3.2Orø KalkDK 2.2.3.3Hornsherred NRingeGodGodRingeGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGod
Tilstandsvurdering ud fra stofgrupperKloreredeopløsningsmidlerPhenoler,BTEXm.m.NitratNaturligeindvin-dings-relaterede *GodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodNaturlige-baggrunds-stoffer **
GodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGod
GodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGod
RingeGodGodRingeGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGod
GodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGod
Tabel 2.3.15 Grundvandsforekomsternes nuværende kemiske tilstand fordelt på stofgrupper iHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord* bly, klorid, fluorid, kviksølv, natrium, nikkel og sulfat** NVOC, arsen og kalium
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen136
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Den terrænnære forekomst (DK 2.2.1.1, Fjord-magasin) er erfa-ringsmæssigt nitratpåvirket – på baggrund af foreliggende analysertræder det især frem i magasinerne syd og øst for Roskilde og påOrø. Pesticidfund forekommer i den sydøstlige del af forekomsten.Den terrænnære forekomst er derfor generelt vurderet i ringe kemisktilstand.I forekomsten DK 2.2.2.3 (Tuse Næs) er der i omkring 25% afforekomstens areal overskridelser for nitrat og delvis pesticider, ogforekomsten er derfor karakteriseret som ringe kemisk tilstand. Deøvrige regionale forekomster og alle de dybe forekomster er vurdereti god kemisk tilstand, hvor der kun spredte fund af især NVOC, menogså enkelte boringer med nitrat og arsen.ForureningstendenserFor at afklare mulighederne for at gennemføre en beregning aftidslige forureningstendenser er der på landsplan foretaget enanalyse for grundvandets generelle indhold af nitrat for perioden1988-2007. Der har dog ikke været et tilstrækkeligt datagrundlag tilat kunne vurdere eventuelle signifikante stigende tendenser i dengenerelle udvikling af nitratindholdet. Da nitrat er et af de stoffer somer analyseret hyppigst, vurderes at der ikke er datagrundlag for atgennemføre tendensanalyser for andre stoffer i denne planperiode.Der kan lokalt konstateres stigende tendenser i indholdet af konkretestoffer.Påvirkning af overfladevand og terrestriske naturtyperDer er i denne vandplan ikke fastsat tærskelværdier i forhold tilgrundvandets påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriskenaturtyper, da bidraget af kemiske stoffer fra grundvand og kontaktmellem grundvand og overfladevand ikke kendes.Saltvandsindtrængning mm.Der er ikke grundvandsforekomster i hovedvandoplandet, der erpåvirket af indtrængende saltvand over drikkevandskvalitetskravene.Forekomsterne er derfor karakteriseret som god tilstand for dennetest. Flere grundvandforekomster er påvirket af klorid i mindreområder - en påvirkning, der for hovedparten af forekomsterne kanrelateres til saltning af veje.Beskyttede drikkevandsforekomsterIngen vandværker har kildepladser der indvinder fra de terrænnæregrundvandsforekomster. Der er ikke foretaget en konkret vurderingaf hvert vandværks eventuelle problemer med kemiske stoffer.Samlet vurderingDe enkelte forekomsters kemiske tilstand i forhold til de nævntekriterier er opsummeret i tabel 2.3.16. Da de dybe forekomster pr.definition ikke har kontakt til overfladevand er kriterierne ”PåvirkningMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen137
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
af overfladevand” og ”grundvandsafhængige terrestriske naturtyper”ikke relevante for disse forekomster.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen138
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
ForekomstID. nr. og navnDK 2.2.1.1Fjord-magasinDK 2.2.2.1Øvre S TølløseDK 2.2.2.2Øvre TølløseDK 2.2.2.3Tuse næsDK 2.2.2.4TølløseDK 2.2.2.5Hornsherred SDK 2.2.2.6Torkildstrup/HDK 2.2.2.7Sten-/VærløseDK 2.2.2.8LillerødDK 2.2.2.9Arresø+ ØvreDK 2.2.2.10Orø SandDK 2.2.2.11Hornsherred KDK 2.2.2.12Roskilde F SDK 2.2.2.13Holbæk FjordDK 2.2.2.14Roskilde F NDK 2.2.2.15AlnarpsandDK 2.2.3.1Odsherred ØstDK 2.2.3.2Orø KalkDK 2.2.3.3’Hornsherred N
GenerelkemiskvurderingRingeGodGodRingeGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGod
Påvirkning afoverfladevand**Ikke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke relevant *Ikke relevant *Ikke relevant *
Påvirkning afterrestriskenaturtyper **Ikke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke relevant *Ikke relevant *Ikke relevant *
Saltvands-indtræng-ningGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGod
Beskyttetdrikkevands-forekomstIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderetIkke vurderet
Samlet
RingeGodGodRingeGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGod
Tabel 2.3.16 Grundvandsforekomsternes samlede nuværende kemiske tilstand for de 19grundvandsforekomster i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord*Dybe forekomster har pr. definition ikke kontakt til overfladevand.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen139
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
** Der er ikke fastsat kriterier for vurdering af påvirkning i denne vandplan
Samlet nuværende tilstand og forventet år 2015Vurdering af den fremtidige tilstand for de enkeltegrundvandsforekomster sker ud fra, hvad der allerede i dag erbesluttet af tiltag for at ændre tilstanden.For vandindvindingen ses svage tegn på at forbruget nu ligger på etkonstant niveau, og hvis dette holder indtil 2015, vil den nuværendeoverudnyttelse være uændret i 2015. Det forudsætter dog bl.a., atnedbør og fordampning ikke ændres drastisk.Grundvandsdannelsen kan tage op til 100 år. Det er derfor ikkemuligt at vurdere, hvorvidt der i 2015 kan forventes væsentligtændrede tilstandsforhold. Der er således ikke indregnet nogenændringer i den fremskrevne tilstandsvurdering i forhold til status idag.På baggrund af vurderinger af grundvandsforekomsterneskvantitative og kvalitative (kemiske) tilstand, kan den nuværende (ogfremtidige) samlede tilstandsvurdering opgøres, som det fremgår aftabel 2.3.17.ForekomstId. nr. og navnDK 2.2.1.1 Fjord-magasinDK 2.2.2.1Øvre S TølløseDK 2.2.2.2 Øvre TølløseDK 2.2.2.3 Tuse næsDK 2.2.2.4 TølløseDK 2.2.2.5 Hornsherred SDK 2.2.2.6 Torkildstrup/HDK 2.2.2.7 Sten-/VærløseDK 2.2.2.8 LillerødDK 2.2.2.9 Arresø+ ØvreDK 2.2.2.10 Orø SandDK 2.2.2.11 Hornsherred KDK 2.2.2.12 Roskilde F SDK 2.2.2.13 Holbæk FjordDK 2.2.2.14 Roskilde F NDK 2.2.2.15 AlnarpssandDK 2.2.3.1 Odsherred ØstDK 2.2.3.2 Orø KalkNuværende tilstand = forventet tilstand 2015KvantitativtilstandGodGodGodGodGodGodGodRingeRingeGodGodRingeRingeRingeRingeGodGodRingeKemisktilstandRingeGodGodRingeGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodGodSamletTilstandRingeGodGodRingeGodGodGodRingeRingeGodGodRingeRingeRingeRingeGodGodRinge
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen140
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
ForekomstId. nr. og navnDK 2.2.3.3 Hornsherred N
Nuværende tilstand = forventet tilstand 2015KvantitativtilstandGodKemisktilstandGodSamletTilstandGod
Tabel 2.3.17. Den samlede nuværende og fremtidige (2015)tilstandsvurdering for de 19 grundvandsforekomster i HovedvandoplandIsefjord og Roskilde Fjord
Som det fremgår opfyldes målet om ”god” tilstand i 10 af de 19grundvandsforekomster i hovedvandoplandet i 2015, mens tilstandeni de resterende 9 forekomster klassificeres som ”ringe”.
2.4 Miljømål og indsatsbehovI dette afsnit vurderes om vandområderne samtgrundvandsforekomsterne opfylder de opstillede miljømål, jf. kapitel1.2. Hvor dette ikke er tilfældet opgøres den indsats, som vurderesnødvendig med henblik på at opfylde målene.Indsatsbehovet opgøres på baggrund af forskellen mellem denfremskrevne tilstand i 2015 og den tilstand som vandforekomsterneskal have for at opfylde miljømålene.Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand.12Omfanget af eksisterende undersøgelsesresultater om miljøfarligeforurenende stoffer er meget begrænset for vandløb, søer ogkystvande, og for de fleste vandområder er det derfor ikkeumiddelbart muligt at vurdere vandområdernes målopfyldelse iforhold til miljøfarlige forurenende stoffer, herunder vandområdetskemiske tilstand. Endvidere er vurderingen begrænset af, at der p.t.primært foreligger miljøkvalitetskrav for indholdet i vandfasen, jf.Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om miljøkvalitetskravindenfor vandpolitikken mv. 2008/105/EF af 16. december 2008 ogMiljøministeriets bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav. Flere af deanalyser, der findes for vandområderne i oplandet, er foretaget påbiota og sediment, hvor det ofte er mere relevant at undersøge fordisse stoffer. Det forventes, at der fremover i højere grad fastsættesmiljøkvalitetskrav også for biota og sediment. Desuden findes fornogle vandområder undersøgelser af biologiske effekter som følge afpåvirkninger med forurenende stoffer.For at forbedre grundlaget for til den næste vandplan i 2015 at kunnevurdere, om der i konkrete vandområder er behov for en indsatsopereres der i denne vandplan med et midlertidigt12
Teksten i dette afsnit drøftes for tiden med KL med henblik på afklaring afopgavens omfang
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen141
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
vurderingsgrundlag. Herved kan vandområderne knyttes til fireforskellige indsatskategorier i forhold til konkrete miljøfarligeforurenende stoffer.I første vandplanperiode baseres indsatsen i forhold til at opfyldemiljømål i vandområderne primært på:at udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer skal reguleres ihenhold til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav, det vil sige vedanvendelse af bedste tilgængelige teknik og opfyldelse afmiljøkvalitetskrav, ogat tilslutninger af spildevand fra virksomheder til offentligespildevandsanlæg i henhold til miljøbeskyttelsesloven skal reguleresmed tilslutningstilladelser, der skal sikre anvendelse af bedstetilgængelige teknologi og at miljøkvalitetskrav efter udledning fra detoffentlige spildevandsanlæg kan opfyldes.Frem til næste vandplan bestemmes behovet for yderligere indsatsaf, om der i de enkelte vandområder er eller kan være problemermed opfyldelse af miljømålet, både for så vidt angår miljøfarligeforurenende stoffer generelt ved opfyldelse af god økologisk tilstandog for prioriterede stoffer ved opfyldelse af god kemisk tilstand.Behovet for eventuel yderligere indsats bestemmes desuden af, omudviklingen i den samlede belastning med miljøfarlige forurenendestoffer opfylder vandrammedirektivets krav om ophør af emissioner,udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer og krav omprogressiv reduktion af forurening med øvrige stoffer. I tabel 2.4.1fremgår de fire indsatskategorier, kriterierne for at inddeling ikategori, samt den indsats, der skal foretages af myndigheden.1 Vandområdeuden problem2 Vandområdeunder observation3 Vandområde medbehov for stofbestemtindsats4 Vandområde medukendttilstand/belastning
Kriterier der alle skal være Kriterier hvor et eller flere Kriterier hvor et eller flere Kriterier:opfyldt:er opfyldt:er opfyldt:Alle kilder til stoftilførseler kendtMiljøkvalitetskrav eropfyldt for de stoffer derer viden om bliver tilførteller som har været tilførtViden om at der ikke skerbetydende tilførsel afforurenende stofferKoncentration af etforurenende stof over-skrider 75%-fraktil afværdier fra landsdæk-kende moniteringsdataKoncentration af etforurenende stof over-skrider OSPAR1EcotoxicologicalAssessment Criteria (EAC)Signifikante stofre-laterede biologiske ef-fekter (fx imposex)Viden om at der skerbetydende tilførsel afforurenende stofferMiljøkvalitetskrav for eteller flere af Vand-rammedirektivets prio-riterede stoffer og andrestoffer med fælles-skabskrav2ikke opfyldtMiljøkvalitetskrav3ellerkvalitetskriterier for eteller flere af andre mil-jøfarlige forurenendestoffer er ikke opfyldtKrav til fødevarekvalitetikke opfyldt4Koncentration af etforurenende stof over-skrider 90%-fraktil afværdier fra landsdæk-kende moniteringsdata
Viden om miljøtilstand ogtilførsel af miljøfarligeforurenende stoffer erikke tilstrækkelig
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen142
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
1 Vandområdeuden problem
2 Vandområdeunder observation
3 Vandområde medbehov for stofbestemtindsats
4 Vandområde medukendttilstand/belastning
IndsatsUdledning fra punktkilderog tilslutninger til offentligkloak reguleres eftergældende regler ogvejledninger med henblikpå opfyldelse afmiljøkvalitetskrav3+5identificerer udledningerog registrerer oplysningerherom6Udledning fra punktkilderog tilslutninger til offentligkloak reguleres eftergældende regler ogvejledninger med henblikpå opfyldelse afmiljøkvalitetskrav3+5identificerer udledningerog registrerer oplysningerherom6Tilvejebringe viden omkilder og belastning7Udledning fra punktkilderog tilslutninger til offentligkloak reguleres eftergældende regler ogvejledninger med henblikpå opfyldelse afmiljøkvalitetskrav3+5identificerer udledningerog registrerer oplysningerherom6Gennemgå og hvor nød-vendigt revidere tilladelsertil udledning og tilladelsertil tilslutning til offentligkloak8Forelægge evt. problemervedr. diffuse kilder for denrelevante myndighedIdentificere og kortlæggekilderUdledning fra punktkilderog tilslutninger til offentligkloak reguleres eftergældende regler ogvejledninger med henblikpå opfyldelse afmiljøkvalitetskrav3+5identificerer udledningerog registrerer oplysningerherom6Tilvejebringe ellerforbedre grundlag for atkunne gennemføregenerel indsats3+5
Tabel 2.4.1 Oversigt over kriterier for inddeling af vandområderne i indsatskategorier ogindsatsbehov1) OSPAR (1998). Ecological Assesment Criteria (EAC).2) Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav og Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv ommiljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken 2008/105/EF af 16. december 2008.3) Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder ogkrav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.4) Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bekendtgørelse nr. 148 af 19/02/2007 om visseforureninger i fødevarer5) Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006. Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg.6) Eksisterende og planlagte udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer identificeres. Miljømyndigheden(kommuner og By- og Landskabsstyrelsens tre miljøcentre) indberetter oplysninger i vilkår iudledningstilladelser og resultater af relevante tilsynsdata til registrering. Oplysningerne fremsendes tilvanddistriktsmyndigheden, der er ansvarlig for vandplanlægningen, på vanddistrikstmyndighedensanmodning til brug for det videre vandplanarbejde, jf. BEK 1699 § 21 stk 2. Vanddistriktsmyndighedensikrer at oplysningerne registreres og kvantificerer udledningernes omfang i relation til vandområder.7) Det vurderes, om kilder er diffuse eller punktkilder jf. definition af de to kildetyper sidst i dette afsnit.8) Miljømyndighedens gennemgang og revision af tilladelser skal sikre opfyldelse af gældende regler ibekendtgørelse om miljøkvalitetskrav og Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2006 om tilslutning afindustrispildevand til offentlige spildevandsanlæg og bør omfatte:- Udledninger fra virksomheder, der er pligtige til godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5,herunder blandt andet fiskeopdræt af alle former samt affaldsdepoter- Udledninger fra kommunale renseanlæg og tilslutninger til renseanlæg med betydende tilførsel afforurenende stoffer- Udledninger fra særligt belastede separate regnvandsudledninger.- Udledninger med overløb fra fælleskloakeret område- Udledninger fra andre særlige punktkilder, eksempelvis fra afværgepumpninger, udsivning fra andretyper depoter eller oplag af materiale indeholdende forurenende stoffer, samt udsivning ellergrundvandssænkning fra områder kortlagt med forurenet jord
De fire indsatskategorier er ikke en endelig klassificering afvandområdet, men en beskrivelse af, hvordan man skal agere ud fraMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen143
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
det vidensniveau, der på nuværende tidspunkt foreligger forforskellige stoffer. Inddelingen er sket i forhold til de enkelte stoffer,og et vandområde kan således samtidig være i flere af de firekategorier - set i forhold til forskellige stoffer. Placeringen iindsatskategori er et første skridt i en dynamisk proces, hvorindsatskategorien vil blive ændret efterhånden, som der foreligger nyviden og kriterier, som det fremgår nedenfor.For de konkrete vandområder fokuseres der i vandplanensindsatsprogram først og fremmest på indsatskategori 3, hvor der foret eller flere stoffer er behov for at forbedre tilstanden, hvormiljøkvalitetskrav ikke er opfyldt, og hvor kilder til tilførsel af stofferer kendt. Desuden fokuseres der på områder i indsatskategori 2, hvorder for et eller flere stoffer er sandsynlighed for, at miljøkvalitetskravikke vil kunne opfyldes.I tabel 2.4.2 er vist en oversigt over, hvilke typer af opgavermiljømyndigheden for punktkilder henholdsvisvanddistriktsmyndigheden, der er ansvarlig for vandplanlægningen,varetager i forbindelse med den generelle indsats efter vandplanensindsatsprogram.MiljømyndighedIværksætter foranstaltninger inden for sitmyndighedsområdeTilvejebringer eller forbedrer viden om udledningermed indhold af miljøfarlige stofferKvantificerer de individuelle udledningers omfangVurderer om kilder er diffuse eller punktkilderIndberetter oplysninger efter anmodningVanddistriktsmyndighedKortlægger kilder til stoftilførsel og kvantificerersamlet omfang af tilførsler med fordeling påpunktkilder og diffuse kilderVurderer omfang af tilførsel sammen med viden ommiljøtilstandTildeler vandområder indsatskategoriIværksætter overvågningsindsats
Tabel 2.4.2. Oversigt over opgaver, som miljømyndighed og vanddistriktsmyndighed varetager.Bemærk definitionen af diffus og punktkilde nedenfor.
I tilknytning til udledning af spildevand kan der være behov for atudpege en blandingszone, hvor der inden for blandingszonenaccepteres en overskridelse af miljøkvalitetskravene. Blandingszonerudpeges i henhold til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav13afmiljømyndighederne i relation til afgørelser om udledning afspildevand. Blandingszoner skal begrænses til udledningspunkternesumiddelbare nærhed. De indføjes i vandplanen, når de er udpeget.Da der endnu ikke er udpeget blandingszoner henvises til kortlægningaf påvirkninger fra punktkilder jf. afsnit 2.2.1.
13
Bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen144
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Ovenstående definitioner af punktkilder og diffuse kilder tilmiljøfarlige forurenende stoffer er direktivbestemt14og anderledesend den måde begreberne er anvendt i vandplanens afsnit omnæringsstoffer m.v. - og traditionelt har været anvendt i Danmark. Inærværende sammenhæng defineres punktkilder således somtilførsel af stoffer, der kan henføres til en konkret aktivitet, og somdermed omfattet af regulering efter miljøbeskyttelsesloven, mensdiffuse kilder er flere forskellige og spredte kilder som ikke kanreguleres individuelt.
2.4.1 VandløbØkologisk tilstandCa. 75% af de åbne vandløb, som indgår i denne vandplan, kan ikkeforventes at leve op til de opstillede mål i 2015 uden enmiljøforbedrende indsats, som ligger ud over de gældendespildevandsplaner og allerede vedtagne øvrige miljøforbedrendeforanstaltninger (se tabel 2.4.3 og kortbilag 13).Tilstanden er desuden ukendt på knap 10% af de åbne strækninger,som indgår i planen. Der er her især tale om mindre vandløb, som isærlig grad er forstyrrede af mennesket. Endvidere vil målet ommindst god tilstand ikke være opfyldt for de strækninger, som errørlagte (5% af vandløbslængden).En del, især mindre vandløb, har så forringede fysiske forhold, atmålopfyldelse ikke kan forventes uden et indgreb til forbedring afdisse forhold. Dertil kommer, at en række vandløb indeholderforskellige former for spærringer, der hindrer faunaens vandring ogspredning i vandløbssystemerne. Endelig forekommer der iforbindelse med vandindvinding store reduktioner i vandføringen.Effekten af en reduceret vandføring på den økologiske tilstand er pånuværende tidspunkt ikke fuldt belyst. Reduktionen afminimumsvandføringen kan dog være så stor, at såvel de fysiskeforhold som vandkvaliteten i vandløbene forringes i et omfang, derkan hindre opnåelsen af en god økologisk tilstand. En analyse af datafra danske vandløb viser således, at den bedste biologiskevandløbskvalitet, bedømt efter Dansk VandløbsFauna Indeks, findes ivandløb, hvor medianminimumsvand-føringen er forholdsvis stor itørre perioder.
14
EF domstolen har defineret punktkilder i forbindelse med udledning af miljøfarligeforurenende stoffer som ”enhver handling, der kan tilskrives en ”person”(navngiven udleder, virksomhed mv.), og som resulterer i en tilførsel af etforurenende stof til vandmiljøet”.Diffuse kilder er tilsvarende defineret som flere forskellige og spredte kilder, hvordet ikke kan tilskrives bestemte ”personer” som årsag til stoftilførslen. F.eks.udledning via renseanlæg af stoffer anvendt i husholdninger.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen145
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Forventet opfyldelse af målene i2015Små naturlige vandløb (type 1)Mellemstore naturlige vandløb (type 2)Store naturlige vandløb (type 3)Stærkt modificerede vandløbKunstige vandløbÅbne vandløb i alt
Høj tilstandOpfyldt1,42,00--3,4Ikkeopfyldt000--0
God tilstandOpfyldt35,931,50--67,4Ikkeopfyldt242,6260,71,8--505,1
Godt potentialeeller bedreOpfyldt---2,327,429,7Ikkeopfyldt---9,538,748,2
Andet
48,75,82,21,25,263,1
Tabel 2.4.3 Oversigt over den forventede målopfyldelse i vandløbene i 2015 på basis af alleredeiværksatte eller planlagte miljøforbedringer (inden for ’baseline’). Vurderingerne er foretaget ud frakendskab til smådyrs-faunaen alene. Tallene er angivet i km og kun for åbne strækninger.Kolonnen ’Andet’ dækker bl.a. over, at smådyrsfaunaens tilstand er ukendt
Omfanget af den samlede supplerende indsats, der vurderes at værenødvendig for at opnå målopfyldelse med hensyn til dehydromorfologiske forhold og vandkvaliteten, er angivet i tabel 2.4.3.(se også kortbilag 4 og 5 om fysiske forbedringer). Indsatsbehovet eropgjort både ud fra kendskab til smådyrsfaunaen og ud fra deneksisterende viden om forekomst af spærringer for faunaens frievandring og spredning.Forbedringer af vandkvaliteten i vandløbene forudsætter begrænsningaf spildevandstilførslen fra skønsmæssigt ca. 113 regnbetingedeudløb fra fælles kloak og 538 spredtliggende ejendomme i det åbneland (ud over de af regionplanerne omfattede ejendomme), samtudbygning af 3 renseanlæg.Øvrige(kun-stigeType 1Type 2 Type 3og SM)(små) (mellem) (store)Naturlige385,2328,748,7242,6303,63005,8260,73,93,92,21,894,684,46,548,2
Opgørelse for vandløb, der indgår i vandplanen
I alt
Samlet vandløbslængde i oplandet (km)Åbne vandløb i alt (km)Åbne vandløb med ukendt tilstand (km)Åbne vandløb, der ikke opfylder målene for faunaklasse (km)Fysiske forbedringerBehov for ophør/reduktion af vedligeholdelse, åbne (km)1Behov for genåbning af rørlagte strækninger midt ivandløbssystemerne (km)2
787,371763,2553,3
232,1
256,6
1,8
-
490,5
34,7
3,6
0
-
38,3
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen146
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Opgørelse for vandløb, der indgår i vandplanen
Øvrige(kun-stigeType 1Type 2 Type 3og SM)(små) (mellem) (store)Naturlige22214120208,618000--0
I alt
Behov for genåbning af øvre rørlagte strækninger (km)2Behov for restaurering, åbne (km)Behov for spærringsfjernelse (antal spærringer)Forbedring af hydrologiBehov for begrænsning af vandindvinding (km)VandkvalitetsforbedringerPåvirket af spildevandsudledning (km) Behov for forbedretrensningPåvirket af okker, behov for vandstandshævning/genslyngning(km
22422,630
114
45
0
0,7
160
115,1
157,7
0
5,3
278,1
2,5
4,9
0
0
7,4
Tabel 2.4.4 Behov for forbedring af de hydromorfologiske forhold og vandkvaliteten i naturligevandløb af for-skellig størrelse, samt vandkvaliteten i kunstige og stærkt modificerede (SM)vandløb. I de første fire rækker er til sammenligning angivet den totale vandløbslængde, densamlede åbne vandløbslængde, den åbne vandløbs-længde med ukendt tilstand og den åbnevandløbslængde, hvor målet for den økologiske tilstand bedømt ud fra smådyrsfaunaen ikke eropfyldt1
2
En andel af de angivne strækninger er påvirket af spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse. Detforventes i udgangspunktet at indsats i form af forbedret spildevandsrensning vil være tilstrækkelig til atopnå målopfyldelse på disse strækninger.Det forudsættes her, at der efter genåbning ikke foretages vedligeholdelse, eller at denne foretages såskånsomt, at de fysiske forhold ikke hindrer målopfyldelse
Grundvandsindvindingens påvirkning af vandløbene på Sjælland ervurderet ved brug af modelberegninger, der har fastlagt den aktuellepåvirkningsgrad af den naturlige medianminimumsvandføring (denmindste vandføring, som gennemsnitligt optræder hvert andet år).Beregningerne viser, at den aktuelle påvirkningsgrad mange steder erlangt større end de vejledende krav. De angiver, at vandindvindingsom udgangspunkt ikke bør medføre en reduktion på over 5% og 10-25% af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene forvandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand (jf.bilag 8, retningslinjer for grundvandsindvinding).Desuden kan man ifølge retningslinerne for grundvandsindvinding iområder, der er påvirket af almene vandforsyninger, for vandløb hvormiljømålet er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættekravværdier for medianminimum vandføringen, der accepterer enstørre reduktion (i %) end de vejledende krav, hvis det ud fra etkonkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forholdvurderes, at miljømålene kan opnås. Den fremgangsmåde er anvendtMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen147
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
for mange af de sjællandske vandløb, idet de i vidt omfang erpåvirket af almene vandforsyninger.Hvor påvirkningen af median minimum vandføringen ifølge dehidtidige beregninger er større end de opstillede maksimum grænser(se bilag 8), er der i tabel 2.4.4 angivet et foreløbigt behov (antal kmvandløb) for begrænsning af vandindvinding af hensyn til vandløbene.For vandløb, der i denne vandplan er udpegede som kunstige ellerstærkt modificerede vandområder, medregnes kun forbedringer afvandkvaliteten, idet den fysiske tilstand accepteres, som denforeligger i dag.Usikkerhed på opgørelse af indsatsbehovIndsatsbehovet til forbedring af tilstanden i vandløb er opgjort påbasis af eksisterende viden. Der er således anvendt kvalitetssikredeovervågningsdata for smådyrsfauna mv. på omkring 670 stationer,herunder 178 stationer, hvor der er foretaget 3 (eller i nogle fåtilfælde 4 eller 5) bedømmelser inden for de seneste 5 år. For 183stationer findes 2 bedømmelse inden for de seneste 5 år, og for 219stationer kun en enkelt. På knap 100 stationer er der ingenregistrerede målinger i perioden og der er derfor anvendt ældre data.Det er ved vurderingerne antaget, at tilstanden på stationerne i etvist omfang er repræsentative for tilstanden på længere strækningeromkring stationerne. Dette vil ikke altid være tilfældet, hvorfor der eren vis usik-kerhed forbundet med opgørelsen af indsatsbehovet, isærhvad angår de hydromorfologiske forhold.For en del af vandløbene i dette hovedopland gælder det desværre, atder ikke foreligger faktiske registreringer af det fysiske indeks. I dissetilfælde er DFI-værdien beregnet vha. modelberegninger, der bl.a.inddrager det omgivende terræns faldforhold. Mange af vandløbeneer gennem tiden blevet reguleret, hvorved deres egne faldforholdikke længere følger det omgivende terræns. Man må derfor forvente,at de modelberegnede DFI-værdier kan være overestimerede iforhold til de faktiske.For påvirkningerne er der anvendt alle kendte data, hvoraf nogle ernye i forhold til basisanalysen. I visse tilfælde er oplysningerne omforekomst af spærringer af ældre dato (mere end 10 år gamle), ellerde mangler helt (gælder visse mindre vandløb). Endvidere kan der ienkelte tilfælde være registreret niveauspring i vandløbsbunden, somviser sig at være helt naturlige og derfor ikke skal udlignes. På denbaggrund er der også en usikkerhed forbundet med opgørelsen afantallet af spærringer og dermed ved indsatsbehovet for skabelse afkontinuitet.Det er forudsat, at allerede udførte/planlagt udførte miljøforbedrendeforanstaltninger inden for ’baseline’ virker efter hensigten og dermedikke kræver supplerende indsats over for den aktuelle påvirkning.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen148
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Natura 2000-områderDer er ikke i vandplanen foretaget en særskilt vurdering afbevaringsstatus for arter og naturtyper omfattet af Habitatdirektivet.Der henvises til Natura 2000 planerne for de pågældende områder, sebilag 1. Imidlertid kan der drages en række konklusioner om de mesttruede naturtyper.Vandløb med vandplanter og vandløbsbræmmerFor naturtypen ’vandløb med vandplanter’ er den største trussel i dagfysiske forstyrrelser i form af vedligeholdelse (grødeskæring ogopgravning) og tidligere tiders regulering, der fastholder vandløbene ien dårlig fysisk tilstand med lav diversitet af vandplanter. Naturtypen’Bræmmer med høje urter’ trues især af vedligeholdelse(kantskæring), samt tilførsel af næringsstoffer og miljøfarligeforurenende stoffer (diverse pesticider).Kilder med kalkholdigt vand, rigkær og tidvist våde engeNaturtypen ’kilder med kalkholdigt vand’, der omfatter vandløbenesudspring med omgivende vegetation, er især truet af regulering,vedligeholdelse (opgravning) og vandindvinding, samt tilførsel afnæringsstoffer og tilgroning. Desuden kan naturtyperne ’Rigkær’ og’Tidvist våde enge’ på mager eller kalkrig bund’ være truet afdræning og udtørring som følge af nærliggende vandløbs reguleringog vedligeholdelse, samt vandindvinding.Det påregnes, at de forbedringer, som omtales i vandplanen, i et vistomfang vil bidrage til at sikre god bevaringsstatus for de omtaltesærlige arter og naturtyper, der er tilknyttet vandløb.Miljøfarlige forurenende stofferPå baggrund af tilstandsvurderingen (afsnit 2.3.1) og vurdering afevt. kilder til stoftilførsel er vandløbene inddelt i 4 indsatskategorierjf. tabel 2.4.1 og 2.4.5.På alle vandløbsstrækninger er der ingen viden om tilførslen afmiljøfarlige forurenende stoffer, og disse strækninger er derforomfattet af indsatskategori 4. Her skal tilvejebringes det fornødnegrundlag for at kunne gennemføre en generel indsats (se tabel2.4.1).Alle vandløb er også medtaget i 1 ”Intet problem”, idet nogle stofferer vurderet generelt ikke at være et problem i Danmark, eksempelvisalachlor (Miljøstyrelsen 2007: Basisviden om EU-regulerede stoffer ivandmiljøet, Miljøprojekt nr. 1181)Vandområder med en kendt betydende belastning fra punktkilderplaceres i kategori 2 "Under observation". For forskelligepåvirkningstyper angiver tabel 2.2.5 stoffer, der med sandsynlighedgiver overskridelse af miljøkvalitetskriterier. Om påvirkningen erMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen149
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
betydende for vandmiljøet kommer an på koncentrationsniveau ogstofmængden i udledningen miljøkvalitetskrav for stoffet og tilbage-holdelse/omsætning inden tilførslen til vandområdet samtfortyndingen omkring udledningsstedet. Foreløbig sættes vandløbmed betydende udledning fra renseanlæg, spredt bebyggelse,regnbetingede udledninger, industri eller dambrug i kategorien 2"Under observation" for de stoffer, der er angivet for den enkeltepåvirkningstype i førnævnte tabel. Denne foreløbige kategoriseringforetages ud fra generel viden om sandsynlighed for overskridelse afmiljøkvalitetskrav. Den kan blive ændret med bl.a. øget viden ompåvirkninger.Miljømyndighederne i oplandet til Hovedvandopland Isefjord ogRoskilde Fjord bør gennem tilladelser og godkendelser sikre, atudledninger af miljøfarlige forurenende stoffer begrænses gennemanvendelse af bedst tilgængelig teknologi, ligesom det sikres atøvrige tiltag iværksættes jf. tabel 2.4.1 og retningslinjer 49-50 kap.1.4.Kategoriseringen kan blive ændret med bl.a. øget viden om påvirk-ninger herunder tegn på påvirkning med pesticider på vandløbsfauna.1. Vandområdeuden problem2. Vandområdeunder observationVandløb med væsentligpåvirkning fra spildevandmv.3. Vandområde medbehov for stofbestemtindsats4. Vandområde medukendt tilstand /belastning
Tabel 2.4.5 Fordeling af vandløb på indsatskategorier i Hovedvandopland Isefjord og RoskildeFjord
På alle vandløbsstrækningerne er der ingen viden om tilførslen afmiljøfarlige forurenende stoffer, og disse strækninger er derforomfattet af indsatskategori 4. Her skal tilvejebringes det fornødnegrundlag for at kunne gennemføre en generel indsats (se tabel2.4.1).
2.4.2 SøerØkologisk tilstandTilstandsvurderingen af søerne i Hovedvandopland Isefjord ogRoskilde Fjord viser, at den nuværende samt den fremskrevnetilstand i mange af søerne er moderat eller dårligere, se tabel 2.3.5.Kun lige knap halvdelen af de 53 søer forventes at nå målopfyldelse i2015 uden at der iværksættes supplerende tiltag.I figur 2.4.1 ses kvælstof- og fosforbelastningen af de enkelte søerdels under de nuværende belastningsforhold og dels under denMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen150
N-afstrømning (kgN/ha/år)P- afstrømning (kgP/ha/år)16,018,020,010,012,014,06,08,0
0,0
2,0
4,0
0,002015status
0,20
0,40
0,60
0,80
1,00
1,20
1,40
1,60
1,80
belastning ved målopfyldelse
2015
status
Redegørelse
Figur 2.4.1 Den arealspecifikke kvælstof- og fosforbelastning af søerne ioplandet, dels under de nuværende belastningsforhold og dels den
fremskrevne belastning (baseline 2015). Endvidere er markeret denfosforbelastning, der svarer til målopfyldelse.
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen
151
Alsønderup EngeArresøAvnsøBrededamBue SøBuresøChristianshøj GrusgravsøEllesøFavrholm SøFrederiksborg SlotssøFuglesø, BognæsFuglesø, StenløseGrusgravsø nord for KamstrupGrusgravssø øst for DarupGundsømagle SøHakkemosenHavemosenHellesøHolløse BredningHovvigHøholm SøKarlssøKattingesøerneKnapsøKornerup SøLange SøLangebjerg GravsøLl. Kattinge SøLøjesøMaglesø ved BrorfeldeMartine SøNørresøPorsemoseRamsøenRørmose (Eskilsø)Selsø SøSkallemosenSkuldelev GravsøSmørmoseSolbjerg EngsøSt. Kattinge SøStore GribsøStormosen (øst for Smørumnedre)Strødam EngsøStrølille GravsøSvogerslev SøSøndersøTeglgårds SøTorbenfeld SøTranemoseTørkeris SøUggeløse GravsøVeksømose SøØlmose
Alsønderup EngeArresøAvnsøBrededamBue SøBuresøChristianshøj GrusgravsøEllesøFavrholm SøFrederiksborg SlotssøFuglesø, BognæsFuglesø, StenløseGrusgravsø nord for KamstrupGrusgravssø øst for DarupGundsømagle SøHakkemosenHavemosenHellesøHolløse BredningHovvigHøholm SøKarlssøKattingesøerneKnapsøKornerup SøLange SøLangebjerg GravsøLl. Kattinge SøLøjesøMaglesø ved BrorfeldeMartine SøNørresøPorsemoseRamsøenRørmose (Eskilsø)Selsø SøSkallemosenSkuldelev GravsøSmørmoseSolbjerg EngsøSt. Kattinge SøStore GribsøStormosen (øst for Smørumnedre)Strødam EngsøStrølille GravsøSvogerslev SøSøndersøTeglgårds SøTorbenfeld SøTranemoseTørkeris SøUggeløse GravsøVeksømose SøØlmose
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
fremskrevne belastning (baseline 2015). Fosforbelastningen vedmålopfyldelse fremgår tillige
I planperioden frem til 2015 gennemføres kun en indsats overforfosfor, da det faglige grundlag for at vurdere behov for og effekt afkvælstofreduktion er mangelfuldt. En række af virkemidlerne overforfosfor vil dog samtidig reducere kvælstoftilførslen. En gennemførsel afindsats overfor tilførslen af fosfor (den eksterne belastning), vil ikkenødvendigvis medføre at søen kan opfylde miljømålet umiddelbart, dainterne forhold i søen som intern belastning og biologisk træghed kanforsinke udviklingen. Intern belastning skyldes, at tidligere tilførtfosfor er ophobet i søbunden, hvorfra det kan frigives til vandet,hvilket typisk sker om sommeren, hvor det kan give anledning tiløget algevækst.Søernes økologiske tilstand kan endvidere være påvirket afmiljøfarlige forurenende stoffer. Denne problemstilling vurderes iefterfølgende afsnit om miljøfarlige forurenende stoffer/kemisktilstand.Det opgjorte indsatsbehov overfor fosfor for at nå målopfyldelse i2015 ses i tabel 2.4.6. For den eksterne belastning vurderesmålopfyldelse at kunne opnås, når belastningen reduceres til detfosforniveau i søen, der fremgår af tabel 1.2.4. Ud over behovet forreduktion af den eksterne belastning viser tabellen, hvor der er internbelastning. I tilfælde, hvor der er tilstrækkelig viden til at foreslåsørestaurering, er dette tillige angivet, herunder også hvilken metodeder foreslås anvendt. Se i øvrigt efterfølgende tekst om de enkeltesøer.BaselineSønavnTilstand2015-Dårlig(God)(Høj)(Høj)HøjGod-DårligHøjModerat-(Høj)Fosfor-belastningt/år-8,0460,0160,0200,0310,0010,012-0,2210,0010,249--Opgjort indsatsbehov, fosforEkstern belastningt/år-2,04600000-0,16200,164--% afbelastning-3400000-73066-0XXIntern belast-ning/Sørestau-rering1
Alsønderup Enge3ArresøAvnsøBrededamBuresøChristianshøj GrusgravsøEllesøFavrholm Sø3Frederiksborg SlotssøFuglesø, BognæsFuglesø, StenløseGrusgravsø nord for Kamstrup3Grusgravssø øst for Darup3
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen152
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
BaselineSønavnTilstand2015DårligHøj(Moderat)(Ringe)3
Opgjort indsatsbehov, fosforEkstern belastningt/år0,6120---0000,1620-0-0000--0000-0--00,03700,00500-0,1130% afbelastning460---00060-0-0000--0000-0--0390600-550XXXXXXIntern belast-ning/Sørestau-rering1X
Fosfor-belastningt/år1,3290,0050,0410,011-0,0190,0320,0172,8440,0080,0090,0690,0410,0210,0060,0020,007--4870,0070,0010,193-0,007--0,0280,0950,0530,0840,0100,0010,0080,2040,007
Gundsømagle SøHakkemosenHavemosen3HellesøHovvigHøholm SøKarlssøKattingesøerne2KnapsøLange SøLøjesø3Maglesø ved BrorfeldeMartine SøNørresøPorsemoseRamsøenSelsø SøSkallemosenSkuldelev GravsøSmørmoseSolbjerg EngsøStore GribsøStormosen(øst for Smørumnedre)3Strødam Engsø3Strølille GravsøSøndersøTeglgårds SøTorbenfeld SøTranemoseTørkeris SøUggeløse Gravsø3Veksømose SøØlmose3333
Holløse Bredning
-RingeGod(God)ModeratGod(Ringe)Høj(Moderat)God(God)(Dårlig)Høj--HøjGod(Høj)God(Moderat)Ringe--(Høj)RingeRingeDårlig(God)God(Moderat)DårligModerat
Langebjerg Gravsø
Rørmose (Eskilsø)3
Tabel 2.4.6 Oversigt over baseline tilstand, baseline fosforbelastning samt det opgjorte indsatsbehovoverfor fosfor for opnåelse af målopfyldelse i hver af de 53 søer i oplandet. Se i øvrigt omtale underde enkelte søer
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen153
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
BaselineSønavnTilstand2015Fosfor-belastningt/år
Opgjort indsatsbehov, fosforEkstern belastningt/år% afbelastningIntern belast-ning/Sørestau-rering1
12
3
Hvis muligt er restaureringsmetode foreslået. (F): Fosforbinding i sedimentet, (O):Opfiskning, (S) Sedimentfjernelse, (I): IltningKattingesøerne (Bue Sø, Kornerup Sø, Ll. Kattinge Sø, St. Kattinge Sø ogSvogerslev Sø) er i fremskrivningen og indsatsbehov regnet som én sø)Tilstand og/eller indsatsbehov ikke opgjort på grund af manglende data
Der skal knyttes følgende kommentarer til de enkelte søer:Alsønderup Enge, Holløse Bredning, Solbjerg Engsø og StrødamEngsøStrødam Engsø er Natura 2000 område. Søerne er etableret som”forsøer” til Arresø med det formål at tilbageholde en del af denæringsstoffer, der ellers ville belaste Arresø. Der er generelt megetfå data fra søerne og vidensgrundlaget skal forbedres før det kanvurderes om søerne eventuelt kan opnå god økologisk tilstand ellerskal tildeles et mindre strengt miljømål.ArresøSøen er Natura 2000 område. Ud over den allerede vedtagne indsatsi oplandet til søen skal fosfortilførslen reduceres med yderligere ca. 2t P/år baseret på beregningsmodellen anvendt i Arresøplanen, hvordet gældende fosformål er på maksimalt 6 t P/år. Den nødvendigereduktion i fosfortilførslen forventes primært opnået dels via degenerelle virkemidler og dels via etablering af p-ådale i oplandet.Dertil kommer en mindre reduktion i fosfortilførslen frafælleskloakerede udledninger.Det vurderes ud fra de foreliggende data at der forekommer en internbelastning i søen som vil hindre målopfyldelse i 2015.Vidensgrundlaget om de teknisk /økonomiske muligheder for atrestaurere søen er mangelfuldt og en eventuel restaurering bør underalle omstændigheder afvente at den eksterne fosfortilførsel erreduceret tilstrækkeligt. Der bør således ikke iværksættessørestaurering i denne planperiode.Avnsø, Brededam, Buresø, Christianshøj Grusgravsø, Ellesø, Fuglesøpå Bognæs, Karlssø, Langebjerg Gravsø, Maglesø ved Brorfelde,Martine Sø, Selsø Sø, Skallemosen, Skuldelev Gravsø, Smørmose,Strølille Gravsø og Tørkeris SøAvnsø, Ellesø og Fuglesø på Bognæs er Natura 2000 område. Allesøerne opfylder i dag målet. I hovedparten af søerne er det aktuellefosforniveau imidlertid højere end forventet ud fra klorofylindholdet.Det betyder, at tilstanden i nogle af søerne kan være i forværring ogat de på sigt kan få vanskeligt ved at opfylde målet. Det er derforMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen154
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
vigtigt, at fosfortilførslen ikke øges. For flere af søerne er belastnings-opgørelserne desuden behæftet med en væsentlig usikkerhed. Detgælder blandt andet for Smørmose og Strølille Grusgravsø.Buesø, Kornerup Sø, Ll. Kattinge Sø, St. Kattinge Sø og SvogerslevSøSøerne er Natura 2000 område og udgør til sammen”Kattingesøerne”. Ingen af søerne opfylder i dag målet. På grund afden komplicerede vandtilførsel og –fraførsel er søerne ibelastningssammenhæng beregnet som én sø (benævnt ”Kattinge-søerne”). Udover den allerede vedtagne reduktion i den eksternefosfortilførsel er der ifølge beregningerne behov for en yderligerereduktion på godt 160 kg P/år. Denne reduktion forventes opnået viade generelle virkemidler. Trods reduktionen i fosfortilførslen forventesmålopfyldelse ikke at kunne opnås i 2015 på grund af internbelastning. Vidensgrundlaget om de teknisk/økonomiske mulighederfor at restaurere søerne er imidlertid mangelfuldt og en eventuelrestaurering bør under alle omstændigheder afvente at den eksternefosfortilførsel er reduceret tilstrækkeligt. Der bør således ikkeiværksættes sørestaurering i denne planperiode.RamsøenRamsøen er NATURA 2000 område, og søen opfylder målet i dag,men da søen er relativ nyanlagt og belastningen er ukendt vides detikke, om søen også vil opfylde målet i 2015.Favrholm Sø, Rørmose på Eskilsø og Stormosen øst for SmørumnedreFor disse søer er datagrundlaget meget spinkelt, bl.a. er det ikkemuligt at opgøre belastningen til søerne. Ingen af søerne opfylder idag målet og forventes heller ikke at gøre det i 2015, men med dennuværende viden er det ikke muligt at pege på specifikke tiltag.Kendskabet til søerne og deres opland skal derfor forbedres.Frederiksborg SlotssøSøen har tidligere haft en stor intern belastning men er underrestaurering bl.a. med fældning af fosforen i sedimentet ved hjælp afaluminium. Langtidseffekten af aluminiumbehandlingen er ikke kendt.Ifølge belastningsberegningerne vil der ud over den allerede vedtagnereduktion i fosfortilførslen være behov for en yderligere reduktion påca. 160 kg fosfor/år hvoraf knap 40 kg kan opnås ved en reduktion itilførslen fra fælleskloakerede udledninger i oplandet. På grund af denstore mængde fosfor ophobet i søsedimentet er det tvivlsomt omsøen, selv efter at den eksterne belastning er nedbragt, kan nå atopfylde målet i 2015.Fuglesø, StenløseSøen forventes fortsat kun at have moderat økologisk tilstand ogsåefter gennemførelse af den allerede vedtagne reduktion affosfortilførslen. For at opnå god økologisk tilstand skal den eksternefosfortilførsel reduceres med yderligere 164 kg. Denne reduktionMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen155
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
forventes at kunne opnås dels via de generelle virkemidler og dels viaetablering af p-ådale i oplandet.Søen har formodentligt en stor intern belastning hvorfor det ikkeforventes at målopfyldelse kan nås i 2015 uden restaureringstiltag.Datagrundlaget er imidlertid spinkelt og skal forbedres inden det kanvurderes, om det er relevant at restaurere søen og i givet fald hvilketeknisk/økonomiske muligheder der findes.Grusgravsø øst for Darup, Grusgravsø nord for KamstrupGrusgravsøerne ligger i samme område umiddelbart syd for Roskilde.Datagrundlaget for den førstnævnte grusgravsø er af ældre dato menviser, at søen er meget næringsfattig med et klorofylindhold på 4�g/l. Der er ingen eksterne fosforkilder i oplandet. Tilstanden i søennord for Kamstrup er ukendt men det antages, at dens tilstand svarertil søen øst for Darup. Den er derfor tildelt samme klorofylkrav (4�g/l). Søerne forventes at opfylde kravet også i 2015.Gundsømagle SøUdover den allerede vedtagne indsats skal den eksterne belastningreduceres med yderligere godt 600 kg fosfor årligt. Denne reduktionforventes at kunne opnås dels via de generelle virkemidler og dels viaetablering af p-ådale i oplandet.På grund af den store mængde fosfor ophobet i søsedimentet er dettvivlsomt om søen, selv efter at den eksterne belastning er nedbragt,kan nå at opfylde målet i 2015.HavemosenUdover den allerede vedtagne reduktion i den eksterne fosfortilførseler det muligt, at der skal ske en yderligere reduktion af den eksternefosforbelastning. Der findes imidlertid ikke nyere data om søen. Søenhar ud fra de foreliggende data antagelig også en intern belastning.Det må derfor forventes, at målopfyldelse ikke kan nås i 2015.Datagrundlaget er imidlertid spinkelt.HellesøUdover den allerede vedtagne reduktion i den eksterne fosfortilførseler det muligt, at skal der ske en yderligere reduktion af den eksternefosforbelastning. Der findes imidlertid ikke nyere data om søen. Søenhar ud fra de foreliggende data antagelig også en intern belastning.Det må derfor forventes, at målopfyldelse ikke kan nås i 2015.Datagrundlaget er imidlertid spinkelt.HovvigSøen er Natura 2000 område. Hovvig er saltpåvirket og sammenhæn-gen mellem fosforniveau og klorofylindhold er generelt meget dårligtbeskrevet i denne søtype. Søen er derudover påvirket af fugle, bl.a.fra en skarvkoloni. Endelig er den eksterne belastning til søen dårligtMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen156
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
belyst. Sammenhængen mellem klorofyl og fosfor skal vurderes ogdatagrundlaget for søen skal forbedres.LangesøUdover den allerede vedtagne reduktion i den eksterne fosfortilførseler det muligt, at skal der ske en yderligere reduktion af den eksternefosforbelastning. Der findes imidlertid ikke nyere data om søen. Søenhar ud fra de foreliggende data antagelig også en intern belastning.Det må derfor forventes, at målopfyldelse ikke kan nås i 2015.Datagrundlaget er imidlertid spinkelt. Søen er derudover muligvisogså belastet af andefodring.LøjesøUdover den allerede vedtagne reduktion i den eksterne fosfortilførseler det muligt, at skal der ske en yderligere reduktion af den eksternefosforbelastning. Der findes imidlertid ikke nyere data om søen. Søenhar ud fra de foreliggende data antagelig også en intern belastning.Det må derfor forventes, at målopfyldelse ikke kan nås i 2015.Datagrundlaget er imidlertid spinkelt.Nørresø og Store GribsøSøerne er Natura 2000 område. På trods af en forventet henholdsvisdårlig og ringe tilstand i 2015 er der næppe mulighed for yderligereindsats i oplandene ud over den der allerede er sat i værk. Søerne erbrunvandede og det høje klorofylindhold skyldes masseopblomstringaf slimalgen Gonyostomum, der desuden bidrager til søernes relativthøje fosforniveau. Den nævnte slimalge er typisk forekommende idenne søtype. Sammenlignet med de øvrige ferske søtyper er der endårlig sammenhæng mellem fosforniveau og klorofylindhold i debrunvandede søer. Vidensgrundlaget om denne søtype er såledesmeget mangelfuldt og der skal findes en bedre sammenhæng mellemklorofyl og fosfor.SøndersøSøen har et relativt højt klorofylindhold i forhold til fosforniveauet.Den eksterne fosfortilførsel skal ifølge modelberegningerne reduceresmed 37 kg årligt. Denne reduktion forventes opnået via de alleredevedtagne virkemidler.En medvirkende årsag til at søens ringe tilstand kan være biologiskubalance i søen muligvis som følge af fiskebestandenssammensætning. Søens biologi bør derfor undersøges nærmere medhenblik på en evt. sørestaurering. Datagrundlaget skal forbedresinden det kan vurderes, om det er relevant at restaurere søen og igivet fald hvilke teknisk/økonomiske muligheder der findes.Teglgårds SøUdover den allerede vedtagne reduktion i den eksterne fosfortilførselsamt etablering af p-ådal i oplandet af hensyn til FrederiksborgSlotssø er det muligt, at der skal ske en yderligere reduktion af denMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen157
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
eksterne fosforbelastning. Datagrundlaget er imidlertid spinkelt ogskal forbedres inden det kan vurderes, om det evt. er relevant atrestaurere søen og i givet fald hvilke teknisk/økonomiske mulighederder findes.Torbenfeld SøFosfortilførslen til søen skal reduceres med yderligere 5 kg P ud overden allerede vedtagne indsats. Denne reduktion forventes opnået viade generelle virkemidler. Søen har antagelig tillige en internbelastning hvorfor det ikke forventes, at søen kan opfylde målet i2015. Datagrundlaget er imidlertid spinkelt og skal forbedres indendet kan vurderes, om det er relevant at restaurere søen og i givetfald hvilke teknisk/økonomiske muligheder der findes.TranemoseDet vurderes at søen ved gennemførelsen af de allerede vedtagneindsatser vil kunne opnå målopfyldelse i 2015. Der er derfor ikkebehov for yderligere indsats.Uggeløse GravsøUdover den allerede vedtagne reduktion i den eksterne fosfortilførseler det muligt, at der skal ske en yderligere reduktion af den eksternefosforbelastning. Der findes imidlertid ikke nyere data om søen. Søenhar ud fra de foreliggende data antagelig også en intern belastning.Det må derfor forventes, at målopfyldelse ikke kan nås i 2015.Datagrundlaget er imidlertid spinkelt.Veksømose SøFosfortilførslen vil med den allerede vedtagne indsats samt indsatseni oplandet til den opstrømsliggende Fuglesø blive næsten halveret ogdet vurderes, at der ikke er behov for en yderligere indsats. Søen hardog antagelig en intern belastning som gør, at den ikke vil kunne nåat opfylde målet i 2015. Datagrundlaget skal forbedres inden det kanvurderes, om det er relevant at restaurere søen og i givet fald hvilketeknisk/økonomiske muligheder der findes.ØlmoseDer er allerede planlagt en reduktion i fosfortilførslen fra spredtbebyggelse. Datagrundlaget for søen er meget spinkelt men ud fra deforeliggende data vurderes det, at der ikke er behov for en yderligerereduktion i fosfortilførslen til søen. Søen har antagelig en internbelastning som gør at søen ikke vil nå målopfyldelse i 2015.Øvrige søerFor alle søer ud over ovennævnte gælder det, at de skal opnå godøkologisk tilstand. Der vil typisk være behov for at nedbringetilførslen af næringsstoffer. Den generelle bestemmelse om, at derskal etableres 10 m sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzonerlangs vandløb og bredden af søer >100 m2vil medvirke til dette.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen158
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Desuden kan følgende foranstaltninger gennemføres for yderligere atreducere belastningen:Reducere tilførsel af næringsstoffer fra omgivende arealer gennem:•Videregående rensning med fosforfjernelse af spildevand fraejendomme i oplandet•Afskæring af regnbetingede udledninger•Afskæring af dræntilløb fra højere liggende områder•Foranstaltninger til reduktion af næringsstofafstrømningen fradyrkede arealerFjerne eller reducere andeopdræt til jagtformålOphøre med fiskeudsætninger og put&take (især karper)Reguleringen af disse forhold sker gennem bestemmelserne isektorlovgivningen (naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven,miljøbeskyttelsesloven mv.).Natura 2000-områderUd over de ovennævnte Arresø, Avnsø, Bue Sø, Ellesø, Fuglesø påBognæs, Hovvig, Kornerup Sø, Ll. Kattinge Sø, Nørresø, St. KattingeSø, Store Gribsø, Strødam Engsø, Svogerslev Sø og Ramsøen er 92øvrige søer udpeget som sø-naturtyper indenfor Natura 2000-områ-der, se kortbilag 6. Effekten af de generelle virkemidler i vandplanen,herunder randzoner, vil medvirke til opfyldelse af miljømålet ogsamtidig medvirke til at sikre, at der ikke sker en forringelse i forholdtil gunstig bevaringsstatus. Kommunerne skal endvidere via Natura2000-planerne søge at opnå gunstig bevaringsstatus fornaturtyperne. Dette vil samtidig medvirke til opnåelse af godøkologisk tilstand i søerne.Usikkerhed på opgørelse af indsatsbehovIndsatsbehovet overfor den eksterne tilførsel af fosfor til den enkeltesø er opgjort ud fra eksisterende vurdering af søens tilstand, denmålte eller beregnede tilførsel af fosfor, samt modeller forsammenhængen mellem fosfortilførsel og fosforkoncentration i søen.Vidensgrundlaget for vurdering af belastningen er forskelligt fra sø tilsø. Ved nogle søer har der været målinger af belastningen gennemflere år, ved andre søer enkelte års målinger tilbage i tiden og foratter andre foreligger der ikke målinger direkte ved søen. I det sidstetilfælde er søens belastning vurderet ud fra målinger ved andretilsvarende søområder. Endvidere er intensiteten af målinger også afbetydning for usikkerheden.Belastningen ved baseline vil være behæftet med de sammeusikkerheder og herudover med en usikkerhed på effekten af de tiltagder indregnes, herunder tiltag over for spredt bebyggelse.For at vurdere indsatsbehovet, er der anvendt en generel model forsammenhængen mellem fosfortilførsel og fosforkoncentration i søen.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen159
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Sådanne generelle modeller kan give et godt billede af den generellesammenhæng, og dermed af det samlede indsatsbehov for søerne,men der vil være usikkerhed i forhold til den enkelte sø, denanvendes på.Mange af søerne er desuden underlagt en intern belastning medfosfor, som skyldes tidligere tilførsler af fosfor fra fx byspildevand.Dette er nu ophobet i søbunden og kan i en længere årrække frigivestil vandet. Dette betyder, at mange af søerne har et betydeligt højereindhold af fosfor – og dermed klorofyl – end forventet ud franuværende tilførsler, og derfor kan man ikke bruge aktuelle målingertil at validere modellerne, hvis der er en betydelig intern belastning.Samlet set betyder ovennævnte, at der kan være en vis usikkerhedpå det beregnede indsatsbehov for den enkelte sø, mensindsatsbehovet for søerne samlet er mindre usikkert.Miljøfarlige forurenende stofferPå baggrund af tilstandsvurderingen (afsnit 2.3.2) og vurdering afevt. kilder til stoftilførsel er søerne inddelt i 4 indsatskategorier, jf.tabel 2.4.1 og tabel 2.4.7.Alle søer Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord indgår iindsatskategori 4, da der er en begrænset viden om en rækkemiljøfarlige forurenende stoffers forekomst i søerne. For vandområderomfattet af indsatskategori 4 tilvejebringes det fornødne grundlag forat kunne gennemføre en generel vurdering/ indsats jf. tabel 2.4.1.Alle søer er også medtaget i kategori 1 ”Intet problem”, idet noglestoffer er vurderet generelt ikke at være et problem i Danmark,eksempelvis alachlor (Miljøstyrelsen 2007: Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet, Miljøprojekt nr. 1181).Søer med en kendt betydende belastning fra punktkilder placeres ikategori 2 "Under observation". For forskellige påvirkningstyperangiver tabel 2.2.5 stoffer, der med sandsynlighed giveroverskridelse af miljøkvalitetskriterier. Om påvirkningen er betydendefor vandmiljøet kommer an på koncentrationsniveau og stofmængdeni udledningen miljøkvalitetskrav for stoffet og tilbage-holdelse/omsætning inden tilførslen til vandområdet samtfortyndingen omkring udledningsstedet. Foreløbig sættes vandløb ogsøer med betydende udledning fra renseanlæg, spredt bebyggelse,regnbetingede udledninger, industri eller dambrug i kategorien"Under observation" for de stoffer, der er angivet for den enkeltepåvirkningstype i førnævnte tabel. Denne foreløbige kategoriseringforetages ud fra generel viden om sandsynlighed for overskridelse afmiljøkvalitetskrav. Den kan blive ændret med bl.a. øget viden ompåvirkninger.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen160
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Miljømyndighederne i oplandet til Hovedvandopland Isefjord ogRoskilde Fjord bør gennem tilladelser og godkendelser sikre, atudledninger af miljøfarlige forurenende stoffer begrænses gennemanvendelse af bedst tilgængelig teknologi, ligesom det sikres atøvrige tiltag iværksættes jf. tabel 2.4.1 og retningslinjer 49-50 kap.1.4.Denne foreløbige kategorisering foretages ud fra generel viden omsandsynlighed for overskridelse af miljøkvalitetskrav. Den kan bliveændret med bl.a. øget viden om påvirkninger.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen161
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
1. Vandområdeuden problem
2. Vandområdeunder observationSøer med væsentligspildevandspåvirkning
3. Vandområde medbehov for stofbestemtindsats
4. Vandområde medUkendt tilstand /belastning
Tabel 2.4.7 Fordeling af søer på indsatskategori i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord.Betydningen af indsatskategorierne fremgår af tabel 2.4.1. For nogle stoffer er alle søer ihovedoplandet i kategori 1 og 4, jf. teksten.
2.4.3 KystvandeØkologisk tilstandTilstandsvurderingen for kystvandene i Hovedvandopland Isefjord –Roskilde Fjord viser, at den nuværende samt den fremskrevnetilstand i samtlige områder er moderat, se tabel 2.3.9. Ingen af demarine vandområder forventes dermed at nå målopfyldelse i 2015,uden at der iværksættes supplerende tiltag.I figur 2.4.2 ses den landbaserede kvælstof- og fosforbelastning af deenkelte kystvandsområder, dels under de nuværendebelastningsforhold (2001-05) og dels den fremskrevne belastning(baseline 2015). Endvidere er markeret den kvælstofbelastning, dermht. kvælstof svarer til kravet om god økologisk tilstand ivandområderne.KVÆLSTOFN-afstrømning (kg N/ha/år)P-afstrømning (kg N/ha/år)
FOSFOR0,75
15,0
10,0
0,50
5,0
0,25
0,0HovedoplandRoskilde-IsefjordIsefjordRoskildeFjord - ydre
0,00HovedoplandRoskilde-IsefjordRoskildeFjord - IndreRoskildeFjord - ydreIsefjord
Nuværende2015Belastning v. målopfyldelse
Nuværende2015
Figur 2.4.2 Den arealspecifikke kvælstof- og fosforafstrømning tilkystvandsområderne i oplandet, dels under de nuværende belastningsforholdog dels den fremskrevne belastning (baseline 2015)Kvælstofbelastningen ved målopfyldelse fremgår tillige
For at opnå målopfyldelse skal der iværksættes en indsats derforbedrer dybdegrænsen for ålegræs. Tabel 2.4.8 viser denforventede målopfyldelse i 2015 samt det beregnede indsatsbehov.Der forventes ikke målopfyldelse i nogen af vandområderne (medMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen162
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
hensyn til kemisk tilstand, se afsnit om miljøfarlige forurenendestoffer/kemisk tilstand nedenfor).Tabel 2.4.8 indeholder, foruden den nuværende og fremskrevnebaseline belastning, både det samlede beregnede behov for indsatsog det supplerende behov indsats udover baseline. Kun for den ydredel af Roskilde Fjord foreligger der et tilstrækkeligt datagrundlag tilspecifik fastsættelse af miljømål og indsatsbehov. For de øvrigevandområder er indsatsbehovet bestemt ud fra landsdækkende datafor sammenhænge og miljømål.Marine VandområderForventet målopfyldelse 2015 (baseline)Økologiske miljømålNuværende påvirkning2001-2005•Land•AtmosfæreFremskreven påvirkning (Baseline 2015)t N/år•Landkg N/ha/år% red.1•Atmosfære4Målsat påvirkning•Land•Atmosfære2Indsatsbehovt N/år•Land, samletkg N/ha/år% red.•Land, supplerende1
Isefjord
RoskildeFjord
Helehovedoplandet
nej
nej
-
t N/årkg N/ha/årt N/år
84311,0262
9127,7100
1.7559,0362
83910,90,4262-
7776,614,9100-
1.6168,37,9362-
t N/år% red.1
t N/årkg N/ha/årt N/år
4996,5262344440,83414,440,4262-
5334,5100379341,62442,126,7100-
1.03212,83627233,741,25843,033,3262-
t N/årkg N/ha/år% red.1•Atmosfære3t N/år% red.1
Tabel 2.4.8 Forventet målopfyldelse (økologisk tilstand) og nuværende, fremskreven og målsatkvælstofbelast-ning samt indsatsbehov (samlet og supplerende udover baseline) for kystvandenei Hovedvandopland Isefjord - Roskilde Fjord. De væsentligste nøgletal er fremhævet. i.b.: ikkebestemt
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen163
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
12
% reduktion i forhold til 2001-05Det er her forudsat at den atmosfæriske deposition er uforandret, svarende til den nuværende situation3Det er her forudsat, at der ikke iværksættes indsats til nedbringelse af den atmosfæriskekvælstofdeposition4Det er her forudsat at den atmosfæriske deposition er uforandret, svarende til den nuværende situation
Indsatsen i hovedvandoplandet fordeles så belastningen til Isefjordskal reduceres med 344 t kvælstof, hvoraf 341 t pr. år er supplerendeudover baseline. For Roskilde Fjord skal belastningen reduceres med379 t, hvoraf 244 t pr. år er supplerende udover baseline. Detprocentvise behov for reduktion (supplerende) ligger istørrelsesorden, fra 27% til 40% af den nuværende belastning, forIsefjord og Roskilde Fjord.Ingen af de marine vandområder forventes dermed at nåmålopfyldelse i 2015 uden at der iværksættes supplerende tiltag.Der er indikationer på, at fosfortilførslen til alle kystvandene inden forhovedvandoplandet bør reduceres for at sikre opfyldelsen afmiljømålene, men størrelsen af reduktionsbehovet har ikke kunnetkvantificeres til denne vandplan. Der er således behov for at sikre enfortsat progressiv reduktion af den menneskeskabte fosforpåvirkningaf kyst-vandområderne fra såvel diffuse kilder (herunder isærlandbruget) som punktkilder. Den indsats, der planlægges forvandløbene samt overfor fosforbelastningen af søer ihovedvandoplandet, vil i nogle kystvandsoplande også kunne bidragetil en reduktion af fosfor tilførslen til kystvandene.ErhvervsfiskeriMuslingefiskeri.By- og Landskabsstyrelsen og Fiskeridirektoratet erenige om, at der for de enkelte vandområder skal fastsættes reglerog ske en udvikling i metoder til fiskeri af muslinger, såmuslingefiskeri med tunge bundslæbende redskaber ikke forhindreopfyldelsen af god økologisk tilstand generelt i vandområdet.Indsatsen for at sikre opfyldelse af god økologisk tilstand skal skeigennem fastsættelse af vilkår til muslingefiskeriet. Vilkårene skalbl.a. sikre mulighed for udbredelse af ålegræs til den målsattedybdegrænse ved en årlig fastlæggelse af minimumsdybdegrænsenfor muslingefiskeriet. Minimumsdybdegrænsen for skaldyrsfiskerietøges i takt med ålegræssets udbredelse med henblik på at sikre, atfiskeriet ikke hindrer opfyldelsen af den målsatte dybdegrænse.Endvidere igangsættes en udvikling af mere miljøvenligeskraberedskaber, der er mere skånsomme overfor påvirkninger afhavbunden, så påvirkningerne på bundfaunaen og de storebundlevende alger mindskes i tilstrækkeligt omfang. Dette arbejde vilevt. blive suppleret med projekter, der har til formål at ophjælpebundforholdene såsom udlægning af skaller.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen164
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Indenfor de forskellige typeområder skal det konkret vurderes ommuslingefiskeriet kan afgrænses til mindre, præcist defineredevandområder, således at muslingefiskeriet ikke påvirkertypeområdets samlede tilstand.Indsatsen i relation til muslingefiskeri vil således i 1. planperiode skeved en undersøgelse af mulighederne for at sikre opfyldelsen af godøkologisk tilstand i et samarbejde mellem Miljøministeriet ogFødevareministeriet. Undersøgelserne vil omfatte mulighederne for:•••fortsat muslingefiskeri med mere miljøskånsommefiskerimetoderfiskeri af muslinger i mindre, præcist definerede vandområderud fra en konkret vurderingopbygning af en muslingeproduktion ved opdræt på liner ivandområder med gode strømforhold.
På baggrund af undersøgelserne tages stilling til mulighederne for etfortsat muslingefiskeri i de enkelte vandområder i 2. planperiode.Øvrigt bundtrawlfiskeriBy- og Landskabsstyrelsen og Fiskeridirektoratet vil i 1. planperiodegennemføre en kortlægning af trawlfiskeriet i kystvandene og påbaggrund heraf vurdere behovet for indsats.Natura 2000-områderI Natura 2000 områder skal der foretages enmiljøkonsekvensvurdering. Vurderingen indebærer, atfiskeriaktiviteten skal undersøges med hensyn til dens virkninger pådet omkringliggende miljø og resultaterne skal sammenholdes medde særlige beskyttelseshensyn, der er gældende for det pågældendeområde. Forvaltningen sker i overensstemmelse medsektorlovgivningen.Internationale aftalerØstersøaktionsplanen opstiller loft for den maksimalt tilladeligebelastning til de 7 hovedafsnit af Østersøområdet, samt til hvertenkelt af Østersølandene. På basis af et gennemsnit af deneksisterende belastning for perioden 1997-2003 er der beregnet,hvor stor en reduktion af kvælstof- og fosforbelastningen Danmarkskal opnå for at nå HELCOMs økologiske miljømål for Kattegat,Bælthavet og Østersøen.Det samlede indsatsbehov, der er identificeret i vandplanen fornærværende hovedvandopland og i de øvrige relevante vandplanerfor de nævnte farvandsområder, overstiger sammenlagt detindsatsbehov, som Østersøhandlingsplanen fastsætter.OSPARs strategi for begrænsninger for fosfor og kvælstofbelastningentil havområderne har som målsætning, at der i 2010 ikke længereMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen165
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
forekommer eutrofiering, som følge af menneskelig påvirkning. Denseneste statusopgørelse fra 2008 viser, at målet ikke vil være opfyldti 2010 og der er behov for yderligere reduktioner afnæringsstofbelastningen for at målet kan opfyldes.Usikkerhed på opgørelse af indsatsbehovI en række fjorde og lukkede områder er datagrundlaget detaljeret ogtilstrækkeligt til, at der med relativ stor sikkerhed kan beregnes etspecifikt reduktionsbehov for kvælstof, til sikring af fuldmålopfyldelse. I disse områder har Danmarks Miljøundersøgelservurderet, at usikkerheden knyttet til beregningsmetoden er istørrelsesordenen 15-20%. I de resterende fjorde og lukkedeområder har indsatsbehovet ikke kunnet beregnes direkte; her erindsatsbehovet beregnet med udgangspunkt igennemsnitsbetragtninger baseret på viden i førstnævnte områder.Usikkerheden på der beregnede indsatsbehov for disse områder erimidlertid større og anslås til 25-30 %.For de åbne kystvande og gennemstrømningsområder i de indredanske farvande er der i dag kun i et begrænset omfangtilstrækkeligt faglig og datamæssig viden til at kunne etablere etvidensniveau, hvor der kan gennemføres direkte beregninger af etindsatsbehov - fx har det ikke kunnet vurderes hvilke virkninger, derskyldes grænseoverskridende belastninger og atmosfæriskbelastning, og herunder ikke mindst hvilken virkning indsatsen indenfor andre sektorer vil få med hensyn til at nedbringe denatmosfæriske emission af kvælstofforbindelser. De foreløbigeberegninger af indsatsbehovet for disse områder har således kunoverslagsmæssig karakter. Konkret er indsatsbehovet beregnet medudgangspunkt i ovennævnte gennemsnits-betragtninger, dvs. med etresultat, der er forbundet med en yderligere usikkerhed istørrelsesordenen 30%.Miljøfarlige forurenende stofferPå baggrund af tilstandsvurderingen (afsnit 2.3) og vurdering af evt.kilder til stoftilførsel er kystvandene inddelt i 4 indsatskategorier, jf.tabel 2.4.1 og tabel 2.4.9.For en række stoffer er de konkrete vandområder inddelt iindsatskategori 2 og/eller 3. Vandområderne indgår somudgangspunkt for flere stoffer også i indsatskategori 4, da der erbegrænset viden om en række miljøfarlige forurenende stoffersforekomst i vandområderne. Vandområderne fremgår af tabel 2.4.9.For vandområder omfattet af indsatskategori 4 tilvejebringes detfornødne grundlag for at kunne gennemføre en generelvurdering/indsats jf. tabel 2.4.1.Alle vandområder er også medtaget i kategori 1 "Intet problem", idetnogle stoffer er vurderet generelt ikke at være et problem i Danmark,Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen166
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
eksempelvis alachlor (Miljøstyrelsen 2007: Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet, Miljøprojekt nr. 1181).Tabel 2.2.5 angiver stoffer for forskellige påvirkningstyper, der medsærlig sandsynlighed giver overskridelse af miljøkvalitetskriterier. Deområder hvor man erfaringsmæssigt finder de højestekoncentrationer af forurenende stoffer i kystvandene er i havnene.Netop i havnene sker ofte en relativ stor udledning af miljøfarligeforurenende stoffer, og da de fleste havne på grund af deres fysiskeudformning fungerer som sedimentationsfælder, ses de højesteindhold af miljøfarlige forurenende stoffer i sediment fra havne.Førnævnte tabel opsummerer hvilke stoffer der kan være særligproblematiske i forhold til udledninger fra forskellige kilder, herunderskibsfart og klapning, dette vil være de samme stoffer der er risikofor at finde i betydelige koncentrationer i havnene hvorfor havneneplaceres i kategorien 2 ”Vandområde under observation” for dissestoffer. Denne foreløbige kategorisering foretages ud fra generelviden om sandsynlighed for overskridelse af miljøkvalitetskrav, hvorlokale forhold som gode fortyndingsforhold og samspil af flerepåvirkninger har betydning for en nærmere kategorisering.Kategoriseringen kan blive ændret med bl.a. øget viden om på-virkninger.1 Vandområdeuden problem2 Vandområdeunder observationIsefjord, indreRoskilde Fjord, indreHavne og klappladser3 Vandområde medbehov for stofbestemtindsatsIsefjord, indreRoskilde Fjord, ydre ogindre4 Vandområde medukendt tilstand /belastning
Tabel 2.4.9 Fordeling af kystvande i indsatskategorier i Hovedvandopland Isefjord – RoskildeFjord. For nogle stoffer er alle vandområder i hovedvandoplandet i kategori 1 og 4, jf. teksten.
Miljømyndighederne i oplandet til Hovedvandopland Isefjord –Roskilde Fjord bør gennem tilladelser og godkendelser sikre, atudledninger af miljøfarlige forurenende stoffer begrænses gennemanvendelse af bedst tilgængelig teknologi, ligesom det sikres atøvrige tiltag iværksættes jf. tabel 2.4.1 og retningslinjer kapitel 1.4.For så vidt angår TBT, foregår der en international regulering afbrugen af TBT, idet anvendelse og salg af produkter med TBT tilantifouling siden 2003 har været forbudt i hele EU. Fra 1.januar 2008har TBT som bundmaling været forbudt på alle skibe, der anløbereuropæiske havne. Indsatsen har allerede sat sig spor i en aftagendekoncentration af TBT i muslinger og aftagende kønsforstyrrelse hosstrandsnegle siden 2003.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen167
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
2.4.4 GrundvandKvantitativ tilstandDet ses i tabel 2.3.17, at 7 grundvandsforekomster har ringekvantitativ tilstand, da et eller flere kriterier for opfyldelse af godtilstand ikke er opfyldt, jf. kapitel 1.2.5:DKDKDKDKDKDKDK2.2.2.7 (Sten-/Værløse)2.2.2.8 (Lillerød)2.2.2.11 (Hornsherred K)2.2.2.12 (Roskilde F S)2.2.2.13 (Holbæk Fjord)2.2.2.14 (Roskilde F N)2.2.3.2 (Orø Kalk)
Indsatsen rettes i indeværende vandplanperiode mod opfyldelse afmiljømål for vandløb. Indsatsbehovet er vurderet ud fra en størrevandløbspåvirkning end acceptabelt, jf. kapitel 1.2.5 og 2.3.1 og2.3.4.I alt viser de seneste beregninger, at der er behov for en samletændret indvinding på 84 mio. m3vand på Sjælland, hvis flytning afindvinding udelukkende anvendes som virkemiddel, hvilket er vist isidste kolonne i bilag 5.6 tabel A i det tekniske baggrundsnotat. Medanvendelse af flere virkemidler er behovet for flytning 29 mio. m3vand på Sjælland. En del af denne mængde kan findes inden for desamme hovedvandoplande. I nogle hovedvandoplande er der ikke enoverskudskapacitet, og det vil være nødvendigt at hente vandet i etandet hovedvandopland. Det skal påpeges, at ændring eller flytningaf vandindvinding vil kræve en nærmere vurdering af påvirkningen idet område, hvor indvindingen foreslås flyttet hen. Vandmængderneskal yderligere kvalificeres og sammenholdes med en mere detaljeretanalyse af muligheden for at indvinde kystnært, hvorvandløbspåvirkningen er mindst, og der skal tages hensyn tilvandressourcens drikkevandskvalitet.En undersøgelse15fra 2008 har sandsynliggjort, at god kvantitativtilstand kan nås ved at ændre indvindingsstrukturen. Hvis ennærmere analyse viser, at det ikke vil være muligt at opnå enacceptabel vandføring gennem ændring af indvindingsstrukturen elleranvendelse af kompenserende virkemidler, kan staten vurdere, omnogle vandløb kan tildeles lempet målsætning.Blandt relevante kompenserende virkemidler til sikring af vandføring ivandløbene er udpumpning af andet vand af den fornødne kvalitet,herunder grundvand, overfladevand eller spildevand.
15 Forbedring af grundlag for optimering af vandindvindingsstrukturen på Sjælland,Carl Bro, juli 2008
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen168
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Til den aktuelle minimumsvandføring er medregnetspildevandsbidraget, som er betydeligt på Sjælland. Hvisspildevandsbidraget eller an-den tilledning ændres, vil det være en nysituation og behovet for at ændre indvindingsstrukturen mårevurderes.Af hensyn til sagsbehandling af en lang rækkevandindvindingstilladelser og VVM´erne i den forbindelse ibegyndelsen af planperioden, skal behov for ændring afvandindvindingen vurderes til denne vandplan. Ændring eller flytningaf indvinding vil kræve en nærmere miljøvurdering af påvirkningen idet område, hvor indvindingen foreslås flyttet til. I Isefjord ogRoskilde Fjord hovedvandoplandet skal der flyttes/omplaceresindvinding i 11 ud af 12 afstrømningsoplande på grund afvandløbspåvirkning.Påvirkning af terrestriske naturtyperDer foreslås ingen indsats overfor forekomsternes kvantitativetilstand, hvor det drejer sig om kontakt mellem grundvand og søer,kystvande og terrestriske naturtyper, da der er behov for en nøjerebeskrivelse af denne kontakt. Dette forventes først afklaret i denkommende planperiode.Saltvandsindtrængning mm.De forhøjede kloridkoncentrationer på grund af saltvandsopstigning igrundvandsforekomsten DK 2.2.3.2 (Orø Kalk) er en følge afoverudnyttelse af vandbalancen. Denne problemstilling vil blive tageti den afgiftsfinansierede kortlægning, og der lægges derfor ikke op tilafklaring af problemstillingen i denne vandplan. Med kortlægningenog den der af følgende indsatsplanlægning forventesproblemstillingen løst, og problemstillingen forfølges først i den næstevandplanperiode.Samlet vurderingTabel 2.4.10 viser indsatsbehov overfor kvantitativ ringe tilstand igrundvandsforekomsterne i Hovedvandopland Isefjord og RoskildeFjord.ForekomstId. nr. og navnDK 2.2.1.1 Fjord-magasinDK 2.2.2.1 Øvre S TølløseDK 2.2.2.2 Øvre TølløseDK 2.2.2.3 Tuse næsDK 2.2.2.4 TølløseDK 2.2.2.5 Hornsherred SDK 2.2.2.6 Torkildstrup/HDK 2.2.2.7 Sten-/VærløseGodGodGodGodGodGodGodRingeIngenIngenIngenIngenIngenIngenIngenVandindvinding(Påvirkning afIntetIntetIntetIntetIntetIntetIntetReduktion/flytning af vandindvindingeller kompenserende udpumpning.TilstandPåvirkningIndsatsbehov *)
Kommentar [nihni1]:Her skalden nye redegørelse sættesind, når vi kender mandatetift. retningslinje 37e++
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen169
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
ForekomstId. nr. og navn
Tilstand
Påvirkning
Indsatsbehov *)
overfladevand, jf.kapitel 2.3.4)Vandindvinding(Påvirkning afoverfladevand, jf.kapitel 2.3.4)IngenIngenVandindvinding(Vandbalance, jf.kapitel 2.3.4)Vandindvinding(Påvirkning afoverfladevand ogVandbalance, jf.kapitel 2.3.4)Vandindvinding(Vandbalance, jf.kapitel 2.3.4)Vandindvinding(Vandbalance, jf.kapitel 2.3.4)IngenIngenVandindvinding(Indtrængning afSaltvand, jf.kapitel 2.3.4)Ingen
Behovet skal kvantificeres.
DK 2.2.2.8 Lillerød
Ringe
Reduktion/flytning af vandindvindingeller kompenserende udpumpning.Behovet skal kvantificeres.IntetIntetReduktion/flytning af vandindvindingeller kompenserende udpumpning.Behovet skal kvantificeres.Reduktion/flytning af vandindvindingeller kompenserende udpumpning.Behovet skal kvantificeres.Reduktion/flytning af vandindvindingeller kompenserende udpumpning.Behovet skal kvantificeres.Reduktion/flytning af vandindvindingeller kompenserende udpumpning.Behovet skal kvantificeres.IntetIntetDer er ikke behov for supplerende indsatsi denne planperiode.Intet
DK 2.2.2.9 Arresø+ ØvreDK 2.2.2.10 Orø SandDK 2.2.2.11 Hornsherred K
GodGodRinge
DK 2.2.2.12 Roskilde F S
Ringe
DK 2.2.2.13 Holbæk Fjord
Ringe
DK 2.2.2.14 Roskilde F NDK 2.2.2.15 AlnarpssandDK 2.2.3.1 Odsherred ØstDK 2.2.3.2 Orø KalkDK 2.2.3.3 Hornsherred N
RingeGodGodRingeGod
Tabel 2.4.10 Påvirkning og indsatsbehov for kvantitativ tilstand i HovedvandoplandIsefjord og Roskilde Fjord*) Der er generelt behov for en nøjere beskrivelse af kontakt mellem grundvand og søer, kystvand ogterresstriske naturtyper. Dette forventes først afklaret i den kommende planperiode.
Kemisk tilstandKemisk tilstand i grundvandsforekomsterne2 grundvandsforekomster har ringe kemisk tilstand på grund afoverskridelse af kvalitetsstandarder og tærskelværdier for de stoffer,der er nævnt i kapitel 2.3.4. Angående indsats, se beskrivelsen underbeskyttede drikkevandsforekomster nedenfor.Påvirkning af overfladevand og terrestriske naturtyperMed hensyn til grundvandets eventuelle påvirkning af kemiskkarakter i forhold til grundvand og vandløb, søer, kystvande ogterrestriske naturtyper gælder, at kontakten mellem grundvand ogMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen170
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
overfladevand /natur ikke er tilstrækkelig velbeskrevet til at der kanangives en indsats. Dette forventes først afklaret i den kommendeplanperiode.Om de 2 grundvandsforekomster vil opnå god kemisk tilstand i 2015kan ikke vurderes, da grundvandsdannelsen som nævnt i kapitel2.3.4 tager op til 100 år.Saltvandsindtrængning mm.Den kemiske tilstand med hensyn til saltvandsindtrængning ervurderet god for alle forekomster i Hovedvandopland Isefjord ogRoskilde Fjord.Beskyttede drikkevandsforekomsterIndsatsen overfor drikkevandet i de 2 grundvandsforekomster medringe kemisk tilstand, herunder også deres status som beskyttededrikkevandsforekomster, varetages af de kommunale indsatsplanerfor grundvand. Desuden varetages drikkevandet af den generellemiljøregulering i form af nationale vandmiljøplaner ogpesticidhandlingsplaner, nationale godkendelsesordninger foranvendelse af pesticider, generelt fastlagte harmonikrav forudspredning af husdyrgødning mv. Hertil kommer den konkreteregulering i form af tilladelses- og godkendelsesordninger for enrække aktiviteter.Samlet vurderingTabel 2.4.11 viser indsatsbehov i relation til den kemiske tilstand igrundvandsforekomsterne i Hovedvandopland Isefjord og RoskildeFjord.ForekomstId. nr. og navnPesticiderog nitrat(Generelkemiskvurdering,jf. kapitelIngenIngenPesticiderog nitrat(Generelkemiskvurdering,jf. kapitelIngenIngenTilstandPåvirkningIndsatsbehov *)
DK 2.2.1.1 Fjord-magasin
Ringe
Ingen indsats, da den varetages af generellereguleringer og kommunale indsatsplaner.
DK 2.2.2.1 Øvre SDK 2.2.2.2 Øvre Tølløse
GodGod
IntetIntet
DK 2.2.2.3 Tuse næs
Ringe
Ingen indsats, da den varetages af generellereguleringer og kommunale indsatsplaner.
DK 2.2.2.4 TølløseDK 2.2.2.5 Hornsherred
GodGod
IntetIntet
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen171
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
ForekomstId. nr. og navnDK 2.2.2.6Torkildstrup/HDK 2.2.2.7 Sten-DK 2.2.2.8 LillerødDK 2.2.2.10 Orø Sand
Tilstand
Påvirkning
Indsatsbehov *)
IngenGodGodGodGodIngenIngenIngenIngenIngenIngenIngenIngenIngenIngenIngenIngenIntetIntetIntetIntetIntetIntetIntetIntetIntetIntetIntetIntetIntet
DK 2.2.2.9 Arresø+ Øvre GodDK 2.2.2.11 Hornsherred GodDK 2.2.2.12 Roskilde F S GodDK 2.2.2.13 HolbækGodDK 2.2.2.14 Roskilde F N GodDK 2.2.2.15 Alnarpssand GodDK 2.2.3.1 OdsherredDK 2.2.3.2 Orø KalkDK 2.2.3.3 HornsherredGodGodGod
Tabel 2.4.11 Påvirkning og indsatsbehov for kemisk tilstand i Hovedvandopland Isefjordog Roskilde Fjord*) Der er generelt behov for en nøjere beskrivelse af kontakt mellem grundvand og søer, kystvandog terrestriske naturtyper. Dette forventes først afklaret i den kommende planperiode.
Usikkerhed på opgørelse af indsatsbehovDer mangler beregningsmetoder til præcist at kunne redegøre for denkemiske og til dels den kvantitative kontakt mellem grundvand ogvandløb, søer, kystvande og især terrestriske naturtyper. Desuden ermængden og kvaliteten af data mangelfuld.
2.5 Virkemidler, foranstaltninger ogøkonomiAnalyserne i afsnit 2.4 viser, at for at vandområderne iHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord kan opnå miljømålene,skal der gennemføres en række foranstaltninger der reducerer demenneskeskabte påvirkninger af vandområderne. Kravene til indsatsfor reduktion af påvirkningerne af vandområderne i 1.vandplanperiode er sammenfattet i afsnit 1.3.Der er for vandområderne i Hovedvandopland Isefjord og RoskildeFjord udarbejdet et indsatsprogram, som under givne forudsætningeropstiller en omkostningseffektiv kombination af virkemidler medMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen172
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
henblik på at opnå målopfyldelse. Indsatsprogrammet er specifiktadresseret på oplande til 7 kystvandsområder, 16 søer, cirka. 790 kmvandløb samt 13 grundvandsforekomster.Oplandene og vandløbene fremgår af kortbilag 2.Basisforanstaltninger og forudsætninger (baseline 2015) for deenkelte vandområder fremgår af tabel 1.3.2 i afsnit 1.3.Årsagerne til manglende målopfyldelse i de forskellige typer afvandområder kan principielt opdeles i nedenstående to typer afpåvirkninger:Påvirkninger som skyldes tilførsler af forurenende stoffer•næringsstoffer•miljøfarlige forurenende stoffer•iltforbrugende organiske stofferFysiske påvirkninger•påvirkninger fra vandløbsvedligeholdelse, vandløbsreguleringerog rørlægninger•spærringer i vandløb og opstemning/inddæmning af søer ogkystvande•muslingefiskeri, råstofindvinding på søterritoriet og udgravningaf sejlrender mv.•overudnyttelse af grundvandsressourcerVed gennemførelse af indsatsen i relation til de konkretevandforekomster forudsættes miljølovgivningens bestemmelser lagttil grund, og at der er taget udgangspunkt tidligere indgåede aftalerom forbedring af vandmiljøets tilstand. Der er redegjort for dissegrundlæggende foranstaltninger i henhold til miljømålslovens bilag 2punkt 7 i et særskilt dokument, der indgår som en del af dennevandplan [Dokumentet udarbejdes til den offentlige høring].Grundlaget for at dimensionere et indsatsprogram er miljømålene ogde opgjorte indsatsbehov, som fremgår af afsnit 1.2 og 2.4.Indsatsbehovet tager udgangspunkt i påvirkningen som den var i år2005, samt den fremskrevne påvirkning i år 2015 (baseline 2015) nårman inddrager effekten af allerede planlagte og gennemførte tiltag tilreduktion af påvirkningen.Der opereres således med et samlet indsatsbehov, fordelt på en ba-seline 2015 og et supplerende indsatsbehov som er direkte initieret afmiljømålslovens miljømål.Ikke alle steder er det, af naturbetingede eller tekniske årsager,muligt at gennemføre en indsats, der i denne første vandplanperiodedækker det fulde indsatsbehov. Den indsats, der gennemføres,betegnes som indsatskravet for planperioden. Hvor det ikke er muligtat opfylde det fulde indsatsbehov, forlænges tidsfristen for opnåelseaf miljømålet til efter 2015, jf. undtagelsesbestemmelserne iMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen173
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
miljømåls-lovens §19. I afsnit 1.3.2 er de konkret anvendteundtagelser beskrevet.På baggrund af fastlagte indsatskrav for 1. vandplanperiode ernedenstående opstillet et omkostningseffektivt indsatsprogram.
2.5.1 Basisforanstaltninger og forudsætningerDet er i medfør af regionplanerne, de kommunale spildevandsplaner,Vandmiljøplan III samt Energiplan 2008-11 besluttet at gennemføreen række foranstaltninger i Hovedvandopland Isefjord og RoskildeFjord, som vil reducere påvirkningerne af vandområderne i periodenfrem til udgangen af 2015. Dertil kommer, at den såkaldte”Miljømilliard” i perioden 2006-2009 også bidrager til opfyldelsen afmiljømåls-lovens miljømål.Effekten af ovenstående såkaldte basisforanstaltninger (baseline2015) og de øvrige forudsætninger er samlet for hovedvandoplandetspecificeret i tabel 2.5.1.Samlet for Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord er baseline-effekten af allerede planlagte og gennemførte tiltag til reduktion afpåvirkningen opgjort til en reduktion af kvælstofudledningen på ca.281 t (16% reduktion) og en reduktion fosforudledningen på ca. 7 t(8% reduktion) frem til 2015 (tabel 2.5.1). Dertil kommer at der vilske en reduktion i udledningen af iltforbrugende og miljøfarligeforurenende stoffer.I plandelen afsnit 1.3 tabel 1.3.2 er effekten afbasisforanstaltningerne opgjort på de enkelte oplande til søer ogkystvande.Diffus belastning landbrug - baselineforudsætningerVed vurderingen af ”Baseline 2015”-effekter er det antaget, at derinden 2015 opnås en effekt af Vandmiljøplan III svarende til den afDanmarks Miljøundersøgelser reviderede effektvurdering vedmidtvejsevalueringen af planen. Ligeledes forudsættes det, atomlægningen af brakordningen i 2008 og frem holdes neutral mht.tab af næringsstoffer til vandmiljøet.Energiaftalen 2008-2011 forventes at betyde en general reduktion iN-udledningen til vandområderne som følge af øget anvendelse afbiogas samt et øget dyrket areal med energiafgrøder. Endeligforventes strukturudvikling i landbruget at medføre et fald ianvendelse af intensiv afgræsning over mod øget brug af slæt pågræsmarkerne, hvilket vil medføre et fald i N-udvaskningen.Der er i Tuse Å systemet og Elverdams Å i Hovedvandopland Isefjordog Roskilde Fjord iværksat/gennemført en række vådområdeprojekterMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen174
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
som et led i realiseringen af regeringens ”miljømilliard”. Projektersom samlet forventes at nedbringe den årlige kvælstofbelastning afIsefjord med ca. 69 t.Det er i vandplanen forudsat, at kommunernes administration efterhusdyrloven i perioden fra 2005 frem til Vandplanernes vedtagelsehar betydet/betyder, at eventuelle ændringer af husdyrproduktionenikke medfører ændringer i påvirkningen af vandområderne. Detantages endvidere, at husdyradministrationen fremadrettet medhensyn til tab af nitrat til overfladevande og grundvand samtfosforoverskud ikke vil være til hindring for opfyldelse af vandplanensmiljømål.Med hensyn til fosfor er der i baseline opgørelsen forudsat, at derikke sker nogen ændring i den diffuse fosforudledning fralandbrugsarealer.Punktkilder og spredt bebyggelse – baselineforudsætningerDer er i vandplanen indregnet en reduktion i påvirkningen frapunktkilder fra de tiltag, der indgår i vedtagne kommunalespildevandsplaner. For spredt bebyggelse indregnes denspildevandsrensning ved bebyggelser i det åbne land, der er vedtageti regionplanerne.For renseanlæg og industri med direkte udledning vurderes, at der iHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord allerede anvendes denteknisk bedst tilgængelige rensning i relation til næringssaltfjernelse,hvilket resulterer i en marginal baselineeffekt fra disse kilder.Baseline 2015 – forudsætningerHovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordEffekterReduceretudledningDoseringKvæl-stoft/år206,1Fos-fort/årFysiskpåvirk-ning-ReduktionNaturForbed-ring afkvalitetReduktionaf iltforbrug-ende stofferog ammoniakmv.
Iværksatte tiltag ogforudsætninger
Diffus påvirkning franæringsstofferEnergiaftalen 2008-2011(mere biogas ogStrukturudvikling i landbruget(øget slæt afVMP IIIMiljømillard-projekterReduktion af påvirkningerfra punktkilder
0,2
150,6
0,2+++
55,520,37,1
+
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen175
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Baseline 2015 – forudsætningerHovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordEffekterReduceretudledningDoseringKvæl-stoft/årCa. 4.540ejend.16 anlæg9,711,0226,47,3Fos-fort/årFysiskpåvirk-ning-ReduktionNaturForbed-ring afkvalitetReduktionaf iltforbrug-ende stofferog ammoniakmv.+
Iværksatte tiltag ogforudsætninger
Spredt bebyggelse – forbedretspildevandsrensningRenseanlæg – forbedretspildevandsrensningSamlet effekt
5,81,0
Tabel 2.5.1 Miljøeffekter af allerede gennemførte og besluttede men endnu ikke fuldt gennemførteforanstalt-ninger i henhold til regionplan, spildevandsplaner, Vandmiljøplan III, Energiplan 2008-2011 og ”Miljømilliard”, også benævnt baseline 2015
2.5.2 Indsatsprogram – supplerende foranstaltningerI afsnit 1.3.1 er opsummeret de supplerende foranstaltninger somsamlet for Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord skalgennemføres i første planperiode.Den fastlagte indsats for de enkelte vandområder i første planperiodeforudsætter anvendelse af forskellige virkemidler. Der skal i detfølgende gives dels en generel beskrivelse (bl.a. effekt og økonomi)af de enkelte virkemidler som anvendes, dels en beskrivelse af denkonkrete anvendelse af virkemidler i hovedvandoplandet.VirkemiddelbeskrivelseTil brug for opstilling af et indsatsprogram for vandområderne iHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord er benyttet en rækkeomkostningseffektive virkemidler. En nærmere beskrivelse af debenyttede virkemidler er samlet i et virkemiddelkatalog med en kortbeskrivelse af hvert enkelt virkemiddel, herunder forudsætninger,effekter og økonomi. Virkemiddelkataloget kan findes på By- ogLandskabsstyrelsens hjemmeside om vand- og Natura 2000-planer(www.blst.dk).Dertil kommer effekten af de virkemidler, der fremgår af Grøn Vækstaftalerne fra hhv. juni 2009 og april 2010. Det er med Grøn Vækstaftalerne fra hhv. juni 2009 og april 2010 besluttet, at der skal ske enreduktion på 19.000 tons kvælstof fra landbruget i 2015. Der er somfølge af aftalerne igangsat et udredningsarbejde om vandplanerneskonsekvenser i visse egne af landet og den fremadrettedekvælstofregulering med belysning af fordele og ulemper ved en modelmed omsættelige kvælstofkvoter i forhold til alternativer mhp.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen176
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
fastlæggelse af resterende indsatskrav og valg af konkretevirkemidler. Det endelige resterende indsatsbehov, der skal nås iførste planperiode (2010-2015) fastlægges først for det enkeltevandopland, når ovenstående analyse foreligger. Den samledeanalyse skal være færdig i 2011.På baggrund af analysen vil der blive fastlagt en tidsplan for defremadrettede krav til kvælstof-reduktion.For flere af virkemidlerne gælder, at de ikke nødvendigvis kun kanmålrettes en reduktion af påvirkningen af en type vandområde, fx ensø, men virkemidlet kan samtidig have effekt på flere typer af vand-og naturområder fx en nedstrøms beliggende fjord, og/eller en effekti forhold til styrkelse af terrestriske naturkvaliteter, fx skabe ny ogmere sammenhængende natur. Virkemidlet kan samtidig have enpositiv effekt på de af Natura 2000 planernes omfattede naturtyperog arter. Nogle virkemidler er således multifunktionelle, hvilket fxgælder virkemidlet ”ophør eller reduceret vandløbsvedligeholdelse”.Dette virkemiddel reducerer på samme tid både den fysiskepåvirkning af vandløbene, kan genskabe ny natur, og har en positiveffekt på vandløbets naturtyper og arter omfattet af habitatdirektivet.Indsatsen over for påvirkninger fra landbruget sker gennemanvendelse af 2 typer af virkemidler. Den ene gruppe af virkemidler –virkemidler af generel karakter – anvendes ensartet i alle sø- ogkystop-lande uanset indsatskrav med samme relative effekt i forholdtil landbrugsbelastningen af vandområderne. Der er således en effektaf de generelle virkemidler i alle sø- og kystoplande.Degenerelle virkemidlerbestår af:•Randzoner à 10 meters bredde rundt om søer og på begge sider afvandløb,•Efterafgrøder i sædskiftet i stedet for 100% vintergrønne marker,•Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder,•Ingen jordbearbejdning i efteråret samt en neutralisering afkvælstofeffekt ved byudvikling mv.Samlet vil de generelle virkemidler bidrage til en reduktion afkvælstofudledningen fra landbrugsarealer med 9% såvel nationaltsom inden for Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord. For fosforreduceres bidraget fra det åbne land til søer som følge af de generellevirkemidler med 14% såvel nationalt som inden for de enkeltesøoplande i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord.Den anden gruppe af virkemidler – de målrettede virkemidler –anvendes derimod i forhold til de opgjorte indsatsbehov ogpotentialer i de enkelte sø- og kystoplande inden forhovedvandoplandet.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen177
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Demålrettede virkemidlerbestår af:•Ophør af eller reduceret vandløbsvedligeholdelse•Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse,•Yderligere brug af efterafgrøder i sædskiftet,•Etablering af arealer med periodevis oversvømmelse i ådaleopstrøms søer med henblik på fosforfjernelse til søerneVådområde indsatsen skal som udgangspunkt ske indenfor deområder, der er udlagt hertil i kommuneplanerne.Ud over de omtalte landbrugsrelaterede virkemidler omfatterindsatsprogrammet en række virkemidler og foranstaltninger, somrelaterer sig til vandindvinding, spildevandsudledning, sørestaureringsamt fysisk påvirkning/restaurering af vandløb mv.Anvendelsen af virkemidler (foranstaltninger)I tabel 1.3.1 (afsnit 1.3) er opsummeret de supplerendeforanstaltninger, som skal gennemføres for 1. planperiode iHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord. Til hvert virkemiddel eranført såvel effekter som budgetøkonomiske årlige omkostninger. Deoplistede indsatser er fordelt efter type af påvirkning. Samlet udgørtabellen det overordnede indsatsprogram for HovedvandoplandIsefjord og Roskilde Fjord. I tabel 2.5.2 er vist den specifikkeanvendelse af de målrettede landbrugstiltag for sø- og kystoplandenei Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord.Anvendelse af målrettede virkemidler i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordVirkemiddelDeloplandOversvømmelseaf ådale til fosfor-fjernelseha177,1046,614,33,5131204241,53352.8532.9885.841Vådområder tilkvælstoffjernelseha1)Efterafgrøder –yderligereanvendelseha
SøerArresøSøndersøGundsømagle søFuglesø, StenløseTeglgårds søKystvandeIsefjordRoskilde FjordTotalt anvendt
Tabel 2.5.2 Fordeling af anvendelsen af målrettede landbrugsrelaterede virkemidler i sø- ogkystoplande i 1. vandplanperiode for Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord1)Antal ha er beregnet ud fra en gennemsnitseffekt for kvælstofreduktion. Da projekterne udvælges ud fraderes omkostningseffektivitet, dvs. prisen pr. kg kvælstof, er hektarangivelsen vejledende
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen178
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
For de landbrugsrelaterede virkemidler til begrænsning afkvælstofpåvirkningen af overfladevande har det stor betydning forderes effekt, hvor de placeres.Virkemidler der iværksættes på mere sandede jorde, som typisk ikkeer drænet, vil have mindre nominel effekt på påvirkningen afoverfladevandene, sammenlignet med hvis virkemidlet var iværksatpå mere lerholdige jorde som typisk er drænet. Årsagen hertil er atomsætnin-gen (retentionen) af næringsstoffer, der afstrømmer fra dedrænede lerholdige jorde undervejs til overfladevande, er mindre endomsætningen på næringsstofafstrømningen fra de udrænedesandjorde.Desuden gælder, at virkemidler der placeres på omdriftsarealer pålavtliggende arealer (ådale) alt andet lige (dvs. uden at tage hensyntil om der er drænet eller ej) har større effekt end hvis det sammevirkemiddel blev placeret på ”højbundsjord”, hvor effekten er mindresom følge af, at der sker en større naturlig omsætning ogtilbageholdelse af næringsstofferne (retention) under vandetslængere transportvej i jorden mod overfladevandene. Det har i dennevandplan for 1. vandplanperiode ikke været muligt at benytte endifferentieret retention der skelner mellem arealer på højbund ogarealer på lavbund.Indsats i forhold til påvirkning med fosfor og kvælstofDen samlede indsats i hovedvandoplandet sikrer en reduktion inæringsstofudledningen til overfladevande på ca. 251 t kvælstof ogca. 9,4 t fosfor i 1. vandplanperiode.Dertil kommer effekten af den fremadrettede kvælstofregulering, deri henhold til Grøn Vækst aftalen fra april 2010 er under udredning, jf.bemærkningerne i afsnit 1.3.Indsats i forhold til fysiske forhold i vandløb.Indsatsen i forhold til den fysiske påvirkning i oplandet går primærtpå sikring af forbedrede fysiske forhold i vandløbene. Virkemidlerneomfatter ophør eller reduceret vandløbsvedligeholdelse for 200,4 kmvandløb, restaurering af 150 km vandløb, fjernelse af 30 spærringerog fjernelse af 38,3 km rørlægninger samt udlægning af randzonerlangs vandløb og søer.Der ikke forudsat en indsats i forhold til kunstige åbne - og kunstigerørlagte vandløb. Disse udgør dog tilsammen kun en lille andel af detsamlede antal km vandløb i hovedvandoplandet. Anvendteundtagelser (afsnit 1.3.2) omfatter primært vandløbsstrækningermed ukendt tilstand (ca. 63 km) og vandløbsstrækninger, dertidligere var målsat med lempet målsætning (ca.31 km) med ukendt tilstand.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen179
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Indsats i forhold til badevand.Indsats i vandplanerne er generelt vurderet ud fra målsætningen omat opnå god økologisk kvalitet i vandområderne. Derudover kan der ivisse vandområder være behov for at foretage en indsats for atbegrænse påvirkninger fra spildevandsudledninger for at sikrebadevandskvaliteten opfyldt.Indsats - øvrige forholdI visse situationer er udledningen af iltforbrugende stoffer (BI5) fraspildevand årsagen til manglende målopfyldelse i vandløb og søer.Det har derfor visse steder vist sig nødvendigt at iværksætte ensupplerende indsats vedrørende regnbetingede udløb samt kloakeringi oplande med spredt bebyggelse, som efter Regionplan 2005 ikke eromfattet af en (baseline) indsats. Denne indsats medfører samtidigen reduktion fosfor- og kvælstofbelastningen.De i tabel 1.3.1 opgjorte indsatser for de regnbetingede udløb erforbundet med stor usikkerhed. Der må i forbindelse med denkommunale handleplan og revision af kommunernesspildevandsplaner tages stilling til, hvordan regulering afregnbetingede udledninger konkret udmøntes inden for rammen af destatslige indsatsprogrammer.Visse vandløbsstrækninger kan være påvirket af pesticidrester fralandbrug og/eller gartnerier. Indsatsen i forhold til begrænsning afpesticidtab fra landbrug/gartnerier består i at etablere fylde- ogvaskeplads mv. med opsamling og genanvendelse af overfladevandpå enkelte ejendomme. Desuden er en bekendtgørelse om indretningaf fylde- og vaskepladser på landbrug trådt i kraft i 2009 (BEK nr.268 af 31. marts 2009 ”Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v.af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler”).Koordineret indsats med Natura 2000-planerI Natura 2000-planlægningen er der som udgangspunkt lagt til grund,at vandplanlægningen i sig selv vil medføre en forbedret vandkvalitetog mere naturlig hydrologi.Det er derudover muligt via kommunernes handleplaner at opnåsynergieffekter ved at foretage en koordineret indsatsplanlægning forvandplanens vandområder og de naturtyper og arter, som eromfattet af Natura 2000-planer inden for hovedvandoplandet.Ved synergieffekt forstås at bestemte valg og placeringer afvirkemidler på samme tid gavner både vand- og Natura 2000-områder. Der er således mulighed for, at man ved en koordineretindsatsplanlægning samlet set opnår samme eller større effekt(reduceret påvirkning) ved en mindre indsats (økonomi,arealudstrækning af virkemiddel).Landbrugstiltaget ”randzoner” vil medvirke til at reducere tilførslen afnæringsstoffer, herunder især fosfor, til vandløb, søer og fjorde.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen180
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Randzoner bidrager også til reduktion af pesticidpåvirkningen afvandområderne. Randzonerne kan ligeledes bidrage til at forbedretilstanden for naturtyper og arters levesteder inden for Natura 2000-områderne.Et andet eksempel på synergieffekt kan opstå, når en Natura 2000-plan foreskriver et behov for at skabe nye arealer med habitatnatur.Ny natur kan fx dannes ved at omlægge agerjord til vedvarendegræsningsareal. En hensigtsmæssig placering af disse arealer kan påsamme tid skabe ny natur og reducere tabet af kvælstof og fosfor fraarealet og dermed bidrage til opfyldelsen af miljømålene fornedstrøms beliggende vandområder.I vandplanen er der sine steder behov for at genetablere dennaturlige hydrologi i ådale, med frit meandrerende vandløb udenregulering og vandløbsvedligeholdelse; dels for at reducere denfysiske påvirkning af vandløbene, dels for at genetablere dennaturlige næringsstoffjernelse som sker i ådalene og dermedreducere næringsstofpåvirkningen af søer og kystvande. Dette skerbl.a. gennem anvendelse af virkemidlerne ” Ophør afvandløbsvedligeholdelse”, ”Vandløbsrestaurering”, ”Genskabelse afvådområder” og ”fosfor-ådale”. Virkemidler som alle indebærerudtagning af agerjord i omdrift i ådalene og overgang til mereekstensiv landbrugsdrift.I visse tilfælde kan ovenstående virkemidler i ådalene – inden forNatura 2000-områder - umiddelbart være i konflikt med Natura2000-planernes målsætning om at sikre en hensigtsmæssig drift oghydrologi, samt en lav tilførsel af næringsstoffer. Dette gælder fxnaturtypen rigkær. Hvis en vandstandsændring indebærer, at rig-kærarealer-ne ikke længere kan afgræsses eller der tilføresnæringsrigt vand, vil der ikke kunne opnås god eller høj naturtilstandog så kan indsatsen i udgangspunktet ikke gennemføres. Detvurderes dog, at det ved passende implementering af vandplantiltag iådalene som oftest kan sikres at tilstanden af Natura 2000-områdernes naturtyper og arter samlet set ikke forringes og mangesteder endda kan styrkes af vandplanindsatsen.Indsatser i regi af vandplanen, der reducerer næringsstoftabet tilvandmiljøet inden for et Natura 2000-område, vil ligeledes ofte haveen positiv effekt på tilstanden og opnåelse af gunstigbevaringstilstand for de naturtyper og arter, der er direkte afhængigeaf vand, eksempelvis kilder, sø-typerne og de marine naturtypersamt arter som fx andefugle og terner.Tilsvarende vil vandplan-indsatser for vandløb, der fjernerspærringer, genopretter fysiske forhold og nedbringer belastning mediltfor-brugende og miljøfarlige stoffer, medvirke til at den langsigtedemålsætning i Natura2000-områderne om gunstig bevaringsstatus forvandløbsnatur og tilknyttede arter kan opfyldes.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen181
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Vandplanen forventes at medvirke til helt eller delvist at opfyldeindsatsbehovet for de våde naturtyper og vandtilknyttede arter, derer omfattet af udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områderne.
2.5.3 OmkostningsanalyseAnvendelse af virkemidlerAnvendelsen af virkemidlerne er foretaget således, at man fårmålopfyldelse i vandområderne på den billigste måde, idet der ervalgt virkemidler med så stor omkostningseffektivitet som muligt.For landbrugsvirkemidler gælder at de er udvalgt på baggrund af enforudgående omkostningseffektivitetsanalyse under Grøn Vækst. Foren nærmere beskrivelse heraf henvises til ”retningslinjer forudarbejdelse af indsatsprogrammer”, kapitel 7 og 8.I forbindelse med doseringen af de landbrugsrelaterede virkemidler,er der ikke taget stilling til den eksakte placering af virkemidlerne ideloplandene. Fordelingen er foretaget ud fra om det er et genereltvirkemiddel eller et målrettet virkemiddel. For de generellevirkemidler er fordelingen foretaget således, at den samlede effekt afde generelle virkemidler i forhold til belastningsbidraget fralandbrugsarealer procentvis er ens uafhængigt af oplandstype. For demålrettede virkemidler er fordelingen foretaget i forhold til størrelsenaf opgjorte indsatskrav og et beregnet potentiale i de enkelte sø- ogkystdelvandoplande.For virkemidler til reduktion af påvirkninger fra punktkilder liggerindsatsen ved selve forureningskilden. Det samme gør sig principieltgældende for indsatsen over for fysiske påvirkninger af vandløb, hvorindsatsen forudsættes placeret de konkrete steder hvor de fysiskeforhold er negativt påvirket. For punktkilder og fysiske forholdgælder, at der i de fleste tilfælde typisk kun er ét virkemiddel der kanhåndtere den pågældende belastning. I de enkelte tilfælde hvor derer flere virkemidler at vælge imellem har princippet omomkostningseffektivitet været et bærende princip for valg afvirkemiddel.En nærmere beskrivelse af fordeling af virkemidler findes ivirkemiddelkataloget til vandplanen og kan findes på www.blst.dkEnhedsomkostningerFor at kunne beregne den årlige omkostning af valgte indsatsprogrami hovedvandoplandet er der for alle virkemidler beregnet enenhedsomkostning. For de virkemidler hvor der forudsættes eninvestering ved implementering af virkemidlet, er denne investeringannuiseret efter gældende metode for at få en årlig omkostning,f.eks. kroner per hektar vådområde per år (se virkemiddelkatalogetMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen182
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
på www.blst.dk for en nærmere beskrivelse). Endvidere er i denårlige omkostning indregnet de årlige driftsomkostninger, hvissådanne optræder.For de landbrugsrelaterede virkemidler over for diffusnæringsstofbelastning er omkostningerne estimeret somjordrentetab, dvs. det tab en landmand har i sit dækningsbidrag pr.påvirket arealenhed ved anvendelse af et virkemiddel i forhold til enfør situation.Enhedsomkostningerne såvel som de samlede omkostninger af densupplerende indsats er opgjort som årlige budgetøkonomiskeomkostninger. Den budgetøkonomiske omkostning er den direktebudgetmæssige omkostning forbundet med implementeringen afvirkemidlet. Det kan f.eks. være landmandens direkte tab per hektareller udgiften til den entreprenør der skal foretage en fysisk indsats iet vandløb.På baggrund af den beskrevne anvendelse samt opgørelse afvirkemidlets årlige enhedsomkostning er en samlet årlig omkostningved implementering af indsatsprogrammet beregnet forhovedvandoplandet (tabel 1.3.1).
2.6 OvervågningsprogramVandrammedirektivets overvågningsforpligtigelser er gennemført iDanmark med de nationale overvågningsprogrammer NOVANA ogDEVANO (for programbeskrivelser se www.blst.dk).Overvågningsprogrammerne inkl. stationsnet, er under revision og etnyt program forventes at træde i kraft fra 1. januar 2011. Det nyenationale overvågningsprogram vil være yderligere tilpassetVandrammedirektivet samt overvågningsbehov afdækket gennemarbejdet med vandplanerne og vil løbende blive tilpasset.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen183
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
2.7 Inddragelse af offentligheden2.7.1 IntroduktionDette afsnit redegør for inddragelse af offentligheden i vandplanen forHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord.Ifølge miljømålsloven skal offentligheden inddrages flere gangeundervejs i processen med at forberede en vandplan. Vandplanenskal således indeholde en sammenfatning af de foranstaltninger, derer truffet med hensyn til oplysning og høring af offentligheden, hvilkeresultater der er opnået, samt hvilke ændringer i planen de harmedført.
2.7.2 Offentlig oplysning og høring i processenI Miljøministeriets pjece om ”Ny vandplanlægning i Danmark” erfremlagt forslag til arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces. Afarbejdsprogram og tidsplan fremgår, at offentligheden høres firegange undervejs i den statslige planlægning og en gang i denefterfølgende kommunale planlægning. Arbejdsprogram og tidsplanfor den statslige planlægning fremgår af figur 2.7.1.MålBasisanalyserTidsfristSenest 22. december 2004Høringsfrist-6 måneder6 måneder6 måneder6 måneder-8 uger----
Arbejdsprogram og tidsplan for processen medOffentliggøres senest 22. december 2006udarbejdelse af vandplanerIdéfasen indledesOversigt over væsentligevandforvaltningsmæssige opgaverForslag til vandplanerEndelige vandplanerForslag til kommunale handleplanerEndelige kommunale handleplanerIværksættelse af foranstaltninger iindsatsprogrammerneOpfyldelse af miljømålUltimativ frist for opfyldelse af miljømål efter2 x 6 års fristforlængelseMateriale offentliggøres senest 22. juni 2007Offentliggøres senest juni 2007Offentliggøres senest 22. december 2008*Offentliggøres senest 22. december 2009Offentliggøres senest 22. juni 2010Offentliggøres senest 22. december 2010(+ evt. 3 måneder)Senest 22. december 201222. december 201522. december 2027*
Tabel 2.7.1 Arbejdsprogram og tidsplan for vandplanarbejdet, herunder høringsperioder*
Offentliggørelse af vandplanerne og den efterfølgende høring er udskudt til 2010.
Idéfasen blev indledt den 22. juni 2007 med offentliggørelse idagspressen. På miljøcentrene blev oprettet en særlig hjemmesidewww.vandognatur.dk med viden om vandplaner og inspiration tiloffentligheden. I forbindelse med den indledende planlægningMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen184
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
efterlyste miljøcentrene især svar på nedenstående fire spørgsmål oginviterede borgere, kommuner, regioner og organisationer til atkomme med idéer og forslag til disse emner:•Har I forslag til projekter eller aktiviteter som kan forbedre vand-og naturområderne?•Kender I til påvirkninger af vandområderne eller trusler modnaturområderne?•Hvad mener I er vigtigst at sikre og forbedre?•Hvor kunne det være vanskeligt at opfylde miljømålene forvandområderne, selv om der gøres en stor indsats?•Samtidig med idéfasens indledning den 22. juni 2007 blev en oversigtover væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver (se www.blst.dk) ihovedvandoplandene sendt i høring, jf. arbejdsprogrammet i tabel2.7.1.Høringsfasen af forslag til vandplaner er delt i to dele. Første del ergennemførelsen af en forhøring af vandplanerne hos kommuner,regioner og statslige institutioner. Anden del er den offentlige høring.Forhøringen blev gennemført over 2 måneder og blev afsluttet den11. marts 2010. Det primære formål var at afklare eventuelletekniske/faglige fejl og mangler i det anvendte datagrundlag indenden offentlige høring.Efter forhøringen sendes forslag til endelige vandplaner i offentlighøring i 6 måneder. Efter høringsfasen færdiggøres vandplanerne oggodkendes af miljøministeren.Udover de generelle offentlighedsfaser er der i perioden forudarbejdelse af vandplanerne under de forskellige miljøcentre nedsatet eller flere Vand- og Naturråd.Miljøcenter Roskilde har således nedsat fem Vand- og Naturråd for defem hovedvandoplande i centrets administrationsområde:Hovedvandopland Kalundborg, Hovedvandopland Isefjord og RoskildeFjord, Hovedvandopland Øresund, Hovedvandopland Køge Bugt ogHovedvandopland Bornholm. Formålet har været at styrke dialogenmed Vand- og Natura-2000 -planernes interessenter i forbindelsemed ud-arbejdelse planerne. Vand- og Naturrådene har, forudenrepræsentanter fra Miljøcenter Roskilde, bestået af repræsentanterfor de regionale grønne organisationer og erhvervsorganisationer, dei hovedvandoplandene relevante kommuner samt Region Sjællandog/eller Hovedstaden. Vand- og Naturrådene har indtil videre afholdt3 møder.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen185
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
2.7.3 Hvilke typer kommentarer har vandmyndighedenmodtaget?IdéfasenI idefasen modtag BLST mange forslag, ønsker og idéer til, hvordankvaliteten af Danmarks natur og vandmiljø kan øges. Bidragene kombåde fra privatpersoner, erhvervsorganisationer, grønneorganisationer, landbrugets rådgivningscentre og offentligemyndigheder. På landsbasis blev der samlet set indsendt lidt under1700 indlæg, hvoraf mange indlæg indeholdt flere idéer og forslag.Alle indlæggene kan ses på www.vandognatur.dk.For Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord modtog MiljøcenterRoskilde i alt 143 indlæg. Heraf var 85 indlæg relateret til natur, 14indlæg handlede om vandløb, 6 indlæg handlede om søer, 1 indlæghandlede om grundvand, 9 indlæg handlede om hav og fjord og 22indlæg omhandlede generelle idéer og kommentarer. Endelighandlede 5 indlæg om oversigten over væsentligevandforvaltningsmæssige opgaver, som blev sendt i høring samtidigmed idéfasens start.De 85 indlæg om natur handlede primært om Natura-2000 planerne,der af Miljøministeriet var sendt i høring samtidigt.Indlæggene kom fra flere grønne organisationer,landbrugsorganisationerne og samtlige 22 kommuner ihovedvandoplandet.ForhøringenI forbindelse med forhøringen er afholdt møder med både kommuner,regioner og statslige institutioner. Stort set alle kommuner harbidraget med indspil i forhøringen. Bidragene har været af bådefaglig-teknisk karakter og af mere generel og/eller politisk karakter.Ligeledes blev modtaget bidrag fra regioner og flere statsligeinstitutioner.
2.7.4 Hvilke typer af handling er der sket på baggrund afkommentarerne?IdéfasenDe indkomne indlæg er først fordelt på fagområde, hvilket kan læsesaf ovenstående fremstilling af de modtagne indlæg. Bidrag medkonkrete data og oplysninger samt faglige bidrag om vandområderindgår i udarbejdelsen af vandplanen. For indlæg af generel og/ellerprincipiel karakter er der udarbejdet en oversigt over generelleproblemstillinger inklusive ministeriets kommentarer hertil, som ertilgængelig på www.blst.dk under sammenfatning af bidrag.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen186
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
Alle bidrag er således gennemgået og behandlet, dog uden atMiljøministeriet kan love at alle indkomne idéer kan imødekommes.ForhøringenAlle indkomne bidrag under forhøringen er behandlet, og har såledesmedvirket til at sikre, at vandplanen er baseret på et korrektdatagrundlag. Desuden har der som følge af bidragene i flere tilfældeværet foretaget fornyede vurderinger omkring udledninger, etvandområdes tilstand, foreslået indsats eller lignende, som harmedført justeringer i de planer, der nu udsendes i høring.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen187
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
2.8 Liste over kommunalbestyrelser ivanddistriktetOdsherred KommunePostboks 29Nyvej 224573 HøjbyTelefon: 59 66 66 66E-mail: [email protected]Ringsted KommuneRådhusetSct. Bendtsgade 14100 RingstedTelefon: 57 62 62 62Email: [email protected]Høje-Taastrup KommuneBygaden 22630 TaastrupTelefon: 43 59 10 00E-mail: [email protected]
Kalundborg KommuneKlosterparkvej 74400 KalundborgTelefon: 59 53 44 00E-mail: [email protected]
Albertslund KommuneNordmarks Allé2620 AlbertslundTelefon: 43 68 68 68E-mail: [email protected]Gladsaxe KommuneRådhus Alle2860 SøborgTelefon: 39 57 50 00E-mail:
Herlev KommuneHerlev Bygade 902730 HerlevTelefon: 44 2 70 00E-mail: [email protected]
Egedal KommuneRådhustorvet 23660 StenløseTelefon: 72 59 60 00E-mail: [email protected]
Hillerød KommuneTrollesmindealle 273400 HillerødTelefon: 72 32 00 00E-mail: [email protected]Frederikssund KommuneRådhusetTorvet 23600 FrederikssundTelefon: 47 35 10 00E-mail: [email protected]
Gribskov KommuneRådhusvej 33200 HelsingeTelefon: 72 49 60 00E-mail: [email protected]
Halsnæs KommuneRådhusetRådhuspladsen 13300 FrederiksværkTelefon: 47 78 40 00E-mail: [email protected]
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen188
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRINGRedegørelse
2.9 Sammenfatning af øvrige planer for del-oplande og sektorerMiljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsenaf øvrig lovgivning, jf. miljømålslovens §3 stk. 2:”Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er vedudøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanenog den kommunale handleplan og skal herunder sikregennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunalehandleplan.”For kommuneplanen gælder endvidere, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr.4.: "Kommuneplanen må ikke stride mod en vandplan, en Natura2000-plan eller handleplaner for realiseringen af disse planer, jf.miljømålsloven".Kommunerne skal have vedtaget en kommuneplan forperioden 2009-2021. Her er lovgrundlaget for planerne beskrevet.For en del kommuner har kommunesammenlægningen betydet, atdet er blevet påkrævet at revidere de hidtidige kommunalespildevands- og vandforsyningsplaner, så strukturen, serviceniveauetog økonomien tilpasses den nye kommune. Miljøcenter Roskilde harderfor ikke fundet det hensigtsmæssigt at sammenfatte de pt.gældende spildevands- og vandforsyningsplaner.Udover kommune-, spildevands- og vandforsyningsplanerne kanfølgende planer have relevans for vandplanen:•den regionale råstofplan (udarbejdes af regionerne)•Natura 2000 planerne (udkast udsendes af miljøcentrene i høringsamtidig med vandplanen)•indsatsplaner for grundvand (kortlægningen varetages afmiljøcentrene, og kommunerne udarbejder planerne)•
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen189
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Bilagsoversigt1.2.3.Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlagUdgårTeknisk baggrundsnotat (findes på www.blst.dk)•Vandløb•Søer•Kystvande•Grundvand•Punktkilder•BelastningsopgørelseUdgårMiljøvurdering (SMV) (findes på www.blst.dk)Regionplanretningslinjer, der ophæves med vedtagelsen afvandplanenPrioriterede stoffer og tidligere Liste 1-stoffer (kemisk tilstand)samt midlertidigt vurderingsgrundlag for miljøfarligeforurenende stofferOversigt over støtteparametre til økologiske kvalitetselementerfor vandløb, søer og kystvande
45.6.7.
8.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen190
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Bilag 1. NATURA 2000-områdernes udpegningsgrundlagNatura 2000-områder og deres udpegningsgrundlag inden for Hovedvandopland Isefjordog Roskilde Fjord. Med * er det angivet, at der er tale om prioriterede naturtyper.Udpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 244 - H245 Kyndby KystNaturtyper:1110 Sandbanke1140 Vadeflade1150 Lagune1160 Bugt1150 Rev1210 Strandvold med enårige planter1220 Strandvold med flerårige planter1310 Enårig strandengsvegetation1330 Strandeng3150 Næringsrig sø3260 Vandløb6120 Tørt Kalksandoverdrev6210 Kalkoverdrev6230 Surt overdrev6410 Tidvis våd eng6430 Urtebræmme7220 Kildevæld7230 Rigkær9110 Bøg på morUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 239 - H246 Ryegård Dyrehave, Bramsnæs ogGarveriskovNaturtyper:1210 Strandvold med enårige planter1220 Strandvold med flerårige planter1330 Strandeng3150 Næringsrig sø6210 Kalkoverdrev6230 Surt overdrev6430 Urtebræmme7110 Højmose7140 Hængesæk7220 Kildevæld7230 Rigkær9110 Bøg på mor9130 Bøg på muld9160 Ege-blandskovArter:1166 Stor vandsalamanderArter:1014 Skæv vindelsnegl
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen191
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
91E0 Elle- og askeskovUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 239 - H247 Ryegård Dyrehave, Bramsnæs ogGarveriskovNaturtyper:1160 Bugt1210 Strandvold med enårige planter1330 Strandeng3130 Søbred med småurter3140 Kransnålalge-sø3150 Næringsrig sø6210 Kalkoverdrev6230 Surt overdrev6430 Urtebræmme7220 Kildevæld7230 Rigkær9110 Bøg på mor9130 Bøg på muld91E0 Elle- og askeskovUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 235 - H133 Jægerspris SkydeterrænNaturtyper:1140 Vadeflade1160 Bugt1210 Strandvold med enårige planter1220 Strandvold med flerårige planter1330 Strandeng3140 Kransnålalge-sø3150 Næringsrig sø3160 Brunvandet sø4030 Tør hede6120 Tørt Kalksandoverdrev6210 Kalkoverdrev6230 Surt overdrev6410 Tidvis våd eng6430 Urtebræmme7220 Kildevæld7230 Rigkær91D0 Skovbevokset tørvemoseUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 164 - F97 Hov VigFugle:SkeandHvinandArter:1013 Kildevælds-vindelsnegl1014 Skæv vindelsnegl1166 Stor vandsalamander
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen192
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Udpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 155 - H136 Udby VigNaturtyper:1140 Vadeflader1160 Bugt1310 Enårig strandengsvegetation1330 Strandeng6210 Kalkoverdrev6230 Surt overdrev6410 Tidvis våd eng7230 Rigkær9130 Bøg på muld9160 Ege-blandskov91E0 Elle- og askeskovUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 154 - H244 Sejerø Bugt og Saltbæk VigNaturtyper:3140 Kransnålalger, søer3150 Næringsrig sø4030 Tør hede6210 Kalkoverdrev6230 Surt overdrev7220 Kildevæld7230 Rigkær9110 Bøg på mor9130 Bøg på muld9160 Ege-blandskovUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 154 - H135 Sejerø Bugt og Saltbæk VigNaturtyper:1110 Sandbanke1150 Lagune1160 Bugt1170 Rev1140 Vadeflader1210 Strandvold med enårige planter1220 Strandvold med flerårige planter1230 Kystklint/klippe1310 Enårig strandengsvegetation1330 Strandeng2110 Forklit2120 Hvid klit2130 Grå/grøn klit2140 Klithede2190 KlitlavningArter:1013 Kildevældsvindelsnegl1014 Skævvindelsnegl1016 Sumpvindelsnegl1166 Stor vandsalamander1188 Klokkefrø1355 Odder1419 Enkelt månerude1903 MygblomstArter:1166 Stor vandsalamanderArter:1016 Sump vindelsnegl
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen193
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
2250 Enebærklit3140 Kransnålalger søer3150 Næringsrig sø3170 Søbred med småurter3260 Vandløb4030 Tør hede6120 Tørt kalksandoverdrev6210 Kalkoverdrev6230 Surt overdrev6410 Tidvis våd eng7150 Tørvelavning7220 Kildevæld7230 Rigkær9130 Bøg på muld9160 Ege-blandskov91E0 Elle- og askeskovUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 154 - F99 Sejerø Bugt og Saltbæk VigFugle:SangsvaneRørhøgGrågåsSædgåsKrikandUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 154 - F94 Sejerø Bugt og Saltbæk VigFugle:RørhøgEngsnarreKlydeSplitterneHavterneBjergandEderfuglSortandFløjlsandUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 153 - H134 Havet og kysten mellem Hundested ogRørvigNaturtyper:1110 Sandbanke1150 Lagune1160 Bugt1210 Strandvold med enårige planter1220 Strandvold med flerårige planterArter:1903 Mygblomst
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen194
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
1330 Strandeng2110 Forklit2120 Hvid klit2130 Grå/grøn klit2140 Klithede2190 Klitlavning2250 Enebærklit3140 Kransnålalge-sø6410 Tidvis våd eng7210 Højmose7230 RigkærUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 153 - F102 Havet og kysten mellem Hundested ogRørvigFugle:EderfuglHvinandToppet skalleslugerStor skalleslugerUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 151 - F104 Ramsø MoseFugle:SortterneUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 146 - H129 Hejede Overdrev, Valborup Skov ogValsølille SøNaturtyper:3140 Kransnålalge-sø3150 Næringsrig sø3160 Brunvandet sø6210 Kalkoverdrev6230 Surt overdrev6410 Tidvis våd eng6430 Urtebræmme7140 Hængesæk7220 Kildevæld7230 Rigkær9110 Bøg på mor9130 Bøg på muld9160 Ege-blandskov91D0 Skovbevokset tørvemose91E0 Elle- og askeskovUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 145 - H128 Ejby Ådal og omliggende kystskrænterNaturtyper:Arter:Arter:1166 Stor vandsalamander
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen195
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
1210 Strandvold med enårige planter1220 Strandvold med flerårige planter3150 Næringsrig sø3260 Vandløb6120 Tør kalksandoverdrev6210 Kalkoverdrev6230 Surt overdrev7220 Kildevæld7230 Rigkær91E0 Elle- og askeskov
1014 Skæv vindelsnegl
Udpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 140 - H124 Vasby Mose og Sengeløse MoseNaturtyper:3140 Kransnålalge-sø3150 Næringsrig sø3260 Vandløb6210 Kalkoverdrev6410 Tidvis våd eng7140 Hængesæk7220 Kildevæld7230 Rigkær91E0 Elle- og askeskovUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 139 - H123 Øvre Mølleådal, Furesø og FrederiksdalNaturtyper:3140 Kransnålalge-sø3150 Næringsrig sø3160 Brunvandet sø3260 Vandløb6210 Kalkoverdrev6230 Surt overdrev6430 Urtebræmme7140 Hængesæk7220 Kildevæld7230 Rigkær9110 Bøg på mor9130 Bøg på muld9160 Ege-blandskov91D0 Skovbevokset tørvemose91E0 Elle- og askeskovUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 139 - F109 Øvre Mølleådal, Furesø og FrederiksdalFugle:Arter:1014 Skæv vindelsnegl1016 Sump vindelsnegl1042 Stor kærguldsmed1082 Lys skivevandkalv1166 Stor vandsalamanderArter:1014 Skæv vindelsnegl1016 Sump vindelsnegl
RørhøgMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen196
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Plettet rørvagtelUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 136 - H199 Roskilde FjordNaturtyper:3160 Brunvandet sø7140 Hængesæk7150 Tørvelavning91D0 Skovbevokset tørvemoseUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 136 - H120 Roskilde FjordNaturtyper:1110 Sandbanke1140 Vadeflade1150 Lagune1160 Bugt1210 Strandvold med enårige planter1220 Strandvold med flerårige planter1230 Kystklint/klippe1310 Enårig strandengsvegetation1330 Strandeng3140 Kransnålalge-sø3150 Næringsrig sø3160 Brunvandet sø3260 Vandløb6120 Tør Kalksandoverdrev6210 Kalkoverdrev6230 Surt overdrev6410 Tidvis våd eng6430 Urtebræmme7140 Hængesæk7220 Kildevæld7230 Rigkær9110 Bøg på mor9130 Bøg på muld9160 Ege-blandskov91D0 Skovbevokset tørvemose91E0 Elle- og askeskovUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 136 - F107 Roskilde FjordFugle:HvepsevågeSortspætteRødrygget tornskadeUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 136 - F105 Roskilde FjordArter:1014 Skæv vindelsnegl1084 Eremit1166 Stor vandsalamander1393 Blank seglmos1903 Mygblomst
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen197
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Fugle:SangsvaneHavørnKlydeFjordterneHavterneDværgterneKnopsvaneGrågåsTroldandHvinandStor skalleslugerBlishøneUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 135 - H119 Tisvilde Hegn og Melby OverdrevNaturtyper:2110 Forklit2120 Hvid klit2130 Grå/grøn klit2140 Klithede2160 Havtornklit2180 Skovklit2190 Klitlavning2250 Enebærklit3140 Kransnålalge-sø3150 Næringsrig sø3160 Brunvandet sø4030 Tør hede6210 Kalkoverdrev7220 Kildevæld7230 Rigkær9110 Bøg på mor9130 Bøg på muld9160 Ege-blandskov9190 Stilkege-krat91D0 Skovbevokset tørvemose91E0 Elle- og askeskovUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 134 - H118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby MoseNaturtyper:3140 Kransnålalge-sø3150 Næringsrig sø3160 Brunvandet søArter:1014 Skæv vindelsnegl1016 Sump vindelsnegl1166 Stor vandsalamanderArter:1042 Stor kærguldsmed1166 Stor vandsalamander
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen198
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
3260 Vandløb6210 Kalkoverdrev6230 Surt overdrev6410 Tidvis våd eng6430 Urtebræmme7140 Hængesæk7230 Rigkær9110 Bøg på mor9130 Bøg på muld9160 Ege-blandskov91D0 Skovbevokset tørvemose91E0 Elle- og askeskovUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 134 - F106 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby MoseFugle:RørdrumRørhøgFiskeørnStor skalleslugerUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 133 - H190 GribskovNaturtyper:3140 Kransnålalge-sø3150 Næringsrig sø3160 Brunvandet sø3260 Vandløb6210 Kalkoverdrev6430 Urtebræmme7220 Kildevæld7230 Rigkær9110 Bøg på mor9130 Bøg på muld9160 Ege-blandskov91E0 Elle- og askeskovUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 133 - H117 GribskovNaturtyper:3130 Søbred med småurter3140 Kransnålalge-sø3150 Næringsrig sø3160 Brunvandet sø3260 Vandløb4030 Tør hede6210 KalkoverdrevArter:1014 Skæv vindelsnegl1016 Sump vindelsnegl1042 Stor kærguldsmed1096 Bæklampret1166 Stor vandsalamander1386 Grøn buxbaumiaArter:1016 Sump vindelsnegl1096 Bæklampret1099 Flodlampret1166 Stor vandsalamander
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen199
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
6230 Surt overdrev6410 Tidvis våd eng6430 Urtebræmme7110 Højmose7120 Nedbrudt højmose7140 Hængesæk7220 Kildevæld7230 Rigkær9110 Bøg på mor9130 Bøg på muld9160 Ege-blandskov9190 Stilkege-krat91D0 Skovbevokset tørvemose91E0 Elle- og askeskovUdpegningsgrundlaget for Naturområde nr.: 133 - F108 GribskovFugle:HvepsevågePlettet rørvagtelSortspætteRødrygget tornskade
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen200
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Bilag 6. Regionplanretningslinjer, der ophæves med ved-tagelse af vandplanenNedenstående regionplanretningslinjer fra Regionplan 2005 for henholdsvisHovedstadsregionen, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt ophæves ved vandplanensendelige vedtagelse for det område, som er omfattet af vandplanen forHovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord.Regionplan 2005 for HovedstadsregionenRetnings-linje nr.:4.3.8Regionplanretningslinjernes indholdI zone 3 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræverbygninger, anlægges, og eksisterende anlæg kan udvides i områder uden beskyttelsesinteresser.Nyanlæg og udvidelse af eksisterende anlæg kan ske i efterbehandlede råstofgrave, når detsikres, at anlægget ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde forurener grundvandet. Undtagetfra dette krav er dog udvidelse af eksisterende anlæg i efterbehandlede lergrave, hvor det erdokumenteret, at der ikke er risiko for grundvandsforurening.Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalt tilpasseslandskab og beplantning, og terrænregulering må kun finde sted i begrænset omfang, medmindre anlægget indrettes i efterbehandlede råstof-grave. Anlæg, bygninger og udenomsarealerskal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skalholdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyneller medfører væsentlige støj- eller trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortsetfra dæmpet belysning ved bygninger og parkering. Anlæggets drift må ikke forringegrundvandskvaliteten. Golfbaner, der ligger inden for kildepladszoner og nitratfølsommeområder, skal drives miljøvenligt, hvilket betyder, at banerne etableres og drives med etminimalt forbrug af gødning og pesticider. Vanding skal så vidt muligt ske ved brug af overflade-eller genbrugsvand.Placering af nye anlæg og udvidelse af eksisterende anlæg til sportsflyvepladser,motorsportsbaner og skydebaner kan kræve udarbejdelse af regionplantillæg. Flyvepladser ogmotorsportsbaner kan kræve VVM-vurdering og regionplantillæg. Det vurderes i hvert enkelttilfælde konkret, om nye skydebaneanlæg kræver udarbejdelse af regionplantillæg.Der gives ikke nye tilladelser til at indvinde råstoffer i kildepladszoner.VandindvindingPrioritering af grundvandsressourcen5.1.1Anvendelsen af grundvandsressourcen skal ske efter følgende prioritering:a. Vand til befolkningens almindelige forsyning med drikkevand.b. Vand til opretholdelse af vandføring og vandstand i vådområder med henblik på at opfyldevandkvalitets- og naturbeskyttelsesmålsætninger.c. Vand til øvrige formål, herunder erhvervsformål, markvanding mv.Vandindvinding i forhold til særlige natur- og kulturinteresserI områder med ”særlige begrænsninger på vandindvindingen”, jf. retningslinjekort 5.1.2, kan dersom hovedregel ikke meddeles nye vandindvindings- og bortledningstilladelser, med mindrepåvirkningen af natur- og kulturværdier er ubetydende, eller at der stilles krav omforanstaltninger, der sikrer mod grundvandssænkning.I områder med særlige begrænsninger i vandindvindingen kan eksisterende indvindingstilladelserkun fornys eller forøges, hvis det ud fra tilladelsesmyndighedens vurdering af de tekniske,økonomiske eller grundvandskvalitetsmæssige forhold ikke er muligt at placere den pågældendevandindvinding udenfor.Indvinding af overfladevandDer kan kun undtagelsesvis meddeles nye tilladelser til indvinding af overfladevand fra søer og
4.3.9
4.3.21
4.6.35.1.1
5.1.2
5.1.3
5.1.4
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen201
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Regionplan 2005 for HovedstadsregionenRetnings-linje nr.:Regionplanretningslinjernes indholdåer, ligesom gamle tilladelser kun kan forlænges, hvis den naturmæssige påvirkning erubetydende.5.1.5EnhedsforbrugVed meddelelse af vandindvindingstilladelse benyttes følgende enhedsforbrug:
5.1.6
Når der gives tilladelser til mark- og gartnerivanding benyttes følgende enhedsforbrug angivetsom markvandingsbehov i mm/år:
5.1.7
Ved meddelelse af tilladelser til vanding af golfbaner benyttes følgende enhedsforbrug angivet imm/år.
5.1.8
Enhedsforbrug ved meddelelse af tilladelser til vanding af idrætsanlæg og udvalgteseværdigheders græsplæner:
5.1.9
Sekundavand (vand der ikke har drikkevandskvalitet)Vand fra afværgepumpning, grundvandssænkninger og saltholdigt vand o.l., der er uegnet tildrikkevandsformål, skal under afvejning af lokale forhold søges udnyttet tilnatur/erhvervsmæssige formål e.l., hvor en ringere vandkvalitet kan accepteres.GrundvandsbeskyttelseKildepladszoner.Der må som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller anlæg.Det skal tilstræbes at afvikle særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg i relation tileksisterende virksomheder, institutioner, boligbebyggelser mv. I det omfang afvikling ikke ermulig, skal det tilstræbes at mindske risikoen for grundvandsforurening.Kildepladszonerne skal optages i kommuneplanerne.Nitratfølsomme indvindingsområderDer må ikke placeres aktiviteter og anlæg, der kan medføre væsentlige forøgelser afgrundvandets indhold af nitrat, og der må som hovedregel ikke gives tilladelse til nye
5.1.10
5.1.11
5.1.125.1.13
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen202
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Regionplan 2005 for HovedstadsregionenRetnings-linje nr.:Regionplanretningslinjernes indholdgrundvandstruende aktiviteter eller anlæg.5.1.14Der kan ved konkret indsatsplanlægning, og når der gives VVM-tilladelser, kun gives tilladelse tiløget udbringning af husdyrgødning, når det over for VVM-myndigheden kan dokumenteres, atudledningen ikke vil medføre nogen forringelse af grundvandskvaliteten.Det skal tilstræbes at reducere eksisterende udbringninger af husdyrgødning, såfremtudbringningsarealerne er placeret i områder, hvor der er konstateret mere end 25 mg nitrat/l igrundvandet, og/eller hvor der er et stigende nitratindhold i grundvandsmagasinet.Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)Ved placering af aktiviteter eller anlæg skal det sikres, at der ikke sker forurening afgrundvandet.Der må ikke etableres særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg, med mindre særligelokaliseringsmæssige hensyn nødvendiggør placeringen. I givet fald må en sådan etableringfølges op med krav til indretning, overvågning og drift, som sikrer mod forurening.Nye grundvandstruende aktiviteter og anlæg på eksisterende virksomheder, institutioner,boligbebyggelser mv. kan kun etableres på skærpede vilkår. Det skal endvidere tilstræbes atminimere forureningsrisikoen ved eksisterende aktiviteter og anlæg.Kommunerne skal gennem kommune- og lokalplanlægning samt arealadministration i øvrigt sikregrundvandsressourcen i OSD mod forurening.Områder med drikkevandsinteresser (OD)Den generelle grundvandsbeskyttelse skal opretholdes, og det skal i videst muligt omfang sikres,at der er en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet grundvandsressource.Særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg kan kun etableres på skærpede vilkår.Områdermed begrænsede drikkevandsinteresser (OBD)Nye særligt grundvandstruende virksomheder skal så vidt muligt placeres i OBD- områder.Indsatsområder.Afgrænsning og prioritering af indsatsområderne fremgår af retningslinjekort 5.1.3.Generelt for spildevandSpildevand fra bysamfund, industrier og enkeltejendomme samt regnafledning fra størrebefæstede arealer skal renses inden afledning til vandområderne eller nedsivning gennem jorden.For alle nye eller ændrede spildevandsudledninger, undtagen regnvand, skal det sikres, atspildevandet som minimum renses til et niveau svarende til biologisk rensning. Alternativt kanspildevandet afskæres, opsamles eller nedsives.Nye spildevandsudledninger til stillestående vandområder og søer skal undgås.Inden for nitratfølsomme grundvandsområder og kildepladszoner må der ikke gives tilladelse tilnedsivning af spildevand, med mindre der kan gøres rede for, at nedsiv-ningen kan ske udenrisiko for forurening af grundvandet, jf. afsnit 5.1 ”Grundvand”.Udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller skal begrænses mest muligt med anvendelseaf den bedste, tilgængelige teknologi (BAT). Vandkvalitetskriterier for en række stoffer, der ikkeer indeholdt i bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996, fremgår af retningslinjetabel 5.2.2 ibilaget. Fokus skal specielt rettes mod udledninger fra lystbådehavne og trafikbelastede arealer.RenseanlægAlle renseanlæg skal udbygges, så de kan leve op til de krav og forudsætninger, der følger aflovgivningen og målsætningen for regionens vandområder. Fastsættelse af endelige krav vil skeved meddelelse af udledningstilladelser. For minimumskrav, se retningslinjetabel 5.2.3 i bilaget.Der må ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for 100 m fra renseanlæg,og nye anlæg må ikke opføres nærmere end 100 m fra boliger og anden forureningsfølsomarealanvendelse. Eksisterende anlæg, der ligger mindre end 100 m fra forureningsfølsom
5.1.15
5.1.16
5.1.17
5.1.18
5.1.195.1.20
5.1.215.1.225.1.235.2.1
5.2.2
5.2.35.2.4
5.2.5
5.2.6
5.2.7
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen203
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Regionplan 2005 for HovedstadsregionenRetnings-linje nr.:Regionplanretningslinjernes indholdarealanvendelse, må ikke udvide eller ændre processerne på anlægget, med mindre det kansandsynliggøres, at det ikke giver miljøproblemer. For renseanlæggene Lynetten og Damhusåen iKøbenhavns Kommune er afstandskravet dog 500 m.5.2.8IndustrierSpildevand fra industrier med direkte udledninger til vandområder skal renses efter princippet ombedste, tilgængelige teknologi (BAT).Regnbetingede udløbUdledningen må ikke forårsage hydrauliske eller stofmæssige problemer i recipienten – herunderkræve regulering af vandløb for at opnå tilstrækkelig hydraulisk kapacitet. Udlederkravfastsættes på baggrund af recipientmålsætning og anvendelse samt ud fra vandløbenesvandføring. Vandområdespecifikke krav til regnbetingede udledninger fremgår afretningslinjetabel 5.2.4 i bilaget.Udløb fra separatkloakerede områderAlle nye og ændrede separate regnudløb samt eksisterende, der medfører problemer, jf.retningslinje 5.2.9, skal som udgangspunkt dimensioneres som følger:•vandløb uden hydrauliske problemer: maksimalt afløb på 1-3 l/s/reduceret ha og enoverbelastningshyppighed på n = ½ – 1•vandløb med hydrauliske problemer: maksimalt afløb på 1-2 l/s/reduceret ha og enoverbelastningshyppighed på n = 1/5Det maksimale afløb fastsættes på baggrund af vandløbets målsætning og fysiske tilstand.Afledning af vand fra befæstede arealer skal ske via passage af sandfang og olieudskiller ellerlignende, med mindre det kan dokumenteres ikke at være nødvendigt.Regnvand fra befæstede arealer og tagflader uden specielt forurenede stoffer skal i videst muligtomfang nedsives lokalt eller hvis muligt opsamles til formål, hvor det kan erstatte ledningsvand.Se også retningslinje 5.2.4.Udledning til eller nær områder med badevand bør undgås. Badevand fremgår afretningslinjekort 5.3.2 og retningslinjekort 5.3.3 i afsnit 5.3 ”Vandløb, søer og kystvande”.Udløb fra fælleskloakerede områderBelastningen via overløb fra fælleskloakerede områder skal søges begrænset mest muligt, f. eks.ved etablering af bassiner samt ved passage af rist, skumbræt eller lignende eller vedforanstaltninger med tilsvarende renseeffekt. Ved dimensionering af overløbsbygværker tagesudgangspunkt i en aflastningshyppighed på maks. n = ½ - 2 til vandløb og søer. I særligetilfælde kan aflastningshyppigheder op til n = 5 accepteres. Ved afledning til kyster udenbadevandsområder tages der udgangspunkt i en aflastningshyppighed på maks. n = 5 - 10. Foreksisterende overløb gælder, at aflastninger nær badevandsområder og A-målsatte vandløb heltbør undgås.Der må ikke etableres nye overløb til søer med badevandsinteresser eller til søer, der anvendestil vandndvinding. Der må som udgangspunkt ikke etableres nye udledninger indenfor en afstandaf 2 km fra badevandsområder.Udledninger fra enkeltejendomme og spredt bebyggelseSpildevandet fra ukloakerede ejendomme med en spildevandsbelastning på 30personækvivalenter eller derunder og med udløb til vandløb og søer skal som minimum renses tilden renseklasse, der er angivet for det pågældende opland. Se retningslinjekort 5.2.1.Spildevand fra enligt beliggende ejendomme skal i videst muligt omfang nedsives, se dogretningslinje 5.2.4.Generelt for vandområderVandløb, søer og kystvande skal opfylde de målsætninger, der er fastlagt i regionplanen, jf.retningslinjekort 5.3.1, 5.3.2 og 5.3.3 samt retningslinjetabel 5.3.4, 5.3.6 og 5.3.7 i bilaget. Forde områder, der ikke opfylder målsætningen, forudsættes det, at sektormyndigheden udarbejdermålrettede handlingsplaner. De målrettede forbedringer af vandmiljøet understøttes af deeksisterende vandområdeplaner og handlingsplaner.
5.2.9
5.2.10
5.2.115.2.12
5.2.135.2.14
5.2.15
5.2.16
5.2.175.3.1
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen204
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Regionplan 2005 for HovedstadsregionenRetnings-linje nr.:5.3.2Regionplanretningslinjernes indholdI vandområder må der som udgangspunkt ikke ske en forøgelse af belastningen fra byer,industri, spredt bebyggelse, landbrug eller andre menneskelige aktiviteter, hvis forøgelsenhindrer målsæt-ningens opfyldelse.I de vandområder, der er udpeget som EU-naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder),skal en gunstig bevaringsstatus sikres og forbedres for de arter og natur-typer, der ligger tilgrund for udpegningen.VandløbVandløb, der er specifikt målsat i regionplanen, skal opfylde kvalitetskravene til de biologiske,vandkemiske og fysiske forhold, der er angivet i retningslinjetabel 5.3.4 i bilaget.I vandløb, der er skærpet eller generelt målsat, skal bygværker, rørlægninger og andre tekniskeanlæg, der hindrer den fri passage for vandløbsfaunaen og landlevende dyr med tilknytning tilvandløb, så vidt muligt fjernes eller gøres passable for faunaen.Påvirkninger af en vandløbsstrækning må ikke være til hindring for opfyldelsen af målsætningenopstrøms eller nedstrøms for den pågældende strækning.Vandløb, der ikke er specifikt målsat i regionplanen, skal som udgangspunkt opfylde dekvalitetskrav, der er fastsat for generelt målsatte vandløb af samme type.Ferskvandsdambrug, der kræver brug af overfladevand, kan normalt ikke etableres iHovedstadsregionen, hvor den intensive vandindvinding i forvejen har reduceret vandføringen iregionens vandløb i betydelig omfang.SøerSøer, der er specifikt målsat i regionplanen, skal opfylde kvalitetskravene angivet iretningslinjetabel 5.3.6 i bilaget.I søer med areal på 100 m2 og derover, som ikke er nævnt i retningslinjetabel 5.3.6, skal dervære et karakteristisk plante og dyreliv for den pågældende søtype.KystvandeKystvande skal opfylde kvalitetskravene til de biologiske, vandkemiske og fysiske forhold, der erangivet i retningslinjetabel 5.3.7 i bilaget.KlappladserNye klappladser til uforurenet havbundsmateriale skal placeres uden for havområder medskærpet målsætning, biologisk interesseområde, udlagte råstofindvindingsområder eller områdermed marinarkæologiske interesser og uden for bundgarnsfiskeriområder. Nye klappladser skal såvidt muligt placeres i tidligere råstofindvindingsområder på søterritoriet.Klapmateriale, der dumpes på nye eller eksisterende klappladser, skal opfylde kvalitetskravene iretningslinjetabel 5.3.9 i bilaget.Havbrug og skaldyrsopdrætDer kan normalt ikke gives tilladelse til etablering af fiskeopdræt i marine områder med skærpetmålsætning eller i EU -naturbeskyttelsesområder. Der vil generelt heller ikke kunne givestilladelse til etablering af fiske-opdræt i fjordene. I øvrige områder kan der kun etableresfiskeopdræt, hvis det ikke er i strid med målsætningen for områdetDer bør ikke gives tilladelse til etablering af skaldyrsopdræt, hvortil der tilføres foder og medicin.Disse anlæg bør kun etableres i områder med god vandudskiftning. Der bør ikke gives tilladelsetil etablering af skaldyrsopdræt i marine områder med skærpet målsætning eller i EU-naturbeskyttelsesområder.BadevandBadevand er som udgangspunkt skærpet målsat og skal fremstå hygiejnisk og æstetisk, jf. afsnit5.2 ”Spildevand”
5.3.3
5.3.4
5.3.5
5.3.65.3.75.3.8
5.3.9
5.3.105.3.12
5.3.13
5.3.14
5.3.15
5.3.16
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen205
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Regionplan 2005 for Storstrøms AmtRetnings-linje nr.:5.1.5Regionplanretningslinjernes indholdUforurenet eller kun svagt forurenet sediment fra oprensning og uddybning af havne ogsejlrender kan klappes. Klapningen skal ske inden for de i regionplanen afgrænsede klappladser.For små mængder uforurenet sediment vil klapning undtagelsesvis kunne tillades uden forklappladserne. Se afsnit 7.1.3, retningslinje 3.Forurenet sediment fra havne og sejlrender (havneslam) skal bortskaffes ved deponering i dertilgodkendte anlæg så tæt ved oprensningsområdet som muligt. Deponering af havneslam imindre, lokale anlæg kræver ikke udarbejdelse af regionplantillæg.Der kan kystnært placeres enkelte større regionale fællesanlæg til deponering af havne-slam.Placering af nye regionale anlæg kræver udarbejdelse af regionplantillæg.I Nakskov Kommuneplans rammeområde E 17 kan der placeres et anlæg til rensning af NakskovSukkerfabriks spildevand. Spildevandsanlæggets placering, udformning, kapacitet ogmiljøpåvirkning skal ligge inden for rammerne af VVM-redegørelsen i Tillæg nr. 4 til Regionplan2001, september 2002.I Rudbjerg Kommuneplans rammeområde for jordbassinerne ved Saunsø Vig kan der anlæggeset holdebassin til opmagasinering af det rensede vand fra anlægget. Holdebassinerne givessamme udformning, som de eksisterende jordbassiner med 6 m høje volde og med et totaltvolumen på omkring 500.000 m�. Se også afsnit 7.2 vedrørende krav til udledning af spildevand.Havbrug må normalt ikke ligge i Ramsar eller Natura 2000 beskyttelsesområder eller andreområder med skærpet målsætning, men det beror dog altid på en konkret vurdering af, om ethavbrug uforenelig med hensynet til områdets sårbarhed og kvalitet.Havbrug skal placeres i åbne kystvande med et godt vandskifte.Der skal være mindst 2 meter frit vand under netburene. Netburene skal placeres i områder,hvor vanddybden er på mindst 9 meter, og hvor der samtidigt ikke er længerevarende lagdelingaf vandmasserne (springlag).Havbrugsområdet, som endeligt godkendes af Fiskeridirektoratet, udlægges somspildevandsnærområde.Havbrug må ikke væsentligt påvirke livsbetingelserne for vilde fisk og bundfaunaen ihavbrugsområderne.Inden for havbrugsområdet må der ikke ske varig ophobning af kobber, medicinrester og andrehjælpestoffer i sediment og bunddyr.Vandkvalitetskrav til medicin og andre hjælpestoffer fastsættes i overensstemmelse med afsnit7.2.3.Nye hjælpestoffer må ikke tages i brug uden amtets godkendelse.Havbrugstilladelser bortfalder, hvis de ikke udnyttes i en toårig periode.Ved ansøgning om at nyoprette havbrug eller udvide driften på eksisterende havbrug skal derredegøres for renere teknologi og bedst anvendelige teknik med henblik på at reducerepåvirkningen af havbrugsområderne med næringssalte, organisk stof og hjælpestoffer.Den samlede årlige udledning af kvælstof fra amtets havbrug må ikke overstige 116,5 tons.Forholdet mellem udledt fosfor og kvælstof må ikke overstige forholdet 1:9.Udenfor driftsperioden skal netburene tages på land.Ved planlægning og administration af areallovgivningen for byggeri og anlæg, der berørerlavbundsarealer, skal muligheden for en fremtidig naturgenopretning vurderes.Lavbundsarealerne kan kun ses på www.stam.dk/regionplan.Hvis det ikke er muligt at undgå at placere byggeri eller anlæg på lavbundsarealer, skal der tageshensyn til lavbundsarealet gennem udformningen af byggeriet eller anlægget. F.eks. vedterrænregulering eller ved at anlægge veje på broer.I de udpegede, potentielle vådområder, som er vist på www.stam.dk/regionplan skal amtet sikre,
5.1.6
5.1.75.3.1
5.3.2
5.4.1
5.4.25.4.3
5.4.45.4.55.4.65.4.75.4.85.4.95.4.10
5.4.115.4.126.3.1
6.3.2
6.3.1.1
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen206
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Regionplan 2005 for Storstrøms AmtRetnings-linje nr.:Regionplanretningslinjernes indholdat der kan etableres vådområder, som kan bidrage til at reducere udvaskningen af kvælstof tilvandmiljøet.6.3.1.2I de udpegede, potentielle vådområder må der ikke efter planlovens § 35, stk. 1 meddelestilladelse til byggeri og anlæg mv., som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kangenskabes.Anvendelsen af vandressourcen skal ske efter følgende prioritering:1. prioritet: Indvinding af vand til befolkningens almindelige vandforsyning, dvs. til husholdning,almindeligt landbrug (dyrehold og rengøring), institutioner og mindre vandforbrugende erhverv,som typisk er tilsluttet et vandværk.2. prioritet: Opretholdelse af den vandføring i vandløbene og den vandstand i søer ogvådområder, der er nødvendig for at sikre vandområdernes karakter og øvrige anvendelse. Isærlige tilfælde kan miljø- og fredningshensyn medføre, at nogle områder friholdes forindvinding, så længe der samlet set er mulighed for at indvinde tilstrækkelige vandmængderandre steder i nærheden.3. prioritet: Indvinding til vandforbrugende industri, vandingsformål, grundvandssænkning vedråstofgravning mv. prioriteres efter en samfundsmæssig helhedsvurdering.Indvinding af grundvanda Medianminimumsvandføringen i vandløb med skærpet målsætning (A) må ikke reduceres somfølge af ny grund-vandsindvinding (se afsnit 7.1.1). Ny grundvandsindvinding må ikke medføre,at den samlede påvirkning af median-minimum i vandløb med generel målsætning B1, B2 ellerB3 resulterer i, at målsætningen ikke kan opretholdes. Ved nye grund-vandsindvindinger skalboringer placeres i så stor afstand fra vandløb som muligt, og der skal evt. sikres mulighed forkompenserende foranstaltninger, så målsætningen i påvirkede vandløb med målsætning A, B1,B2 og B3 kan opretholdes. De kompenserende foranstaltninger kan eksempelvis indebæreudpumpning af kvalitetsmæssigt tilfredsstillende grund-vand til påvirkede vandløb på de mestkritiske tidspunkter om sommeren.b Ved grundvandsindvinding skal der tages hensyn til vandstandsforholdene i de potentiellevådområder (se afsnit 6.3.1) inden for det påvirkede område. I regionale naturbeskyttelses-områder (se afsnit 6.5.1) skal grundvandsindvinding foretages på en sådan måde og i et sådantomfang, at forholdene i vådområderne ikke forringes på grund af et sænket vandstandsniveau,dog under hensyntagen til den i retningslinje 1 nævnte prioritering. Fremtidigevandindvindingsprojekter skal vurderes med vægt på at sikre de vigtigste vådområdersvandstandsforhold.Indvinding af overfladevanda. For vandløb gælder, at indvinding af overfladevand kun tillades til særlige formål og kunsåfremt det kan godtgøres, at indvindingen ikke hindrer opfyldelsen af vandløbsmålsætningen.Det betyder, at indvinding overvejende kun tillades fra nedre afsnit af pumpekanaler,afløbskanaler med afløb til kystvande og nedre afsnit af vandløb, hvor vandspejls-forholdene erafhængige af havets vandstand. Gældende tilladelser, der ikke kan leve op til denne retningslinje,kan derfor ikke fornys (se afsnit 7.1.1).b. For søer gælder, at indvinding af overfladevand generelt kun tillades til vanding afspecialafgrøder eller andre specielle vandkrævende aktiviteter. Vandindvindingen kan ske frasøer, hvor vandspejlsforholdene i vidt omfang er afhængige af havets vandstand. Andre stederskal det godtgøres, at indvindingen ikke væsentligt påvirker størrelsen af naturligevandstandsvariationer, mindste sommervandstand, iltbalance samt eventuelle krav til afløbetskvalitet og vandføring. Gældende tilladelser, der ikke kan leve op til denne retningslinje, kanderfor ikke fornys (se afsnit 7.1.2).Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD) ogområder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) er udpeget og vist på kort 6.13.1.1.I perioden mellem regionplanrevisionerne kan områdeudpegningerne blive revideret iindsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, som godkendes af amtsrådet efter sammeoffentlighedsprocedure som regionplanen.Administrationsgrundlaget for den aktuelle sagsbehandling vil være de nyesteområdeudpegninger og i særlige tilfælde resultaterne fra den lovpligtige detailkortlægning.
6.13.1
6.13.2
6.13.3
6.13.1.1a6.13.1.1b
6.13.1.1a
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen207
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Regionplan 2005 for Storstrøms AmtRetnings-linje nr.:6.13.1.2Regionplanretningslinjernes indholdI OSD og i indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD må arealanvendelsen normaltikke ændres til en mere grundvandstruende art. I undtagelsestilfælde skal der stilles skærpedekrav til virksomheders indretning, overvågning og drift, som sikrer, at grundvandet ikkeforurenes. Tiltag, der øger grundvandsbeskyttelsen, skal fremmes.Gennem kommune- og lokalplanlægningen samt arealadministrationen i øvrigt skalgrundvandsressourcen sikres mod forurening. Ved byudvikling skal der tages nødvendigt hensyntil grundvandsbeskyttelsen og vandindvindings-anlæg. I kommune- og lokalplanerne skal derderfor redegøres for de overvejelser og nødvendige tiltag, som sikrer grundvandsbeskyttelsen ogvandressourcerne.Amtsrådet vil som udgangspunkt ikke meddele tilladelser til nedsivning af spildevand i OSD.Undtagelsesvis vil tilladelse dog kunne meddeles i særlige tilfælde efter en konkret vurdering afforureningsrisici, hydrogeologiske forhold og indvindingsforhold.Ved placering og indretning af anlæg samt ved udlæg af arealer til formål, der kan indebære enrisiko for grundvands-forurening, skal der tages hensyn til beskyttelse af grundvandsressourcen.Før arealerne inddrages til sådanne formål, skal der foretages hydrogeologiske undersøgelser ogvurderinger for at sikre, at eksisterende og fremtidige indvindingsinteresser ikke berøresByvækst, tilkomst af særligt vandforbrugende industri, vandingskrævende jordbrug samt øgetråstofindvinding skal indrettes, så der tages hensyn til grundvandsbeskyttelsen og mulighedernefor vandindvinding. Ved planlægningen skal der redegøres for de overvejelser og tiltag, somsikrer grundvandsbeskyttelsen og vandressourcen.Nye, særlig grundvandstruende virksomheder skal så vidt muligt placeres i områder medbegrænsede drikkevands-interesser, hvor grundvandsressourcerne ikke er anvendelige til almenvandforsyning. Placering af nye deponerings-anlæg bør derfor kun ske i områder medbegrænsede drikkevandsinteresser (se. afsnit 5.1).Der vil ikke af amtsrådet blive meddelt nye indvindingstilladelser til almen vandforsyning i OBD.Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser er der udpeget nitratfølsommeindvindingsområder som fremgår af kort 6.13.2.1.Ved ansøgning om etablering eller udvidelse af dyrehold i de nitratfølsomme indvindings-områderskal der tages ekstra hensyn til grundvandet ved den konkrete vurdering af projektet.Hvis det vurderes, at et projekt medfører en øget udvaskning af nitrat, skal der tages stilling til,om der er behov for en tilpasning af projektet for at undgå forurening af grundvandet, eller omansøgningen skal indstilles til VVM (Vurdering af væsentlige Virkninger på Miljøet).Generelle indsatsområder er udpeget inden for OSD. De er inddelt i 22 områder, som fremgår afkort 6.13.3.1 og fordelt på 7 blokke. Blokkene er herefter blevet prioriteret ud fra kriterier, der ernærmere beskrevet i nedenstående tabel.Udarbejdelsen af indsatsplaner sker med vægt på samarbejde med de lokale parter i området(vandværker, kommu-ne, landbruget samt evt. lokal industri og interesseorganisationer).Indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD prioriteres ved akutte forsynings-problemer.Vandforsyningen skal baseres på uforurenet grundvand, der efter den simplest mulige ogmiljømæssigt mest skånsomme behandling udpumpes til forbrugerne.Ved fordelingen af den grundvandsressource, som er til rådighed for indvinding i områder medvarierende grundvandskvalitet, bør grundvandsressourcer uden væsentlige kvalitets-problemerreserveres til drikkevandsforsyning.For at sikre det ferske grundvand mod saltvandsforurening må overudnyttelse af grund-vandsressourcen ikke forekomme.Vandbehov, der ikke kræver vand af drikkevandskvalitet, skal i videst muligt omfang dækkes vedindvinding af vand, der er uegnet til drikkevand, f.eks. fra byområder og andreforureningsbelastede lokaliteter.
6.13.1.3
6.13.1.4
6.13.1.5
6.13.1.6
6.13.1.7
6.13.1.86.13.2.16.13.2.26.13.2.3
6.13.3.1
6.13.3.26.13.3.36.13.4.16.13.4.2
6.13.4.36.13.4.4
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen208
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Regionplan 2005 for Storstrøms AmtRetnings-linje nr.:6.13.4.5Regionplanretningslinjernes indholdVed overskridelser af kvalitetskrav til drikkevand for stoffer, som ikke kan fjernes ved normalvandteknisk behandling, skal problemerne søges løst ved etablering af ny boring. Hvis det ikke ermuligt, skal kvalitetsproblemet enten løses ved opblanding af drikkevand fra et andet vandværk,eller ved at forsyningen overtages af et andet vandværk. Kun i særlige tilfælde kan der skeavanceret vandbehandling.Ved placering og indretning af vandværker skal der tages de fornødne hensyn til omgivelserne forat undgå gener fra afblæsningsanlæg og skyllevandsudledning.Ved tildeling af indvindingstilladelser kan der stilles særlige krav med hensyn til placering afindvindingen som følge af forureningsforhold og problematisk grundvandskvalitet.Der skal udvises særlig forsigtighed ved placering af boringer i nærheden af de i afsnit 7.3omtalte forurenede lokaliteter med grundvandstruende forurening. Det anbefales derfor, atboringer ikke placeres nærmere end 500 m grundvandsmæssigt nedstrøms disse lokaliteter.Retningslinjer for vandområderne fremgår af afsnit 7.1.1-7.1.3. Målsætninger og krav tilvandområdernes kvalitet fremgår af Bilag 1-4.Målsætningerne for de enkelte vandløbsstrækninger fremgår af Bilag 1. Kortet med målsætningerfor vandområderne kan ses på amtets hjemmeside,www.stam.dk.Målsætningerne er endvidereindtegnet på kort (1:25.000), som kan rekvireres af interesserede.For ikke målsatte vandløbsstrækninger gælder, at deres tilstand skal svare til vandløbenesbaggrundstilstand, og at vandkvaliteten ikke må hindre opfyldelsen af målsætninger forvandløbsstrækninger, der ligger op- eller nedstrøms for de pågældende strækninger.Spildevand, der tillades udledt i vandløb, skal renses tilstrækkeligt til, at det ikke hindrer enopfyldelse af målsætningen af det pågældende vandløb og eventuelle op- og nedstrøms liggendevandløb. Se afsnit 7.2, retningslinje 1.Nye rørlægninger af vandløb tillades normalt ikke.Ved omlægning/renovering af rørlagte strækninger skal muligheden for en åbning undersøges.Flytning af vandløb kan indgå som en mulighed i forbindelse med åbning af envandløbsstrækning. I forbindelse med åbning af vandløbet bør en eventuel flytning over-vejes.Der skal ved vandløbsvedligeholdelsen sikres varierede fysiske forhold i vandløbene ioverensstemmelse med de krav, der stilles, for at de enkelte målsætninger kan opfyldes.Grundvandsindvinding må generelt ikke være til hinder for opfyldelsen af vandløbenesmålsætning. Se afsnit 6.13, retningslinje 2 vedrørende indvinding af grundvand.Indvinding af overfladevand tillades kun undtagelsesvis, og må ikke være årsag til, at vandløbeneikke kan opfylde deres målsætning. Se afsnit 6.13, retningslinje 3a.Indgreb i vandløbenes fysik, der medfører faunaspærringer, til lades ikke. Samtidig børeksisterende faunaspærringer søges fjernet.Målsætningerne for de enkelte søer fremgår af Bilag 2. Kortet med målsætninger forvandområderne kan ses på amtets hjemmeside www.stam.dk.For ikke målsatte søer forudsættes det, at de kan overholde den generelle målsætning om etnaturligt og alsidigt plante- og dyreliv.Spildevand, der udledes til søer, må ikke være til hinder for, at søernes målsætning kan opfyldes.Se afsnit 7.1.4, retningslinje 2.Indvinding af overfladevand må generelt ikke være til hinder for opfyldelse af søens målsætning.Se afsnit 6.13, retningslinje 3b.Grundvandsindvinding må generelt ikke være til hinder for opfyldelsen af søernes målsætning. Seafsnit 6.13, retningslinje 2b.Målsætningerne for de enkelte kystvande fremgår af Bilag 3. Kortet med målsætninger forvandområderne kan ses på amtets hjemmeside www.stam.dk.
6.13.4.66.13.4.76.13.4.8
7.1.17.1.1.1
7.1.1.2
7.1.1.3
7.1.1.47.1.1.5
7.1.1.67.1.1.77.1.1.87.1.1.97.1.2.17.1.2.27.1.2.37.1.2.47.1.2.57.1.3.1
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen209
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Regionplan 2005 for Storstrøms AmtRetnings-linje nr.:7.1.3.27.1.3.37.1.3.47.1.3.17.2.1Regionplanretningslinjernes indholdSpildevand, der udledes til kystvande, må ikke hindre, at målsætningen udenforspildevandsnærområdet kan opfyldes. Se afsnit 7.2, retningslinje 4 og 5.Materialespredningen fra klappladser må ikke have et sådant omfang, at den truer opfyldelsen afmålsætningerne indenfor klappladserne. Se afsnit 5.1, retningslinje 5.Havbrug må ikke påvirke vandmiljøet udenfor havbrugsområdet, således at målsætningen ikkekan opfyldes. Se afsnit 5.4.Målsætningerne for de enkelte kystvande fremgår af Bilag 3. Kortet med målsætninger forvandområderne kan ses på amtets hjemmeside www.stam.dk.Spildevand, der udledes til vandløb, skal renses så godt, at vandløbets målsætning ogmålsætningerne for eventuelle vandløb, søer og kystvande, der ligger nedstrømsspildevandsudledningen, kan opfyldes. Ved udledning til vandløb, herunder især af tag- ogoverfladevand, skal det yderligere sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikkeoverskridesSøer skal i videst muligt omfang friholdes for spildevand fra spildevandsanlæg.Udledt spildevand må ikke give anledning til uæstetiske forhold i vandområderne.Spildevand, der udledes til kystvande, må ikke påvirke vandkvaliteten uden for despildevandsnærområder, der er udpeget i regionplanen.Spildevand, der udledes direkte eller indirekte via vandløb til kystvande, skal renses så godt, atbadevandskvaliteten i badeområder overholdes.I oplandet til Suså-systemet og Tystrup-Bavelse Søerne skal renseanlæg med en godkendtkapacitet på 30-200 personækvivalenter (PE) overholde en udledningsværdi for fosfor på 1,5mg/l beregnet som transportkontrol, mens spildevandsanlæg med en større godkendt kapacitetskal overholde en udledningsværdi på 0,3 mg/l beregnet som transportkontrol.I oplandet til Køge Bugt skal renseanlæg med en godkendt kapacitet på over 500personækvivalenter (PE) overholde en udledningsværdi for kvælstof på 6 mg/l i perioden 1. majtil 31. oktober og på 8 mg/l for hele året, begge beregnet efter DS 2399 transportkontrol.Tilsvarende udledekrav gælder for renseanlæg med direkte udledning til Køge Bugt.Kort over de forureningsfølsomme vandområder, samt foreslåede renseklasser findes på amtetshjemmeside www.stam.dkBelastningen med spildevand fra ejendomme, der ligger i oplandet til forureningsfølsommevandområder, skal mindskes, så vandområdernes målsætninger kan opfyldes.Kort over de forureningsfølsomme vandområder, samt foreslåede renseklasser findes på amtetshjemmeside www.stam.dkBelastningen med spildevand fra ejendomme, der ligger i oplandet til forureningsfølsommevandområder, skal mindskes, så vandområdernes målsætninger kan opfyldes.Kort over de forureningsfølsomme vandområder, samt foreslåede renseklasser findes på amtetshjemmeside www.stam.dkBelastningen med spildevand fra ejendomme, der ligger i oplandet til forureningsfølsommevandområder, skal mindskes, så vandområdernes målsætninger kan opfyldes.Nye regnbetingede udledninger fra fælleskloakerede områder etableres som minimum med ristog skumbræt, og det skal være muligt at registrere tidspunkt og varighed afaflastningshændelser på regnbetingede afløb af væsentlig størrelse.Bassiner uden membran må ikke etableres tættere end 300 m fra indvindingsanlæg tildrikkevand, eller tættere end 150 m fra øvrige indvindingsanlæg.Kvalitetskrav til farlige stoffer, der er fastsat af amtsrådet, fremgår af Bilag 4 til regionplanen.Bilag 4 kan findes på amtets hjemmeside www.stam.dk.
7.2.27.2.37.2.47.2.57.2.6
7.2.7
7.2.1.17.2.1.27.2.1.17.2.1.27.2.1.17.2.1.27.2.2.5
7.2.2.67.2.3.1
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen210
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Regionplan 2005 for Storstrøms AmtRetnings-linje nr.:7.3.1Regionplanretningslinjernes indholdAmtet har prioriteret indsatsen for videregående undersøgelser og oprensning af forurenedegrunde i følgende rækkefølge:1. Akutte forureninger. Forureninger, som udgør en akut trussel for mennesker eller miljø. Detkan omfatte alle nedenstående forureningstyper samt akut trussel overfor overfladerecipienter.2. Grundvandstruende forureninger i indsatsområder. Forureninger, som udgør en risiko forgrundvand eller vand-værker i vandforsyningslovens indsatsområder, men som ikke er akutte.Indbyrdes prioriteres forureningerne gruppevis i de prioriterede indsatsområder.3. Grundvandstruende forureninger udenfor indsatsområder. Forureninger, som ligger udenforvandforsyningslovens indsatsområder, men indenfor indvindingsopland til vandværk, og som ikkeer akutte. Indtil videre prioriteres disse forureninger som en samlet gruppe.4. Indeklimatrussel. Forureninger, som kan dampe gennem jorden og videre op ibeboelsesejendomme, men som ikke er akutte.5. Kontaktrisiko. Forureninger, som udgør en risiko for direkte kontakt til forurenet jord påbeboelsesejendomme, men som ikke er akutte.Principperne for prioritering kan ændres ved den årlige politiske prioritering af indsatsen påjordforureningsområdet.Anvendelse af renere teknologi og energihensyn skal fremmes i forbindelse med oprensning afjord- og grundvandsforureninger.Nyttiggørelsen af oppumpet, forurenet grundvand skal fremmes, f.eks. i forbindelse medafværgeprojekter.
7.3.27.3.3
Regionplan 2005 for Vestsjællands AmtRetnings-linje nr.:1.24.11.24.2Regionplanretningslinjernes indholdDrikkevandsområderDrikkevandsområder er vist under kortemnet „Drikkevandsområder (RP)“.Drikkevandsområderne omfatter en inddeling af amtet i tre kategorier: Områder med særligedrikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsededrikkevandsinteresser.Nærmere retningslinjer for drikkevandsområderne fremgår af kapitel 10 Vandindvinding.Nitratfølsomme områderNitratfølsomme områder og indvindingsoplande er vist under kortemnet „Nitratfølsomme områder(RP)“.I de nitratfølsomme områder og indvindingsoplande er grundvandet dårligt beskyttet modforurening med nitrat og andre stoffer.Nærmere retningslinjer for nitratfølsomme områder og indvindingsoplande fremgår af kapitel 10Vandindvinding.VandingDer kan kun meddeles indvindingstilladelse til vanding af teesteder og greensI områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at dække alle behov, prioriteresvandressourcen således:1. Vand til befolkningens almindelige vandforsyning.2. Vand til opretholdelse af vandføring i vandløb og vandstand i vådområder med henblik på atopfylde målsætningerne for disse.3. Vand til øvrige formål, herunder vandforsyning til erhvervsformål og til markvanding mv.Prioriteringen er uddybet i redegørelsen.IndvindingIndvinding af grundvand må ikke overstige grundvandsdannelsen.
1.24.31.25.1
1.25.21.25.38.8.310.1.1
10.2.1
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen211
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Regionplan 2005 for Vestsjællands AmtRetnings-linje nr.:10.2.2Regionplanretningslinjernes indholdIndvinding af grundvand kan tillades inden for fastlagte rammer, jf. fig. 10.1 om maksimaletilladelige grundvandsindvindinger og fig. 10.2 grundvandsoplande.
10.2.310.2.4
Indvinding må ikke koncentreres så meget, at lokale sænkninger bevirker, at der trænger vandaf dårlig kvalitet (f.eks. saltvand) ind i grundvandsreservoirerne.GrundvandssænkningerVed nye eller ændrede tilladelser til at indvinde vand skal det vurderes, om der skal stilles vilkårom en bestemt fordeling af indvindingen på grundvandsmagasiner, boringer og over døgnet.Vand oppumpet for at etablere permanente eller længerevarende grundvandssænkninger skal såvidt muligt nyttiggøres.Vandløb og vådområderIndvinding af grundvand må ikke mindske vandløbenes vandføring i en sådan grad, atmålsætningerne for vandløbene ikke kan opfyldes, eller så vandløbets naturtilstand forringesvæsentligt.Grundvandsindvindingen skal struktureres på en sådan måde, at vådområder, der er omfattet afnaturbeskyttelseslovens § 3, påvirkes mindst muligt og ikke i uacceptabel grad.Øget indvinding skal som hovedregel undgås i oplandet til Bregninge Å (delstrækningerne 1 og 2)Øget indvinding skal som hovedregel undgås i oplandet til Suså (delstrækningerne 1-3).Øget indvinding skal som hovedregel undgås i oplandene til Munke Bjergbyløbet, Tude Å(delstrækning 2-4), Ålerenden, Lyngbækken, Skovse Å samt tilløb fra vest til Sorø og Pedersborgsøer.FølgevirkningerVandindvindingens følgevirkninger skal overvåges gennem pejlinger, råvandsanalyser ogafstrømningsmålinger.VandløbDer kan ikke gives nye tilladelser til indvinding fra vandløb og eksisterende tilladelser skal somhovedregel afvikles, når de udløber. Undtaget er tilladelser til indvinding fra pumpe- og digelagsafvandingskanaler og fra vandløb, hvor vandstanden er reguleret af havet eller større søer,hvorfra indvinding kan tillades.SøerIndvinding af vand fra søer kan tillades, såfremt indvindingen ikke har en uacceptabel effekt påsøen eller dens omgivelser.Indvinding af vand fra Tissø kan tillades inden for en ramme af 7 mio. m3 pr. år, heraf højest 3mio. m3 i halvåret fra den 1/4 til den 1/10.OmrådetyperAmtets areal opdeles i 3 områdetyper, jf. kortemnet "Drikkevandsområder (RP)" og fig. 10.3• Områder med særlige drikkevandsinteresser er områder, hvor alt grundvand beskyttes af
10.2.510.2.6
10.2.710.2.810.2.910.2.10
10.2.11
10.3.1
10.3.2
10.3.310.4.1
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen212
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Regionplan 2005 for Vestsjællands AmtRetnings-linje nr.:Regionplanretningslinjernes indholdhensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning.• Områder med drikkevandsinteresser er områder, hvor grundvandet beskyttes af hensyn tilvand-værkernes aktuelle eller fremtidige indvinding.• Områder med begrænsede drikkevandsinteresser er områder, hvor grundvandet ikke beskyttesaf hensyn til indvinding af drikkevand.10.4.2Områder med særlige drikkevandsintereserI områder med særlige drikkevandsinteresser kan den planlagte arealanvendelse ikke ændres,hvis ændringen vil føre til en ringere grundvandsbeskyttelse. Ændringer af arealanvendelsen, dersikrer godt grundvand, skal fremmes.Særligt grundvandstruende aktiviteter kan ikke placeres i disse områder.Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser er der udpeget nitratfølsomme områder, jf.kortemnet "Nitratfølsomme områder (RP)" og fig. 10.4. Her er risikoen for nedsivning af nitrat tilgrundvandet særlig stor.Nedsivning af spildevand kan som hovedregel ikke forøges i nitratfølsomme områder.Områder med drikkevandsinteresserI områder med drikkevandsinteresser skal etablering af anlæg eller aktiviteter, der medførersærlig risiko for forurening af grundvandet, så vidt muligt undgås.Inden for områder med drikkevandsinteresser er der udpeget nitratfølsomme indvindingsoplande,jf. kortemnet "Nitratfølsomme områder (RP)" og fig. 10.4. Her er risikoen for nedsivning af nitrattil drikkevandsboringer særlig stor.Nedsivning af spildevand kan som hovedregel ikke forøges i de nitratfølsommeindvindingsoplande.Områder med begrænsede drikkevandsinteresserI områder med begrænsede drikkevandsinteresser kan aktiviteter, der udgør en storforureningstrussel mod grundvandet, placeres.KortlægningsområderI områder med særlige drikkevandsinteresser er der udpeget kortlægningsområder forgrundvands-beskyttelse. Afgrænsningen fremgår af kortemnet "Kortlægningsområder (RP)" ogfig. 10.4.Kortlægningsområderne er prioriteret efter to sideordnede principper:a) ressourcens størrelse ogb) uerstattelige kildepladser.Prioriteringen er foreløbig foretaget for perioden 2001 – 2008, jf. fig. 10.4.Kortlægningsområder udpeget efter princippet om ressourcens størrelse er Bjergsted, Jernløse-Holbæk, Svinninge-Tornved, Hvidebæk, Stenlille-Sorø og Skælskør-Korsør-HashøjKortlægningsområder udpeget efter princippet om uerstattelige kildepladser er Sejerø, Ringsted,Orø, Omø, Agersø og Fuglebjerg.IndsatsområderDer skal udarbejdes indsatsplaner for hvert enkelt område, der har behov for en særligbeskyttelsesindsats.Indsatsplanerne udarbejdes i samarbejde med vandværker, kommuner, borgere og erhvervinden for de enkelte indsatsområder.Nitratfølsomme områder og indvindingsoplandeI områder med særlige drikkevandsinteresser er der udpeget nitratfølsomme områder, og iområder med drikkevandsinteresser er der udpeget nitratfølsomme indvindingsoplande.Afgrænsningen fremgår af kortemnet "Nitratfølsomme områder "(RP) og fig. 10.4.De nitratfølsomme områder og de nitratfølsomme indvindingsoplande kortlægges nærmere for atudpege indsatsområder med hensyn til nitrat.
10.4.310.4.4
10.4.510.4.6
10.4.7
10.4.810.4.9
10.5.1
10.5.2
10.5.310.5.410.5.6
10.5.710.5.8
10.5.9
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen213
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Regionplan 2005 for Vestsjællands AmtRetnings-linje nr.:10.6.110.6.210.6.3Regionplanretningslinjernes indholdVandforsyningSamlede bymæssige bebyggelser skal forsynes med vand fra fællesvandværker.Vandforsyning af husholdninger bør baseres på godt grundvand.Begrænsning af vandforbrugIndvindingstilladelser gives og fornys kun til et acceptabelt vandforbrug, idet svind ogoverforbrug skal minimeres.Tildeling af indvindingstilladelse til almene vandforsyningsanlæg sker på baggrund af en konkretvurdering af behovet for vand.ErhvervsområderVandbehov af drikkevandskvalitet til industri beliggende inden for udlagte erhvervsområder skaldækkes af det almene vandforsyningsanlæg, der har forsyningspligt i området.Nye virksomheder, som ønsker at placere sig uden for udlagte erhvervsområder, kan ikkeforvente at få dækket deres vandbehov.EnkeltindvindingEksisterende tilladelser til enkeltindvinding kan kun fornys, såfremt virksomheden fortsat kanbegrunde et vandbehov. Øget indvinding kan kun imødekommes inden for rammerne angivet ifig. 10.1.Begrænsning af vandforbrugGenbrug af vand, brug af sekundavand og vandbesparende teknologi skal fremmes.Ved godkendelse af virksomheder efter miljøbeskyttelsesloven skal der opstilles et maksimalttilladeligt vandforbrug for virksomheden.Afgrødevalg og jordtypeIndvindingstilladelse til markvanding meddeles kun, såfremt afgrødevalg og jordtype kanbegrunde et vandbehov.IndvindingNy indvinding af grundvand til markvanding tillades normalt kun i dele af amtet. Disse områderer vist på kortemnet "Markvanding (RP)" og fig. 10.5.Eksisterende indvindingstilladelser i områder der er utilgængelige for nye tilladelser kan dogfornys, jf. vandforsyningsloven.Import og eksportVandbehov i amtet skal som hovedregel dækkes ved vandindvinding inden for amtsgrænsen.Vandindvindingstilladelser til eksport kan dog gives efter de procedurer, der er aftalt mellem deregionale myndigheder i Vandplan Sjælland 1996-2020.MålsætningerMålsætningerne for de enkelte vandløb skal opfyldes inden udgangen af 2008. Målsætningernefremgår af tabeller i vandløbsplanen og af kortemnet "Målsatte vandløb (RP)"Vandløb, der ikke er angivet under kortemnet "Målsatte vandløb (RP)" har basismålsætning.KvalitetskravTil målsætningerne knytter sig kvalitetskrav og grænseværdier i henhold til vejledning irecipientkvalitetsplanlægning, vejledning i biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet og EU’sfiskevandsdirektiv. Krav til minimumsvandføring i de enkelte vandløb fremgår af tabeller ivandløbsplanen.Grundlag for administrationMålsætningerne skal lægges til grund for administration af• vandindvinding• spildevandsudledninger, herunder regnvandsbetingede udløb, vandløbsvedligeholdelse, og• vandløbsrestaurering, herunder genslyngning og åbning af rørlagte vandløb.
10.6.410.7.1
10.7.210.7.3
10.7.410.7.510.8.1
10.8.2
10.8.310.9.110.9.211.1.1
11.1.211.1.3
11.1.4
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen214
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Regionplan 2005 for Vestsjællands AmtRetnings-linje nr.:11.1.5Regionplanretningslinjernes indholdVandindvindingVed vandindvinding skal det sikres, at minimumsvandføringen i de enkelte vandløb (imedianminimumssituationen) kan overholdes. Vandindvinding må ikke ske direkte fra vandløb,hvor vandstanden ikke er bestemt af vandstanden i en større sø eller i havet, jf. 10.3.1.SpildevandsudledningVed spildevandsudledninger fra både bysamfund og fritliggende ejendomme skal der sikrestilstrækkelig spilde-vandsrensning. For spildevandsudledninger fra ejendomme med en belastningunder 30 PE (personækvivalenter) beliggende uden for kommunale kloakoplande henvises tilafsnit 11.4.Ved regnbetingede udløb skal der sikres tilstrækkelige bassinstørrelser, således at der ikke skeruacceptabel erosion eller forurening.VandløbsvedligeholdelseVandløbsvedligeholdelse skal sikre afvandingen og samtidig udføres så skånsomt, at vandløbenesmålsætninger kan opfyldes.Vandløbsrestaurering, herunder genslyngning og åbning af rørlagte vandløb skal bidrage til, atvandløbenes målsætninger opnås eller forbedres.MålsætningerMålsætninger for de større søer fremgår af kortbilag 4 og af skemaer i søplanen.Søer, der ikke er angivet under kortemnet "Målsatte søer (RP)" har basismålsætning.SpildevandSpildevand fra samlet bebyggelse må ikke tilledes tilløb til søer. Dog kan der i oplandet til Tissøog Tystrup-Bavelse Søerne tilledes spildevand, såfremt spildevandets fosforindhold ikkeoverstiger 0.3 mg fosfor/l for anlæg større end 200 PE (personækvivalenter) og højst 1 mgfosfor/l for anlæg mellem 30 og 200 PE.Ved regnbetingede udløb skal der sikres tilstrækkelige bassinstørrelser, således at fosfortilførslentil søerne begrænses.For spildevandsudledninger fra ejendomme med en belastning under 30 PE beliggende uden forkommunale kloakoplande henvises til afsnit 11.4.MålsætningerMålsætninger for kystvande fremgår af kortemnet "Målsatte kystvande (RP)"Der er fastsat skærpet målsætning for internationale naturbeskyttelsesområder, områderudpeget som særlige naturvidenskabelige interesseområder, områder med marinbiologiskeinteresser, særligt følsomme naturområder, revområder, områder med gode badestrande samtområder med kulturhistoriske interesser.Der er fastsat lempet målsætning omkring havbrug og klappladser, ved flere havne ogspildevandsudledninger samt i områder med råstofindvinding.Øvrige områder udlægges med basismålsætning.IsefjordDen samlede belastning fra renseanlæg i Isefjordens opland må højst udgøre 65 tons kvælstof/årog 15 tons fosfor/år.Kravene til udledning af kvælstof for alle renseanlæg større end 200 PE (personækvivalenter) ogtil udledning af fosfor for alle renseanlæg større end 500 PE er:• højst 4 mg kvælstof/l om sommeren• højst 6 mg kvælstof/l om vinteren• højst 1 mg fosfor/l.Kystvand SydvestSpildevandsbelastningen af Skælskør Fjord og Skælskør Nor må maksimalt være 7 tons kvælstof/år og af Agersø Sund 49-78 tons kvælstof/år (afhængig af udbygningen af Stigsnæs regionaleerhvervsområde og eventuel fjerntransport af spildevandet fra Skælskør by til Agersø Sund).
11.1.6
11.1.711.1.8
11.1.911.2.111.2.211.2.3
11.2.411.2.511.3.111.3.2
11.3.311.3.411.3.5
11.3.6
11.3.7
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen215
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Regionplan 2005 for Vestsjællands AmtRetnings-linje nr.:11.3.811.3.911.3.1011.3.1111.3.1211.3.1311.3.1411.3.1511.3.16Regionplanretningslinjernes indholdAfskæres spildevandsudledningen fra Skælskør Fjord til Agersø Sund, udlægges der et nytområde med lempet målsætning omkring udledningen i Agersø Sund.Musholm BugtI Musholm Bugt må det samlede punktkildebidrag af kvælstof maksimalt være 100 tons/år.Punktkildebidraget af kvælstof opdeles i 75 tons/år fra de samlede landbaserede kilder og 25tons/år fra havbruget. Der kan ikke ske overførsel af kvælstofbidrag herimellem.Det samlede punktkildebidrag af fosfor må maksimalt være 20 tons/år.Sejerø BugtI Sejerø Bugt må det samlede punktkildebidrag af kvælstof maksimalt være 45 tons/år.Det samlede punktkildebidrag af fosfor må maksimalt være 7,5 tons/år.Udledninger til Nekselø Bugt må ikke ligge over 15 mg organisk stof/l.Korsør NorDer tillades ikke spildevandsudledning til Korsør Nor bortset fra regnvandsbetingede udløb.Farvandet omkring KorsørI farvandet omkring Korsør må det samlede punktkildebidrag af kvælstof maksimalt være 40tons/år.Det samlede punktkildebidrag af fosfor må maksimalt være 7 tons/år.Det sydlige KattegatI det sydlige Kattegat kan belastningen fra land ikke øges med næringssalte og organisk stofuden forudgående dokumentation for stofspredningen i og påvirkningen af havmiljøet.Kalundborg FjordI Kalundborg Fjord må kvælstofbidraget fra industri og saltvandsdambrug maksimalt være 13tons i sommerhalvåret og 20 tons i vinterhalvåret.Det samlede fosforbidrag fra industri og saltvandsdambrug må maksimalt være 2,5 tons/år.Der stilles ikke skærpede krav til eksisterende kommunale renseanlæg. Ved nyetablering afkommunale renseanlæg i Kalundborg Fjord vil der blive stillet krav om mindre end 8 mgkvælstof/l.Jammerland BugtI Jammerland Bugt må det samlede kvælstofbidrag fra punktkilder eksklusiv spredt bebyggelsemaksimalt være 155 tons/år.Det samlede fosforbidrag fra punktkilder eksklusiv spredt bebyggelse må maksimalt være 35tons/år.Særlige aktiviteterHavbrugHavbrugene ved Musholm, Agersø og syd for Bisserup kan fortsat drives under forudsætning af,at havbrugene ikke påvirker omgivelserne på en måde, der strider imod målsætningerne.Der er udlagt et nyt havbrugsområde i Storebælt, vest for Musholm, under kortemnet "Målsattekyst-vande (RP)". I 2004 og 2005 kan der maksimalt udledes 50 tons kvælstof og 5,5 tonsfosfor. Fra 2006 vil udledningerne kunne øges, såfremt dette ikke medfører uacceptablemiljøpåvirkninger. Dette vil forudsætte en supplerende tilladelse samt - såfremt udvidelsenskønnes at have en væsentlig påvirkning af miljøet - tillige et regionplantillæg ledsaget af enredegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse).Havbrugsområdet udlægges med lempet målsætning.For de på søterritoriet udlagte områder til havbrugsdrift i henholdsvis Musholm Bugt, Storebælt,Agersø Sund og Smålandsfarvandet gælder:Koncentrationen af kobber i sedimentet under anlægget må ikke overstige 250 mg/kg glødetab
11.3.1711.3.18
11.3.19
11.3.2011.3.21
11.3.22
11.3.2311.3.24
11.3.25
11.3.2611.3.27
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen216
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Regionplan 2005 for Vestsjællands AmtRetnings-linje nr.:Regionplanretningslinjernes indholdeller en tilsvarende værdi på tørstofbasis. Udenfor en afstand af 200 meter fra havbrugetsafmærkede produktionsområde må koncentrationen af kobber pr. liter havvand ikke overstige 1�. Udenfor en afstand af 200 meter fra havbrugets afmærkede produktionsområde måkoncentrationen af de antibiotiske stoffer ikke overstige følgende koncentrationer pr. literhavvand. Trimethoprim: 1,6 � Sulfadiazin: 0,13 � og Oxylinsyre: 0,036 �. Der må ikke ske envarig ophobning af de nævnte stoffer i sedimentet under anlæggene.11.3.28KlapningDeponering af bundmateriale fra havne og sejlrender andetsteds på søterritoriet (klapning) skalske på de udpegede klappladser, jf. kortbilag 4. Forurenet materiale skal dog deponeres på landeller i inddæmmede havneområder, jf. afsnit 2.8 Affald side 49.Egnede klapmaterialer skal søges nyttiggjort som råstoffer eller anvendes i forbindelse medstrand-fodringsprocesser.Der tillades ikke yderligere opfyldninger i Korsør Nor, udover allerede lokalplanlagte opfyldninger.RåstofindvindingAmtet kan som hovedregel ikke anbefale Skov- og Naturstyrelsen at tillade råstofindvinding iområder med skærpet målsætning samt i det sydlige Kattegat og Kalundborg Fjord.MuslingefiskeriAmtet kan som hovedregel ikke anbefale, at der gives tilladelse til muslingefiskeri i områder medskærpet målsætning samt i Kalundborg Fjord, Sejerø Bugt, Jammerland Bugt, Musholm Bugt ogIsefjorden på vanddybder mindre end 6 meter.SpildevandsrensningSpildevand fra ejendomme under 30 PE (personækvivalenter) skal som minimum renses i detåbne land svarende til den renseklasse, der ifølge beslutningsdiagrammet fig. 11.1 gælder for detpågældende opland, hvis spildevandet bidrager til forureningen af vandløb og søer, hvormålsætningerne ikke er opfyldt.Kommunerne skal have vedtaget reviderede spildevandsplaner, der er i overensstemmelse medregionplanens retningslinjer, senest i 2003.
11.3.2911.3.3011.3.31
11.4.1
11.4.2
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen217
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Bilag 7.Prioriterede stoffer og miljøfarlige forurenende stoffer, for
hvilke der er fastsat miljøkvalitetskrav i EU-lovgivningen(kemisk tilstand) samt midlertidigt vurderingsgrundlag formiljøfarlige forurenende stoffer**
De følgende værdier er anvendt i forbindelse med tilstandsvurderingen. Det bemærkes,at det til en hver tid, er de miljøkvalitetskrav, der fremgår af den relevante lovgivning,der er juridisk gældende.PRIORITEREDE STOFFEREnhed:[�g/l]Nr.(1)(2)(3)(4)(5)(6)Stoffets navnAlachlorAntracenAtrazinBenzenBromeredediphenylethereÅrsgennemsnit*
Max. Koncentration
*
Vandløbog søer0,30,10,6100,0005≤0,08(klasse 1)0,08(klasse 2)0,09(klasse 3)0,15(klasse 4)0,25(klasse 5)0,40,10,0310201,30,20,0050,10,010,1
Kystvande0,30,10,680,00020,2
Vandløbog søer0,70,42,050anvendesikke≤0,45(klasse 1)0,45(klasse 2)0,6(klasse 3)0,9(klasse 4)1,5(klasse 5)1,40,30,1anvendesikkeanvendesikkeanvendesikke1,80,0110,050,6
Kystvande0,70,42,050anvendesikke≤0,45(klasse 1)0,45(klasse 2)0,6 (klasse3)0,9 (klasse4)1,5 (klasse5)1,40,30,1anvendesikkeanvendesikkeanvendesikke1,80,00410,050,6
Cadmium ogcadmiumforbindelser(afhængigt af vandetshårdhedsgrad)
(7)(8)(9)(10)(11)(12)(13)(14)(15)(16)(17)
C10-13-chloralkanerChlorfenvinphosChlorpyrifos(chlorpyrifosethyl)1,2-dichlorethanDichlormethanDi(2-ethylhexyl)phthalat (DEPH)DiuronEndosulfanFlouranthenHexachlorbenzenHexachlorbutadien
0,40,10,0310201,30,20,00050,10,010,1
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen218
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
(18)(19)(20)(21)(22)(23)(24)(25)
HexachlorcyclohexanIsoproturonBly og blyforbindelserKviksølv ogkviksølvforbindelserNaphthalenNikkel ognikkelforbindelser*Nonylphenol (4-nonylphenol)Octylphenol ((4-1,1’,3,3’-tetramethylbutyl)-phenol)PentachlorbenzenPentachlorphenolPolyaromatiskekulbrinter (PAH)Benzo(a)-pyrenBenzo(b)flour-antheneBenzo(k)flour-antheneBenzo(g,h,i)perylenIndeno(1,2,3-cd)pyren
0,010,30,340,052,42,3 tilføjet,3 øvre0,30,1
0,0020,30,340,051,22,3 tilføjet,3 øvre0,30,01
0,041,0anvendesikke0,07anvendesikkeanvendesikke2,0anvendesikke
0,021,0anvendesikke0,07anvendesikkeanvendesikke2,0anvendesikke
(26)(27)(28)
0,0070,4anvendesikke0,05Σ=0,03
0,00070,4anvendesikke0,05Σ=0,03
anvendesikke1anvendesikke0,1anvendesikkeanvendesikke40,0015anvendesikkeanvendesikkeanvendesikke
anvendesikke1anvendesikke0,1anvendesikkeanvendesikke40,0015anvendesikkeanvendesikkeanvendesikke
Σ=0,002
Σ=0,002
(29)(30)(31)(32)(33)
SimazinTributyltinforbindelser(tributylinkation)TrichlorbenzenerTrichlormethanTrifluralin
10,00020,12,50,03
10,00020,12,50,03
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen219
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Miljøfarlige forurenende stoffer, for hvilke der er fastsat miljøkvalitetskrav i EU-lovgivningenEnhed: [�g/l]Stoffets navnAldrinDieldrinEndrinIsodrinDDT (herundermetabolitterne DDD ogDDE)carbontetrachlorid(tetrachlormethan)tetrachlorethylen(perchlorethylen)Trichlorethylen*
ÅrsgennemsnitVandløb ogsøer
*
Max. KoncentrationKystvandeVandløbog søer
*
Kystvande
Σ= 0,01
Σ= 0,005
Anvendesikke
AnvendesikkeAnvendesikkeAnvendesikkeAnvendesikkeAnvendesikke
0,025
0,025
AnvendesikkeAnvendesikkeAnvendesikkeAnvendesikke
101010
101010
Bekendtgørelse XXX om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenendestoffer til vandløb, søer eller havet.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen220
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Midlertidigt vurderingsgrundlag for miljøfarlige forurenende stoffer i blåmuslinger (Mytilusedulis)Priori-teretstof#XXXXX*(X )X(X)(X)XX(X)(X )(X)***
StofblycadmiumkobberkviksølvnikkelzinkTBTSum PAH16NaphtalenPhenanthrenBenz(a)anthracenFluoranthenAnthracenPyrenBenz[a]pyrenCrysenSum PCB7Dioxiner og furaner (WHO-TEQ PCDD/F)CB77 coplCB126 coplCB169 coplBDE47 (2,2',4,4'-tetrabromdiphenylether)BDE99 (2,2',4,4',5-pentabromdiphenylether)BDE100 (2,2',4,4',6-pentabromdiphenylether)BDE153 (2,2',4,4',5,5'-hexabromdiphenylether)BDE154 (2,2',4,4',5,6'-hexabromdiphenylether)diethylhexylphthalat (DEHP)Di-octyl-phthalatDi-iso-nonylphthalatenonylphenolhexachlorbenzen (HCB)hexachlorbutadienp.p.-DDELindan (g-HCH)Dieldrin#
75% -fraktil1,701,711,10,233,2014853,745843,89418,592,15,360,720,134,822,70,5813311,22
90% -fraktil2,602,316,40,364,3018710662354,911629,11308,383,833,250,737,31,32671713,80,670,53<dl<dl<dl4.1921711.165<dl4,4<dl
EAC-lav##
Enhedmg/kg TSmg/kg TSmg/kg TSmg/kg TSmg/kg TSmg/kg TS
BEK nr148 af19.022007***1,51
Enhedmg/kg VVmg/kg VV
*
0,405005.0001.00051.0005.0005
�g Sn/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TSng/kg TSng/kg TSng/kg TSng/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS10�g/kg VV
(X)(X)(X)(X)(X)X
0,450,24<dl<dl<dl2.867121252
XXXFF3,8<dl55<dl
�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS
XX*
Prioriteret stof:angiver at stoffet er med på listen over prioriterede stoffer,markerer stoffer der er identificeret som prioriteret farlige,
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen221
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Stof(X)****##
Priori-teretstof#
75% -fraktil
90% -fraktil
EAC-lav##
Enhed
BEK nr148 af19.022007***
Enhed
angiver indikatorer for en stofgruppe på listen over prioriterede stoffer, F angiver at stoffet er omfattetaf andre fællesskabskravmethylkviksølv.BEK nr 148 af 19/02/2007, Bekendtgørelse om visse forureninger i fødevarerEcotoxicological Assessment Criteria, EAC fastsat af OSPAR kommisionen. Ved koncentrationer overEAClav er der risiko for skadelige biologiske effekter. (OSPAR Commision (2000). Quality Status Report2000. Region II – Greater North Sea. OSPAR Commision, London, pp. 136 + XIII)
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen222
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Midlertidigt vurderingsgrundlag for miljøfarlige forurenende stoffer i marint sedimentPriori-teretstof#XX*
StofarsenblycadmiumchromkobberkviksølvnikkelzinkTBTSum PAH16NaphtalenPhenanthrenBenz(a)anthracenFluoranthenAnthracenPyrenBenz[a]pyrenCrysenSum PCB7diethylhexylphthalat (DEHP)nonylphenolhexachlorbenzen (HCB)p.p.-DDELindan (g-HCH)Dieldrin#
n
75% -fraktil
90% -fraktil
Enhed -Normaliserettil 1% TOCmg/kg TSmg/kg TSmg/kg TSmg/kg TSmg/kg TSmg/kg TS�g Sn/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS
EAC-lav##
Enhed -Normaliserettil 1% TOC
1mg/kg TS167151173X*XXX(X)(X)XX(X)(X )(X)XXXFF**
240,2210,20,0812,957,16,0297225,952,142,494,218,365,949,862,32,2433674,20,120,40,42
420,3213,60,1318,484,214,11.6224498,986,920134,31351041544,641.0741390,260,680,95
5mg/kg TS0,1mg/kg TS10mg/kg TS5mg/kg TS0,05mg/kg TS5mg/kg TS50mg/kg TS0,002�g Sn/kg TSmg/kg TS0,05mg/kg TS0,1mg/kg TS0,1mg/kg TS0,5mg/kg TS0,05mg/kg TS0,05mg/kg TS0,1mg/kg TS0,1mg/kg TS0,001mg/kg TS
167167173149157154157155157155156154154166161161162162161
(X*)
0,5�g/kg TS0,5�g/kg TS
XX*X)##
Prioriteret stof:angiver at stoffet er med på listen over prioriterede stoffer,markerer stoffer der er identificeret som prioriteret farlige,angiver indikatorer for en stofgruppe på listen over prioriterede stoffer, F angiver at stoffet er omfattetaf andre fællesskabskravEcotoxicological Assessment Criteria, EAC fastsat af OSPAR kommisionen. Ved koncentrationer overEAClav er der risiko for skadelige biologiske effekter. (OSPAR Commision (2000). Quality Status Report2000. Region II – Greater North Sea. OSPAR Commision, London, pp. 136 + XIII)
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen223
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Midlertidigt vurderingsgrundlag for miljøfarlige forurenende stoffer i søsediment75% -fraktilBlyCadmiumChromKobberKviksølvNikkelZinksum 18 PAH (n=44)sum 7 PCB (n=24)Sum DDT (n=11)Sum Chlorbenzener (n=20)di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) (n=32)nonylphenol (NP) (n=17)Nonylphenol (+ethoxylater) (n=10)64,81,62332,50,215272355.78648,031,113,052.275550782,590% -fraktil89,62,9535,849,70,4165,250616.29689,14518,356.3137541.510Enhedmg/kg TSmg/kg TSmg/kg TSmg/kg TSmg/kg TSmg/kg TSmg/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS�g/kg TS
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen224
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Bilag 8. Oversigt over støtteparametre til økologiskekvalitetselementer for vandløb, søer og kystvandeKvalitetselement VandløbBiologiskekvalitetselementerPlanter (alger og højere planter)Smådyrsfauna (makroinvertebrater)FiskVandføringHydromorfologiskekvalitetselementerAfstrømningsmønster (forbindelse til grundvand)Kontinuitet (sammenhæng i vandløbenes forløb mv.)Variation i dybde, bredde, bund og bredzoneGenerelle forhold, f. eks:•næringsstoffer•organisk stof•jern (okker)•pH (surhedsgrad)•vandtemperatur•iltindhold•salinitetForurening med specifikke forurenende stoffer
Fysisk-kemiskekvalitetselementer
VariabelØkologisk tilstand:Total NHx-N (mg/l) (ved 20 0C og pH 7,5-8,0)Fri NH3-N (mg/l)BI5 (mg/l)Opløst jern (Fe 2+) (mg/l)Ilt (mg/l) 50 % af tidenIlt (mg/l) døgnminimumIlt (%)pHTemperatur (0C):•sommer•vinterMax temp. ændring ved udledning (0C)
Vejledende kravværdier for vandløbsvandHøj<1< 0,025< 1,4< 0,2>9>6> 70%(jan-april80%)6-9< 21,5< 101God<1< 0,025< 1,8< 0,2>9>6> 70%(jan-april80%)6-9< 21,5< 101Moderat<1< 0,025< 2,5< 0,5>7>4> 50%6-9< 25< 103
Vejledende kvalitetskrav til opfyldelse af miljømål for udvalgte fysisk-kemiske parametre i vandløbsvand.Kravet til total NHx-N er afhængigt af temperatur og pH (jf. tabel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1983 omrecipientkvalitetsplanlægning for vandløb)
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen225
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Fysisk variationGod-højModerat≥0,50,3-0,5
Dansk Fysisk Indeks – relativ score
Vejledende kriterier for Dansk Fysisk Indeks (DFI) til sikring af målopfyldelse i vandløb
Kriterier til sikring af fysisk variation i vandløbFor at beskytte de natur- og miljømæssige kvaliteter, som vandløbene besidder, og bidrage aktivt til atopfylde de mål, som er opstillet for vandløbene og deres omgivelser i medfør af Vandramme- ogHabitatdirektiverne skal vandløbsvedligeholdelsen tilrettelægges med baggrund i de principper oganbefalinger, som er beskrevet af Skov- og Naturstyrelsen (2007). Disse, som skal indbygges ivandløbsregulativerne, er i hovedtræk som følger:•Grødeskæring undgås, hvor det er muligt•Grødeskæring begrænses til strækninger, hvor der er faktuelt behov•Grødeskæringen udføres på det tidspunkt, hvor der er et skæringsbehov•Grødeskæringen begrænses så vidt muligt til én skæring pr. år, idet plante- og dyrelivet reduceres vedskæring•Hvor det af afvandingshensyn er nødvendigt at skære grøde flere gange om året, eller hvor der skæres påstryg, foretages skæringen så vidt muligt i ”netværk” eller ”mosaik”•Omfanget af grødeskæring - herunder specielt skæring af langsomt voksende (og dermedskæringsfølsomme) plantearter - minimeres generelt•Hvor der forekommer særligt sårbare eller sjældne plantearter undlades skæring af disse - med mindresærlige naturhensyn gør sig gældende•Det sikres, at der til stadighed er vandplanter i vandløbet - også når frosten sætter ind om efteråret•Grødeskæringen udføres på en måde, der fremmer den biologiske variation•Grødeskæring foretages så vidt muligt med håndkraft – alternativt med maskine (dybe vandløb) - og i alletilfælde så skånsomt som muligt•Vandløbsbrinker og -bræmmer slås normalt ikke - med mindre særlige naturhensyn kræver dette (f.eks.ved Bjørneklo-bekæmpelse)•Beplantning med skyggegivende buske og træer langs vandløbene bør foretages under hensyntagen tillandskabelige forhold, og bør – for at sikre forekomst af vandplanter og så varierede fysiske forhold sommuligt - ikke overstige 50 %•Hvor der forekommer dødt ved i og omkring vandløbene, bør dette så vidt muligt blive liggende•Vedligeholdelsen udføres under hensyntagen til samspillet mellem vandløbene og den omgivende ådal,således at tilstanden i beskyttede naturtyper, habitatområder og habitatarter i ådalen ikke forringes•Vedligeholdelse i vandløb med meget lavt fald kan under særlige forhold være nødvendig for at sikretilstrækkeligt iltindhold i vandløbsvandet af hensyn til smådyrs- og fiskefaunaen•Opgravning sand/mudder foretages kun, hvor det af afvandingshensyn er absolut nødvendigt, og derfjernes aldrig grus, sten eller fast ler fra bunden.Der henvises i øvrigt til Skov- og Naturstyrelsens rapport med titlen ”Grødeskæring i vandløb –erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter” (udarbejdet af Orbicon, 2007)
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen226
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Kriterier til begrænsning af forstyrrelse af det hydrologiske regime(vandføring, afstrømningsmønster og grundvandskontakt):Overfladevandsindvinding:•Direkte indvinding af overfladevand fra vandløb bør så vidt muligt undgås•Ved indvinding, hvor vandet efterfølgende udledes igen, søges løsninger, der reducerer længden af denpåvirkede vandløbsstrækning mest muligt•Ved vandindtag bør Faunapassageudvalgets anbefalinger følges til sikring af vandløbets kontinuitet (seboks ovenfor: ” Kriterier til sikring af fysisk variation i vandløb).Hvor der indtages vand, der ikke ledes tilbage til vandløbet, følges retningslinjerne for grundvandsindvinding(se boks nedenfor: ”Kriterier til sikring af kontinuitet”)Grundvandsindvinding:•Grundvandsindvindinger må ikke forringe tilstanden i tilknyttede vandløb eller medføre væsentlig skade påterrestriske økosystemer.•Specifikt må indvindinger ikke medføre at medianminimumsvandføringen i vandløb reduceres til et niveau,der hindrer opfyldelsen af en god eller høj økologisk tilstand med mindre undtagelsesbestemmelserbringes i anvendelse.•Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og10-25 % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstandog god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnteinterval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt.•I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålet er enten højeller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimum vandføringen, der accepterer enstørre reduktion (i %) end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiskeog fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen227
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Kriterier til sikring af kontinuitet:Opstemninger og styrt mv.Som udgangspunkt bør vandløbsbunden være ubrudt uden menneskeskabte niveauspring (styrt mv.) og medet fald så tæt på det naturlige i vandløbet som muligt.På steder, hvor det ikke hidtil har været muligt at fjerne opstemningsanlæg eller styrt, kan der væreetableret stryg i vandløbet for dermed at minimere omstemningens effekt. I andre tilfælde er anlagtomløbsstryg.Sådanne stryg opfylder kravet til kontinuitet i vandløbet såfremt:•stryget er udført naturlignende med et fald, der så vidt muligt svarer til det naturlige for stryg i vandløbet,•opstemningen ikke medfører en stuvezone med væsentlige morfologiske ændringer (strøm, dybde,substratforhold) på længere strækninger af vandløbet•kravene til vandføringen er opfyldt (se nedenfor) (samme krav som anvendt for indvindingstilladelser veddambrug).Traditionelle fisketrapper sikrer som udgangspunkt ikke kontinuitet i vandløbene.Såfremt det ud fra tekniske, særlige kulturhistoriske, naturmæssige eller socioøkonomiske overvejelservurderes, at det ikke kan lade sig gøre at fjerne spærringen, kan der opstilles følgende alternative funktionsmål, der til en vis grad opfylder kravet til kontinuitet – angivet i prioriteret rækkefølge:•Anlæg af faunapassager som ”naturlignende” stryg i selve vandløbet, og hvor stemmehøjden er lavestmulig. Passagen dimensioneres, så den kan føre den til enhver tid forekommende vandmængde ivandløbet og bør være helårligt vandførende med det vand, som ikke udnyttes til formålet medopstemningen. Den samlede reduktion af vandføringen i passagen i forhold til vandføringen i vandløbetopstrøms passagen bør som udgangspunkt ikke overstige 50% af vandløbets medianminimumsvandføring(Qmm). Samtidig skal der i vandløbet altid opretholdes en minimumsvandføring på 50% af Qmm.•Anlæg af et ”naturlignende” omløbsstryg med lavest mulig stemmehøjde forbi stemmeværket.Omløbsstrygets ind- og udløb placeres tættest muligt på stemmeværket. Den samlede reduktion afvandføringen i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet opstrøms passagen bør som udgangspunktikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring (Qmm). Samtidig skal der i vandløbet altidopretholdes en minimumsvandføring på 50 % af Qmm.Krav til passageløsning og til vandføring skal begge være opfyldt, før der er kontinuitet i faunapassagen.RørlægningerRørlægninger bør af hensyn til smådyrsfaunaen så vidt muligt afvikles. Hvor rørlægning af samfundsmæssigeårsager er nødvendig (f.eks. ved veje), bør rørets længde ikke overstige 20 m, ligesom rør-diameteren børvære så stor som muligt, og vandløbsbunden bør føres ubrudt gennem røret.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen228
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Kvalitetselement SøerFytoplanktonBiologiske kvalitetselementerRodfæstede planterBentisk invertebrat faunaFiskDybdeforhold,HydromorfologiskekvalitetselementerBundforhold (struktur og substrat)Volumen og opholdstidForbindelse til grundvandGenerelle forhold, f. eks:•næringsstoffer,•sigtdybde•vandtemperatur•iltindhold•Salinitet•ForsuringForurening med specifikke forurenende stoffer
Fysisk-kemiske kvalitetselementer
Kvalitetselement KystvandeFytoplanktonBiologiske kvalitetselementerMakroalger og rodfæstede planterBentisk invertebrat faunaTidevandsregimeHydromorfologiskekvalitetselementerMorfologiske forhold:•opholdstid•dybdeforhold,•bundforhold (struktur og substrat)Generelle forhold, f. eks:•næringsstoffer,•sigtdybde•vandtemperatur,•iltindholdForurening med specifikke forurenende stoffer
Fysisk-kemiske kvalitetselementer
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen229
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen230
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Oversigt over kortbilagNedenstående kortbilag viser udvalgte temaer til vandplanen1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.OversigtkortVandområder og oplande, overfladevandMiljømål - overfladevandeVandløb – krav til fysiske forbedringer IVandløb – krav til fysiske forbedringer IIBeskyttede områderPåvirkninger - PunktkilderØkologisk tilstand, nuværendeGrundvandsforekomster, nuværende kvantitativ tilstandGrundvandsforekomster, nuværende kemisk tilstand
Oversigt over temalag tilgængelig i Web-GISNedenstående temalag til vandplanen findes på Web-GIS.(http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_forslag).VandplanTemagrupperKapitelreference (svarende tilvandplanerneshovedkapitler)1.1GIS-tema (temalag)
1.2
VPF10 - HovedvandoplandVanddistrikterHovedvandoplandeAfgrænsning mht. kemisk tilstandAfgrænsning mht. økologisk tilstand og økologiskpotentialVPF10 - MiljømålVandløb - økologisk tilstandVandløb – økologisk potentialeSøer - økologisk tilstandSøer – økologisk potentialeKystvande - økologisk tilstandMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen231
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
1.3
VPF10 -Indsatsprogram ogprioriteringer
Kystvande - økologisk potentialeVandløb - økologisk potentialeSøer - økologisk potentialeFaunaklasse i vandløbVejledende krav for maks. Reduktion afvandføringKunstige VandløbStærkt modificerede vandløbKunstige SøerStærkt modificerede søerStærkt modificeret Kystvande
Indsatskrav - Spildevand/spredt bebyggelseIndsatskrav - Spærringer, der skal fjernesIndsatskrav – Okkerbegrænsende tiltagIndsatskrav – Ophør/reduceret vedligeholdelseIndsatskrav – Vandløb, genåbning af rørlagteIndsatskrav – Restaurering i vandløbIndsatskrav – Fordeling af yderligereefterafgrøderUndtagelser - VandløbUndtagelser - SøerUndtagelser - KystvandeUndtagelser - vandløb kontinuitetBegrundelse for anvendt undtagelse - kontinuitetvandløbBegrundelse for anvendt undtagelse - VandløbBegrundelse for anvendt undtagelse - SøerBegrundelse for anvendt undtagelse - Kystvande2.1VPF10 –Områdebeskrivelse,beliggenhed ogafgrænsningArealanvendelseVandområder – vandløb(omfattet af vandplan)Vandområder – søerVandområder – kystvandeTerrænnære grundvandsforekomsterRegionale grundvandsforekomsterDybe grundvandsforekomsterOplande – søerOplande - kystvandeAlle vandløb (også vandløb der ikke er omfattetaf vandplan)
2.1
VPF10 –Områdebeskrivelse,typologi
Typologi for målsatte vandløbMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen232
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Typologi for målsatte søerTypologi for kystvandeVandløb blødbundstype2.1VPF10 –Områdebeskrivelse,beskyttede områder
2.1
VPF10 –Områdebeskrivelse,drikkevandsområder
NATURA 2000 – FuglebeskyttelseNATURA 2000 – HabitatområderNATURA 2000 – RamsarBadevandsområder - søerBadevandsområder – kystvandeBadevands målestationer – kystNaturtypesøerSkaldyrsvandeTerrænnære drikkevandsforekomsterRegionale drikkevandsforekomsterDybe drikkevandsforekomster
2.2
VPF10 - Påvirkninger
DrikkevandsinteresserNitratfølsomme indvindingsområderGenerelle indsatsområderIndsatsområder – vandforsyningsloven, nitratDambrugIndustriRenseanlægSpredt bebyggelse – renseklasse - baselineRegnbetingede udløbVandløbsspærringer – baselinePåvirket af okkerKølevandKlappladserHavbrug og indpumpningsanlægStørre sejlrenderRåstofindvinding HavHavne
2.3
VPF10 -Vandområdernestilstand
Vandløb – nuværende økologisk tilstandVandløb – nuværende økologisk potentialeSøer – nuværende økologisk tilstandKystvande – nuværende økologisk tilstandMiljøfarlige forurenende stoffer - nuværendeøkologisk tilstandVandløb - nuværende tilstand, faunaklasseVandløb – nuværende kemisk tilstandSøer– nuværende kemisk tilstandKystvande– nuværende kemisk tilstand
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen233
Vandplan – Hovedvandopland Isefjord og Roskilde FjordHØRING
Terrænnære grundvandsforekomster, samletnuværende tilstandRegionale grundvandsforekomster, samletnuværende tilstandDybe grundvandsforekomster, samletnuværende tilstandTerrænnære grundvandsforekomster,nuværende kemiske tilstandRegionale grundvandsforekomster, nuværendekemiske tilstandDybe grundvandsforekomster, nuværendekemiske tilstandTerrænnære grundvandsforekomster,nuværende kvantitativ tilstandRegionale grundvandsforekomster, nuværendekvantitativ tilstandDybe grundvandsforekomster, nuværendekvantitativ tilstand2.4VPF10 - Miljømål ogindsatsbehovMålopfyldelse i vandløbVandløb - Indsatskategorier for miljøfarligeforurenende stofferSøer - indsatskategorier for miljøfarligeforurenende stofferKystvande - Indsatskategorier for miljøfarligeforurenende stoffer
2.6
VPF10 -Overvågningsprogram Udgår af WEBGIS indtil videre!
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen234
MiljøministerietBy- og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København ØTelefon 72 54 47 00[email protected]www.blst.dk
