MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 1: Høringsudkast til 2. del af regeringens affaldsstrategi 2009-12, fra miljøministeren

Regeringens overordnede affaldspolitik, prioriteringen på affaldsområdet ogmål for behandlingen af de samlede affaldsmængder er nærmere beskrevet i1. del af Affaldsstrategi 2009-12. Hovedpunkterne er følgende:Affaldspolitikken har tre ben: ressourcepolitik, klimapolitik og beskyttelseaf miljø og sundhed.Affaldspolitikken bygger på 7 grundelementer:1. Vi skal forebygge affaldsdannelsen, både mængden og farligheden2. Vi skal reducere tabet af ressourcer3. Vi skal reducere CO2-emissionerne fra affaldsbehandling4. Vi skal reducere den samlede miljøbelastning fra affald5. Vi skal sikre mest miljø for pengene6. Vi skal øge kvaliteten i affaldsbehandlingen7. Vi skal sikre en effektiv affaldssektorMålet for behandling af de samlede affaldsmængder i 2012 er:-Mindst 65 % genanvendelse-Højest 6 % deponeringAffaldshierarkiet, der fastlægger en prioritering af indsatser i lovgivning ogpolitikker om affaldsforebyggelse og affaldshåndtering er følgende:1. forebyggelse2. forberedelse med henblik på genbrug3. genanvendelse4. anden nyttiggørelse, fx energiudnyttelse5. bortskaffelseMan kan lade håndtering af særlige affaldsstrømme afvige fra affaldshierar-kiet, når livscyklus-vurderinger for de samlede konsekvenser af produktionog håndtering af den pågældende type affald kan begrunde dette.

”Vugge til vugge” har bl.a. som mål at sikre, at fremtidens affald er 100 %genanvendeligt enten i det biologiske kredsløb eller i det tekniske kredsløb.Dermed vil behandlingsformerne deponering og forbrænding helt kunneafskaffes på længere sigt. ”Vugge til vugge” er også kemikaliepolitik, idetfarlige kemikalier skal undgås ved substitution med stoffer, der er positivefor miljøet. Hermed kan det samtidigt sikres, at affaldets farlighed reduce-res.Det er et meget inspirerende koncept og Miljøministeriet ønsker at under-støtte den overordnede vision i konceptet i forbindelse med sin politik påprodukt-, ressource- og affaldsområdet. ”Vugge til vugge” har i sit udgangs-punkt store fælles træk med den danske produkt- og affaldspolitik, som gen-nem de sidste 10-15 år har anvendt livscyklusvurderinger til at give overblikover produkters samlede miljøbelastning fra indvindingen af råvarer til pro-duktet bliver til affald. Der har været fokus på renere teknologi, renere pro-dukter, miljøledelse og miljømærkning med udgangspunkt i livscyklusbe-tragtninger.Det bærende princip i affaldspolitikken i både Danmark og i EU er affalds-hierarkiet, der prioriterer affaldsforebyggelse højest, derefter genanvendelse,dernæst forbrænding, og lavest prioriteret er deponering. Også i denne for-bindelse er der god overensstemmelse mellem målene i ”Vugge til vugge”og regeringens affaldspolitik: Deponering af affald er spild af ressourcer ogskal så vidt muligt undgås. Og genanvendelse uden forringelse af materia-lernes kvalitet har højeste prioritet som affaldsbehandlingsmetode.Affaldsbranchen og hele den industrielle produktion bør lade sig inspirere af”vugge til vugge”-princippet. Affaldsbehandleren kan i fremtiden se sig selvsom rådgiver og ressourceleverandør til industrien. Den dag produkterne erdesignet som ”vugge til vugge”-produkter, kan materialerne leveres direktetilbage til producenterne uden omkostningstung oparbejdning og uden atmaterialernes kvalitet er reduceret. ”Vugge til vugge” er således også i højgrad et forretningskoncept.Hvis ”vugge til vugge”-princippet vinder indpas i produktudviklingen, vilfremtidens affaldsbehandling blive meget nemmere – produkterne vil kunneskilles ad i rene materialer, som kan leveres tilbage til markedet for materia-ler til ny produktion.AffaldsforebyggelseMen ”vugge til vugge” handler om fremtidens produkter og omfatter derforikke affaldsforebyggelse eller affaldsbehandling af de nuværende produktereller det eksisterende affald.Det er vigtigt at være opmærksom på, at der fortsat er brug for at spare påressourcerne i en verden, hvor befolkningstallet øges og flere og flere men-nesker forventer en væsentlig forbedring af deres materielle levevilkår. Hvisder skal være materiale- og energiressourcer nok til alle, er det meget vigtigtat især de velstillede vestlige lande øger ressourceeffektiviteten og gør enstørre indsats for at forebygge affaldsdannelsen.Innovation - teknolo-giudviklingDet er ligeledes vigtigt at anvende og videreudvikle teknologi til at affalds-behandle alle de produkter og bygninger, der bliver til affald i fremtiden, ogsom ikke er designet til 100 % genanvendelse. Det er vigtigt fortsat at udvik-le behandlingsteknologierne, således at affaldet kan oparbejdes eller behand-les på den miljømæssigt og økonomisk set mest optimale måde, sådan atressourceforbruget bliver mindst muligt.

Det er regeringens overordnede vision, at affaldshåndteringen på længeresigt skal sikre, atingen ressourcer går til spilde.Der vil dog formentligfremover være enkelte fraktioner, der ønskes destrueret, herunder hospitals-affald og farligt affald.I dag bliver der ”spildt” ressourcer, når affaldet bliver deponeret. Derfor skalder de kommende år særligt fokuseres på affald til deponering for at findealternative behandlingsmetoder til affaldet. Der bliver deponeret omkring 1mio. tons affald om året. De største fraktioner er ”ikke-forbrændingsegnet”(en blandet fraktion), shredderaffald, røggasrensningsprodukter og flyve-aske, jord og sten, sand og ristestof, slam og asbest.Med denne strategi sættes initiativer i gang omkring en række af disse frak-tioner. Det forventes dog, at der fortsat i en årrække vil være behov for atopbevare en række af fraktionerne, indtil der er udviklet egnede og tilstræk-keligt effektive behandlingsmetoder, der kan fjerne affaldets sundheds- ogmiljøskadelige egenskaber.

AffaldsforebyggelseIndsatsen for affaldsforebyggelse omfatter: at gennemføre nye EU-regler omforebyggelsesprogrammer, at etablere overblik over potentielle nye tiltag tilaffaldsforebyggelse (et katalog er under udarbejdelse), at gennemføre enstatslig informationskampagne rettet mod borgerne, en opfordring til kom-muner og miljøorganisationer om at tage initiativ til øget genbrug, en øgetindsats for emballageminimering, herunder en dansk-tysk løsning til håndte-ring af de tyske dåser, en indsats for forebyggelse af byggeaffald samt yder-ligere tiltag i perioden 2010-12 inspireret af andre lande og forslag fra dan-ske aktører. Tiltag til affaldsforebyggelse er nærmere omtalt i kapitel 2Fremme af miljøeffektiv teknologi på affaldsområdet og øget genan-vendelsePlanen for udvikling af affaldsbehandlingsteknologier og indsatsen for øgetgenanvendelse af erhvervsaffald omfatter: etablering af et partnerskab påaffaldsområdet, en indsats for at genanvende fosfor, analyser af udvalgteressourcestrømme, fastsættelse af behandlingskrav for shredderaffald ogrøggasrensningsprodukter, analyser af lettere forurenet træaffald samt bedre

kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald. Miljøteknologisk inno-vation på affaldsområdet er omtalt i strategiens kapitel 3.Etablering af den nødvendige deponeringskapacitetRegeringen lægger stor vægt på at nedbringe affaldsmængderne til depone-ring. Det er imidlertid også meget vigtigt fortsat at sikre den nødvendigedeponeringskapacitet til de affaldsmængder, der hverken kan genanvendeseller forbrændes.Denne strategi indeholder i kapitel 4 en kapacitetsplan for deponeringsanlægsamlet for hele landet og opdelt på de fem regioner. Kapacitetsplanen udgøren del af grundlaget for den kommunale planlægning, idet kommunerne haransvaret for at sikre etablering af den nødvendige kapacitet til de samledeaffaldsmængder til deponering.

Strategiens mål skal realiseres gennem en fælles indsats af alle aktørerne påaffaldsområdet. Det er et fælles ansvar for såvel myndigheder som borgereog virksomheder at løfte denne opgave.Det er vigtigt for Regeringen at give både borgere og virksomheder det nød-vendige grundlag for at tage ansvar for sit eget affald. Det gælder både an-svaret for indsatsen for at forebygge affaldet og ansvaret for at sortere ogaflevere det producerede affald på rette sted.Partnerskaber mellem virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder vilvære en vigtig drivkraft for udvikling af ny miljøteknologi.Miljøcentrenes og de kommunale miljømyndigheders tilsynsarbejde er etvigtigt element i at nå de fremtidige mål på affaldsområdet.

Affald er ressourcer, der er på vej til at gå tabt. Det er en stor udfordring atbegrænse tabet af ressourcer mest muligt, og det skal gøres på en effektivmåde, der tager hensyn til både miljø og økonomi.Metoder til fremme af affaldsforebyggelse hænger tæt sammen med bære-dygtig forbrug og produktion, hvorunder bl.a. initiativer som miljømærkningaf produkter, miljøvenligt design og offentlig grøn indkøbspolitik hører. Herindgår miljøbelastning fra affald på lige fod med andre miljøforhold som fxklima og kemikalier.Vi kan forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning på forskellige måder.For det første kan vi arbejde for, at der slet ikke opstår affald. For eksempelved at reducere spild i produktionsprocesserne, ved at øge genbrug af byg-gematerialer eller gennem omlægning af materielt forbrug til immaterieltforbrug, som medvirker til, at vi nedbringer de samlede affaldsmængder.Dette svarer til, at ressourceforbruget per produkt- eller serviceenhed ned-bringes.Vi kan også genanvende affaldet og derved spare de jomfruelige råvarer.Men selv når vi genanvender affaldet, vil vi miste ressourcer i denne proces,og kvaliteten af materialerne vil ofte blive forringet gennem genanvendel-sesprocessen. Derfor er det vigtigt, at man i produktionen anvender materia-ler, som faktisk kan genanvendes uden forringelse af kvaliteten.Desuden skal vi se på affaldets indhold af farlige stoffer. For at forebyggemiljøbelastningen fra affald er det vigtigt at sikre en høj kvalitet i affaldsbe-handlingen, herunder at farlige stoffer fjernes fra det genanvendelige affald,således at spredning af miljøfarlige stoffer undgås.

Med det ny affaldsdirektiv har vi fået en fælles europæisk definition af af-faldsforebyggelse, som lyder:”forebyggelse”: foranstaltninger, der træffes, inden stoffer, materialer ellerprodukter bliver til affald, og som mindsker:a) affaldsmængden, herunder via genbrug af produkter eller forlæn-gelse af produkternes levetidb) de negative konsekvenser, som det producerede affald har for mil-jøet og menneskers sundhed, ellerc) indholdet af skadelige stoffer i materialer og produkterDa begrebet genbrug indgår i definitionen af forebyggelse, skal definitionenpå genbrug også nævnes:”genbrug”: enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke eraffald, bruges igen til samme formål, som de var udformet til

Disse definitioner stemmer godt overens med den danske måde at anvendebegreberne på, så der bliver ikke umiddelbart nogen konsekvenser af, at deto definitioner skal indarbejdes i de danske regler.Programmer for af-faldsforebyggelseDer stilles i affaldsdirektivets artikel 29 krav om, at medlemsstaterne senestden 12. december 2013 udarbejder programmer for affaldsforebyggelse, somer i overensstemmelse med direktivets formål og med affaldshierarkiet.Disse programmer kan indarbejdes i affaldsplanerne eller i andre miljøpoli-tiske programmer eller udarbejdes som selvstændige forebyggelsespro-grammer, når blot forebyggelsestiltagene klart kan identificeres.Programmerne skal indeholde affaldsforebyggelsesmål, skal beskrive eksi-sterende forebyggelsesforanstaltninger og skal evaluere, om eksempler påforebyggelsestiltag i direktivets bilag IV eller andre tiltag er hensigtsmæssi-ge. Sigtet med disse mål og tiltag er at bryde sammenhængen mellem øko-nomisk vækst og miljøbelastning fra affaldsproduktion.Medlemsstaterne skal desuden fastlægge relevante kvalitative eller kvantita-tive benchmarks for affaldsforebyggelsesforanstaltninger med henblik på atovervåge og vurdere resultaterne af disse tiltag.I affaldsdirektivets bilag IV er der som inspiration givet en række eksemplerpå forebyggelsesforanstaltninger, som kan indgå i landenes arbejde med denye forebyggelsesprogrammer.Desuden skal Kommissionen medvirke til udveksling af oplysninger ombedste praksis om affaldsforebyggelse og udarbejde retningslinjer for atbistå medlemslandene i udarbejdelsen af programmerne. Det vides ikke,hvornår resultaterne af Kommissionens arbejde på dette område kan forven-tes.Endelig kan der blive vedtaget fælles europæiske forebyggelsesindikatorer,som skal indgå i forebyggelsesprogrammerne; men arbejdet med sådanneindikatorer er endnu ikke igangsat.

2.3.1Hvad kan aktørerne gøre for at forebygge affald?En lang række aktører er med til at påvirke dannelsen af affald gennem deresadfærd. Derfor skal indsatsen for affaldsforebyggelse bygge på, at alle disseaktører har et ansvar for at bidrage. Eksempler på mulige tiltag som aktører-ne kan igangsætte er vist i det følgende:DetailhandelTjenesteydelser, distribution og salg spiller en vigtig rolle, da de både erindkøbere af varer, og således kan stille krav til leverandørerne, og er udby-dere af varer/tjenesteydelser til forbrugerne, og således kan påvirke efter-spørgslen.Handelssektoren kan bidrage til affaldsforebyggelse ved at:- indkøbe og udbyde produkter, der er produceret under hensyn til affalds-forebyggelse, og hvor emballagen er minimeret eller kan returneres tilgenbrug- efterspørge produkter i forbindelse med drift af egen virksomhed, derhar lang levetid, er reparationsvenlige og er produceret under hensyn tilaffaldsforebyggelse10

Servicevirksomheder kan bidrage til affaldsforebyggelse ved at- levere serviceydelser (reparation), der sikrer, at produkters levetid for-øges- efterspørge og anvende produkter til eget forbrug, der har lang levetid,er reparationsvenlige og er produceret under hensyn til affaldsforebyg-gelse- anvende produkter i returemballage,- indføre administrationsprocedurer, der forebygger dannelsen af affald- markedsføre leasingordninger, hvor produkternes levetid optimeres gen-nem genbrug af dele og vedligeholdelseFremstillingsvirksomheder har rollen som både producent og som forbrugeraf råvarer og komponenter/halvfabrikata fra underleverandører. De kan bi-drage til affaldsforebyggelse ved at:- minimere spild i produktionsprocessen- anvende kvalitetsråvarer, der bidrager til mindsket fejlproduktion- efterspørge produkter til drift af egen virksomhed, der har lang levetid,er reparationsvenlige og er produceret under hensyn til affaldsforebyg-gelse- efterspørge råvarer, der er produceret med hensyntagen til affaldsfore-byggelse- indkøbe råvarer og halvfabrikata i returemballage- markedsføre produkter, der har miljømærke eller miljøvaredeklaration- designe produkter, der har lang levetid, er reparationsvenlige, hvor dele-ne kan genbruges og hvor emballageforbruget minimeresVirksomhederne skal fremstille produkter under hensyntagen til efterspørgs-len, markedspris, omkostninger, teknologiske forhold i produktionen, pro-duktets kvalitet og funktionalitet samt gældende love, standarder og norm-bestemmelser. Der er således mange faktorer, der har indflydelse på virk-somhedernes beslutninger vedrørende tiltag til affaldsforebyggelse.Bygge- og anlægssektoren kan bidrage til forebyggelse af affald ved at:- levere kvalitetsbyggeri og anlægsarbejder med lang levetid og ved an-vendelse af miljøvenlige materialer,- sikre optimal materialeudnyttelse ved at undgå spild eller beskadigelseaf materialer,- efterspørge materialer og produkter af høj kvalitet, hvor der er tagethensyn til affaldsforebyggelse, og som leveres i returemballage og kanreturneres til leverandøren- anvende miljørigtig projektering.Bygge- og anlægssektoren er typisk underlagt en række standarder og nor-mer for, hvorledes arbejdet skal udføres. Dette kan sætte en grænse for, hvormeget ressourceforbruget kan reduceres. Både i forhold til den praktiskeudførelse og i forhold til priskonkurrencen inden for branchen er der såledesen række restriktioner, der påvirker muligheden for affaldsforebyggelse.De private forbrugere kan bidrage til affaldsforebyggelse ved at:- begrænse unødvendigt forbrug, omlægge materielt forbrug til immateri-elt forbrug- anskaffe produkter, der er miljømærkede, har dokumenteret lang levetidog er reparationsvenlige11

- reparere/ få repareret genstande- deltage i deleordninger- købe produkter i returemballage- genbruge produkter gennem køb eller salgDen private forbrugers handlinger er i stor udstrækning styret af eksternepåvirkninger, som f.eks. reklamer, rådighedsbeløb til forbrug, adgang tilrelevant information, udbuddet af varer, varernes priser samt affaldssyste-mets indretning og service. Den private forbruger påvirkes således af mangeaf de andre aktører.KommunaltKommunerne har tæt kontakt til borgerne i forbindelse med de forskelligeaffaldsordninger, som man tilbyder husholdningerne. I den forbindelse kankommunerne bidrage til forebyggelse af affald ved at:- gennemføre lokale holdningsbearbejdende kampagner over for borgernefor at påvirke husholdningernes affaldsproduktion- informere borgere og virksomheder om affaldsforebyggelse- tilbyde genbrugsordninger fx på genbrugsstationerne eller i samarbejdemed velgørende og frivillige organisationer- indarbejde visse forebyggende tiltag i affaldsplanerne- inddrage krav om affaldsforebyggelse i udbud og indkøb- digitalisere forvaltningen og derved reducere papirforbruget og forbru-get af postydelserPå nationalt niveau kan man bidrage til affaldsforebyggelse ved at:- gennemføre landsdækkende holdningsbearbejdende kampagner over forborgerne for at påvirke husholdningernes affaldsproduktion- sætte mål for affaldsforebyggelse i den nationale affaldsstrategi- udvikle redskaber til de øvrige aktører, som fx miljømærker og indkøbs-vejledninger- foreslå økonomiske styringsmidler til fremme af affaldsforebyggelse- foreslå nye lovkrav til fremme af affaldsforebyggelse- arbejde for, at der tages nye fælles EU-initiativer til at fremme affaldsfo-rebyggelse- inddrage krav om affaldsforebyggelse i udbud og indkøb- digitalisere forvaltningen og derved reducere papirforbruget og forbru-get af postydelser2.3.2Idéer til initiativer til forebyggelseMiljøstyrelsen afholdt den 18. august 2009 et dialogmøde i form af en work-shop om affaldsforebyggelse med repræsentanter for en række aktører. For-målet var at få nye idéer og indspil til denne affaldsstrategi.Samtidig vil workshoppens resultater blive brugt i forbindelse med et igang-værende projekt om at skabe overblik over mulige initiativer til affaldsfore-byggelse. Projektet vil resultere i et katalog over affaldsforebyggelsesinitia-tiver, som forventes at udkomme i november 2009. Kataloget vil omfattegode eksempler fra andre lande og idéer fra aktørerne, og det har til formålat inspirere alle parter til at tage nye initiativer.Der er allerede taget mange initiativer til affaldsforebyggelse i Danmark.Samtidigt er der en lang række initiativer, der indirekte medvirker til fore-byggelse af affald, specielt initiativer inden for miljøledelse herunder GreenLean, miljøteknologi og grønne regnskaber. Desuden har tiltag i forhold tilbæredygtig forbrug og produktion ligeledes affaldsforebyggende elementer– det drejer sig fx om miljømærker, offentlig indkøbspolitik og lignende.

Eksisterende tiltag til affaldsforebyggelseI det følgende nævnes eksempler på eksisterende tiltag til affaldsforebyggel-se, som i mange tilfælde kan udbredes til at dække flere virksomheder ellerlokalområder. I Bilag A nævnes en række idéer til nye tiltag opdelt efter,hvilken aktør der kan tage initiativet. Bilaget indeholder initiativer, der ergennemført i udlandet, og idéer, der blev foreslået på workshoppen. Idéernei bilaget skal opfattes som oplæg til diskussion og som inspiration til deforskellige aktørgrupper, og der er således ikke taget stilling til de enkeltetiltag. Regeringen forventer, at alle aktører vil deltage i den fremtidige ind-sats for at forebygge affald.I afsnit 2.4 fremlægges, hvilke konkrete initiativer til affaldsforebyggelseder igangsættes med denne affaldsstrategi i perioden 2010-12. I det følgendenævnes de eksisterende tiltag til affaldsforebyggelse opdelt efter aktører:DetailhandelDer anvendes i handelsleddet en lang række returtransportemballager som fxkasser, paller, tromler samt beholdere og rullebure.Desuden sælges der visse produkter fra selvbetjente dispensere, hvorvedemballageforbruget kan reduceres betydeligt, samtidigt med at produktetbliver billigere.Pant- og retursystemet for drikkevareemballager sikrer en høj tilbageleve-ring af disse emballager enten til genbrug ved genpåfyldning, som er af-faldsforebyggende, eller til materialegenanvendelse. Genbrugsdelen i dettesystem er dog vigende i forhold til genanvendelsen af engangsemballagersom dåser og engangsflasker.En supermarkedskæde har fjernet volumenrabatterne og giver dermed kuntilbud på enkeltvarer, således at kunderne ikke tilskyndes til at købe størremængder, end de har brug for – og altså ikke en ekstra mængde, der vil blivekasseret.Miljøvejledninger kan bistå indkøberne til at anvende miljø som standard-krav ved indkøb af varer, herunder krav om affaldsforebyggelse. Dette kræ-ver uddannelse af indkøbere, således at de har forståelse for miljø og af-faldsforebyggelse.Kontor og serviceEn række kontorvirksomheder har indført nye kommunikationsprocedurer,der har minimeret papirforbruget betragteligt.De fleste kontorer er forsynet med kopimaskiner og printere, der bliver ser-viceret og vedligeholdt af leverandøren. Det kan være med til at forlængemaskinens levetid og affaldsdannelsen ved fremstilling af et nyt produktforebygges.En række hoteller og restauranter fremmer affaldsforebyggelse via ”Dengrønne nøgle”, som er et miljømærke for turisterhvervets virksomheder. Detindebærer at virksomheden skal leve op til en række konkrete miljøkrav,bl.a. i relation til affaldsforebyggelse og -håndtering, herunder brug af di-spensere til sæbe og shampoo frem for små engangsemballager, glas og por-celæn frem for engangsservice samt skåle med smør og syltetøj frem for småpakker.

IndustriDanske virksomheder arbejder i stort omfang med minimering af emballage-forbruget. Virksomhederne tester selv diverse løsninger, og når en tilfreds-stillende løsning er fundet, bliver den implementeret.Der er gennemført affaldsforebyggende tiltag i forbindelse med teknologi-indsatsen i bl.a. følgende brancher: Træ- og møbelindustrien, tekstilindustri-en, grafisk industri og overfladebehandling. Det har primært drejet sig om atsikre størst mulig udnyttelse af en given råvare eller hjælpematerialer og –stoffer. Desuden har fx plastindustrien fokuseret på at øge det direkte gen-brug på virksomheden.Anvendelse af livscyklusvurderinger og lignende værktøjer i designfasen afprodukterne anvendes, men det er primært i store virksomheder, da værktø-jerne anses for at være forholdsvis ekspertbaserede.Industriens affaldsforebyggende indsats sker i høj grad gennem indførelse afmiljøledelse, herunder EMAS og andre ledelsesværktøjer (Green Lean),hvor affaldsforebyggelse kan sammenkædes med ressourceanvendelse, hvil-ket ofte er en betydelig driftsomkostning for virksomheden. Et andet vigtigtaspekt ved miljøledelse er kontakten til leverandører, hvor der ligeledes kanstilles affaldsforebyggende krav, fx til returemballage.Nogle virksomheder har etableret tilbagetagningsordninger for deres pro-dukter med henblik på at genbruge visse dele af produkterne.Der er udviklet et elektronisk redskab – Affaldskortlægningsmodellen - somvirksomheder kan anvende til at få overblik over affaldsproduktionen på denenkelte virksomhed. Modellen er edb-baseret og findes på Videncenter forAffalds hjemmeside.Bygge- og anlægsvirksomhedIndsatsen vedrørende miljørigtig projektering og aftalen om selektiv nedriv-ning af bygningsaffald har primært fremmet genanvendelsen, men i det om-fang, der er tale om direkte genbrug af fx tegl, kan disse initiativer bidragetil forebyggelse af bygge- og anlægsaffald. Desuden findes en vejledning fraStatens Byggeforskning Institut om at undgå anvendelse af problematiskestoffer i byggevarer.I forbindelse med Metro-projektet i København blev der udarbejdet krav iudbud og projektering til livscyklusvurdering af det rullende materiel, hånd-tering af materialer og stoffer for at forebygge unødig affaldsdannelse ogkorrekt håndtering af genereret affald.I bygge- og anlægssektoren er der en del direkte genbrug af byggematerialer.Dette foregår primært via små entreprenører og håndværkere, der renovererog bagefter sælger genbrugelige effekter og materialer.HusholdningerDer har i mange år været tradition for genbrugsaktiviteter, som fx genbrugs-butikker, tøjindsamling, marskandisere, loppemarkeder, køb og salg-aviser,tøjbytning i børnehaver og lignende. Herved får produkterne en længerelevetid og fortrænger køb af nye varer.Der er også andre nyere private initiativer, der har affaldsforebyggende ef-fekt. Her tænkes bl.a. på hjemmesiden ”Storskrald.dk”, hvor borgerne kanudveksle ejendele uden salgspris, organisationen ”Stop spild af mad”, der14

søger at inspirere befolkningen til en aktiv indsats mod madspild, og ”Repa-rationsguiden.dk”, der gør det let for private at finde en lokal reparatør.En stor del af de danske husstande har tilmeldt sig ”Reklamer (og gratisavi-ser) – Nej tak”, hvilket kan begrænse mængden af reklamer i affaldet ogforbruget generelt. Borgerne kan tilmelde sig e-boks og dermed undgå at fåalmindelige breve fra en række institutioner og virksomheder.Hjemmekompostering af haveaffald og organisk dagrenovation i egen haveer også affaldsforebyggende, idet affaldet ikke afleveres i det kommunaleaffaldssystem.Deltagelse i deleordninger – fx delebiler – og fælles ejerskab og lån af ting iboligforeninger og grundejerforeninger, kan ligeledes forebygge affalds-mængderne fra husholdninger, idet hver person ikke behøver at anskaffe engiven ting.Kommunale initiativerNogle kommuner inddrager affaldsforebyggelse i den kommunale affalds-plan.Renovationsgebyret er i nogle kommuner differentieret efter vægten af rest-affaldet. Dette tilskynder borgerne til at benytte de øvrige affaldsordningerfor genanvendeligt affald, men i visse tilfælde ses også en faldende affalds-mængde. Mange kommuner tilskynder borgerne til at hjemmekomposterebl.a. gennem reduktion af renovationsgebyret eller udlevering af kompost-beholdere.Mange kommuner har indført genbrugstiltag på de kommunale genbrugs-pladser, fx i form af et hjørne, hvor borgerne kan aflevere og hente genbru-gelige genstande. Nogle kommuner har indført genbrugsordninger i samar-bejde med velgørende organisationer.Stort set alle offentlige institutioner har vedtaget en politik vedrørende mil-jøbevidst indkøb med støtte i indkøbsvejledninger for en række produkter.Nogle kommuner har digitaliseret arbejdsgangene i kommunen, således atpapirforbruget reduceres.Nationale initiativerAffaldsafgiften på deponering af affald og energiafgiften på affaldsforbræn-ding kan have en affaldsforebyggende effekt. Disse afgifter vil dog umid-delbart have størst fremmende effekt på genanvendelse, der er fritaget forafgift.Den volumenbaserede emballageafgift har været anvendt til at understøttedet eksisterende pant- og retursystem for drikkevareemballager, med henblikpå at sikre at flaskerne tages retur og genpåfyldes. Den vægtbaserede embal-lageafgift anvendes til at mindske materialeforbruget til emballager og hardermed en direkte affaldsforebyggende effekt.Afgifter på engangsservice og indkøbsposer anvendes til at begrænse for-bruget af disse varer, som netop bliver til affald meget hurtigt.Strategien for digitalisering af den offentlige sektor skal sikre en reduktionaf papirforbruget gennem elektroniske lønsedler, regninger og e-post til an-dre offentlige institutioner og til virksomheder og borgere med e-mail-adresser.15

2.4.1Nye regler om udarbejdelse af forebyggelsesprogrammerI løbet af 2010 vil regelgrundlaget for affaldsforebyggelsesprogrammerneblive fastlagt. Sigtet med at opstille mål og tiltag til affaldsforebyggelse er atbryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljøbelastning fra af-faldsproduktion.Det er regeringens udspil, at affaldsforebyggelsesprogrammerne skal udar-bejdes samtidigt med den nationale affaldsstrategi og de kommunale af-faldsplaner, som udarbejdes hvert 4. år – enten som en del af strategien ogplanerne eller som særskilte programmer.Forebyggelsesprogrammerne vil i Danmark blive udarbejdet i form af ennational affaldsforebyggelsesplan, der lever op til alle kravene i affaldsdi-rektivet. Det vil sige, at planen som minimum opstiller mål for affaldsfore-byggelse, beskriver eksisterende affaldsforebyggelsestiltag og vurderer nyetiltag (eksemplerne i direktivets bilag IV og andre mulige tiltag), der ledsa-ges af konkrete benchmarks (det vil sige parametre, der kan anvendes til atovervåge og vurdere resultatet af tiltaget). Sådanne benchmarks kan værekvantitative eller kvalitative.Den første nationale affaldsforebyggelsesplan vil blive udsendt sammenmed affaldsstrategi 2013-16, der vil foreligge inden udgangen af 2011.Såfremt der fremover bliver vedtaget fælles europæiske forebyggelsesindi-katorer, skal disse indgå i den nationale forebyggelsesplan.2.4.2Nyt katalog om tiltag til affaldsforebyggelseMiljøministeriet vil til november 2009 udsende et katalog over idéer til af-faldsforebyggelsesinitiativer. Kataloget vil omfatte gode eksempler fra andrelande og idéer fra en række danske aktører, og det har til formål at inspirerealle aktører til at tage nye initiativer.Regeringen vil bruge kataloget i overvejelserne af, hvilke initiativer der skalindgå i den nationale affaldsforebyggelsesplan for 2013-16, herunder udvik-ling af mål og benchmarks.2.4.3Landsdækkende informationskampagne rettet mod borgerneRegeringen vil i 2010 starte en landsdækkende holdningsbearbejdende in-formationskampagne, der har til formål at inddrage befolkningen i tiltag tiløget affaldsforebyggelse. Ifølge en kortlægning af barrierer og mulighederved brug af kommunikation som styringsmiddel til affaldsforebyggelse ihusholdningerne1, er borgerne motiverede, men mangler viden for at kunneMiljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 1297, 2009: Kommunikation som styringsmid-del til affaldsforebyggelse i husholdninger.1

omsætte holdning til handling. Kampagnen skal derfor anvise handlingsmu-ligheder og give baggrundsviden om konsekvenserne af egen adfærd. Erfa-ringer fra udlandet viser, at det er muligt at opnå effekt gennem en forebyg-gelsesindsats.2.4.4Kommunerne og miljøorganisationer opfordres at tage initiativerKommunerne og eventuelt miljøorganisationerne kan med fordel følge op påden nationale affaldsforebyggelseskampagne gennem information til borger-ne med et mere lokalt udgangspunkt. Forebyggelseskampagnen kan fx un-derstøttes gennem konkrete genbrugsmuligheder i den pågældende kommu-ne.Kommunerne kan desuden tage initiativer til at udvide genbrugsordningernepå de kommunale genbrugsstationer eller i samarbejde med velgørende ellerfrivillige organisationer. Hermed kan man via genbrugshjørner, genbrugsbu-tikker og loppemarkeder understøtte et højere genbrug af ting og sager, derellers ville være endt i affaldsstrømmen.2.4.5Øget indsats for emballageminimeringRegeringen ønsker, at emballagefremstillingen, -forbruget og håndetringenaf emballageaffaldet i Danmark sker på en så ressourceeffektiv måde sommuligt i hele emballagens livscyklus. Virksomhederne skal etablere og fast-holde fokus på miljøindsatsen, herunder tænke miljøhensynene ind fra ud-viklingen af emballagerne over produktion, fyldning, distribution til dialo-gen med salgsstederne og slutbrugerne.På foranledning af miljøministeren er der i 2007 nedsat en arbejdsgruppebestående af repræsentanter fra bl.a. industrien, detailhandlen, forbrugerneog Miljøstyrelsen, som har til opgave at drøfte og igangsætte initiativer tilemballageminimering. Regeringen ønsker, at de initiativer som har væretdrøftet i regi af omtalte arbejdsgruppe som minimum gennemføres. Det dre-jer sig om følgende projekter:Formidling af gode råd og tjeklister til virksomhederne for at sikre enstruktureret tilgang til arbejdet med emballageminimeringI henhold til de danske emballageregler er virksomhederne forpligtede til atkunne dokumentere deres arbejde med emballageminimering. Arbejdsgrup-pen har i 2008/2009 ladet udarbejde en rapport, der indeholder gode råd ogtjeklister til inspiration for virksomhederne i deres arbejde med dels at do-kumentere de valg, som de træffer i arbejdet med at minimere emballage-mængderne, dels at udvikle nye emballager.Der skal planlægges og gennemføres en bred markedsføring af rapportensgode råd og tjeklister, som medfører, at budskaberne bliver formidlet helt udtil de enkelte virksomheder. Industrien og detailhandlen skal gennem egnenetværk medvirke til formidlingen.Kortlægning af dagligvarehandlens betydning for emballagevalget på detdanske og udvalgte udenlandske markederDagligvarehandlen og en stor del af udvalgsvarehandlen er styret af de storesupermarkedskæder, hvor nogle få supermarkedskæder har enorm betydningfor de krav, der stilles til emballagen – både herhjemme og internationalt.Der skal indsamles viden om og gennemføres en analyse af de emballage-krav, som stilles af danske supermarkeder samt toneangivende supermar-17

Flere og flere handler på internettet. E-handlen udgør stadig en minimalandel af varedistributionen i DK, men det er et område i vækst.Den store udfordring for e-handlen er at distribuere produkterne hurtigt ogeffektivt ud til en kundemasse, som er meget spredt. E-handelsvirk-somhederne er tvunget til at benytte stykgodsdistribution, der skal kunneklare indsamling, sortering, omfordeling og transport over lange afstande ogsom skal leveres direkte hos kunden. Det stiller skrappe krav til emballagen.Det er forventningen, at resultatet af kortlægningen kan medvirke til at sættefokus på, hvorvidt den voksende e-handel i emballagesammenhæng synes atudvikle sig fornuftigt. Og bruges som afsæt for om nødvendigt at igangsættenye initiativer over for e-handlen til emballageminimering.I dialog med arbejdsgruppen skal det videre vurderes, hvorvidt yderligereinitiativer til emballageminimering og -optimering synes relevant og kanigangsættes.Derudover skal det i forlængelse af et initiativ om madspild undersøges,hvorledes fokus på emballageoptimering kan inddrages, se afsnit 2.4.7.Endelig skal det bemærkes, at regeringen inden udgangen af 2010 forventer,at der er fundet en praktisk udformning af en løsning til en miljømæssigforsvarlig håndtering af engangsemballager fra den dansk-tyske grænsehan-del. En sådan løsning vil medvirke til en bedre ressourceanvendelse af demange millioner engangsemballager, som hvert år indkøbes af danske for-brugere i de tyske grænsehandelsbutikker.2.4.6Yderligere tiltag i perioden 2010-12Med henblik på at styrke indsatsen for affaldsforebyggelse samt forberededen første nationale affaldsforebyggelsesplan 2013-16 vil regeringen igang-sætte projekter til affaldsforebyggelse i perioden 2010-12. Denne indsatsforventes at koncentrere sig om:Analyse af økonomiske virkemidler til fremme af affaldsforebyggel-seOpfølgning på den nationale informationskampagne, der igangsæt-tes i 2010Analyse af muligheder for at opstille mål, indikatorer og bench-marks for affaldsforebyggelseUdvikling af nye værktøjer rettet mod virksomhedernes indsats foraffaldsforebyggelse, som guidelines, benchmarkingværktøjer, tjekli-ster, kataloger over gode eksempler eller lignendeUndersøge muligheden for at indføre et frivilligt kvalitetsmærke forvarer eller byggeri med dokumentation for lang holdbarhed, garantifor reservedele og mulighed for reparation

3 Fremme af miljøeffektiv teknologipå affaldsområdet, herunder ind-sats for øget genanvendelse af er-hvervsaffaldMiljøprojekt ommiljøteknologi påaffaldsområdetMiljøministeriet har igangsat et miljøprojekt om behovet for miljøteknolo-gisk innovation på affaldsområdet, som forventes afsluttet i november 2009.De foreløbige resultater af miljøprojektet har givet input til denne affalds-strategi. Som en del af miljøprojektet og som en forberedelse af Affaldsstra-tegi 2009-12, afholdt Miljøstyrelsen den 18. august 2009 en workshop, hvorudvalgte virksomheder, videnspersoner og interesseorganisationer blev bedtom at komme med deres syn på, hvad strategien skulle indeholde i forholdtil miljøteknologisk innovation på affaldsområdet.Projektet er en del af Regeringens handlingsplan for fremme af miljøeffektivteknologi. Handlingsplanen blev offentliggjort i juli 2007, og indeholder niinitiativer, som støtter op om virksomhedernes arbejde med miljøeffektivteknologi: Partnerskab for innovation; Målrettet og styrket eksportfremme;Forskning; Rådgivning, information og videnopbygning; Målrettet fremmeaf miljøeffektiv teknologi i EU; Klima og energiteknologi; Miljøeffektivelandbrugsteknologier; Et rent og uspoleret vandmiljø og Et sundt miljø.Handlingsplanen løber frem til og med 2009, og Regeringen ønsker at vide-reføre indsatsen efter 2009, og forberedelsen af opfølgningen er i gang.Affaldsområdet har ikke været et fokusområde i den nuværende miljøtekno-logiske handlingsplan, hvor der særligt har været fokus på områderne vand,luft, støj og kemikalier. Der er dog planlagt eller allerede igangsat flereaktiviteter vedrørende fremme af miljøteknologisk innovation på affaldsom-rådet under den nuværende handlingsplan under initiativerne ”eksportfrem-me” og ”partnerskaber for innovation”. Disse omfatter et miljøprojekt ommiljøteknologisk potentiale på affaldsområdet, samt en kortlægning af dan-ske styrkepositioner på affaldsområdet, d.v.s. områder, hvor danske virk-somheder har vist eller har potentiale til at levere konkurrencedygtige løs-ninger til det globale marked. Endvidere er der planlagt en formidlingsmæs-sig analyse af de danske affaldsløsninger til brug for branding af Danmarksom et af de førende lande indenfor miljøteknologiske løsninger og af dedanske ”affaldsvirksomheder”.Forventningen til regeringens fremtidige indsats for fremme af miljøeffektivteknologi er, at affaldsområdet denne gang vil indgå som et fokusområde.I det følgende afsnit gennemgås de eksisterende initiativer på affaldsområdettil fremme af miljøeffektiv teknologi. Dernæst beskrives de konkrete initia-tiver, der igangsættes med denne strategi i forhold til at fremme miljøtekno-logiske løsninger på affaldsområdet.Men først adresseres nogle af de miljøproblemer, som anvendelse af ny mil-jøteknologi kan imødekomme.

Knappe ressourcerVerden har igennem de senere årtier oplevet økonomisk vækst med stigendeforbrug af råstoffer og energiressourcer og hermed stigende verdensmar-kedspriser. Finanskrisen har midlertidigt bremset denne udvikling, men for-ventningen er, at væksten og dermed efterspørgselen på de knappe ressour-cer vender tilbage med stigende priser til følge.Regeringens affaldspolitik er baseret på en indsats for reduktion af ressour-cetabet. Det betyder, at vi skal tilstræbe, at de tilgængelige ressourcer bliversorteret og holdt i så rene fraktioner som muligt, med henblik på at de kangenanvendes. Idealet er, at ressourcerne genanvendes igen og igen. Det for-udsætter, at flere af de allerede udviklede teknologier tages i anvendelse,samtidig med at nye teknologier fortsat udvikles.Fosfor og kobberDet er særlig vigtigt, at de knappe ressourcer bliver genanvendt. Nedtællin-gen til, hvornår verden løber tør for forekomster af visse ressourcer, er alle-rede sat i gang. F.eks. rækker de naturlige forekomster af fosfor kun til mel-lem 40 og 100 år forbrug, og samtidig falder kvaliteten af nyudvundet fos-for, da indholdet af det uønskede tungmetal cadmium fortsat stiger. Detsamme er gældende for kobber. Det er derfor nødvendigt at indrette håndte-ringen af ressourcestrømmene, så de knappe ressourcer ikke mistes.KlimaDanmark har forpligtet sig til at reducere klimagasudledningen, og Regerin-gen arbejder på en række fronter for at imødekomme udfordringen. Regerin-gens affaldspolitik er baseret på en indsats for at reducere klimagasemissio-nerne fra affaldsbehandlingen. Den danske affaldssektor står stærkt i forholdtil at tilbyde løsninger, der reducerer klimagasudledningerne, men det ernødvendigt at udvikle de eksisterende teknologier og måske finde helt andreaffaldsbehandlingsmetoder, hvis klimaudfordringerne og ressourceknaphe-den skal imødekommes i fremtiden. For de teknologiske løsninger, der ergode for klimaet, er ikke nødvendigvis gode for genanvendelsen af ressour-cerne.Miljø og sundhedTidligere var håndteringen af affald i Danmark forbundet med en uaccepta-bel belastning af miljøet og sundheden. I dag foregår langt størstedelen afaffaldsbehandlingen under gode miljø- og sundhedsmæssige forhold. Udvik-lingen af fremtidens affaldsbehandling skal sikre, at den samlede miljøbe-lastning mindskes, og at de sundhedsmæssige risici reduceres. Det sikresblandt andet ved at gennemføre miljø- og samfundsøkonomiske analyser oglivscyklusvurderinger af nye reguleringstiltag.Effektiv affaldssektorUdviklingen og anvendelsen af ny affaldsteknologi kan være omkostnings-tungt for virksomheder særligt i de første år. Regeringens affaldspolitik skalsikre en effektiv affaldssektor, hvor der gives mulighed for at understøtte enbæredygtig økonomi for visse nye behandlingsteknologier. I valget af udvik-lingsområder for de kommende år på affaldsområdet, indgår en forventetøkonomisk bæredygtighed for teknologierne på længere sigt.

Imprægneret træMed implementeringen af den nye organisering af affaldssektoren, skal dergennemføres behandlingskrav for udvalgte affaldsfraktioner. Behandlings-kravene skal gennemføres for de affaldsfraktioner, hvor miljø- og samfunds-økonomiske analyser viser, at nye behandlingsmetoder er fornuftige.For trykimprægneret træ er der gennemført en sådan miljø- og samfunds-økonomisk analyse2. Den viser, at det er fornuftigt at ophæve deponerings-påbuddet. Hvis imprægneret træ energiudnyttes på særlige anlæg, og rest-stofferne, hvor tungmetallerne er koncentreret, bliver håndteret separat, sik-res en miljømæssig mere fornuftig behandling af træet end deponering. Deter ikke ønsket, at træet føres til konventionelle forbrændingsanlæg eller attræet indgår i byggevarefremstilling, da tungmetallerne (i form af kobber,krom og arsen) efterfølgende vil blive spredt i slaggen og i byggevarerne.Ophævelse af deponeringspåbuddet kan også vise sig at være hensigtsmæs-sigt i relation til udvikling af nye midler til træbeskyttelse, som ikke inde-holder metaller og som ikke udgør et problem i relation til f.eks. forbræn-ding.Med implementeringen af den ny organisering af affaldssektoren i affalds-bekendtgørelse, bliver behandlingskravet for trykimprægneret træ gennem-ført. Den nye affaldsbekendtgørelse forventes i høring i efteråret 2009.BiomasseaffaldsbekendtgørelseBiomasseaffaldsbekendtgørelsen regulerer nogle afgrænsede affaldsstrøm-me, der ved forbrænding ikke udgør nogen betydende miljømæssig risiko. Ibekendtgørelsens bilag er en liste over de bestemte fraktioner der er omfattetaf bekendtgørelsen. De omfattede fraktioner kan uden kommunal anvisningog uden affaldsafgift udnyttes på energianlæg, der er indrettet til at fyre medrene energiprodukter.En del af det danske træaffald bliver i dag eksporteret, og dermed går detdanske klimaregnskab glip af CO2-neutrale brændsler. Med den igangvæ-rende revision af biomasseaffaldsbekendtgørelsen, vil større grene, rødderog stød blive omfattet af bekendtgørelsens bilag.Shredderaffald og røggasrensningsprodukterRegeringens Affaldsstrategi 2005-08 satte fokus på shredderaffald og røg-gasrensningsprodukter. I strategiperioden 2005-08 er der blevet arbejdetmed fraktionerne, og der er blevet gennemført og igangsat en række miljø-projekter.Shredderaffald og røggasrensningsprodukter bliver i dag deponeret, menmeget tyder på, at ressourcerne kan udnyttes mere hensigtsmæssigt. Derbliver derfor gennemført yderligere udviklingsarbejde for disse fraktioner,og forventningen er, at vi kan undgå at deponere fraktionerne i fremtiden.

Følgende nye initiativer sættes i gang med denne strategiPartnerskab for miljøteknologisk innovationRepræsentanter fra forskningsverdenen, affaldsselskaber og interesseorgani-sationer har efterspurgt etableringen af partnerskaber for miljøteknologiskinnovation på udvalgte affaldsområder. Formålet med sådanne partnerskaberer at bringe vidensinstitutioner, virksomheder og de regulerende myndighe-der sammen og dermed fokusere indsatsen og sikre en hurtigere vej fra ud-vikling til afsætning og anvendelse af nye miljøteknologiske løsninger..Danmark er et lille land og udviklingsmidlerne er begrænsede, så derfor kandet være afgørende at flere virksomheder samarbejder, og at forskningsinsti-tutionerne og myndighederne aktivt deltager i udviklingen.Der iværksættes et partnerskab på affaldsområdet, som finansieres via miljø-teknologihandlingsplanen. Miljøministeriet tager initiativ til at samle derelevante virksomheder og vidensinstitutioner omkring et sådant partner-skab. Miljøministeriet udpeger i dialog med parterne et indsatsområde bl.a.på baggrund af det igangværende miljøprojekt om behov for miljøteknologi-ske innovation på affaldsområdet.Fosfor - en sparsom ressourceFosfor er afgørende for et moderne landbrug med højt hektarudbytte. Dethøje udbytte forudsætter, at der tilføres fosfor til markerne. Normalt foregårdet i form af kunstgødning, der udgraves af miner beliggende få steder iverden. Fosforen er en knap ressource, og der vurderes kun at være mellem40 og 100 års forbrug tilbage. Kvaliteten af fosforen bliver desuden dårlige-re med stadig højere koncentration af cadmium, der er et uønsket tungmetal.Ved plantevækst optages fosforen i planterne, så derfor er der god fornuft iat føre den knappe ressource tilbage til jorden. Fosfor findes i en række or-ganiske fraktioner som gylle, spildevandsslam, kød- og benmel og halm,men fosforen bliver kun i begrænset omfang ført tilbage til jorden i en form,der umiddelbar er tilgængelig for planterne. Tilførsel af mere fosfor til jor-den end planterne optager medfører en ophobning af fosfor i jorden og der-med forøget risiko for udvaskning til vandmiljøet. Ved termisk behandlingaf husdyrgødning opkoncentreres fosforen i asken, men den er bundet tilkalcium og dermed ikke umiddelbar plantetilgængelig.Det skal undersøges, om den termisk behandlede organiske restfraktion meden relativ billig metode kan gøre fosforen plantetilgængelig. Det omfatterrestprodukter fra energiudnyttelse af gylle, spildevandsslam, kød- og benmelog halm. Formålet er at sikre genanvendelse af en knap ressource, der ikke

kan erstattes af andre stoffer. Dermed bliver det muligt at transportere fosfortil områder med behov for fosfor, og give bedre mulighed for at undgå op-hobning af fosfor i jorden og dermed minimere risikoen for udvaskning tilvandmiljøet. Som vigtig sidegevinst til genanvendelsen, skal der med opar-bejdning af restprodukterne tilstræbes at tungmetalbelastningen, særligtcadmium, bliver reduceret.Analyse af ressourcestrømme - LCA og MØK-analyserAnalyser af ressourcestrømmene (LCA og MØK-analyser) skal afdække, omden eksisterende affaldsbehandling er den mest hensigtsmæssige, eller omder ved gennemførelse af behandlingskrav eller andre reguleringsmæssigeændringer, kan sikres en miljømæssig bedre behandling. Ressourcestrøms-analyserne kan desuden afdække, om der er behov for at støtte udviklingenaf nye behandlingsmetoder. Det vil være naturligt i første omgang at fokuse-re på de fraktioner, der går til deponi herunder PVC og vindmøllevinger.Analyserne gennemføres med henblik på at finde alternative behandlingsme-toder for affaldet frem for deponering.ShredderaffaldShredderaffaldet bliver i dag deponeret. Affaldet indeholder imidlertid endel ressourcer, der angiveligt kan udnyttes mere hensigtsmæssigt. Shredde-raffaldet indeholder en del metaller, der kan genanvendes, organiske materi-aler, der kan energiudnyttes, samt en restfraktion i form af jord og grus. Derforegår i dag forskellige udviklingsprojekter i samarbejde mellem virksom-heder og videninstitutioner/ konsulentvirksomheder.Miljøministeriet har fokus på udviklingsmulighederne på dette område irelation til ressourcespørgsmålet og målsætningen om max. 6 % deponeringog vil allerede i 2009 deltage i et partnerskab med en central del af bran-chen.Der er både behov for yderligere forskning og udvikling på området, og derer behov for at videreudvikle arbejdet med genopgravning af det gamleshredderaffald. Der findes store mængder knappe ressourcer som kobber ogandre metaller i depoterne, som med ny teknologi forventes at kunne blivegenanvendt i de kommende år. Hvis en stor del af det deponerede shredde-raffald kan genanvendes, frigives der plads på deponierne, så nye anlægmåske ikke behøver at blive anlagt.På baggrund af initiativet omkring shredderaffald, forventes der at blivefastsat behandlingskrav eller et deponeringsforbud for shredderaffald i den-ne affaldsstrategiperiode (2009-12).RøggasrensningsprodukterRøggasrensningsprodukter bliver i dag deponeret billigt i udlandet. Der erudviklet nye behandlingsmetoder, der angiveligt er miljømæssigt bedre enddeponeringen. Derfor gennemføres en miljø- og samfundsøkonomisk analy-se af mulige behandlingsmetoder for røggasrensningsprodukter. På baggrundaf undersøgelsen fastsættes et behandlingskrav for fraktionen.Organisk affaldDer gennemføres en livscyklusvurderinger og miljø- og samfundsøkonomi-ske analyser af organisk affald, hvor hensynet til ressourcegenanvendelse ogenergiudnyttelse bliver afvejet. Formålet er at tilvejebringe et grundlag attræffe fremtidige beslutninger om reguleringen af forskellige biologiskeaffaldsfraktioner, hvor hensynet til ressourcegenanvendelse og energiudnyt-telse skal afvejes, som f.eks. træaffald, slam, halm, organisk affald osv.24

TræaffaldDer gennemføres analyser af det lettere forurenede træaffald med henblik påat vurdere, om disse kan ligestilles med rene træaffaldsfraktioner og dermedfremover kan forbrændes i almindelige fyringsanlæg.Bygge- og anlægsaffaldDer igangsættes en række initiativer, der skal sikre en bedre kvalitet i gen-anvendelsen af at bygge- og anlægsaffald, der efter de gældende regler ikkemå indeholde miljø- og sundhedsskadelige stoffer som f.eks. PCB. Der erimidlertid behov for at få præciseret, hvornår ”nul” er ”nul” og hvornår ”renter rent”.Der vil derfor blive igangsat et udredningsarbejde, som bl.a. skal belyses,om der kan/skal stilles krav til, hvilke mængder af forurenende stoffer byg-geaffald til genanvendelse må indeholde, om f.eks. visse kriterier for ”renjord” kan anvendes som mål for, hvornår bygge- og anlægsaffald kan betrag-tes som rent. Det skal også belyses, om der kan fastsættes en grænse forindhold af PCB, der er så lav, at den i praksis kan betragtes som ”et teknisk0”. På grundlag af udredningen vil det blive vurderet om og i givet fald,hvilke krav der kan/skal stilles til analyser af affaldet inden genanvendelse.Alle relevante parter vil blive inddraget i arbejdet.Herudover igangsættes en række initiativer specielt rettet mod PCB, derindtil et forbud i1977 har været anvendt i en række forskellige byggevarer,herunder i elastiske fuger, lim og maling. Med henblik på at sikre, at materi-aler, som indeholder PCB, bortskaffes korrekt, er der behov for af få afdæk-ket, i hvilke materialer og i hvilket omfang der indgår PCB. Der igangsættesderfor etprojekt, somskal afdække dette, og om der er behov for en særligindsats i relation til affaldshåndtering, samt hvordan indsatsen i givet faldskal målrettes.Vejledning om håndtering af affald, der indeholder PCB, vil blive løbendeopdateret i takt med, at der foreligger ny viden. Første opdatering vil om-handle en vejledning om, hvilke PCB stoffer (i alt findes det 209 forskelligevarianter af PCB) der skal analyseres for, samt hvilken faktor der skal an-vendes for at få et udtryk for det totale indhold af PCB i affaldet.

I det følgende fremlægges en deponeringskapacitetsplan samlet for helelandet og opdelt på de fem regioner. Kapacitetsplanen er udarbejdet medhenblik på at opnå et overblik over og et redskab til at planlægge depone-ringskapaciteten i Danmark de kommende år. Desuden opfylder planen EU-kravene til nærhed og selvforsyning for anlæg til affaldsbortskaffelse.Planen for deponeringskapacitet er udarbejdet på baggrund af et projekt3,der vurderer de fremtidige affaldsmængder til deponering sammenholdt medkapaciteten på de eksisterende deponeringsanlæg, der kan videreføres pågrundlag af godkendte overgangsplaner. Projektet er udarbejdet af COWI isamarbejde med Miljøstyrelsen, Miljøcentrene i Århus, Odense og Roskildesamt RenoSam.

I 2007 blev der registreret ca. 0,7 mio. tons affald til deponering (ekskl.shredderaffald) og ca. 2,4 mio. tons til afgiftsfritaget deponering (inkl.shredderaffald). Affaldet, der deponeres, omfatter både primært og sekun-dært affald, som er registreret i affaldsstatistikken ISAG. Primært affald eraffald, der kommer direkte fra affaldsproducenten, mens sekundært affaldstammer fra affaldsbehandlingsanlæg, som fx forbrændingsanlæg. Affald tildeponering omfatter ikke midlertidigt oplagret, forbrændingsegnet affald,der forventes fraført anlægget på et senere tidspunkt med henblik på for-brænding.Den største affaldsfraktion, der blev ført til deponering i 2007 er registreretsom ikke-forbrændingsegnet affald (585.000 tons). Herudover deponeres ca.100.000 tons bestående af jord og sten, slam, asbest og slagger.Det er især affaldsfraktionerne jord og sten samt farligt affald, der er regi-streret ført til afgiftsfritaget deponering. Der er registreret meget storemængder jord og sten (2.264.000 tons) og en del farligt affald, primærtshredderaffald (186.000 tons).Der er foretaget en fremskrivning af affaldsmængderne til deponering i 2007ved hjælp af FRIDA-modellen4, der foretager en fremskrivning af ISAG-affaldstal ved hjælp af Finansministeriets officielle økonomiske fremskriv-ning i ADAM-modellen. I fremskrivningen er der ikke taget hensyn til denvedtagede ændring af affaldsafgiften for deponering af farligt affald, og eneventuel ændret behandling af shredderaffald og imprægneret træ er ikkeindeholdt.

Kapaciteten på de danske deponeringsanlæg omfatter alene egentlige depo-neringsanlæg, ikke anlæg for havbundssedimenter (spulefelter o.lign.). An-læggene er opdelt i to typer: offentligt tilgængelige deponeringsanlæg ogspecialdepoter for eget affald. Offentligt tilgængelige anlæg omfatter anlæg,hvor alle i princippet kan komme og aflevere deres affald. Specialdepoterfor eget affald omfatter virksomheders specialdepoter, der kun modtageraffald fra virksomheden selv, og hvor andre ikke har adgang til at udnyttekapaciteten.Deponeringskapaciteten er opgjort for de deponeringsanlæg, der vil være idrift efter 1. juli 2009. Kapaciteten er opgjort for to perioder:Perioden 2009-12 omfatter deponeringsanlæg og -enheder, der ermiljøgodkendt pr. 1. juli 2009 (enten ved en godkendt overgangs-plan eller ved en ny miljøgodkendelse) og som er eller bliver ibrug-taget inden 31. december 2012Perioden 2013-20 omfatter deponeringsanlæg og -enheder, der er el-ler forventes miljøgodkendt inden 31. december 2020 og forventesibrugtaget i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2020.Anlæggene har for perioden 2009-12, og hvor det har været muligt for peri-oden 2013-20, oplyst kapaciteten opdelt på affaldsklasserne inert affald,mineralsk affald, blandet affald og farligt affald. Hvis der kun er opgivet ensamlet kapacitet uden fordeling på de forskellige affaldsklasser, er der fore-taget en beregnet fordeling af kapaciteten på affaldsklasser ud fra den gene-relle fordeling af de øvrige kapaciteter i perioden 2013-20.

I de efterfølgende afsnit er der vist to tabeller for såvel hele landet som forde fem regioner:Først vises deponeringskapaciteten og de fremtidige affaldsmængder tildeponering for perioden 2009-12 samt restkapaciteten i 2012. Deponerings-kapaciteten er opdelt på ”offentligt tilgængelige anlæg” og ”specialdepoterfor eget affald”, som ikke er offentligt tilgængelige.Dernæst vises den samlede deponeringskapacitet og de fremtidige affalds-mængder til deponering i perioden 2013-2020 samt restkapaciteten i 2020.Det er ikke muligt at opdele deponeringskapaciteten på offentligt tilgængeli-ge anlæg og specialdepoter for eget affald for perioden 2013-20. Der er der-for en vis usikkerhed på, om den fremtidige kapacitet kan benyttes generelt,eller om den er forbeholdt specifikke affaldsfraktioner.Kapaciteter og affaldsmængder er opdelt på affaldsklasserne inert affald,mineralsk affald, blandet affald og farligt affald. Med hensyn til de nærmereforudsætninger for denne fordeling af affaldsmængder og kapacitet henvisestil rapporten ”Deponeringskapacitet i Danmark”5.Projektet ”Deponeringskapacitet i Danmark” forventes offentliggjort i september2009 på Miljøstyrelsens hjemmeside.5

De eksisterende og planlagte kapaciteter omfatter anlæg til deponering afinert affald. Imidlertid har det ikke været muligt at fremskrive affaldsklasseninert affald, da den ikke findes i FRIDA-modellen. I de efterfølgende afsnitforudsættes kapaciteten til inert affald ikke udnyttet, men såfremt dele af detfremskrevne mineralske affald kan overholde kravene til inert affald, kan detdeponeres på disse anlæg.Hele landetDen eksisterende og planlagte deponeringskapacitet for hele landet frem til2012 er tilstrækkelig for alle affaldsklasser – se tabel 4.1. Dog er der kunlige netop kapacitet til de fremtidige mængder af farligt affald til depone-ring.Frem til 2020 er der samlet set rigelig kapacitet til mineralsk og blandetaffald, men der forventes at opstå et væsentligt kapacitetsunderskud for far-ligt affald.Hele landetFra 1/1-2009 til 31/12/2012InertKapacitet på offentligt tilgængelige anlæg i periodenKapacitet på specialdepoter til eget affald i periodenMængder til deponering i periodenMængder til afgiftsfritaget deponering i periodenRestkapacitet 20122.566.518---2.566.518Mineralsk8.305.5074.922.213531.9948.462.6134.233.113Blandet8.952.746-2.132.870-6.819.876Farligt629.700123.20017.963720.16814.769

Den rigelige kapacitet til mineralsk affald skal dog tages med det forbehold,at en meget stor del af kapaciteten til mineralsk affald findes på specialdepo-ter for eget affald, hvortil der ikke er adgang for andre end den pågældendevirksomhed. Det er jord og sten til afgiftsfritaget deponering, der udgørlangt hovedparten af den fremskrevne mængde mineralsk affald til depone-ring i perioden frem til 2020. Det kan derfor vise sig, at der opstår kapaci-tetsunderskud på deponeringsenheder for mineralsk affald allerede i perio-den frem til 2012 og tilsvarende i den efterfølgende periode.For blandet affald er der kapacitetsoverskud både frem til 2012 og til 2020.Det generelle billede for hele landet dækker imidlertid over store regionaleforskelle, som vil blive kommenteret nedenfor.

ning af kapaciteten i perioden 2013-20 – se tabel 4.2. Dette forudsætterimidlertid, at shredderaffald fortsat deponeres, og at ændringen af affaldsaf-giften til at omfatte deponering af farligt affald ikke nedbringer mængden affarligt affald til deponering.Samlet kapacitetRegion HovedstadenDen eksisterende og planlagte deponeringskapacitet for region Hovedstadenfrem til 2012 er ikke tilstrækkelig for mineralsk affald og blandet affald– setabel 4.3. Der er tilstrækkelig deponeringskapacitet for farligt affald frem til2012.Frem til 2020 er der tilstrækkelig kapacitet for mineralsk affald, men der erunderkapacitet for blandet affald og farligt affald – se tabel 4.4.Region HovedstadenFra 1/1-2009 til 31/12/2012InertKapacitet på offentligt tilgængelige anlæg i perioden114.400Kapacitet på specialdepoter til eget affald i periodenMængder til deponering i periodenMængder til afgiftsfritaget deponering i periodenRestkapacitet 2012114.400

Der er rigelig kapacitet til mineralsk affald både i perioden frem til 2012 ogi perioden 2013-20 – og kun en mindre del af kapaciteten til mineralsk affaldfindes på anlæg, der ikke er offentligt tilgængelige.For blandet affald er der kapacitetsoverskud både frem til 2012 og i perio-den 2013-20.For farligt affald er der allerede for perioden 2009-12 mangel på kapacitet,og dette kapacitetsunderskud fortsætter i perioden 2013-20, idet der ikke erplanlagt ny kapacitet for farligt affald i regionen. Det er oplyst, at der allere-de i dag køres shredderaffald fra region Sjælland til deponering i regionHovedstaden. Det betyder, at kapaciteten for 2013-20 i region Hovedstadenkan være opbrugt tidligere end angivet i afsnittet herom.Region SyddanmarkDen eksisterende og planlagte deponeringskapacitet for region Syddanmarkfrem til 2012 er ikke tilstrækkelig til at dække behovet for fremtidig depone-ring af mineralsk affald. Der er rigelig kapacitet til deponering af blandetaffald og farligt affald – se tabel 4.7.For perioden 2013-20 vil der opstå mangel på kapacitet for både mineralskaffald og farligt affald, mens der er rigelig kapacitet til blandet affald – setabel 4.8.

Der må forventes et kapacitetsunderskud for deponering af mineralsk affaldi region Syddanmark på ca. 900.000 tons. Underskuddet kan blive forstærketaf, at der er en kapacitet på ca. 700.000 tons mineralsk affald i specialdepo-ter, hvortil der ikke er offentlig adgang. Kapacitetsunderskuddet forventesdelvist kompenseret i perioden 2013-20, men også i denne periode vil dersamlet set være et underskud på ca. 900.000 tons.For blandet affald er der et stort kapacitetsoverskud både frem til 2012 og til2020.For farligt affald er der tilstrækkelig kapacitet frem til 2012, såfremt kapaci-teten på specialdepoter for eget affald kan anvendes. Der forventes en viskapacitetsudbygning i perioden 2013-20, men der må forventes at opstå etstort kapacitetsunderskud for farligt affald på ca. 500.000 tons frem til 2020.Region MidtjyllandDen eksisterende og planlagte deponeringskapacitet for region Midtjyllandfrem til 2012 er ikke tilstrækkelig til at dække behovet for fremtidig depone-ring for mineralsk affald, mens der er overkapacitet for blandet affald ogfarligt affald– se tabel 4.9.For kapacitet frem til 2020 vil der være tilstrækkelig kapacitet til både mine-ralsk affald og blandt affald, mens der forventes at opstå mangel på kapaci-tet til deponering af farligt affald – se tabel 4.10.Region MidtjyllandFra 1/1-2009 til 31/12/2012InertMineralskKapacitet på offentligt tilgængelige anlæg i perioden147.290143.000Kapacitet på specialdepoter til eget affald i perioden14.300Mængder til deponering i perioden126.740Mængder til afgiftsfritaget deponering i perioden325.845Restkapacitet 2012147.290(295.285)

Der må forventes et kapacitetsunderskud for deponering af mineralsk affaldi regionen frem til 2012. For perioden 2013-20 forventes et lille kapacitets-overskud.For blandet affald er der et stort kapacitetsoverskud både frem til 2012 og til2020.For farligt affald er der et mindre kapacitetsoverskud frem til 2012, men forperioden 2013-20 må der forventes et kapacitetsunderskud for deponerings-anlæg til farligt affald på ca. 90.000 tons.Region NordjyllandDen eksisterende og planlagte deponeringskapacitet for region Nordjyllandfrem til 2012 er tilstrækkelig for alle affaldsklasser – se tabel 4.11.Der er ligeledes samlet set tilstrækkelig kapacitet til alle affaldsklasser fremtil 2020 – se tabel 4.12.Region NordjyllandFra 1/1-2009 til 31/12/2012InertMineralskKapacitet på offentligt tilgængelige anlæg i perioden2.290.52834.300Kapacitet på specialdepoter til eget affald i perioden3.346.200Mængder til deponering i perioden89.745Mængder til afgiftsfritaget deponering i perioden866.994Restkapacitet 20122.290.5282.423.761

I 2012 forventes de samlede affaldsmængder at blive 650.000 tons farligt,blandet og mineralsk affald til deponering (ekskl. shredderaffald) og2.050.000 tons mineralsk affald og 180.000 tons farligt affald til afgiftsfrita-get deponering (inkl. shredderaffald). Disse tal stammer fra rapporten ”De-poneringskapacitet i Danmark”.Det er kommunernes ansvar at sikre den nødvendige deponeringskapacitetpå anlæg til de forskellige affaldsklasser: inert, mineralsk, blandet og farligtaffald.Kommunerne har ansvaret for at udpege lokaliteter til nye deponeringsanlægi kommuneplanlægningen. Kommunerne er også forpligtet til - i de kom-munale affaldsplaner - at redegøre for mængden af affald til deponeringsammenholdt med den kapacitet, som kommunen råder over. Kommunen harendvidere ansvaret for at etablere den nødvendige deponeringskapacitet.Behov for planlægning af yderligere ny kapacitetDer vil i flere af regionerne opstå mangel på kapacitet til deponering af mi-neralsk affald i perioden 2009-12. Også hvor der er overkapacitet, kan dennevære at finde på specialdepoter, som ikke er tilgængelige for kommunalanvisning af mineralsk affald til deponering.Kapacitetsunderskuddet for mineralsk affald kan afhjælpes gennem samar-bejder mellem regionerne, i visse tilfælde ved ansøgninger om omklassifice-ring af deponeringsenheder for blandet affald til enheder for mineralsk af-fald, såfremt den pågældende etape ikke er taget i brug endnu eller ved plan-lægning af etablering af yderligere kapacitet end oplyst i kapacitetsundersø-gelsen foretaget i sommeren 2009.Desuden bør både kommuner og private bygherrer og entreprenører tilstræ-be, at såvel den uforurenede som den lettere forurenede jord genanvendes ibygge- og anlægsarbejder, således at deponeringsanlæggene friholdes fordette affald.

For blandet affald er der i alle regioner bortset fra Hovedstaden tilstrækkeligeller rigelig kapacitet. Kapacitetsunderskuddet kan eventuelt løses gennemsamarbejde mellem de to regioner på Sjælland eller ved ansøgning om om-klassificering af deponeringsenheder for mineralsk til blandet affald, såfremtde pågældende enheder ikke er taget i brug endnu.I alle regioner bortset fra region Nordjylland, skal kommunerne i deres af-faldsplanlægning sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til rådighed til depo-nering af farligt affald. Der skal tages kommunale initiativer til at etableredeponeringskapacitet for farligt affald, med mindre det kan sikres, at detfarlige affald kan behandles på anden måde, fx ved genanvendelse eller for-brænding af shredderaffald.

Styrket konkurrence for genanvendeligt erhvervsaffald:Markedet for genanvendeligt erhvervsaffald bliver frit. Virksomhederne skalvælge mellem godkendte genanvendelsesanlæg og kan overdrage ansvaretfor behandling af det genanvendelige affald til en godkendt affaldsindsam-ler. Virksomhederne må benytte de kommunale genbrugspladser og skalbetale et gebyr for det.Mere frit valg for virksomhederne gør, at markedskræfterne i højere gradbliver anvendt, frem for at kommunerne styrer området. De mindre affalds-behandlere kan dermed konkurrere med f.eks. kommunale anlæg. En øgetkonkurrence bidrager til et effektivt marked og dermed til en gunstig prisud-vikling.Effektiv service og administrativ forenkling:De kommunale affaldsregulativer bliver mere ensartede. Alle affaldsdatasamles et sted. Samtidig bliver de kommunale renovationsgebyrer mere gen-nemsigtige. Kommunerne må fortsat ikke overføre myndighedskompetencetil de fælleskommunale selskaber.Reglerne forenkles så virksomheder og borgere let kan finde ud af, hvilkeregler der gælder, og hvad det koster at komme af med affaldet. Samtidigbliver det lettere for kommunerne at udforme og håndhæve reglerne.En transparent økonomi på forbrændings- og deponeringsanlæg:Forbrændings- og deponeringsanlæggenes økonomi bliver mere transparent.Alle anlæg der forbrænder og deponerer affald skal benchmarkes hvert år.Forbrændings- og deponeringsanlæg skal aflægge funktionsopdelte regnska-ber efter årsregnskabsloven og etablere åbningsbalancer efter ens retnings-linjer.For kommuner, virksomheder og borgere kommer ændringerne konkret til atbetyde:KommunerneVil opleve-Kun at skulle tilbyde ordninger for husholdningsaffald, og for er-hvervsaffald, der skal forbrændes og deponeres-At det bliver lettere at skrive og opdatere de kommunale affaldsre-gulativer-Fortsat at skulle føre tilsyn med og klassificere alt affald i kommu-nen-At få adgang til bedre og mere opdaterede affaldsdata til affalds-planlægning og tilsyn-De skal beregne gebyrer ud fra principper som gælder for hele lan-det.34

VirksomhederneVil opleve-At skulle vælge, hvilket genanvendelsesanlæg, som kan behandlederes kildesorterede affald-At de selv skal sørge for, at det genanvendelige affald bliver hentetog behandlet-At kunne overdrage ansvaret for, at det kildesorterede affald genan-vendes, til en godkendt indsamler-Kun at skulle indberette data om affald et sted-At få adgang til deres kommunale genbrugspladser og betale for detover renovationsgebyret-At det bliver lettere at se, hvad man betaler for over renovationsge-byretGenanvendelsesanlægVil opleve-At skulle optages i affaldsregisteret for at kunne modtage genanven-deligt erhvervsaffald og betale gebyr for at blive optaget.-At skulle dokumentere andelen af erhvervsaffald på anlægget ogomkostningerne forbundet med håndtering af det, hvis anlægget erkommunalt ejetForbrændings- og deponeringsanlægVil opleve-at de årligt skal aflevere data om økonomi og drift af anlægget tilbenchmark-Skal aflægge funktionsopdelte regnskaber for henholdsvis forbræn-dings- og deponeringsaktiviteterne i separate regnskaberBorgerneVil opleve-At der fortsat er kommunale ordninger for alt husholdningsaffald-At det bliver lettere at se, hvad man betaler for over renovationsge-byret-At der også kommer virksomheder på genbrugspladserne

Det nye Affaldsdirektiv 2008/98/EF blev offentliggjort den 22. november2008 og trådte i kraft den 12. december 2008. Der er frist for implemente-ring af direktivet den 12. december 2010.De dele af gennemførelsen af det nye affaldsdirektiv, der er taget stilling tilinden september 2009, omtales nedenfor; men for visse bestemmelser, sær-ligt bestemmelserne om den fremtidige regulering af nyttiggørelse af affaldved forbrænding, gælder det, at der først vil blive taget stilling til implemen-teringen i løbet af 2010. Konsekvenserne heraf kan derfor først beskrives iden efterfølgende affaldsstrategi til udsendelse i slutningen af 2011.Implementeringen af affaldsrammedirektivet er opdelt i tre faser:-implementering i forbindelse eller samtidig med gennemførelse affase I af ny organisering af affaldssektoren (markedsudsættelse afdet genanvendelige erhvervsaffald, effektiv og ensartet administrati-on m.v.),-implementering i forbindelse med den politiske stillingtagen til eneventuel ny organisering af den danske affaldsforbrændingssektor,-implementering af direktivets øvrige bestemmelser, herunder særligtde nye krav til programmer for affaldsforebyggelse.For så vidt angår den igangværende gennemførelse af ny organisering afaffaldssektoren fase I, henvises til strategiens kapitel 5.1.Bestemmelserne i affaldsdirektivet omkring affaldsplanlægning er udvidet iforhold til det tidligere affaldsdirektiv. Dette vil betyde, at kommunerne ideres affaldsplaner for 2013-16 skal inkludere nogle yderligere elementer iplanerne. Disse elementer vil fremgå af den affaldsbekendtgørelse, der sen-des i høring i efteråret 2009 – og altså samtidig med gennemførelse af fase 1af ny organisering af affaldssektoren.En tværministeriel embedsmandsgruppe arbejder p.t. med bl.a. at beskrivekonsekvenserne af affaldsdirektivets artikel 16 om adgang til import og eks-port af erhvervsaffald til forbrænding i forhold til flere mulige modeller foren ny organisering af forbrændingssektoren. Dette sker som forberedelse tilde videre forhandlinger om en mulig ny organisering af sektoren mellempartierne bag aftalen om en ny organisering af affaldssektoren.Overordnet set har det nye affaldsdirektiv et stort fokus på forebyggelse afaffald. I den forbindelse skal der udarbejdes nationale affaldsforebyggelses-planer senest i 2013. Det er tanken, at dette implementeres således, at af-faldsforebyggelsesprogrammerne udarbejdes nationalt, enten ved indarbej-delse i affaldsstrategien eller som en særskilt plan. Dette er omtalt nærmere iafsnit 2.4.1.

Der er i direktivets artikel 11 krav til medlemslandene om at overholde nog-le fastsatte målsætninger for genanvendelse af forskellige affaldsfraktioner.Der er fastsat mål om senest i 2020mindst 50 % genanvendelse og forberedelse med henblik på genbrugaf som minimum papir, metal, plast og glas fra husholdninger ogmindst 70 % forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelseog anden materialenyttiggørelse af ikke-farligt bygge- og anlægsaf-fald med undtagelse af jord og sten.Det er herefter op til de nationale lovgivninger at fastsætte systemer, dersikrer, at målsætningerne nås. Det indebærer, at kan de ikke nås med deneksisterende indsats på området, vil det være nødvendigt at fastsætte nyekrav om fx udsortering og behandling af visse affaldsfraktioner for at øgenyttiggørelsen af materialerne ved genanvendelse eller genbrug.Bygge- og anlægsaffaldetIdet der i 2006 blev genanvendt 95 % af de samlede mængder bygge- oganlægsaffald, forventes der ikke at blive problemer med at leve op til nåmålsætningen på 70 % af bygge- og anlægsaffaldet i 2020 med de eksiste-rende virkemidler.Papir, metal, plast og glas fra husholdningerMed hensyn til målet om 50 % genanvendelse af papir, metal, plast og glasfra husholdninger er det ikke så enkelt at vurdere, hvorvidt Danmark kanforventes at leve op til målet i 2020. For at vurdere opfyldelsen af dennemålsætning er det nødvendigt at opgøre forsyningsmængden af de fire mate-rialer (dvs. hvor store mængder af de fire materialer, der forekommer i hus-holdningernes affald) samt genanvendelsen af de fire materialer. Hermedkan man beregne genanvendelses-procenten.Miljøstyrelsen har igangsat et projekt6, der har til formål at udrede en bereg-ningsmetode for dokumentation af forsyningsmængderne, affaldsmængderneog genanvendelsen af papir, metal, plast og glas i husholdningsaffald – dvs. idagrenovation, storskrald og haveaffald.7De foreløbige resultater af den danske udredning viser, at affaldsmængdenaf de fire materialer papir, metal, plast og glas i alt var ca. 950.000 tons i2005, og at genanvendelsen af de fire materialer var tæt på 50 % af dennemængde. I denne beregning medregnes genanvendelsen af metal fra bådeelektronik og forbrændingsslagge.Det er imidlertid vanskeligt at forudsige udviklingen af de fire materialer ifremtidens affald. Derfor er det ikke sikkert, at de danske ordninger forMiljøprojekt fra Miljøstyrelsen om vurdering af genanvendelsesmålsætninger iAffaldsdirektivet forventes at blive udsendt i efteråret 20097Bemærk, at der er foretages en lang række valg af forudsætninger forud for gen-nemførelsen af sådanne beregninger. Der er imidlertid endnu ikke fra EU’s sidekommet noget bidrag til fortolkning af, hvilke metoder der kan anvendes ved doku-mentation af de fastsatte målsætninger. Miljøstyrelsen vil fremsende den danskeberegningsmetode til Kommissionen med henblik på at bidrage til den endelige for-tolkning af artikel 11-målene.6

I det følgende gives en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af Af-faldsstrategi 2009-12 del 2. De initiativer der har miljømæssige konsekven-ser, og som er foreslået med denne strategi vurderes. Gennemførelsen af nyorganisering af affaldssektoren er besluttet i anden sammenhæng, og derforer initiativerne ikke omfattet af denne miljøvurdering.Implementering af affaldsrammedirektivets regler om affaldsforebyggelseImplementeringen af Affaldsrammedirektivets krav om affaldsforebyggelse,bliver implementeret i Danmark med et krav om, at der skal udarbejdes ennational affaldsforebyggelsesplan. Affaldsforebyggelsesplanen skal opstillemål for forebyggelsen, og beskrive de eksisterende tiltag for affaldsforebyg-gelse. Desuden skal der gennemføres en vurdering af eksemplerne i direkti-vets bilag IV og andre mulige tiltag, der ledsages af konkrete benchmarks.På statsligt niveau implementeres direktivet dermed i fuldt omfang, og medkrav om, at der skal udarbejdes en national forebyggelsesplan med konkretebenchmarks, forpligtes Danmark til at gennemføre forebyggelsestiltag. Nårder hvert fjerde år bliver udarbejdet en affaldsforebyggelsesplan, bliver derpolitisk taget stilling til spørgsmålet, og dermed forankres en bevidsthedomkring spørgsmålet i det politiske system. Initiativer omkring affaldsfore-byggelse skal løbende gennemføres for at borgere, virksomheder og myn-digheder holdes opmærksom på at begrænse affaldsdannelsen og dermedmiljøbelastningen. Med implementeringen af direktivet, stilles der imidlertidikke krav om hvor omfattende forebyggelsestiltagene skal være. Det er såle-des op til regeringen, hvor ambitiøst man vil affaldsforebygge.Kampagne til borgerne om affaldsforebyggelseDer gennemføres en national kampagne rettet mod borgerne for at motivereog oplyse om affaldsforebyggelse. Udenlandske erfaringer med lignendekampagner viser at der kan opnås en effekt med den type kampagne. Effek-ten vil vise sig i form af reduceret ressourceforbrug og mindre affald til gavnfor miljøet. I tilrettelæggelsen og ved budgetlægningen bliver der trukket påde internationale erfaringer for at ramme et passende niveau, der giver godeffekt af indsatsen.EmballageminimeringMiljøministeren har nedsat en bredt sammensat arbejdsgruppe, der har tilopgave at drøfte og igangsætte initiativer til emballageminimering. På bag-grund af drøftelser i arbejdsgruppen, bliver der udarbejdet gode råd og tjek-lister til virksomheder for at sikre en struktureret tilgang til arbejdet medemballageminimering. Unødig anvendelse af emballage medfører ressource-spild, hvis arbejdet med emballageminimering samtidig er lettilgængeligmed et nyudviklet værktøj, kan der samtidig opnås økonomisk besparelseved arbejdet.Med en kortlægning af dagligvarehandlens betydning for emballagevalget pådanske og udenlandske markeder, bliver det muligt at vurdere effekten afemballagekrav der bliver stillet af supermarkedskæderne over for producen-39

terne. Desuden undersøges kundernes og leverandørernes reaktion over fordetailkædernes krav. Disse oplysninger kan anvendes til evt. at træffe yder-ligere beslutninger omkring emballageminimering i detailbranchen.Med den voksende e-handel og dermed det voksende emballageforbrug tilforsendelse af varerne, igangsættes en analyse af emballagevalget ved e-handel. På baggrund af analysen er det muligt at vurdere om det er nødven-digt at igangsætte initiativer til emballageminimering over for e-handlen.DeponeringDeponering af affald er den affaldsbehandling der har lavest prioritet i af-faldshierarkiet, og dermed skal deponeringen reduceres mest muligt. I Af-faldsstrategien er fastsat en målsætning på maksimalt 6 % deponering i2012. Når de forventede affaldsmængder til deponering fremskrive, ses atder fremover ikke er tilstrækkelig kapacitet til at deponere de forskelligeaffaldstyper. Kommunerne har ansvaret for at sikre at der er tilstrækkeligkapacitet til deres affald, og derfor skal kommunerne i de kommende åretablere ny deponeringskapacitet, eller omklassificere eksisterende noget afde ledige deponeringskapacitet. Anlæg af deponi har miljømæssige konse-kvenser i form af arealreservation og risiko for udsivningen og forurening afperkolat. Desuden medfører deponier også negativ prismæssig effekt af deomkringliggende boligområder. Hvis det er muligt at finde alternative hånd-teringsmetoder til affaldet, f.eks. genanvendelse eller energiudnyttelse, kandette være et miljømæssigt attraktivt alternativ.Der findes miljømæssigt fornuftige alternativer til en del af de fraktioner deri dag deponeres. Dette indgår som et fokusområde i indsatsen for fremme afmiljøeffektiv teknologi der behandles i næste kapitel. En stor del af affaldettil deponi kan muligvis med strammere lovkrav blive genanvendt, oparbejdeteller energiudnyttet. Dermed findes et reelt alternativ til udvidelse og om-klassificering af en stor del af deponeringskapaciteten i Danmark. Med denforeslåede ressourcestrømsanalyse i forbindelse med indsatsen for fremmeaf miljøeffektiv teknologi på affaldsområdet, imødekommes dette problem.Indsats for fremme af miljøeffektiv teknologiInnovation får gode vækstbetingelser, når virksomheder (både producenterog brugere), videninstitutioner og myndigheder arbejder sammen. Såfremtder oprettes et partnerskab mellem virksomheder, videns/ forskningsinstitu-tioner og myndigheder på affaldsområdet, samles ressourcer og nødvendigevidensområder for i samarbejde at finde nye løsninger til de miljømæssigeudfordringer på affaldsområdet. Der skal satses på nye løsninger, der bådekan give et miljømæssigt løft til affaldsbehandlingen, og samtidig være kon-kurrencedygtige på det internationale marked.Analyse af ressourcestrømmeneEn forudsætning for at træffe strategiske beslutninger om krav til behand-lings af forskellige ressourcestrømme, er et oplyst beslutningsgrundlag somen ressourcestrømsanalyse. Det er samtidig nødvendigt for at kunne opstillede reguleringsmæssige rammer og krav der kan løfte den teknologiske ud-vikling i en mere miljøvenlig retning. Ressourcestrømsanalyser er derfor etgodt grundlag efterfølgende at træffe strategiske beslutninger på. I førsteomgang igangsættes der analysearbejde af PVC, vindmøllevinger, røggas-restprodukter og andet affald til deponier, det biologiske kredsløb, træaffald,og fosfor.På baggrund af ressourcestrømsanalyserne, forventes der gennemført ændretregulering giver en miljømæssig forbedring af affaldsbehandlingen. Initiati-40

Miljøstyrelsen afholdt den 18. august 2009 et dialogmøde i form af en work-shop med repræsentanter for en række aktører. Formålet var at få nye idéerog indspil til denne affaldsstrategi.Samtidig vil workshoppens resultater blive brugt i forbindelse med et igang-værende projekt om at skabe overblik over initiativer til affaldsforebyggelse.Projektet vil resultere i et katalog over affaldsforebyggelsesinitiativer, somforventes at udkomme i november 2009. Kataloget vil omfatte gode eksem-pler fra andre lande og idéer fra aktørerne, og det har til formål at inspirerealle parter til at tage nye initiativer.I det følgende nævnes en række idéer til nye tiltag opdelt efter, hvilken aktørder kan tage initiativet. Bilaget indeholder initiativer, der er gennemført iudlandet, og mange idéer, der blev foreslået på workshoppen.Der er ikke taget stilling til de enkelte tiltag, der beskrives i det følgende.Idéerne i bilaget skal opfattes som oplæg til diskussion og som inspiration tilde forskellige aktørgrupper.DetailhandelDetailhandelsbranchen kan fortsat anvende virkemidler som ændringer idistributionssystemerne, etablering af flere pantsystemer, samarbejde i helevarekæden med det formål yderligere at nedbringe emballageforbruget, her-under transportemballagerne, og øge anvendelsen af returemballager.Ved at erstatte volumenrabatter med tilbud på enkeltvarer, gennem frivilligeaftaler med store detailhandelskæder eller tilbud om netbaserede værktøjertil forbrugerne kan man nedbringe madspild i forretningerne og hos forbru-gerne.Man kan reducere forbruget af indkøbsposer gennem kun at udlevere bære-poser, når det er strengt nødvendigt (når kunden efterspørger det), krævebetaling for poserne eller fremme salget af varige indkøbstasker. Desudenkan detailhandlen informere forbrugerne mere om miljøforholdene ved deenkelte varer, herunder oplyse mere om varernes kvalitet og holdbarhed.Kontor og serviceKontorvirksomheder kan nedbringe papirforbruget gennem ændring afkommunikationsformen på kontoret og med kunderne, via guidelines til deansatte, gennem informationskampagner eller ved at centrale printere indret-tes således, at de først printer et job, efter at den pågældende medarbejderhar indtastet sit password på printeren.Engangsservice kan erstattes ved at give mulighed for ændret adfærd, som fxanvendelse af egen kop i drikkevareautomaten. Hoteller og restauranter kanundlade at tilbyde kildevand i emballager og i stedet markedsføre det godedanske drikkevand.

Hoteller og kontorer kan med fordel anskaffe møbler af høj kvalitet i tidløstdesign, som kan repareres frem for jævnlig udskiftning af møblementet. Mankan etablere et samarbejde om at reparere og genbruge gamle møbler.Man kan forbedre markedsføringen af reparationsværksteder, således atservicevirksomheder og borgerne bliver mere opmærksomme på mulighe-derne for reparation af produkter.IndustriIndustrien har stor indflydelse på affaldsmængderne fra produktion og påprodukterne, der markedsføres. Industrien kan anvende en række eksisteren-de værktøjer til benchmarking af virksomhedens affaldsproduktion i forholdtil lignende typer af virksomheder, tjeklister om øko-effektivitet, øko-design-værktøjer eller værktøj til beregning af affaldets faktiske pris.Virksomheder, der ønsker at sætte fokus på affald og forebyggelse, kan ud-pege affaldsambassadører, som skal tilbydes særlig træning i affaldsfore-byggelse og have redskaber til rådighed for deres arbejde – eventuelt mulig-hed for at udskrive konkurrencer om affaldsminimering på virksomheden.Gennem audit og information kan man identificere omkostningseffektivepotentialer for at nedbringe emballageforbruget. Virksomheder kan fokuserepå at designe emballager til en ny funktion efter brug som emballage.Virksomheder kan via internetportaler udveksle varer, der er blevet i over-skud. Virksomheder kan udvikle nye genbrugsprodukter, fx genbrugeliglandbrugsplastfolie. Virksomheder, der producerer høj kvalitet, kan etablereet frivilligt kvalitetsmærke for varer, der har lang levetid og som kan repare-res.Bygge- og anlægsvirksomhedBygge- og anlægssektoren kan fremme affaldsforebyggelse gennem anven-delse af informationsmateriale om mulighederne for at forebygge og reduce-re affaldsmængden i hele livscyklusen af et anlægsarbejde.Bygge- og anlægsbranchen kan etablere en dansk miljødatabase for bygge-materialer og et praktisk værktøj til miljø- og affaldsvurdering af byggevarerog deres bestanddele. Desuden kan man indgå en frivillig aftale om miljø-klassificering af bygninger, indeholdende affaldsindikatorer om fx affaldsfo-rebyggelse og reduceret forbrug af kemikalier.Desuden kunne branchen udarbejde et katalog med gode eksempler på gen-brug af produkter fra nedrivning. Branchen kan også fremme direkte gen-brug ved at sætte fokus på materialer med høj kvalitet. Og branchen kanstøtte udvikling af værktøj til dokumentation af lang levetid.Entreprenøren eller håndværkeren kan levere en serviceplan om materialerog krav til vedligeholdelse ved aflevering af et byggeri til bygherren.Desuden kan man fremme salg af overskud af byggevarer fra private viainternettet.Byggebranchen kan tage initiativ til, at der kommer mere fokus på holdbar-hed, miljøbelastning og genbrug via selektiv nedrivning i de byggetekniskeog i arkitektuddannelsen – man kunne udskrive konkurrencer om reduktionaf byggeaffald gennem design.

HusholdningerHusholdninger har stor indflydelse på sammensætningen af forbruget, mener også begrænset af, hvilke varer og tjenesteydelser der markedsføres.Husholdningerne kan fremme affaldsforebyggelse gennem deltagelse i kam-pagnen Stop Spild af Mad, og kampagnen kan udvides.Borgerne kan i højere grad anvende internetbaserede byttebørser for for-brugsvarer, byggematerialer og lignende.NGO’ere kan starte en liste på internettet, hvor borgeren kan bestemme,hvilke reklamer og kataloger man ønsker at modtage, og hvilke man ikke vilmodtage (fungerer i USA). Denne liste kunne også omfatte til- eller fravalgaf telefonbøger.Flere bolig- og grundejerforeninger kan etablere deleordninger for fx tøj-vask, biler, fryserum og haveredskaber.Kommunale initiativerFlere kommuner kan gøre det lettere for borgerne at genbruge genstande istedet for at kassere dem ved at udvide de kommunale ordninger på gen-brugspladserne. Kommunerne kan indføre særlige hente- og bringedage –eventuelt i samarbejde med frivillige eller velgørende organisationer.Kommunernes udbudsmateriale og indkøbsaftaler kan udformes, så de inde-holder specifikke krav, der fremmer affaldsforebyggelse i forhold til vægteller farlighed. Dette forudsætter standardisering af indholdet i udbud ellerindkøbsaftaler og det kunne indarbejdes i Udbudsportalen, der er et samar-bejde mellem virksomheder og det offentlige. Kommunen kan stille krav omreservedelsgaranti i forbindelse med indkøb af produkter.Kommunerne kan udarbejde guidelines om affaldsforebyggelse for de ansat-te i kommunens forvaltning og institutioner. Desuden kan kommunernefremme miljørigtig projektering af bygge- og anlægsarbejder gennem kravtil kommunens egne bygninger.For at reducere mængden af plastvandflasker kan kommunen opstille drik-kevandsfontæner i skoler og andre offentlige institutioner. Skolerne kantilskyndes til mere forebyggelse, fx ved kompostering af eget affald og an-vendelse af genbrugsemballage til mad og drikke.Kommunen kan stille konsulentbistand til rådighed for eller yde tilskud tilsmå og mellemstore virksomheder for at rådgive om muligheder for renereog mere effektive produktionsformer, herunder affaldsforebyggelse.Kommunen kan støtte etablering af genbrugs- og reparationscentre elleropførelse af små lokale værksteder, hvor borgerne kan få repareret deresbrugte el-artikler. Byttecentraler på de kommunale genbrugspladser eller isamarbejde med velgørende organisationer kan gøres obligatoriske. Desudenkan kommunerne tilmelde sig ”Storskrald.dk”.Kommunen kan føre lokale informationskampagner for at fremme affaldsfo-rebyggelse med praktisk vejledning om lokale forhold som lokal genbrugs-ordning, reparatører - og fx via sin hjemmeside eller særlige online portalerinformere om og tilskynde til affaldsforebyggelse, herunder gøre det muligtfor borgerne at dele erfaringer. Kommunen kan uddanne særlige kompost-44

ambassadører i boligområder, som kan lære og motivere beboerne til athjemmekompostere.SygehuseSygehussektoren kan udarbejde guidelines om affaldsforebyggelse for deansatte i hospitals- og plejesektoren.Nationale initiativerØkonomiske virkemidler er ofte særdeles virkningsfulde, og indførelse af endifferentieret afgift på råstoffer og produkter, som er differentieret eftermaterialernes miljøeffekter og indholdet af farlige stoffer, må forventes athave en affaldsforebyggende effekt. Den eksisterende råstofafgift på udvin-ding og import af råstoffer omfattet af råstofloven er så lav, at den ikke vur-deres at have væsentlig betydning for affaldsforebyggelsen. Men principieltset kan høje priser og afgifter på råvarer virke affaldsforebyggende. Manskal imidlertid sikre, at materialerne, der indgår i importerede produkter,samtidigt bliver pålagt en tilsvarende afgift.Man kan forhøje den volumenbaserede emballageafgift, så den i højere gradunderstøtter genbrug af flasker. Desuden kan den vægtbaserede emballage-afgift udvides til flere produktområder om hermed fremme reduktion i em-ballageforbruget på nye områder.Det er også blevet foreslået, at differentiere eller give refusion for affaldsaf-giften, såfremt den affaldsproducerende virksomhed har udarbejdet en af-faldsforebyggelsesplan, der lever op til fastsatte krav.Endelig kan man give økonomiske incitamenter til reparation. Dette tiltagskal formentlig følges op af krav til producenterne om at udlevere tekniskeproduktbeskrivelser.Der kan i statens udbud og indkøbsaftaler stilles specifikke krav om affalds-forebyggelse i forhold til affaldsmængde og farlighed. Desuden kan derudarbejdes vejledninger til statslige bygherrer om at bygge i genbrugsmate-rialer.Man kan fastlægge mål for affaldsforebyggelse på basis af indikatorer.Der kan tages initiativ til at etablere nye partnerskaber med henblik på sam-arbejde mellem alle relevante aktører om bl.a. affaldsforebyggelse i heleproduktkæden.Man kan via tilskud understøtte oprettelsen af et Videncenter for Affaldsfo-rebyggelse, der kan udarbejde værktøjer, gennemføre kampagner m.v. Desu-den kan man med et årligt tilskud oprette et nyt Institut for affaldsforebyg-gelse på et af landet universiteter. Endvidere kan affaldsforebyggende tekno-logisk udvikling styrkes via tilskud.Der kan gennemføres en landsdækkende informationskampagner rettet modborgerne for at oplyse om handlemuligheder med hensyn til at bidrage tilaffaldsforebyggelse, herunder køb miljømærkede produkter, brug reparati-onsguiden, undgå madspild og undgå vand på flaske.Man kan etablere kurser om miljø, livscyklustankegang, affald og forebyg-gelse, som kan gøres til en fast del af uddannelsen på ingeniør, arkitekt- ogdesignskoler.

Gennem lovkrav kan der tages initiativ til at ændre den eksisterende ”Re-klamer – nej tak” til en ”Ja tak”-ordning, hvor man kun får reklamer, hvisman positivt har tilkendegivet et ønske.Miljørigtig projektering af bygge- og anlægsarbejder kan fremmes gennemkrav til statens egne bygninger. Desuden kan man indføre krav om vilkår omaffaldsforebyggelse i virksomheders miljøgodkendelser.Det er desuden foreslået, at der gennemføres udvidet producentansvar, bl.a.gennem chip-mærkning af produkter, således at det sikres, at produkternekan returneres til den pågældende producent.Man kunne overveje mulighederne for, at der i lokalplanerne kan indgå kravom miljøklassificering af bygninger, herunder krav om anvendelse af gen-brugte og genbrugelige byggematerialer.Regeringen kan i EU arbejde for indførelse af nye incitamenter til at fremmeaffaldsforebyggelse på europæisk plan, herunder produktkrav.

I dette bilag omtales nogle af de forslag, der kom frem på workshop ommiljøteknologi på affaldsområdet. Der er ikke taget stilling til forslagene,men de er taget med her som inspiration til virksomheder, forskningsinstitu-tioner eller interesseorganisationer, der ønsker at tage nogle af ideerne op.Et samlet opsamling fra workshoppen bliver omfattet af det endelige miljø-projekt om behov for miljøteknologisk innovation på affaldsområdet, derbliver offentliggjort i november 2009.En affaldsstrategi med klare visioner på et argumenteret grundlag med fastemålsætninger for de enkelte ressourcestrømmeDen overordnede strategi for affaldsområdet skal bestå af en klar politiskfastsat vision, der rækker mange år frem. Denne skal hænges op på konkretemålsætninger på de enkelte ressourcestrømme, såsom det biologiske kreds-løb, blandet affald, metallerne, monostrømmene (shredderaffald, røggasrest-produkter, PVC-affald, bundaske, bioaffald, træaffald osv.). De enkeltestrømme skal underlægges livscyklusanalyser (LCA) og miljø- og sam-fundsøkonomiske (MØK) analyser, og på baggrund heraf skal målsætnin-gerne fastlægges. Målsætningerne vil sikre udviklingen af nye mere miljø-venlige teknologier, da virksomhederne har sikkerhed for de regulerings-mæssige krav til affaldsbehandlingen. Virksomhederne efterspørger klare ogambitiøse rammer, før de vil igangsætte udviklingsarbejde og investere i nyteknologi. Reguleringen må ikke diktere bestemte teknologier, markedet skalselv finde de mest effektive løsninger, der opfylder de miljømæssige ambiti-oner. Workshopdeltagerne mente, at Danmark igen kan komme i front medmiljøteknologiske løsninger på affaldsområdet ved denne strategi.En række workshopdeltagere fremhævede behovet for afregulering, hvor nyeteknologier og løsninger fremmes, mens affaldsforbrænding og deponeringsamt kommunale løsninger ikke prioriteres. Fokus bør i stedet være på res-source- og energiudnyttelse baseret på en langsigtet politik på tværs af om-råderne: Energi, ressourcer og affald. Den tværgående vurdering skal gen-nemføres i dialog mellem de forskellige ressortministerier.Miljøministeriet kan være med til at sikre dansk førerposition på affaldstek-nologierAf konkrete initiativer til at sikre Danmark en frontposition nævnte work-shopdeltagerne en række konkrete tiltag

mer ikke forhindrer anvendelsen af miljømæssigt bedre teknologier. De bar-rierer - f.eks. af afgiftsmæssig karakter - der hører under andre ministerier,skal søges ændret med samarbejde og dialog ministerierne imellem.Workshopdeltagerne ønsker, at der afsættes ressourcer til at fremme myn-dighedsbehandlingen af nye teknologier, for at godkendelsesprocessen bli-ver mere effektiv og målrettet. Erfaringer fra tidligere udviklingsprojekterviser, at mulighederne for at opføre fuldskalaanlæg med ny teknologi harværet forpasset, da myndighedsarbejdet har trukket ud. Det blev fremhævet,at der på trods af meget store potentialer for nye teknologier i Danmark ikkesker kommercialisering heraf i Danmark, da kapacitet for nye teknologierprimært bliver opbygget i udlandet. Som eksempel nævnes trykimprægnerettræ, hvor der for 5-10 år siden var betydelige mængder fra gamle telefonpæ-le, der blev pillet ned og erstattet af jordkabler. De store lagre af telefonpæleer blevet eksporteret, og derfor er forretningsgrundlaget et andet i dag. Fraworkshopgruppen blev der efterspurgt en målrettet projektstyring af udvalg-te udviklingsprojekter.En del af workshopdeltagerne efterspørger, at Miljøministeriet bliver mereproaktiv og deltagende i udviklingsprojekter. Det efterspørges, at Miljømini-steriet indgår i partnerskaber med virksomheder og forskningsinstitutionerfor at sikre, at de reguleringsmæssige rammer kommer i overensstemmelsemed ønskerne om udviklingen og anvendelsen af miljøeffektive teknologier.Samarbejdet kunne også etableres som offentlig-private-partnerskaber. Deter særligt for de meget omkostningstunge udviklingsområder, der efterspør-ges deltagelse fra Miljøministeriet.Der efterlyses også flere tilskudsmidler, der kan tildeles som direkte udvik-lingsstøtte til nye teknologier. Det gælder for visse fraktioner, at støttemid-lerne også skal kunne gå til projekter, der ikke kun har en dansk kontekst,men indgår i et bredere samarbejde med udenlandske forskningsinstitutionerog virksomheder. For visse fraktioner, f.eks. affaldsforbrændingsslagge ogbatterier, er det danske marked for lille, og derfor er det nødvendigt, at deriværksættes et bredere samarbejde omkring nye slaggebehandlingsmetoder.Biologiske kredsløbDet biologiske kredsløb omfatter enorme ressourcestrømme, der omsættes ilandbruget, spildevandsbehandlingen, organisk affald fra husholdninger ogvirksomheder (herunder storkøkkener, detailhandel og fødevareproduktio-nen). En del af det biologiske kredsløb reguleres under affaldslovgivningen.Workshopdeltagerne ønskede et større fokus på udviklingen af biologiskeprocesser til behandling af det biologiske affald og til sikring af, at nærings-stofferne genanvendes i det biologiske kredsløb, ved at bringes tilbage tillandbrugsjorden efter energiudnyttelse. Konkret blev der peget på behovetfor at udvikle og udbygge kapaciteten for bioforgasning og biodieselfrem-stilling, og at især fosforen skal bringes tilbage til jorden i en plantetilgæn-gelig form.Energiudnyttelse ogressourcegenanven-delseDer findes allerede en række velafprøvede teknologier, og en række nyeteknologier, der stadig ikke er afprøvet i fuld skala. Workshopdeltagerneangav, at den væsentligste barriere for, at nye teknologier tages i anvendelse,er, at de traditionelle behandlingsmetoder som forbrænding og deponeringmed de nuværende incitamentsstrukturer favoriseres. Bio-energi ønskesprioriteret frem for forbrænding og deponering, eksempelvis ved øget af-giftsdifferentiering.

Reduktion af affald til deponiPå workshoppen blev der særligt peget på to affaldsfraktioner, der umiddel-bart skulle undersøges nærmere: Røggasrensningsprodukter og Shredderaf-fald. I dag deponeres begge fraktioner, men workshopdeltagerne mener, derbør stilles krav om en anden affaldsbehandling.Der findes angiveligt allerede bedre behandlingsmetoder til røggasaffaldet,mens der endnu arbejdes i forskellige fora på udviklingen af bedre behand-lingsmetoder for shredderaffaldet. Fra workshoppen kom der anbefalingerom at finde reguleringsmæssige løsninger for begge affaldsfraktioner, f.eks.som et forbud mod deponering.Ny positivliste overfraktioner til depo-neringGenerelt anbefalede workshoppen at mængden af affald til deponering blevreduceret. Det blev anbefalet, at det løbende blev vurderet, hvilke fraktionerder er acceptable at føre til deponi. Konkret blev det anbefalet at vedtage enpositiv-liste med de fraktioner, der må deponeres. Positiv-listen skal relativtlet kunne revideres, så nye fraktioner kan tages af og sættes på, uden at detkoster betydelige administrative omkostninger. Workshopdeltagerne påpe-gede, at det især er de relativt lave omkostninger for deponering af affald,der er årsag til, at mange fraktioner ikke bliver genanvendt eller energiud-nyttet. Dette er f.eks. tilfældet for shredderaffaldet og røggasrensningspro-dukter, men angiveligt også for vindmøllevinger.Fra workshoppen blev det anbefalet at de fraktioner på deponierne der kanudnyttes til energifremstilling, og som ikke kan genanvendes, skal behandlestermisk med energiudnyttelse, også selvom der er indhold af farlige stoffer.Men her må de teknologiske løsninger løse de miljømæssige problemer, deropstår.Bygge- anlægssektorenDer håndteres over seks mio. tons bygge- anlægsaffald årligt i Danmark. 95% af det genanvendes, hvilket som udgangspunkt er miljømæssigt fornuftigt.Dels udgør mængden omkring 40 % af alt affald i Danmark, dels er der ibygge- anlægsaffaldet en række fraktioner, hvoraf en større del kan genan-vendes.Frit marked giverteknologiudviklingMange danske virksomheder udvikler løbende teknologier til behandling afbygge- anlægsaffaldet, og de nye teknologier finder ofte fodfæste på marke-det. Med gennemførelse af den nye organisering af affaldssektoren bliverder oprettet et frit dansk marked for det genanvendelige erhvervsaffald, vedat kommunernes anvisningsret bliver ophævet. På workshoppen blev libera-lisering af affaldet fremhævet som noget af det vigtigste for udviklingen oganvendelsen af ny teknologi, og der blev peget på bygge- anlægsaffaldet somen vigtig ressourcestrøm. Men samtidig mente workshopdeltagerne, at nyeteknologier til behandling gips, tagpap, ikke rent isoleringsmateriale mm. vilblive taget i anvendelse de kommende år, også uden indblanding fra de stats-lige myndigheder.Sortering af blandede fraktioner til øget genanvendelse og forbrændingPå workshoppen blev der peget på de nye muligheder for at øget genanven-delsen især af erhvervsaffaldet ved anvendelse af sorteringsteknologier. I enrække andre lande er avancerede sorteringsmetoder mere udbredt, og særligtfor de blandede fraktioner udvikles sorteringsteknologier.Nogle af workshopdeltagere pegede på mulighederne for at fremstille erstat-ningsbrændsel (RDF) ud fra sorterede affaldsfraktioner. Sortering af organi-ske fraktioner med efterfølgende neddeling, kan både benyttes som opar-49