Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 279
Offentligt
Dato: 2010-01-14Til: By- og Landskabsstyrelsen, att. Martin SchneeklothSagsbehandler: Nora Skjernaa Hansen
Høringssvar på CBD-landerapportDanmarks Naturfredningsforening afgiver hermed foreningens høringssvar på udkastet til”Fourth Country Report to CBD, Denmark, December 2009”. Rapporten er skal være en statusover dansk biodiversitet og bestræbelserne på at forbedre den i overensstemmelse med biodi-versitetskonventionen (CBD).
Vildledende, forvansket konklusionRapporten (s. 4 og 62) konkluderer, at biodiversiteten i Danmarks efter bedste videnskabeligeskøn stadig er under hårdt pres (”In conclusion, the best current estimate is that biodiversity isstill under heavy pressure.”) Dette (bort)forklares med at Danmark er tæt befolket, har enlang historie af intensiv arealudnyttelse, og at det tager lang tid før arter ”svarer” på en natur-indsats. Men konklusionen er uklar og vildledende. Spørgsmålet er jo, om Danmark kan leveop til målet om at stoppe nedgangen i biodiversitet, som Danmark internationalt har forpligtetsig til senest i år (“halt the loss of biodiversity by 2010”). Og her har Danmarks Naturfred-ningsforening fået indtryk af, at konklusionen fra forskerne i deres baggrundsrapport var tyde-lig, nemlig at naturen mangfoldighed stadig bliver mindre: (”In conclusion, the best currentestimate is that biodiversity is still declining.”). Hvordan kan By- og Landskabsstyrelsen forkla-re, at konklusionen på hvordan Danmark lever op til internationale forpligtelser har fået slebetde skarpe hjørner af i forhold til den videnskabelige vurdering?Naturen og Danmarks troværdighed fortjener, at myndighederne internationalt tør stå ved denfaktiske situation for naturen herhjemme, nemlig at det stadig går den forkerte vej, fordi dermangler politisk vilje til en håndfast indsats. Andre lande kan og vil. Costa Rica har f.eks. øgetlandets skovareal fra 21 % til 51 % på 25 år.Det er trods alt givende at få en samlet vurdering af status og indsats for biodiversiteten iDanmark. Det generelle indtryk af rapporten er dog en række skønmalerier, som hører hjem-me på et galleri for middelalderkunst snarere end en fair og nøgtern redegørelse for hvor langt(kort) Danmark er kommet i det arbejde for naturen, som vi har forpligtet os til gennem ratifi-cering af biodiversitetskonventionen.
Eksempler på skønmalerier som DN anbefaler får en ny gang fernisSkønmaleri 1: Generel og individuel beskyttelse af naturområder (§3-områder ogfredninger)(Areas protected under the Nature Conservation Act)Rapporten (s. 38) redegør for at moser, heder, overdrev osv. formelt er beskyttede i naturbe-skyttelsesloven. Den glemmer at fortælle, at disse områder forsvinder ved oppløjning uden atkommunerne griber ind, at ingen har overblik over hvor stort et areal disse naturtyper dækkerog at de vokser ud af beskyttelsen på grund af manglende pleje. Kort sagt burde rapportenredegøre for, at beskyttelsen af §3-områderne ikke effektiv, og at der er derfor en nedadgåen-de trend både i kvantitet og kvalitet som følge af opdyrkning, tilgroning og bebyggelse.
Det nævnes, at myndighederne kan frede specifikke naturområder. Det nævnes desværre ik-ke, at mange fredede områder slet ikke har nogen plejeplan og at de eksisterende plejeplanersjældent implementeres. Samtidig eksisterer der ikke noget samlet overblik over naturens til-stand i de fredede områder.Skønmaleri 2: Handlingsplaner for truede arter (Single species management plans)Rapporten (s. 42) siger, at ”Denmark is currently implementing a series of speciesmanagement plans. It is envisaged that more plans will be carries out in the nearfuture as a means to implement the habitats directive in Denmark.” Herefter omtalesfire handlingsplaner for totalt seks arter. Dette er en mangelfuld redegørelse for enhelt utilstrækkelig indsats. Sandheden er, at Danmark ifølge Skov- og Naturstyrel-sens hjemmeside har iværksat blot 13 handlingsplaner for totalt 16 truede dyre- ogplantearter. Herudover er der afgivet et politisk løfte om to handlingsplaner for yder-ligere en håndfuld arter. Til sammenligning har Sverige iværksat 200 handlingspla-ner for 400 forskellige dyre- og plantearter. 1620 arter er optaget på den danskerødliste over truede arter; en tredjedel af alle Danmarks arter er altså i risiko for atdø ud. Den danske indsats for truede dyr er helt åbenlyst utilstrækkelig, men i rap-porten pakkes den minimale indsats ind i ordene ”et antal planer” og ”nogle flereplaner”.Skønmaleri 3: Skovene (Forests)Afsnittet om skovene (s. 15) indeholder en del sandheder og klare vurderinger. Det slås fast,at ”Quality of nature in Danish forests – as measured by the number of old trees, dead woodand undisturbed forest – is low.”Rapporten fortæller meget rigtigt, at 73 % af de danske skove ikke indeholder noget dødt ved,som er helt afgørende for alle de vedlevende planter, svampe, laver, insekter og hulrugendefugle og dermed for skovenes samlede dyre- og planteliv. Faktisk er gennemsnittet for dødtved helt nede under 5 m3 per ha sammenlignet med et gennemsnit på 70 m3 per ha i merenaturlige skove. Mange steder i rapporten henviser man til de vand- og naturplaner for EU-naturtyper som netop er sendt i høring hos kommunerne. Det har man undladt at gøre forskovområdet. Måske fordi skovnaturplanerne desværre ikke indeholder nogle særlige indsatserfor skovenes truede vedboende arter. Trods det faktum at kun 1,6 % af Danmarks skove erudlagt som urørt skov og mindre end 1 % som græsningsskov og at mængden af dødt ved erhelt utilstrækkelig til at bevare den tilknyttede biodiversitet, ligger der ingen forpligtende mål-sætninger på disse tre områder.Som det fremgår af (indledningen til) rapporten, er skovene levested for flertallet afalle danske arter og for flertallet af de truede arter. Derfor er det yderst foruroligen-de at kun 1,6 % af det begrænsede danske skovareal på 13 % er beskyttet somurørt skov. Kun her kan naturen udfolde sig frit og genvinde svundne tiders rige dy-re- og planteliv. Rapporten er misvisende på den måde, at den henviser til en rækkekonkrete mål om skovene fra 1992, men ikke konkluderer på hvordan det går medat nå målene og om det er tilstrækkeligt for at stoppe nedgangen i biodiversitet iskovene.Allermest vildledende er rapporten i sin henvisning til, at hovedparten af EU-skovnaturtyperne i Danmark er i gunstig bevaringsstatus. Denne vurdering er ikkefagligt underbygget, tværtimod. Bøgeskovhabitater kan samlet set ikke være i gun-stig bevaringsstatus, når det ikke er muligt for tilhørende vedlevende organismer atleve i skoven. EU-reglerne siger tydeligt at ”typiske arter” skal være i gunstig statusfor at naturtypen er det. Men Danmark har mistolket direktivet og holder sig til listenover ”karakteristiske arter”, som kan overleve i selv kraftigt forarmede skove. Detville klæde Danmark at indrømme denne misforståelse og få sat konkrete mål op fordødt ved og gamle træer i skovene.
2
Skønmaleri 4: Havbunden (Life on the seabed)I dette afsnit (s. 20) er konklusionen klar: Dyre- og plantelivet på havbunden langsDanmarks kyster er i frit fald. Det fremgår, at antallet af arter er mere end halveretmellem 1994 og 2007. Dette må da kalde på en massiv indsats fra myndighedernesside? Men teksten indeholder kun henvisning til Grøn Vækst, som DN og mange an-dre organisationer gentagne gange har vist i bedste fald er gammel vin på nye fla-sker og i værste fald en alvorlig forringelse af tidligere indsatsniveauer. Derudoverhenvises der til et enkelt naturgenopretningsprojekt syd for Læsø. Den slags vil vigerne se meget mere af. Ellers er afrapporteringen jo uden anvisning af, hvordan vistopper faldet i biodiversitet. Hvor er ambitionen om faktisk at leve op til Vandmiljø-plan III? (vandplanerne indeholder kun mål om reduktion af halvdelen af den nød-vendige mængde kvælstof og en tiendedel af den nødvendige mængde fosfor). Hvorer ambitionen om at skabe marine nationalparker med stærk beskyttelse og natur-genopretning? Hvor er den politiske beslutning om at indføre et øjeblikkeligt forbudmod skrabning af havbunden efter muslinger, hvorved livet på havbunden ødelæg-ges for lang tid fremover?Mål uden handlingDer henvises i rapportens strategiske del til en lang række danske politiske visions-dokumenter fra de forgangne 17 år, dvs. helt tilbage til Rio-konferencen i 1992 somsatte bæredygtighed og biodiversitet på verdenskortet. Hvis de luftige visioner varblevet ført ud i livet, ville den danske natur have haft det strålende. Rapportenglemmer at redegøre fo,r at alle de løst beskrevne mål (”targets”) ikke er konkrete,tidsatte, handlingsorienterede forpligtelser og derfor ikke har ført til de fornødneændringer i landbruget, skovbruget, byplanlægningen, trafikplanlægningen med vi-dere. Grøn Vækst, vand- og naturplaner samt andre politiske flagskibe sejler udenstyrmand og kompas og helt uden land i sigte og er kun en dråbe i det hav af natur-tiltag som er nødvendige for at vende skuden og lande skibet på en grøn og frodig ø.
Med venlig hilsen
cc:Folketingets Miljø- og PlanudvalgSekretariatet for Biodiversitetskonventionen
3
