Kulturudvalget 2009-10
KUU Alm.del
Offentligt
TilKulturministerietDokumenttypeEvalueringDatoOktober 2009
EVALUERING AF DET DANSKEKULTURINSTITUTKULTURMINISTERIET
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUTKULTURMINISTERIET
Revision[xx]Dato2009-09-16Udarbejdet[Navn]afKontrolleret[Navn]afGodkendt[Navn]afBeskrivelse[Tekst]
Ref.
[xxxxx]
RambøllNørregade 7ADK-1165 København KT +45 3397 8200F +45 3397 8233www.ramboll-management.dk
KULTURMINISTERIET
3
INDHOLD
1.1.11.22.2.12.22.32.43.3.13.1.13.23.2.13.34.4.14.1.14.1.24.1.34.1.44.1.54.24.2.14.2.24.34.3.14.3.24.3.34.3.44.3.54.3.64.45.5.15.1.15.1.25.1.35.1.45.1.55.25.2.15.2.25.2.35.36.6.1
Formål og indholdEvalueringens formålRapportens indholdKonklusionerHovedkonklusionerAktiviteter og udmøntning af de statslige midlerEffekt, synergi og efficiensUdviklingspotentialer og mulighederMetodeDokumentation og kortlægningSelvevalueringVurderingValg af evalueringsnormerStrategiKortlægning af Det Danske KulturinstitutDKI's hovedaktiviteterAktiviteterFaglige og kulturelle kulturudvekslingsrejserJob Swop-ordningerKonferencerDanskkurserStrategi for DKIStrategiens udgangspunktVurderingPenge-til-kulturstrømmeKategorisering af det kulturelle outputDKI's økonomiske organiseringOversigtOpgørelse fordelt på landeOpgørelse fordelt på lande og finansieringstyperOpgørelse fordelt på lande og kulturelt outputOpsamling – KortlægningVurderingVurdering af effektKinaLetlandUngarnTysklandKonklusioner – effektVurdering af synergiPartnere i DanmarkVurdering fra ambassaderne i de 11 afdelingslandeKonklusioner synergierVurdering – EfficiensStrategi - SUMO analyseStyrker
5556667899101010121314151516171718182021222425272829313232323435363738384143454647
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
4
6.26.36.46.5
UdviklingspotentialeMulighederOpmærksomhedspunkterOpsamling og strategiske veje
48505253
BILAGBILAG 1Fire former for kulturudveklslingBILAG 2Definition af parametre for succesfuld kulturudveklsingBILAG 3Interviewede institutionerBILAG 4Vedtægter for Det Danske KulturinstitutBILAG 5OrganisationsdiagramBILAG 6Kortlægning af afdelingerBILAG 7Partnervuderinger fra landebesøg
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
5
1.
FORMÅL OG INDHOLDEvalueringens formålKulturministeriet har bedt om en evaluering af Det Danske Kulturinstitut (DKI). Formålet medevalueringen er:Evalueringen skal belyse og undersøge Kulturinstituttets strategier og fremtidsplaner, aktiviteterog samspil med øvrige aktører inden for Danmarks kulturudveksling med udlandet, samt hvordanKulturministeriets tilskudsbevilling til instituttet anvendes i dag.Evalueringsperioden er fra 1. januar 2008 til 30. september 2009. Evalueringen er gennemførtfra juni til september 2009 med en fortløbende dialog med projektets styregruppe bestående afrepræsentanter fra de tre instanser:•••Det Danske KulturinstitutKulturministeriet (Opdragsgiver)Kunststyrelsen (Styrelse under Kulturministeriet med rollen som tilskudsgiver samt koordina-tor af den internationale kulturudveksling)
1.1
Dialogen i styregruppen har kvalificeret valg det metodiske design samt kvalificeret fremadrette-de perspektiver for DKI.Rapportens indholdRapporten er opdelt i følgende:•••••Kapitel 2 sammenfatter rapportens resultaterKapitel 3 præsenterer kort analysens metodeKapitel 4 indeholder en kortlægning af DKI, som omfatter en præsentation af hovedaktivite-ter, strategi samt en penge-til-kulturstrømme analyseKapitel 5 redegør for DKI's partneres vurderingen af instituttet. Denne vurdering præsenteresinden for rammerne: Effekt, synergi og efficiensKapitel 6 samler i en SUMO analyse op på det indsamlede data og foregående analyse
1.2
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
6
2.
KONKLUSIONER2.1Hovedkonklusioner
Det Danske Kulturinstitut er blevet evalueret ud fra det overordnede kriterium:DKI etablerer en kulturel infrastruktur mellem Danmark og udvekslingslandene inden for kultur,kunst og samfund.Det er Rambølls samlede vurdering, at Det Danske Kulturinstitut udfylder denne rolle inden forsåvel kultur og kunst som samfund. Dermed er vurderingen, at DKI overordnet opfylder sin egenmission om ’- i vekselvirkning med udlandet - at oplyse om Danmarks kultur, kunst og samfunds-liv til fremme for den mellemfolkelige forståelse samt at udbrede kendskabet til udenlandsk kul-tur i Danmark’.I den samlede vurdering indgår, at DKI har et udviklingspotentiale i forhold til at styrke formåletog rollen som en organisation, der skaber en kulturel infrastruktur. Udviklingspotentialet vurde-res bedst at kunne indfries, ved at DKI indgår i en tættere dialog om fælles mål, snitflader ogstruktureret kommunikation med andre centrale aktører inden for kulturudveksling med udlan-det.Aktiviteter og udmøntning af de statslige midlerDet Danske Kulturinstitut har en bredt funderet strategi, der resulterer i, at organisationen præ-senterer et meget bredt spektrum af aktiviteter. De 11 afdelinger i udlandet har en udbredt au-tonomi i forhold til udvælgelse, planlægning og gennemførsel af aktiviteter. Der er derfor tale om11 meget forskellige kulturinstitutioner med hver deres profil af aktiviteter og brugere. Når akti-viteterne gøres op på tværs af disse meget forskellige institutioner, viser en opgørelse af penge-til-kultur-strømme følgende:•Det statslige tilskud matches af en tilsvarende ekstern finansiering fra danske kilder (fon-de, virksomheder) samt lokale kilder i modtagerlandet.DKI opnår et omfang af såkaldt ’usynlig medfinansiering’ (gaveøkonomi eksempelvis iform af gratis ydelser som lokaler, kunstnere, markedsføring), der svarer til omfanget afden øvrige økonomiske aktivitetsportefølje. Niveauet af medfinansiering må betragtessom højt i forhold til mange andre organisationer. Denne type af medfinansiering ses oftehos velfungerende kulturorganisationer, der som DKI arbejder i netværk. Rambølls vur-dering er derfor, at niveauet af medfinansiering erhøjtset i relation til mange andre ak-tører inden for kulturudveksling ognormaltset i relation til velfungerende, netværksba-serede kulturinstitutioner.De statslige midler udmøntes inden for DKI's tre søjler: samfund, kunst og kultur. Opgø-relsen viser, at halvdelen af aktiviteterne tager udgangspunkt i en kunstnerisk relation,mens en mindre del af aktiviteterne tager udgangspunkt i kultur og samfundsspørgsmål.En opgørelse baseret på formålet med aktiviteterne viser, at hovedparten af det statsligetilskud udmøntes sominterkulturel dialog– dvs. samfundsmæssig læring og gensidigemellemfolkelige relationer – ogmarkedsføring / branding af Danmark.En mindre del an-vendes til kunst med kulturpolitisk vinkel og en beskeden del til kultureksport.
2.2
•
•
•
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
7
2.3
Effekt, synergi og efficiens
Det Danske kulturinstitut er blevet evalueret på følgende tre kriterier:•••Effekt.DKI's aktiviteter synliggør Danmark i udvekslingslandene inden for kunst, kultur ogsamfund.Synergi.Størstedelen af DKI's aktiviteter indtager en rolle, som ellers ikke udfyldes af dan-ske aktører, eller skaber synergi med andre danske aktører.Efficiens.Forholdet mellem effekt og ressourceforbrug svarer som minimum til andre sam-menlignelige kulturinstitutters.
Effektenaf DKI's aktiviteter er vurderet af DKI's samarbejdspartnere i fire udvalgte lande. Dissepartnere vurderer, at DKI præsenterer noget unikt dansk, og at kvaliteten af aktiviteterne er høj.DKI fremhæves som en imødekommende og ubureaukratisk samarbejdspartner.•De udenlandske partnere vurderer, at de effekter, der opstår som følge af kulturudveks-ling gennem DKI, har en markant betydning for billedet af Danmark i de lande og regio-ner, hvor DKI er repræsenteret. Dette skyldes at aktiviteterne i sig selv, samt samar-bejdsformerne med partnere i de pågældende lande, bidrager positivt til opfattelsen afDanmark som en innovativ og tolerant nation.DKI's effekt afhænger af enkeltpersoner, fordi hver enkelt afdeling er meget lille. Derforer de personlige netværk inden for samfund, kunst og kultur af særlig betydning for DKI'ssucces. DKI har store og gode kunstneriske og politiske netværk både i Danmark og i ud-landet, som løbende bliver vedligeholdt og udbygget. Disse er dog i høj grad bundet per-sonligt op på institutlederne og indebærer dermed en væsentlig udfordring ved generati-onsskifte.
•
På denne baggrund vurderes det, at DKI opfylder evalueringskriteriet for effekt.Synergienaf DKI's arbejde i forhold til den samlede danske kulturudveksling er bedømt af hen-holdsvis andre danske aktører og ambassaderne i de lande, hvor DKI er repræsenteret.•DKI udfylder for mange danske institutioner en funktion som netværksled til udlandet, enfunktion som ellers ikke ville være til stede.En række danske partnere oplever DKI som en organisation, der savner strømlining ogprofessionalisme, hovedsagligt på kommunikations- og koordinationsområdet.. Der efter-lyses en synlig profil for DKI's virke samt en klar og profileret strategi for samarbejdemed øvrige kulturudvekslingsaktører.Hovedparten af ambassaderne oplever et positivt samarbejde med DKI's afdelinger, menenkelte oplever kommunikative brister og manglende fælles koordinering.
•
•
På denne baggrund vurderes det, at kriteriet for synergi i nogen grad er opfyldt, idet DKI i mangesammenhænge indtager en rolle, som ikke udfyldes af andre danske aktører. Dog kan der udvik-les en bedre arbejdsdeling med andre danske aktører i kulturudvekslingen.DKI'sefficienser blevet vurderet kvalitativt af andre kulturinstitutter på baggrund af den kvanti-tative kortlægning af DKI.•Andre kulturinstitutter vurderer overordnet, at DKI har et fornuftigt eller meget godt forholdmellem anvendte ressourcer og effekt, og at effekten ikke er lavere end deres egen. De øvri-ge institutter vurderer, at DKI's organisering i små enheder gør, at ressourcer udnyttes effek-tivt.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
8
På denne baggrund konkluderes det, at DKI samlet set opfylder efficienskriteriet om at leveresamme effekt for samme ressourcer som andre kulturinstitutter. Flere kulturinstitutter har påpe-get, at kriteriet opfyldes i udstrakt grad.
2.4
Udviklingspotentialer og muligheder
Det er Rambølls vurdering, at DKI's formålsrettede virke kan styrkes i forhold til strategi, organi-sation og koordination/rolle i den danske kulturudveksling.•••DKI's brede strategi i relation til styrken ved at have en klar profil, blandt andet i forhold tilkriterier i forbindelse med DKI's landestrategiDKI's organisering set i relation til de muligheder ny teknologi og mobilitet tilbyderDKI's samarbejde og dialog om arbejdsdeling med øvrige aktører inden for den danske kul-turudveksling med udlandet
Partnerdialog bør være en hjørnesten i den fremadrettede udvikling. DKI udvikler bedst den stra-tegiske profil, en synlig og værdsat rolle i den danske kulturudveksling samt en organisation i enmere organiseret dialog med de øvrige interessenter inden for kulturudveksling.For en uddybning af DKI's styrker, udviklingspotentialer, muligheder og opmærksomhedspunkterse kapitel 6.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
9
3.
METODEEvalueringen er gennemført i tre faser:1.2.3.Dokumentation og kortlægningVurderingStrategi
Fase to og tre er gennemført delvist parallelt, idet hovedparten af interessenter og er i ind- ogudland har været begrænsede af ferie. Nedenfor følger en kort beskrivelse af evalueringsmeto-den.Dokumentation og kortlægningKortlægningen af DKI har fokuseret på at afdække DKI's aktiviteter og strategi.Strategien er kortlagt ved en gennemgang af DKI's centrale dokumenter såsom årsrapport, ved-tægter, pressemateriale og handlingsplaner samt en dialog med DKI, der har givet indblik i deeksplicitte såvel som implicitte strategier og hovedaktiviteter. Denne viden er løbende blevetsuppleret af yderligere kortlægning gennem interviews og dialog med institutledere i fire af DKI'safdelinger. De primære metoder har således været desk research, interviews og dialog. Det Dan-ske Kulturinstituts strategier er beskrevet i kapitel 4.Aktiviteterne er kortlagt ved en gennemgang af DKI's årsrapport og handlingsplaner. I dataind-samlingen og præsentationen af aktiviteterne og deres omfang er anvendt en penge-til-kulturstrømme analyse. Formålet med denne analyse er at give et indblik i, hvordan det statsligetilskud udmøntes i forskellige former for kulturudveksling og aktiviteter, herunder også aktivite-ternes økonomiske omfang og typer. Aktiviteterne er kategoriserede i tre søjler; samfund, kunstog kultur samt opdelt efter typen af kulturudveksling mellem Danmark og udlandet; Interkultureldialog, Kunst med kulturpolitisk vinkel, Markedsføring af Danmark samt Kultureksport. En defini-tion af disse begreber fremgår af bilag 11.Kortlægningen af penge-til-kulturstrømme er gennemført ved:••••En opgørelse af indtægtskilder til drift af DKI igennem evalueringsperioden.En gennemgang af aktiviteterne, hvor hovedkontoret og hver enkelt afdeling er kortlagt påaktivitetsniveau.Interview med lederne af hver enkelt afdeling.Fremsendelse af et Excel-skema og manual til hver enkelt afdeling og hovedkontor, hvoriaktiviteter skulle opgøres i hele evalueringsperioden. Alle institutledere har kategoriseretsamtlige bogførte aktiviteter i forhold til følgende indtægtskilder:•Kunststyrelsens tilskud•Puljer administreret af Kunststyrelsen•Finansiering fra Danmark i øvrigt (fonde mv.)•Udenlandsk finansiering, herunder EU•Usynlig medfinansiering, der udgør lokaler, transport, kunstnere og andre ressour-cer, som DKI har fået stillet vederlagsfrit til rådighed•Entréindtægter/DeltagerbetalingAt institutlederne har angivet procenter i aktivitetsporteføljen ud fra kulturudvekslingsty-per.
3.1
•
Begreberne er defineret af Kulturministeriet i forbindelse med det strategiske arbejde inde for kulturudveks-ling med udlandet.1
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
10
•
•
At Rambøll på baggrund af dialog med DKI har kategoriseret aktiviteternes antal og øko-nomi ud fra kategorierne samfund, kunst og kultur, samt ud fra de fire former for kultur-udveksling; Interkulturel dialog, kunst med kulturpolitisk vinkel, markedsføring af Dan-mark og kultureksport.Kvalitetssikring af Rambølls konsulenter.
3.1.1Selvevaluering
Udover opgørelsen af penge-til-kulturstrømme har kortlægningen givet mulighed for en selveva-luering af hver enkelt afdeling, som supplement til Rambølls fremstilling. Selvevalueringerne erpræsenteret som en del af fremstillingen fra de enkelte lande ved siden af Rambølls beskrivelse,der som nævnt baserer sig på den samlede viden fra danske og udenlandske partnere samt in-terviews med ambassader. Der skelnes således klart mellem, hvornår selvevaluering og Rambøllsevaluering præsenteres.VurderingVurderingen af DKI baserer sig på tre anerkendte kriterier inden for evaluering:•••Effekt- Den værdi DKI producerer både på kort og langt sigt såvel for Danmark og danskepartnere som for udenlandske partnere.Synergi- Effekterne er ikke overlappende i forhold til øvrige danske aktiviteter i internatio-nal kulturudveksling, men øger sammenhængen og skaber merværdi mellem parter og tiltag.Efficiens- Forholdet mellem effekt og anvendte ressourcer.
3.2
3.2.1Valg af evalueringsnormer
For at kunne vurdere Det Danske Kulturinstituts effekt, synergi og efficiens er det nødvendigt atopstille evalueringsnormer for, hvad der kendetegner en succes. Det er svært at transformere detbrede interkulturelle felt, som DKI dækker, til kvantitative evalueringsnormer. På denne bag-grund har valget af evalueringsnormer baseret sig på delvist kvantitative og delvist kvalitativenormer. De overordnede evalueringsnormer er følgende:Tabel 3-1 - EvalueringskriterierKRITERIUMOverordnet i relation tilforudsætningerne for atopfylde formåletEffektSynergiNORMDKI etablerer en kulturel infrastruktur mellem Danmark og ud-vekslingslandene inden for kultur, kunst og samfund.
Efficiens
DKI's aktiviteter synliggør Danmark i udvekslingslandene indenfor kunst, kultur og samfund.Størstedelen af DKI's aktiviteter indtager en rolle, som ellers ik-ke udfyldes af danske aktører, eller skaber synergi med andredanske aktører.Forholdet mellem effekt og ressourceforbrug tilsvarer som mi-nimum andre sammenlignelige kulturinstitutters.
Vurdering af effekter, synergier og efficiens tager udgangspunkt i DKI's brugere og interessenteri ind- og udland.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
11
EffektBedømmelsen af effekt tager Statens Kunstfonds hovedprincipper for god kulturudveksling. Disseer i samspil med DKI redefineret til at matche Kulturinstituttets virke. Herved er formuleret ti pa-rametre for et effektivt kulturinstitut, som har dannet baggrund for en struktureret dialog medeksterne partnere i ind- og udland. De ti kriterier er:•••••KvalitetInteresse udefraFokuseringGensidighedNetværk•••••FleksibilitetEnkelthedMarkedsføringOpfølgningMangfoldighed
Hertil bør nævnes, at fokusering og mangfoldighed kan være modstridende, idet et fokus entenpå aktivitetstyper, partnere eller kunstformer kan reducere mangfoldigheden. En konsekvens afat tilpasse kriterierne for DKI's virker er således vægtning af kriteriet om fokus mod kriteriet ommangfoldighed. En definition af begreberne kan findes i bilag 22.Således er disse ti parametre anvendt som udsagn der kvalificerer DKI's effektivitet. Sekundærter interviewpersonerne blevet spurgt om, hvilken effekt DKI's virke har i forhold til de fire formerfor kulturudveksling; Interkulturel dialog, kunst med kulturpolitisk vinkel, markedsføring af Dan-mark og kultureksport. Disse udsagn er anvendt til at understøtte, hvorvidt parametrene reeltmedfører en effekt.De primære interessenter, som har kvalificeret bedømmelsen af effektivitet, har Rambøll besøgt.Disse er udenlandske partnere i de følgende fire lande:••••LetlandKinaTysklandUngarn
Valget af lande er truffet på baggrund af den indledende kortlægning og dialog med styregrup-pen. Til grund for det endelig valg af lande har ligget et ønske om at besøge lande med forskelligprofil som oplevet gennem den indledende dialog med afdelingsledere, lande med lokalisering ihenholdsvis hovedstad og provins, afstand til dansk ambassade forskellige geografiske dele afEuropa og udenfor Europa. I hvert land er der gennemført interviews med 10-12 partnere, der al-le har kvantificeret og kvalificeret vurderingen af effekt ud fra de valgte parametre. Valget afpartnere er foretaget ud fra følgende:•••Afdelingen har tilsendt Rambøll en samlet liste med hovedpartnereRambøll har udpeget ønsker til valg af interviewpersonerAmbassaderne er udvalgt i alle lande
Idet udvælgelsen er baseret på eksisterende partnere, er det ikke muligt at tale med potentiellepartnere i de respektive lande. Dette kan give en uligevægt mod positive bedømmelser (positivbias). Denne er forsøgt imødekommet ved, at Rambøll har vurderet interviewpersonerne i forholdtil deres relevans som partnere inden for samfund, kunst og kultur. Trods denne kvalificeringvurderes en vis grad af positiv bias stadig mulig. Dette aspekt har derfor indgået i Rambølls vur-dering.
2
KUM, KIU-rapporten 2004.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
12
SynergiKortlægningen af synergier retter sig primært mod øvrige danske aktører inden for kulturudveks-ling og kultureksport samt ambassaderne i modtagerlandene. Analysen inddrager således syner-gier i de lande, hvor DKI har en landeafdeling samt i det danske landskab for kulturudveksling.Ambassaderne og danske interessenter er blevet bedt om at vurdere DKI's rolle i det danskelandskab for kulturudveksling og har også vurderet DKI ud fra samme 10 parametre som deudenlandske partnere. Dette valg er truffet med udgangspunkt i, at samarbejdspartnerne vil op-leve synergier og effektivitet som gensidigt afhængige.Udvælgelsen af danske interessenter er baseret på styregruppens ønsker og forslag.EfficiensVurderingen af Det Danske Kulturinstituts efficiens kræver nødvendigvis, at man først har afdæk-ket aktiviteternes effekt. Af samme grund ligger de økonomiske nøgletal i penge-til-kulturstrømme analysen til grund for vurderingen. Denne kvalificerende vurdering er foretaget udfra en dialog med andre landes kulturinstitutter. Da disse ikke arbejder med præcis samme krite-rier for kulturudveksling, og da de arbejder efter en anden model, har metoden været kvalifice-rede kvalitative udsagn om efficiens.Der er i forbindelse med analysen gennemført 84 interviews i ind- og udland. Bilag 3 indeholderen liste over de deltagende organisationer.StrategiEvalueringen har et fremadrettet strategisk perspektiv, som har til formål at styrke den danskekulturudveksling med udlandet. Dette inkluderer strategiske fremadrettede muligheder for DKI iforhold til organisering og struktur.Rambøll har på baggrund af samtlige data fra evalueringens to første faser lavet en SUMO-analyse. SUMO står forStyrker, Udviklingspotentiale, MulighederogOpmærksomhedspunkteroger en fremadrettet version af SWOT-analysen. Mens SWOT-analysen ofte ender med at beskrivestatus quo, kobler SUMO-analysen SWOT-analysens stillingtagen til status quo med et fremtids-perspektiv ved at erstatte svagheder med udviklingspotentiale og trusler med opmærksomheds-punkter.Disse to udskiftninger kan virke simple, men kræver mere analyse og stillingtagen af analytike-ren. Mens svagheder blot beskriver de eksisterende svagheder, kræver udviklingspotentialeper-spektiver, at svaghederne granskes for positive elementer. Disse analyseres med henblik på atvidereudvikle og styrke dem på bekostning af de elementer, der hidtil har domineret og dermeddefineret svaghedspunktet. Det samme gør sig gældende for trusler. Hvor SWOT-analysen defi-nerer trusler som eksterne forhold, der er vanskelige at påvirke, søger SUMO-analysen at identi-ficere opmærksomhedspunkter, som er mulighederne for at påvirke og vende en mulig negativudvikling.SUMO-analysen er præsenteret for styregruppen, og der er efterfølgende afholdt mø-de/workshop, hvor mulighederne er diskuteret.
3.3
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
13
4.
KORTLÆGNING AF DET DANSKE KULTURINSTITUTDette kapitel beskriver først DKI's hovedaktiviteter og strategi. Dernæst vil DKI's nuværende ogfremtidige strategi blive beskrevet. Til sidst vil der blive foretaget en penge-til-kulturstrømmeanalyse, som opgør, hvordan de penge, der tilføres til DKI, transformeres til kulturudvekslingsak-tiviteter i ind- og udland.Det Danske Kulturinstitut er en selvejende institution med hjemsted i Danmark og hovedkontor iKøbenhavn. DKI har 11 institutter (i det følgende benævnt afdelinger) i verden. Disse fungerersom lokale platforme for den type kulturudveksling, som DKI arbejder med og har følgende tomål. Afdelingerne i udlandet skal for det første, qua den lokale kontekst de befinder sig i, kunneagere som kulturelle seismografer, der opfanger kulturelle udviklinger og nybrud af betydning forDanmark. For det andet skal de kunne skræddersy kulturudveksling inden for samfund, kunst ogkultur i en vekselvirkning med lokalsamfundet og til størst mulig gavn for aktører i Danmark så-vel som i udlandet.DKI's vision er, at verdens kulturelle skæringspunkter skal imødegås på en måde, der ikke gørdem til konfliktfyldte sammenstød, men i stedet skaber forståelse gennem dialog og mellemfolke-lig aktivitet.Kulturinstituttets mission er - i vekselvirkning med udlandet - at oplyse om Danmarks kultur,kunst og samfundsliv til fremme for den mellemfolkelige forståelse samt at udbrede kendskabettil udenlandsk kultur i Danmark. Denne mission opfyldes gennem:
••••
Dialog og udvekslingGensidig inspiration og læringSynliggørelse af dansk kunst, kultur og samfundVarige samarbejder og netværk
DKI vil således være en platform for dialog og kulturel udveksling.DKI har et bredt virke i forhold til kulturudveksling. Kulturudvekslingen skabes således inden fortre søjler:•••Kunst, finkultur og professionel elitekunst og -kulturKultur, værdier, holdninger og traditionerSamfund, indretning af samfundets demokratiske og velfærdsmæssige organisering ogfunktioner
I hovedparten af DKI's projekter er flere af disse søjler i spil samtidigt. DKI arbejder såvel medudveksling fra Danmark til udlandet som omvendt.Det vidtstrakte kulturudvekslingsarbejde medfører en bred vifte af relationer og projekter indenfor en række kunstformer i mange forskellige udtryk og med en mangfoldighed af aktører. Medudgangspunkt i denne forskellighed ligger DKI's virke og hovedkompetence i den brede kulturud-veksling mellem Danmark og udlandet.Det Danske Kulturinstituts primære samarbejdspartner i Danmark er Kunststyrelsen, der både ertilskudsgiver og koordinator for det samlede arbejde med dansk kulturudveksling. Øvrige centrale
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
14
samarbejdspartnere er de danske repræsentationer i udlandet (offentlige og private), som agererinden for kulturudveksling i Danmark samt kulturbrugere.Internationalt er de vigtigste samarbejdspartnere for DKI de danske repræsentationer, brugereog aktører i udvekslingslande samt den internationale sammenslutning af kulturinstitutter, EU-NIC, hvor DKIs generalsekretær Finn Andersen for tiden har præsidentposten. Gennem EUNICsamarbejdes med blandt andet EU, hvor udviklingen for tiden byder på et kraftigt øget fokus påkulturudveksling mellem regioner i EU, mellem EU og udviklingslandene, samt mellem EU og om-verdenen generelt.Det Danske Kulturinstituts øverste myndighed er repræsentantskabet, som består af op til 60personer, der repræsenterer bl.a. politiske partier og andre kulturinstitutioner, som har at gøremed kulturudveksling med udlandet. Kulturinstituttets virksomhed ledes af en bestyrelse som på-ser, at de af repræsentantskabet fastlagte retningslinjer følges. Bestyrelsen ansætter en general-sekretær, der forestår den daglige ledelse af Det Danske Kulturinstitut ude og hjemme. Bestyrel-sen består for tiden af:••••••••Søren Møller, FormandSten Langebæk, NæstformandAnders LaursenLennart RichardRasmus Wiinstedt TscherningLone Leth LarsenKarin LarsenHelle Wisti (observatør)
DKI's hovedaktiviteterDKI driver grundet det brede kulturudvekslingsgrundlag en lang række aktiviteter. I det følgendeer alene hovedaktiviteterne beskrevet.•••••KulturprojekterFaglige og kulturelle kulturudvekslinger (studierejser)Job-SwopKonferencerDanskkurser
4.1
Ud over at gennemføre disse aktiviteter assisterer DKI også andre aktører i formidlingen af uden-landsk samfund, kunst og kultur i Danmark. Endvidere spiller DKI en større rolle i den samlededanske kulturudveksling ved at etablere kontakter og aktivere netværk meget bredt.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
15
4.1.1Aktiviteter
DKI arrangerer løbende aktiviteter i Danmark og i udlandet. Kulturprojekterne relaterer sig til in-stituttets brede kulturbegreb, som omfatter såvel kunst og kultur som samfundsliv. Kulturprojek-terne betragtes som en væsentlig faktor i virkeliggørelsen af DKI's mission: at styrke den mel-lemfolkelige forståelse på tværs af grænser.Tabel 4-1 - Aktivitetstyper og antalAKTIVITSTYPEForedragUdstillingerTeater, dans og performanceKoncerterLitteraturarrangementerStudieture, Job-Swops og udvekslingerKonferencer og seminarerFilmarrangementerTotal3ANTAL200897692211845697260552ANTALEVALUERINGSPERIODEN1701213920779121126105966
Aktiviteter er defineret som enkeltarrangementer. Et dansk orkester på tour vil således tælle foren aktivitet hver gang de optræder igennem DKI. Aktiviteterne har et meget varierende omfang.Således er der i denne opgørelse ikke forskel mellem eksempelvis et symfoniorkesters optrædenog en enkelt persons optræden. Da 2008 må betragtes som et normalt år i forhold til aktivitets-niveau, er en fremskrivning af 2008-aktiviteterne et godt estimat for den samlede evalueringspe-riodes aktivitetsniveau.4.1.2Faglige og kulturelle kulturudvekslingsrejser
DKI arrangerer faglige kulturudvekslingsrejser i form af specifikke temarejser inden for alle fagli-ge og kulturelle grupper. Derudover arrangerer DKI kulturelle studierejser i form af kulturarran-gementer såsom koncert- og teaterturnéer, workshops, udstillinger og sportsarrangementer.Fælles for dem alle er:•••••Valg af destination og tema foretages på baggrund af efterspørgsel fra kunder.Finansieringen er 100 % brugerbetalt. Dog kan DKI udpege relevante fonde, som de del-tagende organisationer kan søge midler hos.Overskuddet fra aktiviteterne dækker omkostninger til drift af DKI såvel i Danmark som ilandeafdelingerne.Der har i de seneste år været særlig efterspørgsel på faglig kulturudveksling tematiseretomkring uddannelse, øvrige velfærdsydelser og demokratiprojekter.Screening af rejsedeltagere sker ud fra følgende kriterier:oDKI vurderer, at de har kompetencerne til at sammensætte et fagligt stærkt pro-gram.oSeriøsitet i henvendelse (opstartsgebyr ved henvendelse).Kulturudvekslingsrejserne markedsføres udelukkende via netværk.Målet er at give deltagerne ny international inspiration og kompetenceudvikling.Studierejserne er typisk af 4-10 dages varighed.DKI gennemfører deltagerevaluering af hver enkelt aktivitet. Generelt er deltagertilfreds-heden høj.
••••
3
Der kan forekomme mindre afvigelser mellem antallet af enkeltaktiviteter i de rapportens forskellige afsnit.Dette skyldes mindre forskelle i opgørelsen i DKI's årsrapport i selve årsrapporten og i bilagene.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
16
Der er ingen geografisk begrænsning på kulturudvekslingsrejserne, men langt hovedparten ar-rangeres i samarbejde med DKI's afdelinger i de lande, rejsen går til. Øvrige rejser organiseres isamarbejde med partnere inden for Kulturinstituttets globale netværk. Hovedparten af projekter-ne formidler danskeres rejse til udlandet. Dog arrangeres også kulturudvekslingsrejser til Dan-mark. I 2008 deltog 2.225 personer i denne type kulturudvekslingsaktiviter.4.1.3Job Swop-ordninger
Job Swop er et internationalt udvekslings- og efteruddannelsestilbud til ansatte inden for skole-,kultur- samt social- og sundhedsområdet. En Job Swop-ordning matcher en dansk og en uden-landsk kollega. DKI opererer med flere typer af disse faglige udvekslinger.•Job Shadow:I denne ordning skygges en dansk medarbejder af en udenlandsk kollega iminimum 14 dage. Formålet er at være en del af den andens dagligdag og at kunne værei en lærende dialog. Udvekslingen er gensidig således, at den danske kollega besøger denudenlandske modpart og omvendt. Overnatning foregår i reglen privat for at give den be-søgende et indblik i hverdagslivet det pågældende sted.Post to post exchange:I denne udvekslingsform bytter medarbejdere i to udvekslings-lande arbejde uden at følge hinanden. Ordningen er mindre anvendt end job shadow-ordningen, da ikke alle arbejdspladser kan håndtere en ny og fremmed medarbejderuden kendskab til systemer og kultur. Af samme grund følger post to post exchange ofteefter et job shadow-forløb.
•
Udvekslinger arrangeres til blandt andet Storbritannien, Tyskland, Schweiz, Ungarn, Baltikum,Sydafrika, Canada, USA, Australien og New Zealand. Når disse lande er valgt, skyldes det pri-mært, at der her er den nødvendige finansielle kapacitet til at dække omkostninger til rejse ogophold. Deltagergebyrer for udvekslinger er typisk mellem kr. 3.000,- og kr. 13.000,- alt afhæn-gig af destination.DKI tilrettelægger også udvekslingsprojekter for større faglige grupper efter samme principper,som de individuelle Job-Swop-udvekslinger, såfremt der også her kan defineres en faglig og regi-onal udvekslingspartner. I tilknytning til gruppeudvekslinger kan arrangeres konferencer, semi-narer og lignende. De overordnede mål med kulturudvekslingerne er ifølge DKI:•Gensidig samfundsmæssig læring.Deltagerne i en faglig kulturudvekslingsrejse, Job-Swop eller post to post exchange skal opnå relevant læring om udvekslingslandets kulturog samfund.Varige samarbejder og netværk.Deltagere på udvekslingsrejser skal vedholde kon-taktrelationer efter afsluttet rejse.Offensiv global interkulturel dialog.Projekterne skal styrke Danmark i globaliserin-gen ved at etablere tillidsfuldhed over for danskerne.
••
Målene baserer sig, ifølge DKI, på en demokratiopfattelse, hvor den gensidige udveksling af tan-ker og ideer skaber fundamentet for ettillidsforhold,der sikrer den globale sameksistens. For ti-den pågår der 5-10 Job-Swop-ordninger. Dette niveau har været relativt stabilt gennem de sene-re år, men har tidligere været lidt højere.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
17
4.1.4Konferencer
DKI arrangerer årligt en lang række konferencer om emner inden for hele det samfundskulturelleområde. Konferencerne finder sted både i Danmark og i udlandet.Udvælgelsen af temaer for konferencer baserer sig på en dialog med DKI's modparter i udlandet.Valget af tema er derfor baseret på en ekstern interesse i såvel Danmark som i forbindelse medet udvekslingsforhold med et andet land. DKI arbejder mod at sikre den højeste faglighed indenfor konferencens tema. Dette betyder, at universiteter og andre fagligheder bringes i spil i deindholdsmæssige dele af konferencerne.I 2008 gennemførte DKI 69 studieture, job-swops og udvekslinger samt 72 konferencer og semi-narer. Da 2008 kan regnes for et normalt år i forhold til aktivitetsniveau, er et meget realistiskestimat for aktiviteterne i evalueringsperioden ca. 120 studieture, job-swops og udvekslinger oget tilsvarende antal konferencer og seminarer. Dette estimat bygger på en fremskrivning af talle-ne fra 2008.DKI opgør for tiden ikke deltagerantal på studieture eller til konferencer, hvorfor et deltagerantalfor disse aktiviteter ikke har kunnet estimeres.4.1.5Danskkurser
DKI arrangerer danskundervisning for udlændinge både i udlandet og i Danmark. Undervisningenomfatter også dansk litteratur og danske samfundsforhold. DKI arbejder med flere modeller fordanskkurser:•••••DKI udfylder selv rollen som operatør og aflønner undervisere.Operatørrollen er placeret hos en lokal samarbejdspartner, og DKI yder faglig sparring i for-hold til de kulturelle og samfundsmæssige indholdsdele af undervisningen.DKI indgår en aftale med sprogundervisningsoperatører om at udbyde dansk i deres øvrigeprogram.I Danmark er danskundervisningen organiseret af DKIDKI udbyder i visse tilfælde pædagogiske kurser for lærere.
DKI vurderer, at der i 2008 blev gennemført 451 danskkurser i de forskellige typer. Der findesingen nærmere samlet opgørelse af antallet af kurser eller kursister.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
18
Strategi for DKIDette afsnit beskriver DKI's nuværende og fremtidige strategi. Beskrivelsen er baseret på enpræsentation af eksplicitte strategier samt en tolkning af implicitte strategier.4.2.1Strategiens udgangspunkt
4.2
DKI's nuværende og fremadrettede strategi er baseret på:1.2.3.4.5.Formålet med instituttets kulturudvekslingsaktiviteterKulturinstituttet som konceptStrategisk udvalgte temaerStrategi i forhold til tilstedeværelse i landeInternationalt netværk af kulturinstitutter
FormålInstituttets formålsparagraf lyder:"Kulturinstituttets formål er i vekselvirkning med udlandet at oplyse om Danmarkskultur, kunst og samfundsliv til fremme af den mellemfolkelige forståelse samt frem-me af kendskabet til udenlandsk kultur i Danmark."4Dette skal opfyldes gennem følgende:••••Dialog og udvekslingGensidig inspiration og læringSynliggørelse af dansk samfund, kunst og kulturVarige samarbejder og netværk5
DKI har således en strategi om dels at udbrede kendskabet til dansk kultur, dels at opfange dekulturelle tendenser, der rører sig i de respektive lande. Derfor fremhæves lokalkendskab, nær-heden og den personlige kontakt til udenlandske samarbejdspartnere som afgørende for kultur-udvekslingen. Strategien er bred, tenderende til slet ikke at være afgrænset i forhold til virkefeltog samarbejdsflader med andre aktører inden for samfund, kunst og kultur. DKI vægter de aner-kendte former for kulturudveksling i følgende rækkefølge:1.2.3.4.Interkulturel dialogKunst med kulturpolitisk vinkelMarkedsføring af DanmarkKultureksport6
Kulturinstituttet som konceptEn række kulturinstitutioner, eksempelvis biblioteker og museer, har defineret deres koncept veden lov. Kulturinstituttet er ikke afgrænset i en lov, men har en konceptuel forankring i en interna-tional model for kulturinstitutter samt i den historiske udvikling, som institutionen har i danskkontekst.Det internationale koncept for kulturudveksling er i korte træk:•456
Tilstedeværelse i et land i længere perioderVedtægter for DKI, se bilag 4Politikken 18. juni 2009 – Kronik af Finn Andersen.Kilde: Dialog med DKI.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
19
••
Nationalt fokus for samspil med udlandet.Som oftest en relation (i form af kontrakt eller samarbejdsaftale) med en ministeriel enhed iform af kulturministerium eller udenrigsministerium.
Kulturinstitutter er organiseret forskelligt fra land til land7. DKI's udvikling inden for det internati-onale koncept har betydet:•En tilstedeværelse med små enheder i mange lande relativt til den samlede økonomiskeramme. Selvstændige enheder, der i høj grad kan definere egne aktiviteter og fokus, mensom understøttes af hovedkontoret i Danmark.Fokus på at præsentere Danmark som en demokratisk, dialogorienteret og ligeværdig partnermed noget at tilbyde andre, frem for blot præsentation af landets styrker og kultur.En selvejende institution baseret på en finansiering gennem Kunststyrelsen og en aktivitets-baseret finansiering i Danmark og modtagerlande.
••
Rollen som netværkspartner og brobygger fremhæves fra DKI's side som karakteristisk for insti-tuttets virke. DKI skal være facilitator og brobygger for danske personer og institutioner i udlan-det mht."rådgivning, vejledning og assistance til at begå sig på vilkår, som er fundamentalt an-derledes end dem, de er fortrolige med"8.Strategisk udvalgte temaerDKI arbejder tematisk inden for formålsparagraffen med fokus på årlige eller flerårlige temaer.•DKI har et nuværende fokus på klima. Fokus har betydet et nationalt samarbejde medPeople’s Climate Action, og internationalt har det i varierende grad påvirket de aktivitetersom afdelingerne har satset på. Et eksempel er Baltic Sea Festival i Ungarn, der bl.a. har mil-jøsamarbejdet omkring Østersøen som fokus. Som et andet eksempel kan nævnes, at bære-dygtighed indgår som det samfundsmæssige tema i en række kunst- kulturproduktioner.Et fremtidigt tema for DKI vil være kulturelle sammenstød og Interkulturel dialog. Temaettager udgangspunkt i, at verden - efter DKI's opfattelse - er fyldt med potentielle konfronta-tioner mellem de forskellige kulturer. Kulturer kan enten mødes som modsætninger eller somdialogpartnere. DKI udnævner sig selv som en platform i denne stræben efter en kulturel dia-log og en kulturel udveksling, der modvirker sammenstød9.
•
Strategi for tilstedeværelse i landeDKI selvevaluerer løbende tilstedeværelsen i andre lande ud fra, hvor effekten er størst, hvor be-tydningen for kulturelt samarbejde er størst samt hvor efterspørgslen i modtagerlandet er størst.Selvevalueringen ud fra disse parametre har dannet basis for den nuværende tilstedeværelse i de11 forskellige lande fordelt både over Europa, Brasilien, Rusland og Kina. Selvevalueringens lø-bende karakter skal forstås således, at DKI oplever en bevågenhed omkring størst muligt udbytteaf tilstedeværelse i hvert enkelt land. Eksempelvis diskuteres emnet på repræsentantskabsmødetog i ca. en gang årligt i bestyrelsen.DKI har en strategi om primært at øge aktivitetsniveauet gennem tilstedeværelse i flere lande.DKI arbejder derfor løbende strategisk i de danske politiske netværk for at synliggøre værdien afflere kulturinstitutter. For tiden arbejdes intenst på at realisere ønsket om tilstedeværelse i Indi-en og Istanbul.
789
En kortlægning af andre koncepter har ikke været en del af evalueringen.Årsberetning 2008: s. 2.Politikken 18. juni 2009 – Kronik af Finn Andersen.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
20
Internationalt netværk af kulturinstitutterDen internationale sammenslutning af kulturinstitutter, EUNIC, er et organisatorisk strategisksatsningsområde for DKI. Årsagen er, at DKI anser samarbejde mellem de danske kulturinstituti-oner og de tilsvarende nationale kulturinstitutioner fra andre EU-lande som afgørende for densamlede styrke af kulturudvekslingen for Danmark og internationalt i det hele taget.DKI har været aktiv i at etablere EUNIC-klynger i lande, hvor DKI er til stede. Derudover har DKIfor tiden præsidentposten i EUNIC. Som resultat af samarbejdet og af DKI's præsidentpost i EU-NIC, er målet at kunne bidrage til følgende:•••••Revitalisering af det europæiske kultursamarbejdeStyrkelse af en fælles europæisk identitetStyrkelse og udvikling af Europas nationale kulturSamarbejde til gavn for især de mindre EU-landeFælles debat om, hvordan man gennem kultur kan bidrage til løsningen af globale problemer,såsom eksempelvis klimamæssige udfordringer
Det ønskes også at kunne anvende klyngerne til at løfte projekter af større omfang end, hvadDKI kan løfte alene samt at drage nytte af de netværkspartnere og venues som øvrige kulturin-stitutter har. Denne relation er gensidig.4.2.2Vurdering
DKI's strategi er her kommenteret i forhold til de implikationer, den har for DKI. Rambøll vurde-rer på baggrund af kortlægningen, at:•••••Det brede virkefelt medfører, at aktiviteter der ikke som udgangspunkt har relation til Dan-mark kan betragtes som irrelevante.Det brede virkefelt betyder, at DKI's efficiens kan påvirkes, fordi de store antal partnere ogaktivitetstyper medfører, at DKI administrativt skal håndtere mange forskellige processer.Afdelingernes relativt store selvstændighed gør, at temaer og strategier, som lægges cen-tralt, løftes meget forskelligt.Selvom det selvevaluerende strategiske perspektiv er til stede i udvalget af lande, er detgrundlag beslutningerne træffes på kun i ringe grad synligt for andre.EUNIC samarbejdet vurderes som et fornuftigt strategisk tiltag, særligt i relation til at DKIetablerer meget små enheder i hvert enkelt land.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
21
Penge-til-kulturstrømmeRambøll har i forbindelse med evalueringen opgjort, hvordan de penge, der tilføres DKI, trans-formeres til kulturudvekslingsaktiviteter i ind- og udland. Formålet med dette er at dokumentere,hvordan det statslige tilskud udmøntes i kulturaktiviteter. Analysen giver et indblik i DKI's aktivi-teter i forhold til:••••Økonomisk input til KulturinstituttetØkonomisk input til aktiviteterAntal aktiviteter opgjort på typerAntal aktiviteter inden for DKI's tre søjler•Samfund•Kunst•KulturKulturelt output; økonomien i aktivitetsporteføljen inden for DKI’s tre søjler•Samfund•Kunst•KulturKulturelt output; økonomien i aktivitetsporteføljen i forhold til de fire former for kulturud-veksling•Kunst og kulturpolitisk vinkel•Interkulturel dialog•Kultureksport•Markedsføring / branding af Danmark
4.3
•
•
Opgørelsen for det samlede kulturinstitut er baseret på såvel 2008 som evalueringsperioden (1/12008 til 30/9 2009). For afdelingerne er opgørelserne alene præsenteret for evalueringsperioden(se bilag 5).Da evalueringsperioden er sammenfaldende med opgørelsesperioden, har det kun været muligtat opgøre antallet af aktiviteterne for 2008 og anvende dette år som basisår for en fremskriv-ning. Det samme gælder de reviderede regnskabstal, som ikke forelægger for 2009. Øvrige op-gørelser er foretaget for hele evalueringsperioden.Metodiske bemærkninger til opgørelsesmetodenOpgørelsen af økonomien i aktivitetsporteføljen er foretaget af institutlederne. Den samlede øko-nomi i disse projekter overstiger det reviderede regnskabs beløb for aktiviteter. En klar afgræns-ning mellem niveauer er som følger:Tabel 4-2 - OpgørelsesmetodeOPGØRELSESMETODERevideret regnskabAktivitetsportefølje ekskl.usynlig medfinansieringAktivitetsportefølje inkl.usynlig medfinansieringAFGRÆNSNINGØkonomi som er bogført i DKIØkonomi afgrænset ved projekter, derkunbliver realiseretmed DKI's mellemkomst, men hvor dele af økonomien liggerhos eksterne assisterende partnere.Som ovenstående, men inklusiv økonomi til gennemførelse afprojekter som er givet i form af ikke-økonomiske gaver. Ek-sempelvis gratis lokaler eller gratis kunstnere.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
22
Da opgørelsen af aktivitetsporteføljen delvist hviler på opgørelser foretaget af institutlederne, ogda de reviderede tal ikke matcher opgørelsen i aktivitetsporteføljen, har det været nødvendigt atsikre et højt niveau af kvalitetssikring for at validere de økonomiske udsagn i analysen. Kvalitets-sikringen er foretaget ved stikprøvekontrol med særligt fokus på større projekter i form af dialogmed partnerne om, hvorvidt denne økonomi kan tilskrives DKI's aktiviteter.På baggrund af denne kvalitetssikring vurderer Rambøll, at niveauet i opgørelserne har en til-strækkelig realistisk forankring til, at metoden kan anvendes til at præsentere det kulturelle out-put i DKI. Dog med den forudsætning, at forskellene mellem revideret økonomi og aktivitetspor-tefølje, henholdsvis inklusiv og eksklusiv usynlig medfinansiering, som her fremhæves.4.3.1Kategorisering af det kulturelle output
Det kulturelle output er som nævnt opdelt i to kategorier.Tabel 4-3 - Kategorisering af det kulturelle outputDKIs TRE SØJLERSamfundKunstKulturFORMER FOR KULTURUDVEKSLINGKunst og kulturpolitisk vinkelInterkulturel dialogKultureksportMarkedsføring / branding af Danmark
Disse opdelinger er kunstige forstået på den måde, at de ikke er afgrænsede stringent fra hinan-den, men snarere repræsenterer de forskellige vinkler på kulturudveksling, der bringes i spil gen-nem DKI's aktiviteter. Opdelingen på søjler er primært en vinkling ud fra indholdsmæssig temati-sering, mens formerne for kulturudveksling primært er en vinkling ud fra udvekslingens formål.Det er i sig selv en pointe, at flere af såvel de indholdsmæssige som de formålsrettede elementerbringes i spil gennem DKI's aktiviteter, og at der i mange tilfælde ligefrem er en hensigt om atoverskride en klar afgrænsning eksempelvis mellem samfund og kunst. For at illustrere hvilke ak-tiviteter, der i hovedreglen falder inden for opdelingerne er der i tabel 4-4 og tabel 4-5 givet enrække eksempler:Tabel 4-4 - Eksempler på kategorisering – de tre søjlerDKIS TRE SØJLERSamfund••••••EKSEMPLERKonferencer og seminarer omhandlende sam-fundsspørgsmålUdveksling igennem faglige studietureKoncerter med danske artister i udlandetFilmfestivaler hvor der vises danske film i udlan-detDanskundervisning i udlandetForedrag, oplæsninger og oversættelser af dansklitteratur
Kunst
Kultur
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
23
Tabel 4-5 - Eksempler på kategorisering – former for kulturudvekslingFORMER FOR KULTURUDVEKSLINGKunst og kulturpolitisk vinkel••Interkulturel dialog••••••••EKSEMPLERKonferencer om kulturens rolle i klimaforandrin-gerModeshows kombineret med debat om bæredyg-tighedKulturudveksling mellem de 14-18-årigeDebatter om ytringsfrihedFaglige studierejserUdstilling af dansk historie i udlandUdstillinger med dansk designFremvisning af danske filmForedrag om den danske velfærdsmodelStørre events hvor Danmark er tema
Kultureksport
Markedsføring / branding af Danmark
Trods opdelingernes delvist kunstige karakter i forhold til DKI's virke, er der visse illustrative po-inter i at præsentere DKI's aktiviteter i disse kategorier. For det første vægter DKI selv aktivite-terne i forhold til disse (søjlerne vægtes lige, mens Interkulturel dialog har hovedvægt i forholdtil kulturudvekslingsformer). For det andet giver opgørelsen et billede af, hvilke effekter der ge-nereres som følge af DKI's aktiviteter.Antal aktiviteter inden for de tre søjlerEn fordeling af antallet af aktiviteter inden for DKI's tre søjler for henholdsvis 2008 og fremregnettil evalueringsperioden kan ses i tabel 4-6.Tabel 4-6 - Antal aktiviteter inden for de tre søjlerLAND(2008/evalueringsperioden)BeneluxBrasilienDanmarkEstlandKinaLetlandLitauenPolenRuslandStorbritannienTysklandUngarnTotalSAMFUND/35 61128103212131151016918224918562123226182816319KUNST/18 32614324537219464612263121125567965371681812146546KULTUR/23 400724717132211281250124212212233922114219TOTAL/76 133749668450412383574043619128611614788724014510070751083
Opgørelsen viser, at DKI målt på antal aktiviteter har ca. 50 % af deres virke inden for kunst,mens kultur og samfundsaktiviteter hver udgør ca. 20 -30 %.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
24
4.3.2DKI's økonomiske organisering
DKI har som nævnt hovedkontor i Danmark og afdelinger i 11 øvrige lande. DKI er en samlet en-hed, hvilket betyder, at der er tale om én samlet økonomi og én samlet organisation. Hovedkon-toret understøtter en række aktiviteter i lande med en afdeling, såvel som i andre lande. Derud-over ledes arbejdet fra Danmark med generalsekretær Finn Andersen i spidsen. Økonomifunktio-ner for den samlede organisation er også lokaliseret her.Figur 4-1 - Økonomisk udveksling
Det Danske Kulturinstitut – økonomisk udveksling
Danmark•Egne aktiviteter•Støtte til aktivitet i udlandet•Ledelse•Økonomistyring•StatstilskudLønDriftAktivitetstilskud11 afdelinger i udlandet•Egne aktiviteter
Hovedparten af driftsindtægterne kommer fra tilskud givet via Tipsaktstykket (finansloven07.18.02). I 2008/09 var denne støtte på 14,092 mio. kr. I 2009/10 er støtten på 14,762 mio.kr. Finansieringen administreres af Kunststyrelsen som vist i Figur 4.2.Figur 4-2 - Finansieringen af DKI
Kulturministeriet
Kunststyrelsen
(Tipsaktstykket)
Drift
(Aktiviteter)
Tilskud
Det Danske KulturinstitutHovedkontor og 11 afdelingerSom illustreret i figur 4.1 og figur 4.2, modtager DKI, ud over driftstilskud også tilskud baseretpå aktiviteter. Dette tilskud gives på baggrund af ansøgninger. Den samlede økonomi opgøres idet årlige regnskab, som revideres af revisionen. Regnskabsåret er fra 1/4 til 31/3.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
25
4.3.3Oversigt
Penge-til-kulturstrømme er opgjort henholdsvis på årsbasis og i den samlede evalueringsperiodefra 1/1 2008 til 30/9 2009.Figur 4-3 - Penge-til-kulturstrømme for DKI 2008PengestrømmeFolm er WistiFonden forinternationalforståelse200 tkrDriftstilskudKUMAktivitets-puljeKUM800 tkrPuljeradm inistre-ret afKunst-styrelsen1.387 tkrFinansie-ring fraDanm ark iøvrigt9.966 tkrUdenlandskfinansiering(herunderEU)8.338 tkrUsynligm edfinan-siering18.360 tkrEntré ogdeltager-betaling1.924 tkr
14.042 tkr
Kulturproduktion
InputOutput
Det Danske KulturinstitutÅrsværk:Drif t:31,7518.279 tkrAktiviteterEvt. overskud f ra aktiviteter
Aktiviteter 2008ForedragUdstillingerTeater, dans og perform anceKoncerterLitteraturarrangementerStudieture, Job-Swops og udvekslingerKonferencer og seminarerFilm arrangem enter97692211845697260
Kulturproduktion på f ireKulturproduktion på f iretyper aftyper afkulturudvekslingkulturudvekslingInterkulturel dialogInterkulturel dialogKunst / kulturpolitiskvinkelKunst / kulturpolitiskMarkedsf øring afvinkelDanmarkKultureksportMarkedsf øring afDanmarkKultureksport
Kulturproduktion påKulturproduktion påDKI’s tre søjlerDKI’s treundSamf søjlerKunstSamf undKulturKunstKultur
Til højre i figuren er illustreret, at DKI producerer et kulturelt output i form af aktiviteter indenfor samfund, kunst og kultur samt inden for de fire former for kulturudveksling. En opgørelse afdette kulturelle output er præsenteret i tabel 4-7.Tabel 4-7 - Nøgletal for det kulturelle output 2008OPGØRELSEINKL. USYNLIGMEDFINANSIERINGEKSKL. USYNLIGMEDFINANSIE-RING10,05Mio. kr.%7,03,95,71,818,438,021,231,09,8100
Revideret aktivitetsbeløbAktivitetsporteføljeKulturudvekslingstyperInterkulturel dialogKunst / kulturpolitisk vinkelMarkedsføring af DanmarkKultureksportTotalAktivitetsporteføljeDKI's tre søjlerSamfundKunstKulturTotal
Mio. kr.11,97,810,24,434,3
%34,722,829,712,8100
7,122,14,834,3
20,764,413,9100
4,111,72,618,4
22,363,614,1100
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
26
På samme måde som for 2008 er de samlede pengestrømme for DKI i evalueringsperioden op-gjort. Figur 4.4 viser størrelsen af input og efterfølgende præsenteres nøgletallene for det kultu-relle output.Figur 4-4 - Penge-til-kulturstrømme for DKI i evalueringsperiodenPengestrømmeFolm er WistiFonden forinternationalforståelse300 tkrDriftstilskudKUMAktivitets-puljeKUM1.400 tkrPuljeradm inistre-ret afKunst-styrelsen2.427 tkrFinansie-ring fraDanm ark iøvrigt17.440 tkrUdenlandskfinansiering(herunderEU)14.591 tkrUsynligm edfinan-siering32.130 tkrEntré ogdeltager-betaling3.367 tkr
25.114 tkr
Kulturproduktion
InputOutput
Det Danske KulturinstitutArbejdsår:Drif t:55,632.000 tkrAktiviteterEvt. overskud f ra aktiviteter
Kulturproduktion på f iretyper afkulturudvekslingInterkulturel dialogKunst / kulturpolitiskvinkelMarkedsf øring afDanmarkKultureksport
Aktiviteter evalueringsperioden (antal)ForedragUdstillingerTeater, dans og perform anceKoncerterLitteraturarrangementerStudieture, Job-Swops og udvekslingerKonferencer og seminarerFilm arrangem enter1701213920779121126105
Kulturproduktion påDKI’s tre søjlerSamf undKunstKultur
Tabel 4-8 - Nøgletal for det kulturelle output i evalueringsperiodenOPGØRELSERevideret aktivitetsbe-løbAktivitetsporteføljeKulturudvekslingstyperInterkulturel dialogKunst / kulturpolitisk vin-kelMarkedsføring af Dan-markKultureksportTotalAktivitetsporteføljeDKI's tre søjlerSamfundKunstKulturTotalINKL. USYNLIGMEDFINANSIERINGEKSKL. USYNLIGMEDFINANSIERING(baseret på 2008 tal) 17,59Mio. kr.12,66,411,83,934,9%36,218,434,011,4100
Mio. kr.26,013,122,88,170,0
%37,118,732,613,4100
22,837,110,170,0
32,653,014,4100
11,818,44,734,9
33,852,713,5100
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
27
Tabel 4-8 viser, at DKI's hovedproduktion af kulturudveksling i en økonomisk opgørelse er megetbred, men at der er en overvægt af aktiviteter inden for Interkulturel dialog, samt at kultureks-port har det mindste omfang af de fire kategorier. Fordelt på DKI's tre søjler er det for både 2008og evalueringsperioden synligt, at aktiviteter, der tager udgangspunkt i kunst har det størsteøkonomiske omfang med godt 50 %. Herefter følger aktiviteter inden for samfund. Opgørelsenbør dog ses i lyset af, at aktiviteterne ofte overlapper disse kategorier.4.3.4Opgørelse fordelt på lande
Fordelt på afdelinger er opgørelsen, som følger:Tabel 4-9 - Afdelingernes økonomiske aktivitetsportefølje, evalueringsperiodenAFDELINGØKONOMI (tkr.)INKL. USYNLIGMEDFINANSIERING85012.3261.24715.8022.9725.5431.5033.4543.1394.4061.57416.96169.777%ØKONOMI (tkr.)EKSKL USYNLIGMEDFINANSIERING7304.8858788579.1413.5521.2941.8071.7348889848.07334.823%
Danmark*BeneluxBrasilienKinaEstlandLetlandLitauenPolenRuslandStorbritannienTysklandUngarnTOTAL
1,217,62,022,64,37,92,24,94,56,32,324,2100,0
2,114,02,52,526,310,23,75,25,02,62,823,2100,0
*Hovedkontoret i Danmark er ansvarlig for estimeret 60 % af aktiviteterne i forbindelse med faglige og kultu-relle kulturudvekslingsrejser i de enkelte lande, hvorfor aktivitetsniveauet her fremstår relativt beskedent.
Samlet er aktivitetsporteføljen knap kr. 70 mio. Heraf udgør lidt over halvdelen af økonomienusynlig medfinansiering. Dette indikerer, at mange af DKI's afdelinger i udlandet opererer på vil-kår, hvor mange faciliteter stilles til rådighed for dem. Et stort omfang af usynlig medfinansieringer ikke unormalt inden for kulturområdet, for institutioner, som arbejder netværksorienteret.Sammenlignet med institutioner, der arbejder enten uden for kulturområdet eller ikke primærtsom netværksaktør, er niveauet højt. Såfremt DKI ikke havde lykkedes med at tilvejebringe etstort omfang af ’gaveøkonomi’, ville dette være at betragte som kritisk. Det er vurderingen, atDKI på grund af stærke netværksrelationer og meget nære partnere, lykkes med at indfri et højteller meget højt niveau af usynlig medfinansiering.Som det fremgår af tabel 4-9, er der stor forskel på størrelsen af de enkelte afdelingers samledeøkonomi i kulturudvekslingen. Dette skyldes forskellige forudsætninger i det enkelte afdelings-land, men også samarbejdspartnernes økonomi og aktivitetsniveauet i det enkelte land. Benelux,Kina og Ungarn fremstår som de afdelinger der har den største kulturøkonomi. For Ungarn ogBenelux gælder dog, at de hver har et projekt, som er meget omfangsrigt, og som er organisato-risk forankret her, uden dog at have sin samlede økonomi igennem DKI.Opgørelsen af det økonomiske omfang af aktiviteterne må betegnes som endimensionel i forholdtil at evaluere DKI og dets afdelinger, idet der eksempelvis ikke er noget mål for kvalitet.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
28
4.3.5Opgørelse fordelt på lande og finansieringstyper
Tabel 4-10 opgør finansieringskilderne i de enkelte afdelinger samt hovedkontoret. I opgørelsener ikke indregnet de indtægter, der samlet set tilgår DKI's samlede struktur fra Kunststyrelsen,aktivitetspuljen eller Folmer Wisti Fonden.Tabel 4-10 – Finansieringstyper, evalueringsperiodenAFDELINGINKLUSIV USYNLIG MEDFINANIERING (tkr. / %)Entré og deltagerbetaling
Usynlig medfinansiering*
Udenlands finansiering
Kunststyrelsens puljer
Tilskud fra Danmark
(herunder EU)
Øvrigt
Total
%
%
%
%
%
BeneluxBrasilienDanmarkEstlandKinaLetlandLitauenPolenRuslandStorbritannienTysklandUngarnTotal
4027050033441386531951686032.427
0,318,958,81,12,87,00,30,93,00,40,53,63,5
44501401765.0812.204675571.186574546.84917.440
3,60,016,55,932,239,844,91,737,813,03,440,424,9
7.26060890841.8309036141.35142628861852014.591
58,94210,62,811,616,340,939,113,66,539,33,120,9
170005641.7896003680113051013.367
1,40,00,019,011,31,10,010,70,00,219,40,64,8
4.4115491202.1156.6611.9912091.6481.4323.5185908.88832.130
35,838,514,171,242,235,913,947,745,679,837,552,445,9
12.3261.4278502.97215.8025.5431.5033.4543.1394.4061.57416.96169.956
Blandt de tre afdelinger af DKI med den største økonomi (Kina, Benelux og Ungarn) er det envæsentlig pointe, at de får deres økonomiske størrelse fra forskellige kilder. I Benelux er hoved-parten af midlerne fra EU og derefter usynlig medfinansiering. I Kina og Ungarn kommer hoved-parten af pengene fra usynlig medfinansiering og projekttilskud i Danmark i øvrigt.Ovenstående giver en indikation af, hvorfor nogle afdelinger fremstår som meget synlige i Dan-mark mens andre ikke gør det. Således er der afdelinger, såsom Estland og Benelux, der i forholdtil de øvrige afdelinger opnår en meget lille del af finansieringen fra Danmark, men en relativt højandel af finansiering lokalt.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
29
4.3.6Opgørelse fordelt på lande og kulturelt output
Tabel 4-11 opgør fordelingen mellem afdelingslandende og hovedkontoret i forhold til outputfor-merne inden for de fire typer af kulturudveksling.Tabel 4-11 - Finansiering fordelt på lande og kulturelt output, evalueringsperiodenAFDELINGINKL: USYNLIG MEDFINANSIERING (tkr. / %)KulturudvekslingstypeKunst-/kulturpolitisk vinkelMarkedsføring / brandingaf Danmark
Interkulturel dialog
Kultureksport
Total
BeneluxBrasilienDanmarkEstlandKinaLetlandLitauenPolenRuslandStorbritannienTysklandUngarnTotal
1001.0783401.0633.3041.0415531.0111.8509223241.55413.138
%0,875,540,035,820,918,836,829,358,951,320,69,218,8
2.40215209016.5032.4112277312691.7153737.09522.780
%19,510,70,030,341,243,515,121,28,695,523,741,832,6
1.54000402.0301.092152552521.2533969468.053
%12,50,00,01,312,819,710,116,01,769,825,25,611,5
8.2841975109683.9659985711.1609695164817.36625.985
%67,213,860,032,625,118,038,033,630,928,730,643,437,1
12.3261.4278502.97215.8025.5431.5033.4543.1391.7961.57416.96169.956
Tabel 4-11 viser, at de fleste afdelinger har aktiviteter inden for alle typer af kulturudveksling.Dog har Brasilien ingen og Rusland og Estland næsten ingen aktivitet inden for kultureksport.Vægtningen i aktiviteter er meget forskellig inden for de forskellige lande.•••Brasilien, Litauen og Rusland har en klar hovedprioritet inden for kulturudveksling medkunst- og kulturpolitisk vinkel.Kina, Storbritannien og Letland har hovedaktiviteten inden for markedsføring og brandingaf Danmark.Ungarn og Benelux har en meget omfattende aktivitet inden for Interkulturel dialog.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
30
Tabel 4-12 opgør fordelingen mellem afdelingslandende og hovedkontoret i forhold til outputfor-merne inden for de fire typer af kulturudveksling. Tabellen er eksklusiv usynlige medfinansiering.Tabel 4-12 - Finansiering fordelt på lande og kulturelt output – ekskl. usynlig medfi-nansiering, evalueringsperiodenAFDELINGEKSKL. USYNLIG MEDFINANSIERING (tkr. / %)KulturudvekslingstypeKunst-/kulturpolitisk vinkelMarkedsføring / brandingaf Danmark
Interkulturel dialog
Kultureksport
Total
BeneluxBrasilienDanmarkEstlandKinaLetlandLitauenPolenRuslandStorbritannienUngarnTysklandTotal
507512921991.5566014874759701976152256.420
%1,085,540,023,217,016,937,626,355,922,27,622,918,4
8625603964.2711.6181893791252523.46621311.826
%17,66,40,046,246,745,614,621,07,228,442,921,634,0
7400001.119716127318272154532463.960
%15,10,00,00,012,220,29,817,61,624,25,625,011,4
3.232714382622.1956184916356122243.53830012.616
%66,28,160,030,624,017,437,935,135,325,243,830,536,2
4.8858787308579.1413.5521.2941.8071.7348888.07398434.822
Opgørelsen viser, at det i særlig grad er områderne Markedsføring / branding af Danmark somland og Interkulturel dialog, som prioriteres i budgettet. Fordelingen mellem de fire typer af kul-turudveksling følger opgørelsen inklusiv medfinansiering, hvilket betyder, at usynlig medfinansie-ring opnås i lige stor grad inden for de forskellige kulturudvekslingstyper.Opgørelsen viser, at der er tale om 11 meget forskellige afdelinger, hvor fordelingen af aktiviteterer vægtet forskelligt.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
31
Opgørelse på DKI's tre søjlerTabel 4-13 viser på tilsvarende vis landenes aktivitetsportefølje, set i forhold til DKI's tre søjler.Tabel 4-13 - Fordeling af aktiviteter på DKI's tre søjler, evalueringsperiodenFORDELING AKTIVITETER i % PÅ DKIS SØJLERInkl. usynlig medfinansieringSamfundEkskl. usynlig medfinansieringSamfund
Kultur
Kultur
Kunst
Kunst
BeneluxBrasilienDanmark*EstlandKinaLetlandLitauenPolenRuslandStorbritannienUngarnTysklandTotal
99037152624102738781833
698110045775369586039174553
2210017920732142363614
155060162726103916811734
659010029745170544866125453
1960111022436131972914
* Hovedkontoret har opgjort aktiviteter inden for eks. samfund (konferencer mv.) men har ikke opgjort øko-nomisk aktivitet her indenfor.
Godt halvdelen af økonomien i aktivitetsporteføljen ligger inden for kunst, men der er stor varia-tion afdelingerne imellem. Store projekter vægter naturligvis væsentligt tungere end små projek-ter, og derfor har store projekter inden for et felt særlig stor betydning for en afdelings profil. Ek-sempelvis får Ungarn en meget stor samfundsmæssig profil grundet et meget stort projekt indenfor dette område. Dette kunne være en forklaring på, at aktiviteterne ikke fordeler sig med 1/3inden for hver søjle, som DKI som hovedregel arbejder mod. En anden forklaring kunne være, atkunstaktiviteter er dyrere at afvikle end andre aktiviteter.Billedet, der herudover tegnes, viser endnu en gang, at der er tale om 11 meget forskellige afde-linger med aktiviteter af meget forskelligartet karakter.Opsamling – KortlægningDKI har et meget bredt spektrum af aktiviteter, som tager udgangspunkt i en bred strategi og enorganisering, hvor afdelingerne i de enkelte lande er relativt autonome og derfor kan tilpasse siglokale forhold. Dette kommer til udtryk ved, at penge-til-kulturstrømme analysen giver et billedeaf 11 meget forskellige afdelinger. Inden for denne forskellighed tager halvdelen af aktiviteterneudgangspunkt i en kunstnerisk udveksling mens færre projekter har udgangspunkt i samfund ogkultur. Overlappet mellem de tre søjler er dog stort.Opgjort på de fire typer for kulturudveksling er Interkulturel dialog og derefter Markedsfø-ring/branding af Danmark store områder. Kunst med kulturpolitisk vinkel har det tredjestørsteomfang, og endelig er Kultureksport mindst i fokus.
4.4
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
32
5.
VURDERINGDKI er i denne evaluering blevet vurderet på tre evalueringsparametre; effekt, synergi og effi-ciens.•••Vurderingen af effekt er baseret på udsagn fra partnere i udlandet, Rambølls dialog med af-delingerne og observationer ved landebesøg samt øvrige kilder.Vurderingen af synergi er i Danmark bedømt af nuværende og potentielle partnere i Danmarksamt af ambassader i de relevante lande.Vurderingen af efficiens er primært baseret på dialog med lignende institutioner.
Vurdering af effektI dette afsnit præsenteres samarbejdspartnernes vurdering af DKI's effekter i de fire besøgtelande; Kina, Letland, Ungarn og Tyskland. De ti parametre for kulturudveksling er defineret somde parametre, der kendetegner et effektivt kulturinstitut. Parametrene er blevet vurderet af sam-arbejdspartnerne i hvert enkelt afdelingsland, og nedenfor følger en præsentation af denne vur-dering i fire særskilte afsnit. Samarbejdspartnerne er i hvert land blevet bedt om at give point fra1 til 5, hvor 5 svarer til "meget godt", 3 er ”middel” og 1 svarer til "meget dårligt".5.1.1Kina
5.1
Det Danske Kulturinstitut i Kina er blevet vurderet af ni eksterne samarbejdspartnere, der harbedømt, hvordan instituttet arbejder i forhold til de ti parametre for kulturel udveksling. Som detfremgår af figur 5-1, er samarbejdspartnernes opfattelse af DKI overvejende positiv.Figur 5-1 - Vurdering fra samarbejdspartnere
KinaHøjest543210GennemsnitLavest
DKI i Kina har hovedkontor i Beijing, hvor også de fleste aktiviteter finder sted. Der bliver dogogså arrangeret aktiviteter i øvrige store kinesiske byer som fx Shanghai, Guanzhou og HongKong.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
33
Følgende kendetegner afdelingens aktiviteter og arbejdsform:••••Afdelingen afholder primært aktiviteter i eksterne lokalerAfdelingen beskæftiger sig i høj grad med musik, performance art, billedkunst, teater,arkitektur og design – kultur som kan ses og forstås i mange landeDKI i Kina er i høj grad kommunikationsled og brobygger mellem kinesiske og danskepartnereDKI står for meget af det praktiske i forbindelse med dansk-kinesisk samarbejde:oFundraisingoFormidling af kontakteroProjektkoordination
På baggrund af studieturen til Kina samt interviews med samarbejdspartnere konkluderes det, atDKI i Beijing leverer stor effekt i modtagerlandet. I mange tilfælde er der blevet peget på, at DKIi Kina leverer utrolig stor effekt, deres ressourcer taget i betragtning.Afdelingen i Beijing vurderes til at være meget høj eller høj på 7 ud af de 10 parametre for godkulturudveksling, og på tre parametre vurderes de til middel. Dette fortæller, at DKI i Beijing kla-rer sig godt og leverer en god performance, men at der er rum til forbedring på nogle punkter.Afdelingernes samarbejdspartnere vurderer, at afdelingen•Leverer aktiviteter af høj kvalitet•Har en stor eller meget stor interesse udefra•Har det rette brede fokus i sine aktiviteter, men bør sørge for stadig at have tid til at imøde-komme alle samarbejdspartnere•Sikrer et høj gensidigt udbytte af aktiviteterne•Har et godt og veludbygget netværk samt et stort lokalkendskab til kinesisk kultur og sprog•Har en høj grad af fleksibilitet og enkelthed i deres samarbejdsform, men bør være opmærk-som på at have tid til at tilgodese alle samarbejdspartnere•Er middelstærke til markedsføring af sine aktiviteter•Er god til opfølgning, men ikke tilgodeser alle samarbejdspartnere ligeligtFor yderligere præsentation af partnernes vurdering af DKI i Kina se bilag 7.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
34
5.1.2Letland
Det Danske Kulturinstitut i Letland er blevet bedømt af 11 samarbejdspartnere i Riga, hvoraf denene (præsidentens rådgiver for projektsamarbejder) har afgivet sin vurdering pr. mail. Afdelingenudmærker sig ved at være den af de fire besøgte afdelinger, der har den bedste performance,målt på de adspurgte samarbejdspartneres vurderinger af de anvendte 10 parametre. Afdelin-gens performance knyttes af svarpersonerne tæt til institutlederen, der især udmærker sig vedsin evne til at etablere og vedligeholde netværkskontakter, sin smidige, demokratiske samar-bejdsform samt evnen til at lave aktiviteter af høj kvalitet og med gensidig nytte for deltagerne.Dette ses af figur 5-2 nedenfor.Figur 5-2 - Vurdering fra samarbejdspartnere
LetlandHøjest543210GennemsnitLavest
På baggrund af interview med samarbejdspartnere, er der belæg for at konkludere, at DKI's af-deling i Riga i høj grad leverer en effekt i modtagerlandet. Afdelingen vurderes højt på alle ti eva-lueringsparametre for god kulturudveksling, som defineret af DKI's hovedkontor og Rambøll. Af-delingens samarbejdspartnere vurderer, at afdelingen••••••••Leverer aktiviteter af høj eller meget høj kvalitetMødes af en høj eller meget høj interesse udefraHar det rette (brede) fokus i sine aktiviteterSikrer et højt eller meget højt gensidigt udbytte af aktiviteterneHar et godt eller meget godt netværk både i Danmark, Letland og udlandet blandt såvelkunstnere som eksperter, politikere og medierHar en høj grad af fleksibilitet og enkelthed i samarbejdsformenEr god eller meget god til opfølgningSamarbejder med aktører på mange forskellige niveauer i Danmark og Letland.
Det eneste sted, hvor der er kritik af afdelingens indsats, er i forhold til markedsføring. Det skyl-des dog forskellige syn på, hvilke medier der er mest effektive at markedsføre sig gennem. Ge-nerelt kan det siges, at afdelingen er mindre god til den brede massemedieindsats og meget godtil netværksindsatsen. Det er Rambølls vurdering, at DKI's afdeling i Riga i høj grad lever op til deopstillede krav, og må derfor siges at levere god kulturudveksling for de anvendte midler.For yderligere præsentation af partnernes vurdering af DKI i Letland se bilag 7.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
35
5.1.3Ungarn
Det Danske Kulturinstitut i Ungarn er blevet vurderet af 13 eksterne samarbejdspartnere, der hargivet point på en række områder, hvor 5 svarer til "meget godt" og 1 til "meget dårligt".Som det ses af figur 5-3, er samarbejdspartnernes opfattelse af DKI meget positivt.Figur 5-3 - Vurdering fra samarbejdspartnere
UngarnHøjest543210GennemsnitLavest
Afdelingen har hovedkontor i Kesckemét, men har også aktiviteter og adresse i Budapest. IKesckemét er afdelingen en af byens bærende kulturinstitutioner, og er med til at løfte kulturlivettil noget mere end det ellers ville have været. Afdelingen i Kesckemét er politisk og kultureltsærdeles vellidt, og regionsstyret beder evaluator videreformidle de stærkeste anbefalinger ogden største ros.Afdelingens samarbejdspartnere vurderer, at afdelingen•••••••••Leverer aktiviteter af høj eller meget høj kvalitetMødes med en stor eller meget stor interesse fra ungarerne – både i Kesckemét og BudapestHar det rette (brede) fokus i deres aktiviteterSikrer et højt eller meget højt gensidigt udbytte af aktiviteterne – på kort sigt primært forungarerne men i størst grad og på lang sigt for Danmark.Har et godt eller meget godt netværk inden for både kultur, kunst og samfundsliv. Netværksom løbende er under udbygning.Har en høj grad af fleksibilitet og enkelthed i samarbejdsformenEr gode eller meget gode til opfølgningMarkedsfører sig godt på et niveau, der er rimeligt i forhold til den økonomiske rammeSamarbejder med aktører på mange forskellige niveauer i Danmark og Ungarn.
Vægtningen mellem lokaliseringen i Kesckemét og i Budapest fremhæves af mange. Hovedpartenaf netværket i Budapest ønsker lokalisering her med begrundelsen om, at de store kunstneriskescener i Ungarn er her. Alle aktører i Kesckemét (og enkelte i Budapest) peger på, at Kesckeméter den rigtige placering, fordi DKI her formår at gøre en markant - og for byen uvurderlig - for-skel og dermed skaber et fantastisk billede af Danmark blandt de over 100.000 borgere.For yderligere præsentation af partnernes vurdering af DKI i Ungarn se bilag 7.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
36
5.1.4Tyskland
Det Danske Kulturinstitut i Tyskland er blevet vurderet af 11 eksterne samarbejdspartnere, derhar bedømt, hvordan instituttet arbejder med de ti parametre for kulturel udveksling. Der vardog en samarbejdspartner, der ikke følte sig i stand til at bedømme DKI's arbejde, så denne erikke medtaget i vurderingen.De adspurgte samarbejdspartnere udtrykte alle en stor tilfredshed med samarbejdet og tilstede-værelsen af et dansk kulturinstitut i Tyskland. Mange samarbejdspartnere havde dog forslag til,hvordan man kunne forbedre Kulturinstituttets virke. figur 5-4 viser, at partnernes opfattelse afDKI er overvejende positiv.
Figur 5-4 - Vurdering fra samarbejdspartnere
TysklandHøjest543210GennemsnitLavest
Det Danske Kulturinstitut i Tyskland er lokaliseret i Bonn. Kulturinstituttet flyttede fra Hannovertil Bonn på samme tid, hvor mange af de udenlandske ambassader flyttede fra Bonn til Berlin.DKI's samarbejdspartnere anser lokaliseringen i Bonn frem for Berlin som værende en fordel, dader stadig er mange diplomatstillinger i byen, som dermed er et meget internationalt område.Derudover har Bonn, Düsseldorf og Köln et rigt kulturliv, og i Vesttyskland er der flere økonomi-ske midler end i det øvrige land. Derudover nævner mange af samarbejdspartnerne, at et kultur-institut i Berlin ville risikere at forsvinde i mængden, da mange internationale institutioner er lo-kaliseret i der.Følgende kendetegner afdelingens aktiviteter og arbejdsform:•••••••DKI arrangerer mange aktiviteter i egne lokaler (oplæsninger, filmarrangementer, sprog-undervisning, foredrag)Har stort fokus på litteratur, film og foredrag om DanmarkHar stor lokal interesse, primært fra Bonn, men også fra Köln og DüsseldorfIndgår langvarige partnerskaber med løbende kontakt og idéudviklingFungerer som formidlingspartner til danske kunstnere – instituttets netværk er her enstor hjælpProjekterne er primært rettet mod en snæver, finkulturel målgruppeAfdelingen fungerer som projektkoordinator
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
37
På baggrund af studieturen til Tyskland samt interviews med samarbejdspartnere er det muligt atkonkludere, at DKI i Bonn leverer stor effekt i modtagerlandet, især deres ressourcer taget i be-tragtning.Afdelingen i Bonn vurderes højt på syv ud af de ti parametre for god kulturudveksling. På tre afparametrene vurderes deres arbejde som middel. Afdelingen leverer en god performance i for-hold til de opstillede mål, men udbyttet kan på nogle punkter blive endnu bedre.Afdelingens samarbejdspartnere vurderer, at afdelingen•Leverer aktiviteter af høj eller meget høj kvalitet•Mødes af en stor interesse fra lokalområdet, dog fra en snæver målgruppe•Har mange forskellige aktiviteter, der dog primært befinder sig inden for det finkulturelleområde•Sikrer et højt eller meget højt gensidigt udbytte af aktiviteterne•Har et velfungerende og bredt netværk, der både favner danske og tyske samt lokalpoli-tiske kontakter•Har en meget høj grad af fleksibilitet og enkelthed i organisationen og samarbejdsformen•Er god til at markedsføre sig lokalt, men mangler gennemslagskraft i bredere sammen-hæng•Er god eller meget god til opfølgningFor yderligere præsentation af partnernes vurdering af DKI i Tyskland se bilag 7.5.1.5Konklusioner – effekt
De fire landebesøg efterlader et indtryk af, at afdelingerne i høj grad tilfredsstiller deres samar-bejdspartnere og er en positiv medspiller i kulturudvekslingen. Samtlige afdelinger leverer aktivi-teter af høj kvalitet, og samarbejdspartnerne i de fire lande vurderer, at fagligheden er i top i deenkelte afdelinger. Det, der gør DKI til en respekteret samarbejdspartner i de udvalgte lande, erderes store netværk og evne til at skabe forbindelser mellem lokale (i afdelingslandet) og danskekunstnere. Det er kendetegnende for alle fire afdelinger, at institutlederen har et godt lokalkend-skab og derfor ved hvilke projekter, der passer til de enkelte samarbejdspartnere.Det er overordnet kendetegnende for de fire afdelinger, at de er meget fleksible og nemme atkomme i kontakt med. Afdelingerne bliver beskrevet som meget ubureaukratiske og uformelle.Mange samarbejdspartnere har et venskabeligt forhold til medarbejderne i de respektive landeaf-delinger. En særlig dansk arbejdsform beskrives af samarbejdspartnernes som positiv og inspire-rende.De fire landeafdelinger er lokaliseret meget forskelligt. Afdelingerne i Letland og Kina er lokalise-ret i landenes hovedstæder, mens afdelingerne i Tyskland og delvist Ungarn med Kesckemét erlokaliseret i provinsen. Der er en tendens til, at de aktiviteter DKI er med til at arrangere i demindre byer, primært henvender sig til lokalbefolkningen i disse byer eller regioner. DKI har veden sådan lokalisering en stor betydning og effekt i lokal sammenhæng – og er dermed en meresynlig kulturinstitution. Som eksempel kan nævnes afdelingen i Bonn, der bl.a. en gang om må-neden har en stamcafé for danskere og folk, der interesserer sig for dansk kultur. I Kesckemét erafdelingen ligefrem blevet en af byens bærende kulturinstitutioner. I hovedstaderne findes om-vendt de fleste af de store scener, det er interessant at få udstillet dansk kunst på. Fremtidigevalg mellem placering af institutter i provins eller hovedstad bør derfor basere sig på, hvilken ef-fekt man ønsker. Begge modeller er effektive, men på forskellig vis - henholdsvis ’markant lo-kal/regional profil’ eller ’nær de store scener’.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
38
De fire afdelinger kendetegnes overordnet ved et bredt fokus i aktiviteterne. Dette bliver af man-ge samarbejdspartnere opfattet som positivt, da afdelingerne på denne måde når ud til mangeforskellige målgrupper. Dette brede fokus har dog også den svaghed - især i afdelingerne i Tysk-land og Kina - at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at pleje alle samarbejdspartnere ligemeget. Nogle samarbejdspartnere har derfor en opfattelse af at blive overset og får ikke det op-timale ud af samarbejdet med DKI. På denne baggrund mener Rambøll, at DKI bør overveje omafdelingerne skal afgrænse deres aktiviteter til nogle specifikke områder, så deres indsats ogsamarbejde kan blive mere målrettet.Vurdering af synergiVurderingen af synergien i DKI's arbejde bygger på interviews med danske nuværende og poten-tielle samarbejdspartnere10, som på forskellige niveauer arbejder med kulturudveksling. For atgive en kvalificeret vurdering af synergierne har Rambøll derudover gennemført interviews medambassaderne i de 11 afdelingslande. Både de danske partneres samt ambassadernes vurderingaf DKI vil blive gennemgået i dette afsnit.5.2.1Partnere i Danmark
5.2
Rambøll har i forbindelse med undersøgelsen interviewet 17 danske partnere med forskellige re-lationer til DKI. Nogle har meget samarbejde med DKI mens andre stort set ikke samarbejder.Fælles for partnerne er, at de alle opererer med kulturudveksling i større eller mindre grad. Der-udover har partnerne en meget forskelligartet flade og et ulige aktivitetsniveau i forhold til inter-national kulturudveksling. Endelig arbejder de inden for forskellige kunstfagligheder og øvrigefagligheder og med mange forskellige brugere.VurderingPartnerne har overordnet følgende vurdering af DKI:•Overvejende positive (7 partnere)•Overvejende negative (6 partnere)•Neutrale (typisk dem uden samarbejde, 4 partnere)
10
I det følgende samlet benævnt partnerne, selvom nogle af disse for nuværende er potentielle partnere.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
39
I figur 5-5 er illustreret, hvordan partnerne vægter de ti parametre for god kulturudveksling.11Figur 5-5 - Vurdering fra danske partnereDanske partnereOvervejende positivOvervejende negativVed ikke
17161514131211109876543210
De fleste partnere peger på, at DKI leverer høj kvalitet, hvilket primært bliver forklaret med, atDKI's medarbejdere har en høj faglighed og ved, hvad der rør sig i de enkelte lande. Derudoverer der en tendens til, at mange af partnerne ikke føler sig i stand til at bedømme især "interesseudefra" samt "opfølgning". Dette er et opmærksomhedspunkt, da DKI netop har som mål, at ar-bejde med disse parametre for god kulturudveksling i det daglige.De partnere, der svarer overvejende negativt, har alle undtagen en gennemført projekter i ud-landet uden DKI's hjælp.Der er på den anden side ikke nogen tilsvarende sammenhæng mellem de partnere, der er posi-tive og negative samt de aktiviteter, de har gennemført i samarbejde med DKI. Det vil sige, atmens nogle partnere, der fx har samarbejdet om en udstilling, har været positive har andre haften negativ oplevelse af samarbejdet.Der er en tendens til, at alle partnerne har en positiv opfattelse af DKI i forhold til formidling afkontakter i udlandet samt udveksling af faglig viden. Det er således primært i forbindelse medgennemførelsen af mere konkrete projekter, at samarbejdet enten bliver opfattet som positivt el-ler negativt.
Som det fremgår af figuren, er der mange partnere, der har svært ved at bedømme de ti parametre. Detteskyldes blandt andet, at de partnere, der er kategoriseret som "neutrale", havde svært ved at forholde sig tilparametrene.
11
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
Antal
KULTURMINISTERIET
40
I tabel 5-1 er kort skitseret, hvad der fra partnernes side opfattes positivt og negativt inden forhvert parameter.Tabel 5-1 - Partnernes vurdering af DKIPOSITIVKvalitetInteresse udefra•God kvalitet pga. fagrelevant oglokal viden•Føling med lokalsamfundet givermulighed for at målrette aktivi-teter•En bred kulturel virksomhed,hvilket ses som en styrkeNEGATIV•Tendens til at oversælge sig selv•Tilpas aktiviteterne til ressourcerne•Aktiviteterne kunne godt favne en bredere mål-gruppe•Fokus er på konventionelle projekter. Vælg gernemere eksperimenterende projekter•Fokus er meget bredt, og derfor kan manglendefaglig ekspertise på nogle områder gå ud over kvali-teten•Samarbejdet er på DKI's præmisser. Der er ikke såmeget fokus på at skabe værdi den anden vej
Fokusering
Gensidighed
•Der skabes god gensidighed iforhold til kunstnere, der entenhar rullende udstillinger i udlan-det eller tager på studietur•Gode lokale kontakter•Stort globalt netværk•DKI er til stede i det danske mil-jø og lokalt i de enkelte lande•Meget ubureaukratisk•Effektive og hurtige til at reage-re•DKI er meget opsøgende (bådehovedkontoret og de enkeltelandeafdelinger)•Uformel organisation•Nem kommunikationsvej•Landeafdelingerne er megetselvkørende•Gode til at skabe opmærksom-hed om aktiviteter og til at ind-drage lokale medier
Netværk
•Mangler tilstedeværelse på det brede kulturelle felt•Meget personbåret
Fleksibilitet
•DKI er meget lukkede om sig selv, hvilket hæmmerfleksibiliteten•Nogle beskriver DKI som en "Venners Klub"
Enkelthed
•Der mangler strømlining, professionalisme og klar-hed i kommunikation og samarbejde
Markedsføring
•Ikke gode til at informere om deres aktiviteter•DKI er usynlige i Danmark•Uklarhed om hvorvidt DKI er statslige eller selv-stændige – der er mange aktører på kulturområdet iDanmark, og derfor er det svært at skelne•Markedsføringen kunne være bedre, hvis der varflere ressourcer•Ingen evaluering eller vedvarende initiativer•Ingen opfølgning på møder vedr. samarbejde•DKI er ikke gode til langtidsplanlægning•Opererer med et snævert kulturbegreb. Der fokuse-res på et kunstpræget kulturbegreb på bekostningaf det mere folkelige•Det er tit de samme kunstnere, der bliver genbrugt•Der er for lidt fokus på erhvervslivet
Opfølgning
•Løbende kontakt via telefon ellere-mail•De har mange forskellige aktivi-teter, der henvender sig til for-skellige målgrupper
Mangfoldighed
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
41
5.2.2Vurdering fra ambassaderne i de 11 afdelingslande
Vi har gennemført enten personlige interviews eller telefoninterviews med alle ambassader i deelleve lande, hvor Det Danske Kulturinstitut er repræsenteret. Alle ambassader var klar overDKI's tilstedeværelse i det enkelte land, men det var tydeligt, at nogle ambassader samarbejdedemeget med DKI og andre næsten intet samarbejde har, hvilket kan have flere årsager. En enkeltambassade så sig ikke i stand til at bedømme samarbejdet med DKI, og der indgår derfor kunsvarene fra ti ambassader i denne analyse.Man kan inddele ambassaderne i følgende tre kategorier:•••Overvejende positive (6 ambassader)Overvejende negative (4 ambassader)Ikke i stand til at bedømme (1 ambassade)
I figur 5-6 er illustreret, hvordan ambassaderne vægter de ti parametre for kulturudveksling iforhold til DKI's arbejde.Figur 5-6 - Vurdering fra ambassaderne
Vurdering fra de danske ambassaderOvervejende positiv11109Antal ambassader
Overvejende negativ
Ved ikke
876543210
Figur 5-6 giver et overordnet billede af, at ambassaderne er positive overfor samarbejde medDKI. Det er dog bemærkelsesværdigt, at mange af ambassaderne har svært ved at bedømme deenkelte kriterier. Dette kunne tyde på, at DKI's arbejde med de enkelte kriterier ikke bliver tyde-liggjort tilstrækkeligt.Ambassaderne er meget positive i bedømmelsen af den kvalitet, DKI opretholder i aktiviteterne.Ambassaderne har forskellige holdninger til DKI's fokus, hvilket primært skyldes, at der er deltemeninger om, hvorvidt fokus bør være bredt eller snævert, således at det på bedste vis kan spillesammen med ambassadernes egne aktiviteter.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
42
Syv ambassader er positive overfor den gode og lette kommunikation, de har med DKI. Derud-over bliver det også fremhævet, at DKI er en meget uformel organisation, som hurtigt reagererpå nye muligheder og henvendelser. Tre ambassader udtrykker, at de har oplevet en utilstrække-lig kommunikation med DKI og formidling af deres aktiviteter. DKI bliver også af disse tre am-bassader beskrevet som en meget ustruktureret organisation, som vil være alle steder på engang. Et opmærksomhedspunkt for DKI bør være, at DKI kommer langt samarbejdsmæssigt meden uformel og ubureaukratisk organisation, men de skal være opmærksomme på, at der ikke de-sto mindre bør eksistere nogle faste strukturer og en fast kommunikationsmodel for samarbejdetog kontakten til eksterne aktører.Et punkt, hvor størstedelen af ambassaderne er negative, er i forhold til markedsføring. Her ermange af ambassaderne enige om, at der kan gøres meget mere. Der bliver ikke gjort tilstræk-keligt for at nå ud til andre aktører udenfor netværket. Derudover mener mange ambassader, atkendskabet til DKI hjemme i Danmark er forsvindende lille.Tabel 5-2 giver et overblik over, hvad ambassaderne kendetegner som positivt og negativt indenfor hvert parameter.Tabel 5-2 - Ambassadernes vurdering af DKIPOSITIVTKvalitet•DKI har en bred og faglig viden•DKI har en god fornemmelse for,hvad der rør sig i landet•Godt besøgte arrangementer•Bredt fokus er godt•Aktiviteterne er for koncentreretomkring DKI's egne lokaler•På trods af en bred aktivitetsplanbliver kun nogle aktiviteter gennem-ført•Fokusér mere i forhold til aktiviteterså samarbejdspartnerne ved, hvadDKI laverNEGATIVT
Interesse udefraFokusering
Gensidighed
•DKI er med til at sikre kvalitetenog lave gode aktiviteter i samar-bejde med ambassaden•Der er tillid mellem DKI og am-bassaden•Idéer til samarbejde opstår i fæl-lesskab•Gode til at aktivere netværk•Både lokalt og dansk netværk gi-ver mange indgange at trække på•Stor arbejdsindsats•Fleksibiliteten skyldes især en ak-tiv institutleder•Positiv overfor nye forslag•Gode til at reagere på mulighederog henvendelser•Netværket til danske aktører er dår-ligt•De eksisterende kontakter bliver ple-jet, men netværket ekspanderer ikke•DKI er fagligt god, men organisato-risk dårlig
Netværk
Fleksibilitet
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
43
Enkelthed
•Meget uformelt og enkelt organi-seret•God kommunikation
•Besværlig kommunikation – ambas-saden ved ikke, hvad der foregår iDKI•Meget ustruktureret og flyvsk orga-nisation•Bliv bedre og hurtigere til at kom-munikere om aktiviteter•Bliv bedre til at bruge elektroniskemedier•DKI's netværk kender til dem, mende har svært ved at tiltrække nyefolk•Skab øget dialog med ambassaderne– ambassaden er nødt til at rykkefor opfølgning, regnskab, tilskueran-tal etc.•Der er behov for en professionalise-ring af samarbejdet•DKI har masser af idéer, men kanikke altid følge op på dem
Markedsføring
•Ambassaden og DKI er gode til athenvise til hinanden – giver omta-le begge veje•Bruger netværk i markedsføringen
Opfølgning
•Drøfter løbende idéer og evaluererafholdte aktiviteter•Gode til at sparre•Gode til at skabe varige relationer
Mangfoldighed
•Ambassaden er i højere grad forplig-tiget til at dække bredt, DKI bør istedet fokuserePå baggrund af interviewene med ambassaderne er det muligt at konkludere, at de ambassader,der er overvejende positive overfor DKI, er det grundet:••••DKI's økonomiske ressourcer, som muliggør aktiviteter i de respektive landeDKI's fokus og målrettethed i anvendelsen af de økonomiske ressourcerDKI's gode organisering mht. netværkHøj kvalitet og faglighed
•Aktiviteterne favner bredt
Generelt er ambassadernes kritik rettet mod følgende punkter:••••Kommunikation (gensidig) – uklar kommunikation om projekter og netværkUklare målsætninger og manglende fokus – ressourcer bliver i visse tilfælde spildtKnappe økonomiske ressourcerFor ringe organisering af kommunikation og aktiviteter
5.2.3Konklusioner synergier
En række danske partnere anser ikke DKI's virke for tilstrækkeligt professionelt. Det bør ikke væ-re tilfredsstillende, at halvdelen af de parter, DKI's styregruppe har defineret som relevante, eroverordnet negative over for DKI's virke i kulturudvekslingen.DKI har selv peget på, at der er en række udfordringer i at samle og koordinere indsatsen såvelsom at synliggøre DKI's værdi som aktør:••••I forhold til fundraising er der en vis konkurrence om tilvejebringelse af midler mellem aktø-rerne. DKI er således bedømt af konkurrenter.DKI's aktiviteter er i udlandet, hvorfor værdien er svær at synliggøre i Danmark.DKI tager ofte kontakt til de relevante organisationer, men får afslag på samarbejde.DKI savner en samlet udmelding om nytten af samarbejde.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
44
Trods ovenstående forklaringer fra DKI, er det Rambølls vurdering, at DKI for tiden ikke har entilstrækkelig tæt og fremadrettet dialog med partnere og sekundære partnere om DKI's rolle.Følgende model illustrerer synergier og mangel på samme i forhold til de fire typer af kulturud-veksling:TYPEDKI's STATUSKENDETEGNANDRE PART-NEREPå alle niveauer.Har ofte behovfor samarbejdermed tilsvarendeaktører i udlan-det.Kunstfaglige.Har kunstneriskudvikling ogværdien af atsætte danskkunst på de sto-re scener sommål.SYNERGIERPROBLEMATIKKER
Interkultureldialog
Styrkeposition.Kan håndtereforskellige ni-veauer.
DKI lykkesmed at værenetværksledfor aktører iDanmark ogudland.Hvor DKI kanvære bindeledtil alverdenssmå, men pri-mært storekunst- og kul-turaktører ogde store sce-ner.Oplevede sy-nergier mednogle partnere,som ser etskjult potentia-le i DKI's akti-viteter.Hvor arbejds-delingen er klarog viden omforskellighed iværdikæder ergensidig.
Opfølgning kan styr-kes med henblik påat styrke langsigtetværdi for partnere.
Kunst /kulturpolitiskvinkel
Fornuftig forstå-else og positionforankret i bredfaglighed fremfor specifikkunstfaglighed.
DKI's specifikke fag-lighed kommer inogle tilfælde tilkort, også selvomDKI ofte søger dia-log om, hvorvidtkunstneriske partne-re er de rette.
Branding afDanmark
Styrkeposition,men begrænsetsamarbejdemed potentiellesamarbejdsak-tører.
Arbejder merekortsigtet endDKI med atbrande og mar-kedsføre Dan-mark.
DKI har kun som in-direkte mål at mar-kedsføre Danmark,men gør det allige-vel med stor oglangsigtet effekt.
Manglende gensidigforståelse parterneimellem har histo-risk ført til oplevel-ser af modsætnings-forhold og gensidigkritisk kommunika-tion.Der skabes synergier mellem DKI og andre danske partnere indenfor kulturudveksling hvor:KultureksportIkke styrkeposi-tion.Arbejder merekommercielt endDKI og anerken-der primært enkommercielværdiskabelsepå kortere sigt.••••••Arbejdsformen er en uformel dialogMålet i første omgang ikke er kommercieltDanmark repræsenteres som engageret kulturnationSamarbejdet har ligeværdige partnere i Danmark og udlandetDer er en dialog om roller og arbejdsdeling mellem partnerne frem for et oplevet modsæt-ningsforholdVærdikæden er enten baseret på interkulturel dialog, eller DKI har forståelse for, at værdi-kæden er en anden (eksempelvis kommerciel eller politisk).
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
45
Vurdering – EfficiensDKI havde et revideret aktivitetsniveau på godt kr. 10 mio. i 2008. Med et offentligt tilskud på kr.14 mio. er det umiddelbare overhead på aktiviteterne 40 %. Dette kan skyldes det meget bredeaktivitetsfelt. Penge-til-kulturstrømme analysen indikerer dog, at DKI's aktivitetsfelt rækker udover aktiviteterne i de reviderede regnskaber, og at DKI i mange tilfælde er ansvarlig for langtflere aktiviteter, ikke mindst når der indregnes usynlig medfinansiering. I 2008 var DKI's egenopgjorte aktivitetsportefølje med og uden usynlig medfinansiering henholdsvis kr. 34,3 og 18,4mio. Dette er kvalitetssikret såvel ved stikprøver foretaget af Rambøll som ved besøg i fire afde-lingslande og økonomi, der udspringer af DKI's virke. Derfor kan man med rette anvende dissetal i vurderingen af DKI.DKI realiserer et højt niveau af usynlig medfinansiering, hvilket ikke er unormalt inden for kultur-livet. En samlet økonomi, opgjort som aktivitetsportefølje i evalueringsperioden på kr. 70 mio.,hvoraf knap halvdelen er usynlig medfinansiering, må vurderes at være en normal og velfunge-rende kulturøkonomi.Rambøll har i forbindelse med analysen bedt øvrige kulturinstitutter om at give et kvalitativt bi-drag til vurderingen af DKI's efficiens. Tre udenlandske institutter har vurderet DKI's efficiens, al-le med det forbehold, at de udtaler sig overordnet, fordi de bedømmer kolleger.De tre institutter vurderer alle, at DKI har et fornuftigt forhold mellem ressourceforbrug og aktivi-teter. To af institutterne fremhæver, at DKI er blandt de mest efficiente institutter, og at der fin-des kulturinstitutter, som præsterer dårligere end DKI. De øvrige institutter tilskriver DKI's ar-bejdsform (som netværksaktør og professionel partner) såvel som organiseringen i små enhedersom årsagen til efficiens. Det er Rambølls samlede vurdering af ovenstående, at DKI samlet setlever op til de fastsatte kriterier for efficiens, der som minimum tilsvarer sammenlignelige organi-sationer.
5.3
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
46
6.
STRATEGI - SUMO ANALYSESom konklusion på evalueringen, foretager Rambøll i dette kapitel en vurdering af DKI i et frem-adrettet perspektiv. Det sker på baggrund af den samlede dataindsamling, der ligger til grund forrapporten. Som metode anvendes en SUMO-analyse.SUMO står forStyrker, Udviklingspotentiale, MulighederogOpmærksomhedspunkterog er enfremadrettet version af SWOT-analysen. Mens SWOT-analysen vurderer status quo med fokus påproblemer, har SUMO-analysen et anerkendende fokus på best practice med henblik på at findeudviklingspotentialer og løsninger.Figur 6-1- SUMO-modellen
Styrker• Vurdering af styrker, somorganisationens strategi kan byggespå.
Udviklingspotentiale• Identifikation af områder, somfungerer, men som kan forbedres.
Muligheder• Identifikation af alle organisationensinterne og eksterne muligheder. Herbeskrives alle de muligheder, som erdrømmescenariet for fremtiden.
Opmærksomhedspunkter• Interne og eksterne elementer somkan have eller måske kan få en effektpå organisationen• Forhold, som ikke ved første øjekastser ud til at kunne få en effekt påorganisationen.
For tiden pågår et strategisk arbejde mellem Kulturministeriet, Økonomi- og Erhvervsministerietsamt Udenrigsministeriet om koordinering af Danmarks samlede internationale indsats, der-iblandt kulturudveksling. Det er håbet, at denne analyse vil kunne bidrage positivt i dette arbejdegennem at påpege både de styrker som DKI besidder, og ved at foreslå en fremtidig rolle, somhar en stærkere strategisk position end den nuværende og derved kan styrke den samlede dan-ske kulturudveksling.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
47
StyrkerI dette afsnit vurderes DKI's styrker med henblik på at identificere, hvad organisationens strategii fremtiden kan bygges på, og hvordan DKI kan styrke sin rolle i forhold til andre organisationer idet internationale kulturudvekslingslandskab.Økonomi•DKI har lave faste udgifter til medarbejdere i forhold til, hvor mange lande DKI opererer i(vurderingen fra Rambøll baserer sig på tilstedeværelse i 11 lande med i alt 31 årsværk, her-af 7,25 på hovedkontoret).•Afdelingerne er samlet set gode til at opnå fondsstøtte. Selvom der opnås et meget forskelligtstøtteniveau i de enkelte lande, er det Rambølls generelle indtryk, at DKI's afhængighed af atfinde ekstern finansiering til alle aktiviteter, har nødvendiggjort en specialisering på detteområde.•Afdelingerne realiserer samlet en usynlig medfinansiering på ca. 50 % af den samlede aktivi-tetsporteføljes økonomi. Dette vurderes af udenlandske kulturinstitutter at være et normalttil pænt niveau for en kulturaktør, der arbejder netværksorienteret og i længerevarendepartnerskaber.Organisation•Hovedparten af afdelingerne vurderer, at de har gode eller meget gode relationer til de rele-vante og centrale samfunds-, kunst- og kulturnetværk i Danmark og modtagerlandet. Detteunderstøttes af mange af de danske samarbejdspartnere, som oplever DKI som en god part-ner i forhold til at etablere internationale netværk af værdiskabende relationer. Styrkerne herligger særligt inden for det mellemfolkelige og den interkulturelle dialog.•Organisationen har mange forskellige partnere på mange forskellige niveauer. Denne mang-foldighed af partnere kommer i nogle tilfælde til at spille positivt sammen.•DKI opleves som en god partner i de lande, de er til stede i. DKI kan gennem fundraising bi-bringe partnerskaber noget mere end blot en professionel partnerorganisation. Derfor er DKIen værdifuld samarbejdspartner, og derfor har DKI en platform til at vise dansk samfund,kunst og kultur i sammenhænge, hvor Danmark ellers ikke ville repræsenteres.Aktiviteter•Afdelingerne havde samlet set knap 1.000 aktiviteter (enkeltarrangementer) i evalueringspe-rioden fordelt inden for alle kunstgenrer, samfund og kulturliv. Selvom DKI har en bred profilinden for alle tre søjler, viser analysen, at DKI's aktiviteter oftest tager udgangspunkt i kunstog kombinerer denne med samfund og kultur.•Aktiviteterne inden for kategorieninterkulturel dialogsynes særligt stærke i forhold til gensi-dighed. Sprogkurser og faglige studieture giver i første omgang primært værdi til udenland-ske partnere, men en række partnere vurderer, at Danmark på længere sigt også har gavn afdenne relation.•Mange aktiviteter bidrager også til markedsføring og branding af Danmark i modtagerlandet.Dette gælder ikke alene de aktiviteter, der som udgangspunkt er defineret ved dette formålfor kulturudvekslingen, men også for aktiviteter inden for kunst og kultur.Effekt•Landebesøgene indikerer, at afdelingens effekt i høj grad kan henføres til institutlederneskvalifikationer i forhold til DKI's egne parametre for effektivitet. DKI har en række kvalifice-rede ledere med meget stærke netværk.•Samarbejdspartnere i de fire undersøgte lande vurderer generelt effekten af afdelingernesindsats som høj, målt på de ti parametre.
6.1
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
48
•
Effekten er særlig stor, hvor DKI arbejder som co-operatør med lokale kulturpartnere i mod-tagerlandet og sammen præsenterer noget, der i kvalitet, omfang og i forhold til dansk ind-hold, ellers ikke ville være muligt for hverken modtagerlandet eller Danmark.
Synergi•Nationale partnere er overvejende positive, særligt i forhold til aktiviteternes kvalitet, inte-ressen i modtagerlandene samt den fleksible samarbejdsform.•De danske ambassader i modtagerlandet er overvejende positive i forhold til kvaliteten af ak-tiviteterne, gensidigheden i samarbejdet og samarbejdsformen.•For en række danske institutioner udfylder DKI en rolle som netværksled til udlandet. En rollesom ellers ikke ville blive udfyldt.Efficiens•DKI vurderes af andre landes kulturinstitutter til at være blandt de institutter, som får størstværdi i form af kulturudveksling og medførende effekter i relation til ressourceforbruget.Samlet vurderer Rambøll, at de effekter, der opstår som følge af kulturudveksling gennem DKI,er reelle. Det vil sige, at aktiviteterne har en markant betydning for billedet af Danmark i de lan-de og regioner, hvor DKI er til stede, idet aktiviteterne bidrager positivt til opfattelsen af Dan-mark og danskerne. Aktiviteterne vurderes generelt at have en høj kunstnerisk kvalitet.På baggrund af kortlægningen vurderer Rambøll, at det er en styrke, at afdelingerne for relativtfå støttemidler arrangerer eller bidrager til at arrangere forholdsvist mange aktiviteter i modta-gerlandene. Aktivitetsniveauet varierer dog meget fra afdeling til afdeling. Hovedparten af aktivi-teterne har interkulturel dialog som formål, men mange aktiviteter bidrager også til at markeds-føre og brande Danmark i modtagerlandene på værdier som demokrati, innovation, åbenhed, to-lerance.Det er ligeledes en styrke, at DKI har en organiseringsform bestående af små, fleksible enhedermed store netværk i både Danmark og de mange udvekslingslande. DKI formår i mange tilfældeat være et positivt supplement til den øvrige danske tilstedeværelse i modtagerlandene og har imange tilfælde et godt samarbejde med den lokale ambassade.UdviklingspotentialeI dette afsnit identificeres områder, som fungerer, men som med fordel kan forbedres for at op-timere DKI's virke.Økonomi•Med udgangspunkt i de store forskelle i afdelingernes søgning af fondsmidler, er der et udvik-lingspotentiale i forhold til at sikre, at institutlederne har et ensartet kompetenceniveau i for-hold til fondssøgning og finansiering i øvrigt.Organisation / strategi•Flere medlemmer af repræsentantskabet er kritiske overfor, hvorvidt deres tilstedeværelseegentlig bidrager til DKI's virke. Repræsentantskabet kan gøres mere aktivt og derved ogsåsynliggøre, at DKI også er en dynamisk institution i Danmark, og ikke kun modtagerlandene.•Ikke alle afdelinger har en lige god dialog om strategi og organisering med modtagerlandetsdanske ambassade eller generalkonsulat. DKI pointerer selv, at man er opsøgende i dennedialog, men den kan i nogle lande gensidigt styrkes yderligere.
6.2
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
49
Aktiviteter•Kategoriseringen af afdelingernes aktiviteter inden for kategorierne samfund, kunst og kulturindikerer, at 1/3-strategien inden for hver sølje; samfund, kunst og kultur - i evalueringspe-rioden ikke efterleves i praksis, men at der er en overvægt inden for kunst. Aktiviteterne er ihøj grad udviklet og effektueret decentralt hos de enkelte afdelinger, hvilket betyder at dertydeligt er tale om 11 meget forskellige afdelinger. En stærkere central strategi kunne måskestyrke profilen uden at influere negativt på den enkelte afdelings initiativ.•Både visse danske interessenter og interessenter i visse modtagerlande peger på manglendeindsatser i forhold til markedsføring, opfølgning og evaluering af aktiviteter. Rambøll mener,at disse områder bør være fokuspunkter for DKI i fremtiden.Effekt•Rambøll vurderer, at nogle afdelinger fungerer bedre som co-operatører i modtagerlandetend andre, og får dermed sat Danmark på dagsordenen gennem større aktiviteter henvendttil en bredere målgruppe. DKI opnår størst effekt i de lande, hvor instituttet har samarbejdemed markante og vægtige partnere indenfor kultur, samfund og kunst.Synergi•Strategien og dermed DKI's rolle opfattes blandt samarbejdspartnere som uklar, ligesom deter uklart, hvilke kriterier DKI anvender i sin landestrategi i forhold til lokalisering af de enkel-te afdelinger. Det er Rambølls vurdering, at der med fordel kan indledes en stærkere dialogmed danske partnere i kulturudvekslingen med det mål at skabe et klarere strategisk fokusog synliggøre DKI's rolle.•En række danske samarbejdspartnere peger på, at DKI's indsats ikke i tilstrækkelig gradfremstår strømlinet og professionel. DKI's brede profil betyder, at organisationen ikke harspidskompetence inden for et enkelt fagområde, hvorfor DKI nødvendigvis ikke kan leve optil krav om at skulle fungere på lige fod med specialister inden for disse. Dette betyder dogikke, at organisationen ikke kan fremstå mere professionelt som samarbejdspartner.Efficiens•DKI kan i høj grad dokumentere effekten af aktiviteter. Instituttet har de seneste år arbejdetpå at kunne dokumentere usynlig medfinansiering. Rambøll vurderer dog, at dialogen med decentrale partnere i Danmark kunne styrkes. DKI bør indgå i en fremadrettet positiv dialogom, hvilke mål der vil være mest relevante for DKI og for den danske kulturudveksling medudlandet. Denne dialog vil kunne resultere i en mere effektiv og målrettet ressourceanven-delse.Samlet vurderer Rambøll, at DKI har et udviklingspotentiale i forhold til at sikre, at alle institutle-dere har samme høje niveau i forhold til at søge fondsstøtte, markedsføre aktiviteter, følge op ogevaluere – og i det hele taget agere fuldt ud som professionelle kulturoperatører. For hovedkon-toret handler udfordringerne i højere grad om at agere mere strategisk og ikke mindst kommuni-kere strategien.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
50
MulighederI dette afsnit identificeres DKI's muligheder i forhold til organisation og strategi, aktiviteter og ef-fekt mv. Her beskrives alle de muligheder, der vil kunne udgøre drømmescenariet for fremtiden.Organisation / strategi•Fremadrettet vil der være strategiske muligheder i forhold til at revidere lokaliseringsstrate-gien. Strategien bør tage hensyn til nye muligheder som den teknologiske udvikling tilbyder,og bør baseres på, hvor det løbende er vigtigt for Danmark at være til stede. Den øgede flek-sibilitet via internet og mobiltelefoner betyder, at kommunikation og videndeling er lettere oghurtigere end tidligere, samt at det er muligt at nå ud til at mere specifikke publikumsseg-menter.•DKI's organisationsmodel kan med fordel tages op til revision. Det er muligt at hente inspira-tion fra andre kulturorganisationer (f.eks. CKU og Museumsloven) med henblik på at findeoptimal en model for en fremtidig dansk kulturudveksling. Det overordnede mål med en revi-sion af organisationsformen bør være, at DKI kommer tættere på de centrale danske partne-re (Kunststyrelsen, ministerier og eventuelt andre organisationer inden for kulturudveksling),og at det derved bliver muligt for DKI at styrke strategiudviklingen i fællesskab med andre.Med en synlig og klar strategi samt et tættere samarbejde med centrale partnere, vil DKI po-tentielt kunne få anerkendelse som en professionel aktør i det internationale kultursamarbej-de – en anerkendelse som i nogen grad savnes fra andre aktører inden for kulturudveksling idag.INSPIRATION – MUSEUMSLOVENFor de fleste er et museum blot et oplevelsessted med fokus på historien. Men som koncept er etmuseum klart defineret med Museumsloven. Museumsloven foreskriver de faglige opgaver (søj-ler), et museum skal varetage: Indsamling, registrering, opbevaring, forskning og formidling. Tilhver opgave er knyttet museumsfaglig viden og metoder.Inspirationen som kan drages fra museumskonceptet er:•••At faglighed og opgaver er klart defineredeAt en sammenslutning af museer selv kan administrere opgaverne således, at ikke alle afde-linger skal løse alle faglige opgaver.At der foregår en løbende opfølgning af kvalitet i de faglige opgaver og rammerne fra centralthold (KUAS).
6.3
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
51
INSPIRATION – CKUCenter for Kultursamarbejde med Udviklingslandene arbejder som DKI med kulturudveksling medandre lande. Hvor DKI har hovedparten af sin økonomiske støtte fra finansloven bundet i admini-stration og lokaler, følger en større del af CKU's midler aktiviteter.Inspirationen, som kan drages fra CKU, er:•CKU har en lokaliseringsstrategi i forhold til modtagerlande, som mere aktivt end DKI's stra-tegi baserer sig på efterspørgsel i Danmark og udlandet. Principperne er i korte træk:1. CKU reagerer på konkret efterspørgsel i Danmark efter samarbejdspartnere i ud-landet.2. Der udsendes en delegation til potentielt modtagerland i form af studierejse medklart defineret mål og stor fokus på partnerdialog.3. Strategisk kortlægning med danske partnere om potentialerne i længerevarendesamarbejdsflader.4. På baggrund af strategisk beslutning; klare partnerskabssamarbejder, tidsbe-grænset ramme, eventuelt udstationering af medarbejder.5. Evaluering efter afgrænset periode; afslutning, fortsættelse, forandring?CKU har en strategisk dialog med centrale parter og bidragsydere i form af en resultatkon-trakt. Resultatkontrakten beskriver ud over et forventet antal aktiviteter af en række typerogså, hvordan dialogen om strategien udvikles, og hvordan kommunikationen fungerer. Her-ved bliver resultatkontrakten et redskab til dialog og opfølgning frem for et redskab til kon-trol.
•
Den fremtidige udvikling af DKI bør se mulighederne i midlertidige tilstedeværelser, men ogsåvægte respekten for, at opbygning af netværk tager tid – ofte flere år.Aktiviteter•Der er muligheder i forhold til at skærpe opmærksomheden på gevinsten, ved at afdelingernearbejder mere som co-operatører med fokus på få del i større arrangementer.Effekt•Et fælles system til dokumentation af aktiviteter, netværkskontakter, opfølgning og evalue-ringer ville kunne åbne nye muligheder i forhold til•Professionalisering af arbejdsprocesser i forbindelse med at arbejde projektorienteret•Systematisering af HR og opkvalificering af medarbejdere•Synliggørelse af, hvilken effekt Kulturministeriet får ud af tilskudsmidlerneSynergi•Repræsentantskabets funktion kan tages op til revision. Et velfungerende repræsentantskabmed en klar rolle vil være at foretrække frem for et mere passivt. Medlemmerne af repræ-sentantskabet skal opleve, at de skaber værdi for kulturudvekslingen ved deres tilstedevæ-relse. Denne værdiskabelse kan eksempelvis ske ved at systematisere netværk med de aktø-rer, som indgår på en måde, hvor de skaber værdi for deltagerne. Repræsentantskabet vilkunne spille mere aktivt ind i strategiudviklingen for DKI.•En mere formaliseret dialog med ambassader og anden dansk tilstedeværelse om fælleshandlingsplaner vil kunne styrke synergien i modtagerlande.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
52
Efficiens•Når DKI samarbejder med andre, bliver den fælles indsats mere markant. DKI kunne strate-gisk udpege 2-3 årlige samarbejder, som var af særlig relevans, og hvor ressourcer skulleprioriteres. Forårsfestivalen i Budapest, hvor Danmark er æresgæst, er et eksempel på et så-dant samarbejde, der giver en markant bevågenhed og effekt for Danmark i relation til res-sourcer.Samlet set identificerer Rambøll en række muligheder, som DKI står over for.Hvis disse sammen-tænkes, vil de kunne bidrage til at optimere organisationens virke, og sikre at DKI er gearet til atoperere i en globaliseret og hyper-kommunikerende verden.DKI skaber som dokumenteret allerede resultater og effekt, men en række udviklingstendenser iind- og udland muliggør, at der ved en revision af den samlede organisationsmodel, landestrate-gien samt relationerne til repræsentantskabet og samarbejdspartnere, vil kunne skabes yderlige-re synergi og effekt. Det vil være en gevinst, hvis DKI reorganiseres i retning af en organisationmed gode systemer, som kan anvendes med henblik på en øget professionalisering af arbejds-processer, HR og kompetenceudvikling samt dokumentation af aktiviteter og netværk.OpmærksomhedspunkterUdover ovenstående hovedudfordringer er der en række yderligere punkter DKI skal være op-mærksom på.Internt•Det er vigtigt at være opmærksom på, at håndteringen af det kommende generations-skifte i DKI får stor betydning, idet organisationen i høj grad er personbåret, såvel iDanmark som i modtagerlandene. Overlevering bør sikres.•Der bør være opmærksomhed på at sikre, at alle afdelinger har god dialog om strategi,organisering og aktiviteter med modtagerlandets danske ambassade og/eller generalkon-sulat.•Der stilles generelt forøgede krav til dokumentation og transparens i offentlig kulturpro-duktion, både i forhold til økonomi, aktiviteter og resultater. Rammekontrakter er mangesteder en norm, hvilket DKI skal være opmærksom på. DKI er dialogskaber i mange rol-ler og bør se resultatkontrakten som et redskab til aktiv dialog.Eksternt•Public diplomacy udvikles og stiller særlige krav til samarbejde og koordinering, hvilketøger ’konkurrencen’ på kulturområdet – men også samarbejdsmulighederne og behovetfor arbejdsdeling i landene. Nogle nye aktører har flere ressourcer end DKI, hvilket bety-der, at rollefordelingen kan blive et opmærksomhedspunkt. Det er vigtigt, at DKI ikke op-fatter sig som en modsætning eller konkurrent til andre aktører, men styrker dialogen omrollefordeling og forskellighed.•Mobilitet inden for Europas grænser er forøget. Det betyder ikke nødvendigvis, at den in-terkulturelle dialog er øget, men at ressourcestærke mennesker og organisationer selvkan være mere aktive i kulturudveksling. Dette kan give DKI en anden rolle i fremtiden.•Samhandel og turisme i og med lande uden for Europa forøges. Befolkningerne har påoverfladisk niveau et større kendskab til hinanden.•Hurtige forandringer i andre lande og regioners forhold til Danmark, eksempelvis Mellem-østen. Kulturudveksling med nye lande for bliver pludseligt vigtigt for Danmark. Ikkemindst set i lyset af, at DKI har en formuleret strategi om at være et alternativ til kon-fliktfyldte kulturmøder.
6.4
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
53
••
•
Den teknologiske udvikling går stærkt og stiller krav til institutledere og hovedkontoretom opkvalificering.Den teknologiske udvikling betyder, at det bliver lettere at holde formelle møder medpartnere over stor afstand via video og andre teknologier. Behovet for formelle mødermed partnere ændres dermed i fremtiden. Behovet for en ansigt-til-ansigt dialog er ofteogså til stede for at knytte tillidsbånd i de indledende faser af et samarbejde. Den tekno-logiske udvikling betyder altså en større forskel mellem formelle møder, som kan holdespå afstand, og dialogmøder, som kræver personlig kontakt. Her er det et åbent spørgs-mål, om den form for tilstedeværelse i lande som DKI har, vil kunne ændres som følge afdenne udvikling.Skiftende politiske holdninger til kulturudveksling er et grundvilkår, som DKI med fordelkan orientere sig strategisk i forhold til.
Opsamling og strategiske vejeDet er Rambølls vurdering, at DKI's virke i det samlede landskab af kulturudveksling med udlan-det kan styrkes. Som SUMO analysen viser, har DKI en række styrker, men der findes også enrække opmærksomhedspunkter. Disse opmærksomhedspunkter omhandler:•••DKI's brede strategi i relation til styrken ved at have en klar profilDKI's organisering set i relation til de muligheder ny teknologi og mobilitet tilbyderDKI's samarbejde og dialog om arbejdsdeling med øvrige aktører inden for den danske kul-turudveksling med udlandet
6.5
Det ligger ikke i evalueringens opdrag at formulere konkrete tiltag til at udvikle DKI og den sam-lede kulturudveksling. Men SUMO analysen kan fungere som udgangspunkt for en fremtidig dia-log om udviklingen af DKI's rolle og virkefelt. DKI har således en række muligheder for at udvikleeffekten af organisationen og en stærkere profil inden for det danske landskab for kulturudveks-ling. Eksempelvis kunne de overordnede veje i udviklingen være:•Landestrategien revideres i dialog med interessenter. Synliggørelse af landestrategien vilogså styrke billedet af en strategisk arbejdende organisation.Den overordnede organisation af DKI kan tages op til overvejelse. Også dette bør ske udfra et bredere strategisk perspektiv på den samlede danske kulturudveksling med blik forDKI's styrker og en klarere definering af DKI's rolle. Det overordnede mål med en sådanrevision bør være at bringe DKI tættere på de centrale danske partnere (Kunststyrelsen,ministerier samt eventuelt andre kulturudvekslingsorganisationer), da DKI i samarbejdeog fællesskab med disse vil kunne styrke sin strategiudvikling.DKI er som mindre organisation afhængig af at kunne følge med tiden i forhold til den in-dre udvikling af organisationen i forhold til HR, teknologisk udvikling og overlevering afnetværk ved generationsskifter.
•
•
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
BILAG 1FIRE FORMER FOR KULTURUDVEKLSLING1. Kunst med kulturpolitisk vinkel”Kulturudveksling for kunstens egen skyld”Der er først og fremmest tale om international kulturudveksling inden for Kunstrådets virkeom-råde – dvs. billedkunst, litteratur, musik og scenekunst. Udgangspunktet er, at international kul-turudveksling dels er nødvendig for at formidle og profilere dansk kunst og kunstnere i udlandet,dels skaber mulighed for at hente inspiration til vore kunstnere, hvilket er nødvendigt for at sikrefornyelse og øge kvaliteten af dansk kunst.I Kunstrådets seneste handlingsplan beskrives disse målsætninger flere steder i forbindelse medindsatsområdet ”kunsten og globaliseringen”. Der er et generelt budskab om, at der kunstpolitiskskal gøres noget aktivt for ikke at sakke bagud i forhold til den internationale kunstscene. Dethandler ikke alene om at få dansk kunst mere ud i verden, men også at få udlandet her til Dan-mark. F.eks. understreges behovet for at gøre den danske kunstscene mere attraktiv for bådedanske og udenlandske kunstnere, og der peges på at dette kan ske gennem international ud-veksling (f.eks. festivaler og residency programmes).Kunstrådet forventes i øvrigt at fremlægge sin egen internationaliseringsstrategi i løbet af efter-året 2008, og man kunne forestille sig, at strategien kunne indgå som grundlag for en del af re-geringsstrategien.2. Markedsføring/branding af Danmark som landKulturudveksling somi.ii.iii.led i tiltrækning af turister, investeringer og arbejdskraft til Danmarkpublic diplomacybidrag til ”det officielle Danmark” (statsbesøg mv.)
Under overskriften ”markedsføring af Danmark” indgår forskellige underformål, som rækker udover kulturlivets egen sfære:i)Tiltrækning af turister, investeringer og arbejdskraft til DanmarkDette formål skal ses i lyset af ”globaliseringens udfordringer”, hvor der lægges op til, at vi somland skal gøre noget aktivt for at være på højde med en stadigt mere globaliseret verden. Ud-gangspunktet er at Danmark har meget at byde på, men at der skal ydes en aktiv indsats for enbred og positiv formidling af den danske samfundsmodel og af Danmark som nation. Kulturud-veksling kan bruges som redskab til dette formål og forene formidling af dansk kunst og kulturmed en præsentation af Danmark og det, der er ”made in Denmark”.Dette er også filosofien bag regeringens handlingsplan for en offensiv global markedsføring afDanmark, der bl.a. slår til lyd for at styrke markedsføringen af Danmark som kreativ nation medsatsninger inden for f.eks. arkitektur og design.ii)Public diplomacyEn vigtig del formålet ”markedsføring af Danmark” er public diplomacy, der har haft den politiskeglobalisering som væsentlig drivkraft. Public diplomacy er ikke kun rettet mod andre stater, menEVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
også mod medier, civilsamfundet mv. Udenrigsministeriet beskriver en af hovedopgaverne indenfor public diplomacy som at ”viderebringe, bekræfte, afkræfte, komplementere og nuancere in-formation om Danmark samt opbygge netværk og gensidig forståelse bl.a. gennem udveksling afmennesker og idéer.”Kulturudveksling kan således både tjene som middel til at informere om Danmark og som led ietablering af netværk og partnerskaber samt udveksling af idéer, holdninger mv.iii)Bidrag til det officielle Danmark (statsbesøg)Der er tale om en af kulturudvekslingens klassiske og ”obligatoriske” funktioner, når kongehusetsog regeringens repræsentative opgaver i udlandet ledsages af kulturelle indslag fra Danmark. Til-svarende har kulturudvekslingen også et vigtigt formål ved udenlandske statsbesøg i Danmark.Selv om de kulturelle indslag som bidrag til det officielle Danmark traditionelt har haft en statiskkarakter i form af ”fremstød”, har danske statsbesøg i udlandet de senere år også været en nyt-tig anledning til at knytte kontakter og etablere kulturelle samarbejdsprojekter med udlandet.3. KultureksportKulturudveksling som forretningDer er her tale om kultur som eksportvare, dvs. de kommercielle dele af kulturlivet som film,musik, arkitektur, design. Kultur- og oplevelsesøkonomien har gennem de senere år tegnet sigfor en stigende omsætning og vækst i den danske økonomi. Derudover er der bred enighed om,at de kulturelle og kreative industrier som erhverv stadig har et stort og uudnyttet vækst- ogeksportpotentiale.Det primære formål ved udveksling af de kommercielle dele af kulturlivet med andre lande er så-ledes benhård business i form af erhvervs- og eksportfremme på linje med promovering af tradi-tionelle varer. Men ”det særligt danske” kan også udnyttes som led i markedsføringen af de kul-turelle varer – f.eks. det særligt danske filmudtryk, den særligt danske musikklang osv. Som eteksempel kan nævnes MXDs formålsbeskrivelse: ”..at udvikle og understøtte dansk musikeksportog international formidling af dansk professionel rytmisk musik – både erhvervsmæssigt og kul-turelt..”.Kultureksport kan også som afledt effekt bidrage til markedsføringen af Danmark som land.4. Interkulturel dialogKulturudveksling som brobygger mellem forskellige kulturer.Der er tale om kultur som middel til fremme af dialog, gensidig forståelse og respekt mellemDanmark og andre lande og mellem forskellige kulturer i Danmark.I Danmarks opfølgning på det europæiske år for interkulturel dialog betegnes ligeværdig dialogmellem de forskellige kulturer som en klar nødvendighed for, at vi kan møde globaliseringens ud-fordringer. Øget forståelse for andre kulturer og lysten til at indgå i en dialog mellem kulturer ud-råbes ligefrem til at være en forudsætning for ”vores fælles fremtid”.Formålet med interkulturel dialog minder meget om indsatser inden for public diplomacy-området, men interkulturel dialog er også et mål i sig selv, som står side om side med målsæt-ningen om at fremme af kulturel mangfoldighed. Respekten for og fremme af forskellige kulturerkan ligefrem siges at indgå i kategorien af grundlæggende menneskerettigheder og -pligter.Hvad enten den interkulturelle dialog finder sted mellem kulturer i Danmark eller mellem Dan-mark og andre lande, giver kulturudvekslingen både emnet og ”sproget” for dialogen.Interkulturel dialog og kulturel mangfoldighed i øvrigt stadigt vigtigere selvstændige emner i for-skellige internationale fora, som Danmark indgår i (EU, UNESCO, Europarådet).
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
BILAG 2DEFINITION AF PARAMETRE FOR SUCCESFULD KULTURUDVEKLSINGPARAMETERKvaliteter udgangspunktet for valget af kultur- kunst- og samfundsaktører og indhold.
Interesse udefraStøtte til projekter i Danmark og i udlandet forudsætter relevant interesseog efterspørgsel i modtagerlandet samt aktive og kompetente udenlandske partnere og pub-likum.Koncentreret indsatsDKI fokuserer på de områder, hvor der er en stor potentiel efter-spørgsel efter danske kunstnere og danske kulturprodukter og samfundsforhold.
GensidighedPå basis af dialog og gensidig interesse skal både de danske og udenlandskepartnere kunne drage nytte af samarbejdet. DKI laver ikke fremstød men fokuserer på detfaglige og kulturelle møde mellem forskellige baggrunde.
NetværkFaglige og personlige netværk mellem dansk og udenlandsk kultur og kunst samtsamfundsaktører skal styrkes.FleksibilitetOrganisatorisk åbenhed med henblik på fleksibelt at kunne håndtere kvalifice-rede invitationer, der kan opstå med kort varsel.EnkelthedNem og smidig adgang til oplysninger om både DKI, kulturudvekslingsmulighederog aktiviteter.MarkedsføringSkabelse af interesse og opmærksomhed omkring danske forhold inden forkunst, kultur og samfund. Læring og viden mellem parter baseret på tillid til Danmark.
OpfølgningUnderstøttelse af vedvarende netværk. Vedligeholdelse af etablerede kontakter.
MangfoldighedSamarbejde med mange forskellige aktører på forskellige niveauer i Dan-mark og udlandet.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
BILAG 3INTERVIEWEDE INSTITUTIONERInterviews med nøglepersoner•Kulturministeriet•Kunststyrelsen•Udenrigsministeriet•Det Danske Kulturinstitut; ledelse, økonomistyring, studieture•Interviews med samtlige institutledere i landeafdelingerneInterviews med danske samarbejdspartnere•Akademiet for de skønne kunstnere•British Council•Center for Kultur og Udvikling•Danes Worldwide•Dansk Arkitektur Center•Dansk Kunstnerråd•Dansk Musikerforbund•Danske Grafikere•Danske Kunsthåndværkere•Dansk Design Center•Det Danske Filminstitut•Det Kongelige Bibliotek•Kulturelle Samråd•Kunstindustrimuseet•Musikkonservatoriet•Styrelsen for Bibliotek og Medier•Markedsføringsfondens Task Force (under Økonomi- og Erhvervsministeriet)•Visit DenmarkInterviews med udenlandske samarbejdspartnereKina••••••••CAFA arkitekturCAFA Fine ArtsCD Jazz ClubChina National Academy of ArtsNational TheaterNOTCHOpen Art FestivalPrince Glong's Palace Museum
Letland•Daile Theatre, RigaDagbladet Diena (film og kunst sektor)
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
••••••••
KRIIC, Center for Kultur og Creative Industries uddannelse under KulturministerietChancery of the President of LatviaNational Film Centre of LatviaSOROS FoundationRådgiveren for Letlands kulturministerNordisk ministerrådThe Council of the Creative Unions of Latvia (CCUL)Letlands Kulturministerium
Tyskland••••••••••Universitet i KölnBonns KulturafdelingByen DüsseldorfEuro Theater CentralJazz am RheinBonns UniversitetKulturhistoriker, foredragsholdeLitteraturbureau NRWBonns ByrådForfatter
Ungarn•••••••••••••Bács-Kiskun AmtDen ungarske malteserordenInternational ceramics studie, KesckemétAlter Ego PartnerKierkegaard AssociationEUNIC, Goethe InstituttetBudapest Music CentreMusikagentUngarns Festival CenterPetöfi Museum of LitteraturePolar Publishing houseHungarian Lettre international, Co-organizer Hungarian Book festivalDet rumænske kulturinstitut i Budapest
Interviews med ambassader•••••••••••BelgienBrasilienEstlandKinaLetlandLitauenPolenRuslandStorbritannienTysklandUngarn
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
BILAG 4VEDTÆGTER FOR DET DANSKE KULTURINSTITUTI Navn og hjemsted§1Det Danske Kulturinstitut er en selvejende institution med hjemsted i København.Stk. 2Dets navn er Det Danske Kulturinstitut. Det driver også virksomheden under navnet The Danish Cultu-ral Institute.II Formål§2Kulturinstituttets formål er i vekselvirkning med udlandet at oplyse om Danmarks kultur, kunst ogsamfundsliv til fremme af den mellemfolkelige forståelse samt at fremme kendskabet til udenlandskkultur i Danmark.Stk. 2Til opfyldelse af formålet opretter Kulturinstituttet bl.a. afdelinger i udlandet.Stk. 3Kulturinstituttet samarbejder ude og hjemme med offentlige myndigheder, offentlige og private virk-somheder, institutioner og organisationer samt enkeltpersoner.III Organisation§3Kulturinstituttets øverste myndighed er repræsentantskabet.§4Kulturinstituttets virksomhed ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen påser, at de af repræsentantskabetfastlagte retningslinjer følges.§5Bestyrelsen ansætter en generalsekretær, der forestår den daglige ledelse af Det Danske Kulturinstitutude og hjemme.IV Repræsentantskabet§6Repræsentantskabet har indtil 60 medlemmer.Stk. 2Til repræsentantskabet kan vælges institutioner, der beskæftiger sig med mellemfolkeligt samarbejde.De enkelte institutioner udpeger selv den person, som institutionen ønsker at lade sig repræsentereEVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
ved.Stk. 3Enkeltpersoner af betydning for og med interesse for det kulturelle samarbejde med udlandet kanendvidere vælges som medlemmer af repræsentantskabet.Stk. 4To medlemmer udpeges af og blandt det ansatte personale, som selv fastsætter valgperioden.Stk. 5De politiske partier i Folketinget tilbydes at lade sig repræsentere med hver et medlem.Stk. 6Medlemmer i henhold til stk. 2 og 3 indstilles af bestyrelsen og vælges af repræsentantskabet.Stk. 7Medlemmer, der vælges i henhold til stk. 2 og 3, vælges for en periode af 4 år.§7Repræsentantskabsmøde afholdes en gang om året inden udgangen af maj måned.§8Repræsentantskabsmødet har følgende dagsorden:1. Valg af dirigent2. Godkendelse af beretning og regnskab3. Indkomne forslag. Forslag, der ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet, skal være bestyrel-sen i hænde senest 10 dage før repræsentantskabsmødet.4. Godkendelse af de af bestyrelsen indstillede repræsentantskabsmedlemmer5. Valg af bestyrelsesmedlemmer6. Valg af formand og næstformand7. EventueltStk. 2Mødeindkaldelse med dagsorden udsendes mindst 14 dage før mødets afholdelse.Stk. 3Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgi-vende.Stk.4Afstemninger foregår skriftligt eller ved håndsoprækning. Dirigenten afgør, hvorvidt afstemningen skalvære skriftlig eller ved håndsoprækning.Stk.5Fraværende medlemmer kan afgive fuldmagt til et andet medlem eller til bestyrelsen.Stk.6Referat af repræsentantskabsmødet udsendes snarest efter mødets afholdelse.Indsigelser over for referatet rettes til formanden inden 14 dage efter modtagelsen.§9Ekstraordinært repræsentantskabsmøde kan afholdes, når enten formanden eller bestyrelsen ønskerdet, eller mindst 15 repræsentantskabsmedlemmer med angivelse af dagsorden skriftligt kræver re-præsentantskabet indkaldt.§ 10Generalsekretæren har ret og pligt til at deltage i repræsentantskabets møder uden stemmeret.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
V Bestyrelsen§ 11Bestyrelsen består af 7 medlemmer. Repræsentantskabets formand og næstformand er henholdsvisformand og næstformand for bestyrelsen. Derudover vælges 3 medlemmer af repræsentantskabet. De2 af personalet udpegede medlemmer af repræsentantskabet er tillige medlemmer af bestyrelsen.Stk. 2Bestyrelsens medlemmer, bortset fra de to personaleudpegede, vælges for en periode af 4 år.Stk. 3Bestyrelsen udpeges under iagttagelse af reglerne i lov nr. 427 af 13. juni 1990 om ligestilling.Stk. 4I tilfælde af udtræden udpeger bestyrelsen et nyt bestyrelsesmedlem, hvis valg godkendes på først-kommende ordinære repræsentantskabsmøde.Stk. 5Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.§ 12Bestyrelsen varetager på repræsentantskabets vegne den overordnede ledelse af Det Danske Kultur-institut.Stk. 2Bestyrelsen er ansvarlig for instituttets økonomiske dispositioner, herunder at de betingelser og vilkår,der stilles af de tilskudsgivende myndigheder, bliver overholdt.Stk. 3Bestyrelsens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandensstemme udslagsgivende.Stk. 4Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til stede, inkl. formand eller næstfor-mand.Stk. 5Formanden sammenkalder og leder bestyrelsens møder. Der afholdes mindst 4 årlige møder. Mødeskal holdes, når mindst 4 medlemmer fremsætter krav herom.Stk. 6Generalsekretæren har ret og pligt til at deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret.VI Den daglige ledelse§ 13Bestyrelsen ansætter og afskediger den daglige leder, generalsekretæren. Generalsekretæren har an-svaret for den daglige drift i overensstemmelse med Det Danske Kulturinstituts vedtægter og bestyrel-sens instruktioner.Stk. 2Generalsekretæren udarbejder oplæg, strategier og handlingsplaner til bestyrelsen, ligesom han udar-bejder budgetter og regnskab til bestyrelsens godkendelse.Stk. 3Generalsekretæren ansætter og afskediger Det Danske Kulturinstituts øvrige personale i overens-stemmelse med statens løn- og personaleregler.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
VII Tegningsret§ 14Det Danske Kulturinstitut tegnes af formanden sammen med generalsekretæren.Stk. 2Bestyrelsen kan meddele prokura.VIII Finansiering§ 15Kulturinstituttet modtager tilskud fra Kulturministeriet.Stk. 2Endvidere søger Det Danske Kulturinstitut midler fra fonde, amter og kommuner.IX Budget, regnskab og revision§ 16Det Danske Kulturinstituts regnskabsår følger kalenderåret.Stk. 2Det årlige regnskab revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Det indstilles af bestyrel-sen til repræsentantskabets godkendelse.Stk. 3Det reviderede og af repræsentantskabet godkendte regnskab sendes sammen med Det Danske Kul-turinstituts årsrapport til Kulturministeriets godkendelse.X Vedtægter§ 17Vedtægterne vedtages af repræsentantskabet og sendes til Kulturministeriets godkendelse.Stk. 2Til godkendelse af forslag om ændring kræves tilslutning fra to tredjedele af repræsentantskabets til-stedeværende medlemmer.XI Kulturinstituttets opløsning§ 18Til Det Danske Kulturinstituts opløsning kræves afholdt et særligt i dette øjemed indkaldt repræsen-tantskabsmøde, hvor vedtagelse sker med mindst tre fjerdedele af samtlige stemmeberettigede med-lemmers stemmer. Vedtages forslag om opløsning, men uden den nævnte kvalificerede majoritet op-nås, indkaldes til et nyt repræsentantskabsmøde, hvor vedtagelse kan ske med tre fjerdedele af deafgivne stemmer.Ved opløsning træffes der aftale med Kulturministeriet om den praktiske og økonomiske afvikling afKulturinstituttet.Stk. 2I tilfælde af Det Danske Kulturinstituts opløsning overgår dets formue til Kulturministeriet. For Kultur-instituttets forpligtelser hæfter kun dets tilstedeværende formue.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
BILAG 5ORGANISATIONSDIAGRAM
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
BILAG 6KORTLÆGNING AF AFDELINGERDet Danske Kulturinstitut har i dag sit primære virke i 11 lande ud over Danmark. I disselande findes afdelinger af DKI. Herudover arbejdes der med kulturudveksling med andre ak-tører i yderligere lande som USA, Sydafrika og Canada.Oprettelsen af afdelinger i de enkelte lande har historiske rødder i samarbejdsrelationen mel-lem Danmark og de enkelte lande. Eksempelvis oprettede DKI afdelinger i de baltiske lande iforbindelse med Sovjetunionens opløsning som følge af et aktivt udvekslingssamarbejdeiværksat af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen og med en finansiering baseretpå en folkeindsamling i Dagbladet Politiken.DKI oplever selv, at hver enkelt afdeling er under løbende udvikling i forhold til lokaliseringog relevans. Kriterierne i denne evaluering er et højt aktivitetsniveau, graden af efterspørgseli udvekslingslandet samt den konkrete lokalitet. Den interne evaluering har gennem tidenmedført lukning af afdelinger i lande som Frankrig, Italien og Østrig.De enkelte afdelinger af DKI har en relativ stor frihed til at definere deres aktiviteter. Hvertår udarbejder hver afdeling en handlingsplan for ca. 70 % af aktiviteterne. De resterende 30% holdes åbne.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
DanmarkFigur B 1 – Penge-til-kulturstrømme evalueringsperiodenKulturproduktionFolm er WistiFonden forinternational forståelse300 tDkrDriftstilskudKUMAktivitets-puljeKUM1.400 tDkrPuljeradm inist-reret afKunststyrelsen500 tDkrFinan-siering fraDanm arki øvrigt140 tDkrUdenlandskfinansiering(herunderEU)90 tDkrUsynligm edfinansiering120 tDkrEntré ogdeltager-betaling0 tDkr
25.114 tDkr
Pengestrømme
InputOutputKulturproduktion påf ire typer afkulturudvekslingInterkulturel dialogKunst / kulturpolitiskvinkelMarkedsf øring afDanmarkKultureksport
DanmarkLedelse og netværk:Økonomistyring og personale:Kommunikation med af delinger:Sekretær og inf ormationsarbejde:Selvf inansieret kulturvirksomhed:Årsværk i alt:(Årsværk er på årsbasis)Drif t (eval.perioden):Generalsekretær:1,001,500,500,753,507,25Musik:8Musik:14
Aktiviteter organiseret centralt
(Antal) 2008
Evalueringsperioden
520 tDkrFinn Andersen
Teater, dans og perform ance: 3Udstillinger:Udvekslinger og Job-Swop:Sem inarer, konferencer etc.:Studierejser:Andre aktiviteter:472239
Teater, dans og perform ance: 5Udstillinger:7
Kulturproduktion påDKI’s tre søjlerSamf undKunstKultur
Udvekslinger og Job-Swop: 12Sem inarer, konferencer etc.: 4Studierejser:Andre aktiviteter:4016
OprettelseAktiviteters fordeling
-1940 Det Danske Selskab-1989 Det Danske KulturinstitutSamfund, kultur og kunst vægtet ligefor DKI samlet.
Tabel B 1 – Kulturelt output hovedkontoretOPGØRELSEINKL. USYNLIGMEDFINANSIERINGtkr.51034000850%604000100EKSKL. USYNLIGMEDFINANSIERINGtkr.43829200730%604000100
AktivitetsporteføljeKulturudvekslingstyperInterkulturel dialogKunst / kulturpolitisk vinkelMarkedsføring af DanmarkKultureksportTotalAktivitetsporteføljeDKIs tre søjlerSamfundKunstKulturTotal
08500850
01000100
07300730
01000100
Tabel B 2 - Aktiviteter på DKI's tre søjlerAKTIVITET/SØJLEAntal 2008EvalueringsperiodeEVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
SAMFUND2849
KUNST1425
KULTUR712
KULTURMINISTERIET
(beregnet)
Rambøll bemærker at:••Opgørelsen på projektniveau fra hovedkontoret giver ikke et retvisende billede, idet enrække af aktiviteterne ikke kan være opgivet (konferencer mv.)Hovedkontoret har en rolle i at understøtte faglige studierejser, hvis økonomi er opgjort ilandenes afdelinger.
Det Danske Kulturinstituts hovedkontor er i København. Hovedkontoret er ansvarligt for le-delse og økonomistyring. Derudover har den danske afdeling af DKI en central funktion i for-hold til faglige og kulturelle kulturudvekslingsprojekter (studierejser), hvoraf den danske af-deling estimeret har 60 % af aktiviteterne og afdelingerne i udlandet de resterende 40 %.Idet den økonomiske opgørelse opregner sådanne aktiviteter under den pågældende afde-ling, såfremt der er en sådan, må kulturudvekslingsproduktionen fra hovedkontoret reelt be-tegnes som en større (og afdelingerne tilsvarende mindre).Afdelingen har et antal ansatte svarende til 7,25 årsværk. Disse fordeler sig som illustreret ifigur B 1.Funktionerne ovenfor løses ofte på tværs af de ansatte medarbejdere. Derudover har DKI iDanmark en stor aktivitet, som omhandler henvendelser og kulturinformation. Dette er såveli forbindelse med udenlandske henvendelser om Danmark som omvendt. Arbejdet med kul-turinformation løses inden for de ovennævnte samlede årsværk.Mål og oplevede udfordringerAfdelingens mål er at være en central kulturaktør i den danske kulturudveksling med udlan-det. Det er et konstant mål for DKI at styrke, optimere og udvide det eksisterende brede kul-turudvekslingssamarbejde mellem Danmark og udlandet. Dette gælder såvel inden for egenramme i og mellem Kulturinstituttets afdelinger som i forhold til den samlede danske kultur-udveksling.DKI oplever det som en udfordring, at vekslende politiske strømninger i Danmark har vægtetdet brede og folkelige arbejde med kulturudveksling forskelligt. I perioder har denne typekulturudveksling været i høj kurs mens den i andre har været i lavere. Den folkelige kultur-udveksling, som DKI står for, er ikke i modsætning til en faglighed, men er et udtryk for, atden er ikke-statslig (som eksempelvis public diplomacy er det).DKI i Danmark oplever en udfordring i forhold til koordinationen af den danske kulturudvik-ling sammen med de øvrige centrale partnere. DKI oplever, at de fra deres side gør en ind-sats for at styrke kommunikation og koordinering, men at der ikke desto mindre fortsat er enudfordring. I denne sammenhæng savner DKI i nogen grad klarere politiske udmeldinger omsamarbejdsrelationer og indsats.DKI oplever en udfordring i forhold til synlighed i Danmark, fordi en meget stor del af aktivi-teterne foregår i udlandet. DKI oplever, at dette kan være årsagen til, at Kulturinstituttet fle-re gange har fået negativ (og ifølge DKI særdeles uberettiget) presseomtale.Logistik og beliggenhedDet Danske Kulturinstitut er centralt beliggende på Vartov i København.Netværk og samarbejdeDKI oplever at være centralt placeret i det internationale kultursamarbejde. Koordinationenmed andre aktører og ikke mindst Kunststyrelsen fungerer, om end denne vurderes at kunneoptimeres. Derudover har DKI et netværk med de danske kulturinstitutioner, der rækker udover de formelle samarbejdsformer.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
PrioriteringerSåfremt afdelingen fik tildelt flere ressourcer, ville det være en høj prioritet at udvide antalletaf afdelinger i andre lande, således at kulturudvekslingen mellem Danmark og udlandet kun-ne nå et endnu større omfang. Derudover ville aktivitetsniveauet i de enkelte afdelingslandekunne udvides.SelvevalueringHovedkontoret har ikke gennemført selvevaluering.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
BeneluxFigur B 2 – Penge-til-kulturstrømme BeneluxPengestrømmePuljeradm inistre-ret afKunststyrelsen40 tkrFinansie-ring fraDanm ark iøvrigt445 tkrUdenlandskfinansiering(herunderEU)7.260 tkrUsynligm edfinan-siering4.411 tkrEntré ogdeltager-betaling170 tkr
Kulturproduktion
InputOutput
BeneluxÅrsværk:Drif t (eval.perioden):Leder:2,52.109 tkrAktiviteter
Kulturproduktion på f iretyper afkulturudvekslingInterkulturel dialogKunst / kulturpolitiskvinkelMarkedsf øring afDanmarkKultureksport
Lone Leth Larsen
(Antal) 2008Film :Litteratur:Musik:Udstillinger:Foredrag:Sem inarer, konferencer etc.:Studierejser:Andre aktiviteter:4986716197Film :
Evalueringsperioden716141112283312Litteratur:Musik:Udstillinger:Foredrag:Sem inarer, konferencer etc.:Studierejser:Andre aktiviteter:
Kulturproduktion påDKI’s tre søjlerSamf undKunstKultur
Afdelingens oprettelse
--1.2.
1948 (Bruxelles)1947-1958 (Amsterdam)SamfundKunst og Kultur (vægtet lige)
Aktiviteters fordeling
Tabel B 3 – Kulturelt output - BeneluxOPGØRELSEINKL. USYNLIG MED-FINANSIERINGtkr.8.2841002.4021.54012.326%6712013100EKSKL. USYNLIG MEDFI-NANSIERINGtkr.3.232508627404.885%6611815100
AktivitetsporteføljeKulturudvekslingstyperInterkulturel dialogKunst / kulturpolitisk vinkelMarkedsføring af DanmarkKultureksportTotalAktivitetsporteføljeDKIs tre søjlerSamfundKunstKulturTotal
1.0858.5012.74012.326
96922100
7503.1889484.885
156519100
Tabel B 4 - Aktiviteter på DKI's tre søjlerAKTIVITET/SØJLEAntal 2008Evalueringsperiode(beregnet)EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
SAMFUND3561
KUNST1832
KULTUR2340
KULTURMINISTERIET
Rambøll bemærker at:••Afdelingen producerer kulturudveksling med stort fokus på interkulturel dialog.Afdelingen har på trods af flest afholdte aktiviteter i kategorien samfund anvendt de fle-ste midler i kategorien kunst. Denne vægtning skyldes primært kunstprojektet Alter Ego,der har været meget omfangsrigt.
I dialog med DKI er følgende præsenteret fra afdelingen:Afdelingen i Benelux har en central placering i forhold til relationen mellem EU og Danmark.Afdelingen fungerer som ’lyttepost’ for kulturlivet i Danmark. Derudover har lokaliseringen iBruxelles betydning for antallet af danske aktører, som kommer på faglige kulturudvekslings-rejser (studierejser) til afdelingen.Mål og oplevede udfordringerAfdelingens mål er at være platform for at skabe internationalt netværk for vækstlaget iDanmark. Formålet er at sætte kunstnere i gang, så de senere selv kan stå på egne ben.Derudover er det afdelingens mål at markedsføre og brande Danmark med større arrange-menter. En vigtig opgave for afdelingen er at fokusere på det multilaterale samarbejde if.eks. EUNIC, da det multilaterale vurderes at give Benelux-afdelingen særlig berettigelse.De oplevede udfordringer for afdelingen er primært at få den danske presse til at interesseresig for afdelingens aktiviteter.Logistik og beliggenhedAfdelingen har lokaler på i alt 175 m2, som ligger centralt i byen og i forhold til samarbejds-partnere. Lokalerne er velegnet til sprogskole, mindre seminarer og udstillinger. Der er for-holdsvis høje omkostninger (udover huslejen, som er forholdsvis billig) knyttet til lokalerne.Afdelingen ser deres primære opgave som kulturinstitut og formidler, og ikke som kulturcen-ter. Afdelingen forsøger derfor i vid udstrækning at placere kunsten der, hvor folk kommer.Netværk og samarbejdeAfdelingen oplever at have et godt og tæt samarbejde med de danske ambassader i Holland,Luxemburg og Belgien. Afdelingen har et stærkt EU-netværk, da afdelingen netop er placereti Bruxelles på grund af byens status som EU-hovedsæde.Brugere og kommunikationAfdelingens primære målgruppe er kultur-/kunstaktører, som har muligheden for at kommu-nikere den danske kunst og kultur videre. Det er ofte afdelingens samarbejdspartnere, somvaretager kommunikationsindsatsen i forbindelse med aktiviteterne. Lederen oplever, atmængden af mediebevågenhed til arrangementerne er styret af hvilke trends, der er oppe itiden.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
5 er optim alt, 1 er dårligst
0BeliggenhedLokalesituationMulighed for finansiering lokaltMulighed for finansiering fra DanmarkLokalpolitisk velviljeNationalpolitisk velviljeSamarb. m. dansk repræsentationNetværk til lokale ScenekunstrepræsentanterSamarb. m. danske ScenekunstrepræsentanterNetværk til lokale BilledkunstrepræsentanterSamarb. m. danske BilledkunstrepræsentanterNetværk til lokale Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterSamarb. m. danske Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterNetvækr til Film-, lit.- og øvrig kunstrepræsentanterSamarb. m. Film-, lit.- og øvrig kunstrepræsentanterNetværk til lokalt øvrigt kulturliv/NGO'erSamarb. m. dansk øvrigt kulturliv/NGO'erKulturpolitisk netværk i modtagerlandErhvervspolitisk netværk i modtagerlandKommunikation til danskereKommunikation ikke-danskere /lokalbefolkningenKommunikation med andrekulturudvekslingsinstitutioner
KULTURMINISTERIET
1
2
3
4
5
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
Figur B 3 – Selvevaluering Benelux
Benelux
KULTURMINISTERIET
BrasilienFigur B 4 – Penge-til-kulturstrømme evalueringsperiodenPengestrømmePuljeradm inistre-ret afKunststyrelsen270 tkrFinansie-ring fraDanm ark iøvrigt0 tkrUdenlandskfinansiering(herunderEU)608 tkrUsynligm edfinan-siering549 tkrEntré ogdeltager-betaling0 tkr
Kulturproduktion
InputOutput
BrasilienÅrsværk:Drif t (eval.perioden)Leder:11.381 tkrAktiviteter
Kulturproduktion på f iretyper afkulturudvekslingInterkulturel dialogKunst / kulturpolitiskvinkelMarkedsf øring afDanmarkKultureksport
Maibrit Thomsen
(Antal) 2008Film :Musik:Teater, dans og perform ance:Udstillinger:Studierejser:12121Film :Musik:
Evalueringsperioden24242
Teater, dans og perform ance:Udstillinger:Studierejser:
Kulturproduktion påDKI’s tre søjlerSamf undKunstKultur
Afdelingens oprettelseAktiviteters fordeling
-
2007 (Rio de Janeiro)
1.2.
Kultur og Kunst (vægtet lige)Samfund
Tabel B 5 – Kulturelt output - evalueringsperiodenOPGØRELSEINKL. USYNLIG MED-FINANSIERINGtkr.1971.07815201.427%1476100100EKSKL. USYNLIG MEDFI-NANSIERINGtkr.71751560878%88570100
AktivitetsporteføljeKulturudvekslingstyperInterkulturel dialogKunst / kulturpolitisk vinkelMarkedsføring af DanmarkKultureksportTotalAktivitetsporteføljeDKIs tre søjlerSamfundKunstKulturTotalTabel B 6 - Aktiviteter på DKI's tre søjlerAKTIVITET/SØJLEAntal 2008Evalueringsperiode(beregnet)
1241.1601421.427
98110100
4178849878
5905100
SAMFUND12
KUNST611
KULTUR00
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
Rambøll bemærker at:•••Afdelingen i Brasilien har det mindste omfang og antal af aktiviteter, hvilket kan skyldesat den er nystartet.Det primære virkefelt er kunst. Hovedparten af aktiviteterne tager udgangspunkt i kun-sten.Aktivitetstyperne er næsten udelukkende kunst / kulturpolitisk vinkel. Kultureksport erikke et aktivt virkeområde.
I dialog med DKI er følgende præsenteret fra afdelingen:Afdelingen i Brasilien er relativt ny og har været igennem en noget tumultarisk periode medskiftende ansatte/ledere og med stor usikkerhed om lokalesituationen.Mål og oplevede udfordringerAfdelingens mål er at være bindeled mellem den danske kulturscene og det brasilianske kul-turliv. For at gøre dette, arbejder afdelingen på at oparbejde et basalt netværk i fire størrebyer i Brasilien, San Paolo, Rio de Janeiro, Brasilia og Belo Horisonte.De oplevede udfordringer for afdelingen er primært Brasiliens størrelse som land og mang-lende ressourcer. Det sidste kan bl.a. tilskrives, at afdelingen pga. lederskift har været bagudi forhold til 2008-ansøgningsfrister, og det er derfor en stor udfordring at finde finansiering tilstørre projekter.Logistik og beliggenhedDet Danske Kulturinstituts afdeling i Rio de Janeiro har ikke egne lokaler. Med den nye lederstiltræden pr. 1. januar 2009 fik afdelingen stillet et kontor til rådighed hos det danske Gene-ralkonsulat. Afdelingen har herfra fået assistance af Generalkonsulatets sekretær.Selvom det ofte forventes at afdelingen har sine egne lokaler, oplever afdelingen ingen be-grænsninger i forhold til at arrangere aktiviteter. Afdelingen har således endnu ikke væretnødt til at leje sig ind andre steder, men har ved hvert eneste arrangement fået stillet lokalergratis til rådighed ved at indgå i et samarbejde med lokalernes ejer. Der er endog eksemplerpå kultursteder, der har aflyst andre arrangementer for at give plads til afdelingens aktivite-ter. Lederen udtrykker tilfredshed over denne periode, da det har gjort hende opmærksompå fordelene ved ikke at have egne lokaler. F.eks. er det en fordel, at alle aktiviteter foregårpå etablerede kultursteder med etablerede publikumsgrupper, samt at der frigøres penge frahusleje til aktiviteter.Fremover arbejder afdelingen på at finde en lokalitet, der rummer kontorlokaler og mindrelokaler til repræsentation og mindre aktiviteter, f.eks. i forbindelse med sprogkurser, semina-rer, mindre udstillinger o. lign.Afdelingen har udvalgt de fire større byer, San Paolo, Rio de Janeiro, Brasilia og Belo Hori-sonte i erkendelse af, at den ikke har ressourcer til at dække hele landet. Disse fire byer erudvalgt, fordi de har den højeste levestandard og det højeste kulturforbrug.Netværk og samarbejdeAfdelingen oplever at der er et godt grundlag for at skabe et solidt netværk i Brasilien. Denhar allerede haft et indledende møde med ambassadens kulturattaché, og den har et godtsamarbejde med Generalkonsulen i São Paulo samt den honorære konsul i Rio de Janeiro.Afdelingen er i gang med at afholde møde med en række relevante kulturcentre. Hvert mødefølges op en uge senere med et forslag til samarbejde om konkrete projekter.Lederen har for nylig været i Danmark, hvor hovedkontoret arrangerede møder med en ræk-ke relevante danske samarbejdspartnere. Herfra forventes nye samarbejdsprojekter.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
5 er optimalt, 1 er dårligst0BeliggenhedLokalesituationMulighed for finansiering lokaltMulighed for finansiering fra DanmarkLokalpolitisk velviljeNationalpolitisk velviljeSamarb. m. dansk repræsentationNetværk til lokale ScenekunstrepræsentanterSamarb. m. danske ScenekunstrepræsentanterNetværk til lokale BilledkunstrepræsentanterSamarb. m. danske BilledkunstrepræsentanterNetvækr til lokale Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterSamarb. m. danske Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterNetvækr til Film-, lit.- og øvrig kunstrepræsentanterSamarb. m. Film-, lit.- og øvrig kunstrepræsentanterNetværk til lokalt øvrigt kulturliv/NGO'erSamarb. m. dansk øvrigt kulturliv/NGO'erKulturpolitisk netværk i modtagerlandErhvervspolitisk netværk i modtagerlandKommunikation til danskereKommunikation ikke-danskere/lokalbefolkgningenKommunikation med andrekulturudvekslingsinstitutioner
KULTURMINISTERIET
1
2
3
4
5
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
Figur B 5 – Selvevaluering Brasilien
Brugere og kommunikationAfdelingen har en bred brugermålgruppe sammensat af det publikum, der kommer på de kul-tursteder, hvor afdelingen afholder aktiviteter. Afdelingen oplever, at der er en hurtigere ef-fekt ved musikarrangementer, og generelt er en stor berøringsflade for musikarrangementer,der går forud for oprettelsen af afdelingen i Brasilien. Større udstillinger kan være meget res-sourcekrævende at arrangere og formidle, og har ikke været afholdt for nylig (bl.a. pga. le-derskift), men der vurderes også at være et publikum til denne type af arrangementer.
KULTURMINISTERIET
KinaFigur B 6 – Penge-til-kulturstrømme evalueringsperiodenPengestrømmePuljeradm inistre-ret afKunststyrelsen441 tkrFinan-siering fraDanm ark iøvrigt5.081 tkrUdenlandskfinansiering(herunderEU)1.830 tkrUsynligm edfinan-siering6.661 tkrEntré ogdeltager-betaling1.789 tkr
Kulturproduktion
InputOutputKulturproduktion på f iretyper afkulturudvekslingInterkulturel dialog
KinaÅrsværk:Drif t /(eval.perioden):Leder:31.650 tkrAktiviteter
Eric Messerschmidt
Kunst / kulturpolitiskvinkelMarkedsf øring afDanmarkKultureksport
(Antal) 2008Film :Musik:Teater, dans og perform ance:Bogudgivelse:Udstillinger:Sem inarer, konferencer etc.:Studierejser:Andre aktiviteter:222241721412Film :Musik:
Evalueringsperioden439473037721
Teater, dans og perform ance:Bogudgivelse:Udstillinger:Sem inarer, konferencer etc.:Studierejser:Andre aktiviteter:
Kulturproduktion påDKI’s tre søjlerSamf undKunstKultur
Afdelingens oprettelseAktiviteters fordeling
-1.2.
2005 (Beijing)SamfundKunst og Kultur (vægtet lige)
Tabel B 7 – Kulturelt output evalueringsperiodenOPGØRELSEINKL. USYNLIG MED-FINANSIERINGtkr.3.9653.3046.5032.03015.802%25214113100EKSKL. USYNLIG MEDFI-NANSIERINGtkr.2.1951.5564.2711.1199.141%24174712100
AktivitetsporteføljeKulturudvekslingstyperInterkulturel dialogKunst / kulturpolitisk vinkelMarkedsføring af DanmarkKultureksportTotalAktivitetsporteføljeDKIs tre søjlerSamfundKunstKulturTotal
2.29612.1451.36215.802
15779100
1.4676.7978699.141
167410100
Tabel B 8 - Aktiviteter på DKI's tre søjlerAKTIVITET/SØJLEAntal 2008Evalueringsperiode(beregnet)SAMFUND3256KUNST4579KULTUR712
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
Rambøll bemærker at:•••Kulturudvekslingen hovedsagligt har haft at gøre med markedsføring af Danmark, og atdette i overvejende grad er gjort med fokus på kunst.Kunstsøjlen er primært blevet tilgodeset gennem udstillinger.Kunstaktiviteter har tilsyneladende været omkostningstunge i forhold til den faktiskespredning af aktiviteter på de tre søjler.
I dialog med DKI er følgende præsenteret fra afdelingen:Afdelingen i Kina er relativt ny og skal fungere i en hastigt voksende og kompleks økonomi.Afdelingen er oprettet som et privat selskab ud fra Danmark, hvilket har givet både mulighe-der og udfordringer, som skyldes, at arbejdet foregår i en meget anderledes politisk og kul-turel kontekst end den danske. Et eksempel på udfordringer er, at de kinesiske myndighederfor nyligt har henvendt sig til afdelingen med en forventning om, at den begynder at indbeta-le skatter.Mål og oplevede udfordringerAfdelingens mål er på kort sigt at forankre den offentlige platform, hvorpå den arbejder, ogformå at være der, hvor brugere og kulturlivet henvender sig. Afdelingen har bl.a. fokus påde officielle samarbejdskonstellationer, hvilket ikke mindst skyldes den formalisme, der præ-ger det kinesiske samfund.De primære oplevede udfordringer for afdelingen er at få dansk og kinesisk kultur til at spillesammen. Hovedparten af tiden går med at skabe kulturudvekslingsprojekter, hvilket afspej-les i det meget store omfang af aktiviteter, der produceres. Afdelingen arbejder derudoversom en oversætter af kulturforståelser mellem Danmark og Kina, der i mange tilfælde erlangt fra hinanden. Eksempelvis er det vigtigt at arbejde med danske kunstneres forventnin-ger til samarbejde med kinesere.På længere sigt (5 år) er afdelingens mål at sikre, at Danmark forstår vigtigheden af Kinaskulturelle udvekslingssamarbejde.Logistik og beliggenhedAfdelingen har lokaler centralt i Beijing på 300 m2. Instituttet består af tre mødelokaler og toarbejdslokaler. Derudover er der et galleri på 400 m2 med plads til biograf, konferencer, ud-stillinger. Galleriet har været privat sponsoreret gennem tre år, men sponsorerne har detøkonomisk svært og galleriet er derfor midlertidigt ude af funktion.Selvom afdelingen har kontor i Beijing, udmøntes dens arbejde i store dele af Kina med ho-vedvægt på østkysten.Netværk og samarbejdeAfdelingen oplever, at dens samarbejde med ambassaden fungerer optimalt. Netværket tilsåvel kinesiske som danske aktører i øvrigt er meget bredt og dybt; det udbreder sig indenfor alle kunst- og samfundsformer og er baseret på stærke personlige kontakter og repræ-sentation. Der er gode netværk inden for uddannelsesverden, hvor der særligt samarbejdesmed 6-10 af de over 150 universiteter. Som eksempel på gode netværk kan det nævnes, atafdelingens leder er bestyrelsesmedlem i Det Danske Handelskammer og i kirkesamfundet.Afdelingen bestræber sig på at være repræsenteret så mange steder som muligt, og er der-for meget opsøgende.Brugere og kommunikationAfdelingen oplever, at de har mange unge universitetsstuderende, børnefamilier og storbyin-tellektuelle som brugere og besøgende. Lederen karakteriserer afdelingens brugere som væ-rende ” young urban metropolitans”. Generelt oplever afdelingen ikke problemer med at til-trække publikum.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
5 er optimalt, 1 er dårligst0BeliggenhedLokalesituationMulighed for finansiering lokaltMulighed for finansiering fra DanmarkLokalpolitisk velviljeNationalpolitisk velviljeSamarb. m. dansk repræsentationNetværk til lokale ScenekunstrepræsentanterSamarb. m. danske ScenekunstrepræsentanterNetværk til lokale BilledkunstrepræsentanterSamarb. m. danske BilledkunstrepræsentanterNetvækr til lokale Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterSamarb. m. danske Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterNetvækr til Film-, lit.- og øvrigkunstrepræsentanterSamarb. m. Film-, lit.- og øvrigkunstrepræsentanterNetværk til lokalt øvrigt kulturliv/NGO'erSamarb. m. dansk øvrigt kulturliv/NGO'erKulturpolitisk netværk i modtagerlandErhvervspolitisk netværk i modtagerlandKommunikation til danskereKommunikation ikke-danskere/lokalbefolkgningenKommunikation med andrekulturudvekslingsinstitutioner
KULTURMINISTERIET
1
2
3
4
5
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
Figur B 7 - Selvevaluering
Afdelingen har meget stor ikke-aktivitetsbaseret synlighed, bl.a. fordi instituttet er den ene-ste danske kinesisk-talende aktør, faciliterer kommunikation med pressen.
KULTURMINISTERIET
EstlandFigur B 8 – Penge-til-kulturstrømme evalueringsperiodenPengestrømmePuljeradm inistre-ret afKunststyrelsen33 tkrFinan-siering fraDanm ark iøvrigt176 tkrUdenlandskfinansiering(herunderEU)84 tkrUsynligm edfinan-siering2.115 tkrEntré ogdeltager-betaling564 tkr
Kulturproduktion
InputOutputKulturproduktion på f iretyper afkulturudvekslingInterkulturel dialog
EstlandÅrsværk:Drif t (eval.perioden):Leder:2889 tkrSilvi TeesaluAktiviteter
Kunst / kulturpolitiskvinkel
(Antal) 2008Film :Litteratur:Musik:Udstillinger:Sem inarer, konferencer etc.:Studierejser:Andre aktiviteter:1527817811Film :
Evalueringsperioden2641214301419
Markedsf øring afDanmarkKultureksport
Litteratur:Musik:Udstillinger:Sem inarer, konferencer etc.:Studierejser:Andre aktiviteter:
Kulturproduktion påDKI’s tre søjlerSamf undKunstKultur
Afdelingens oprettelseAktiviteters fordeling
-1.2.
1990 (Tallinn)SamfundKunst og Kultur (vægtet lige)
Tabel B 9 – Kulturelt output evalueringsperiodenOPGØRELSEINKL. USYNLIG MED-FINANSIERINGtkr.9681.063901402.972%3336301100EKSKL. USYNLIG MEDFI-NANSIERINGtkr.2621993960857%3123460100
AktivitetsporteføljeKulturudvekslingstyperInterkulturel dialogKunst / kulturpolitisk vinkelMarkedsføring af DanmarkKultureksportTotalAktivitetsporteføljeDKIs tre søjlerSamfundKunstKulturTotal
1.1081.3515132.972
374517100
51724496857
602911100
Tabel B 10 - Aktiviteter på DKI's tre søjlerAKTIVITET/SØJLEAntal 2008Evalueringsperiode(beregnet)SAMFUND1018KUNST3256KULTUR2442
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
Rambøll bemærker at:•••Afdelingens midler er ligeligt fordelt mellem Interkulturel dialog, Kunst/ kulturpolitiskvinkel og markedsføring af Danmark.Kultureksport spiller en meget lille rolle.Afdelingens aktiviteter tager primært udgangspunkt i kunst og kultur, da aktiviteter in-denfor samfundssøjlen optager en mindre del af afdelingens ressourcer.
I dialog med DKI er følgende præsenteret fra afdelingen:Afdelingen i Estland blev oprettet i forbindelse med murens fald og den transitionsperiode debaltiske lande da var inde i. Oprettelsen blev i vid udstrækning finansieret af en folkeindsam-ling i Dagbladet Politiken.Mål og oplevede udfordringerAfdelingens mål er at styrke Danmarks synlighed og at etablere et aktivt samarbejde indenfor de forskellige kunstformer med henblik på at vedligeholde gode estisk-danske forbindel-ser.De primære oplevede udfordringer for afdelingen er at finde nye samarbejdspartnere, temaerog måder at gøre tingene på efter Estlands indtræden i EU, som medførte færre bilateralekontakter og flere multilaterale.Logistik og beliggenhedAfdelingen har lokaler på ca. 100 m2 i en centralt beliggende bygning i Tallinn. Lokalerne harkapacitet til ca. 35 personer, og er velegnet til seminarer, møder, litteraturpræsentationer,rundbordsdiskussioner og studierejser. Afdelingen benytter lokaler andre steder til koncerter,udstillinger og konferencer.Netværk og samarbejdeAfdelingen oplever, at den har et godt samarbejde med ambassaden. Hvert år mødes de toaktører for at planlægge aktiviteter og hvordan de kan støtte hinanden, og de er endviderefælles om arrangementer.Afdelingen har et stærkt netværk med andre ambassader og myndigheder i Danmark.Brugere og kommunikationAfdelingen kommunikerer primært til yngre brugere. Kommunikationen tilpasses målgruppentil de enkelte arrangementer. Afholdes der eksempelvis et kunstarrangement, rettes kommu-nikationsindsatsen mod de kunststuderende.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
5 er optimalt, 1 er dårligst0BeliggenhedLokalesituationMulighed for finansiering lokaltMulighed for finansiering fra DanmarkLokalpolitisk velviljeNationalpolitisk velviljeSamarb. m. dansk repræsentationNetværk til lokale ScenekunstrepræsentanterSamarb. m. danske ScenekunstrepræsentanterNetværk til lokale BilledkunstrepræsentanterSamarb. m. danske BilledkunstrepræsentanterNetvækr til lokale Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterSamarb. m. danske Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterNetværK til Film-, lit.- og øvrigkunstrepræsentanterSamarb. m. Film-, lit.- og øvrigkunstrepræsentanterNetværk til lokalt øvrigt kulturliv/NGO'erSamarb. m. dansk øvrigt kulturliv/NGO'erKulturpolitisk netværk i modtagerlandErhvervspolitisk netværk i modtagerlandKommunikation til danskereKommunikation ikke-danskere/lokalbefolkgningenKommunikation med andrekulturudvekslingsinstitutioner
KULTURMINISTERIET
1
2
3
4
5
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
Figur B 9 – Selvevaluering Estland
KULTURMINISTERIET
LetlandFigur B 10 – Penge-til-kulturstrømme evalueringsperiodenPengestrømmePuljeradm inistre-rert afKunststyrelsen386 tkrFinan-siering fraDanm ark iøvrigt2.204 tkrUdenlandskfinansiering(herunderEU)903 tkrUsynligm edfinan-siering1.991 tkrEntré ogdeltager-betaling60 tkr
Kulturproduktion
InputOutputKulturproduktion på f iretyper afkulturudveksling
LetlandÅrsværk:Drif t (eval.perioden):21.775 tkrAktiviteter
Interkulturel dialogKunst / kulturpolitiskvinkelMarkedsf øring afDanmarkKultureksport
Leder: Simon Drewesen Holmberg
(Antal) 2008Film :Musik:Udstillinger:Sem inarer, konferencer etc.:Andre aktiviteter:12183116Film :Musik:
Evalueringsperioden213251911
Udstillinger:Sem inarer, konferencer etc.:Andre aktiviteter:
Kulturproduktion påDKI’s tre søjlerSamf undKunstKultur
Afdelingens oprettelseAktiviteters fordeling
-
1990 (Riga)1.Kunst2.Samfund og Kultur (vægtet lige)
Tabel B 11 – Kulturelt output evalueringsperiodenOPGØRELSEINKL. USYNLIG MED-FINANSIERINGtkr.9981041241210935543%18194420100EKSKL. USYNLIG MEDFI-NANSIERINGtkr.61860116187163552%17174620100
AktivitetsporteføljeKulturudvekslingstyperInterkulturel dialogKunst / kulturpolitisk vinkelMarkedsføring af DanmarkKultureksportTotalAktivitetsporteføljeDKIs tre søjlerSamfundKunstKulturTotalTabel B 12 - Aktiviteter på DKI's tre søjlerAKTIVITET/SØJLEAntal 2008Evalueringsperiode(beregnet)SAMFUND1221
1454295511355543
265320100
95018217823552
275122100
KUNST3765
KULTUR12
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
Rambøll bemærker at:••Aktiviteter, der markedsfører Danmark er optager næsten halvdelen af afdelingens mid-ler.Disse aktiviteter tager hovedsagligt udgangspunkt i kunst.
I dialog med DKI er følgende præsenteret fra afdelingen:Afdelingen i Estland blev oprettet i forbindelse med murens fald og den transitionsperiode debaltiske lande var inde i. Oprettelsen blev i vid udstrækning finansieret af en folkeindsamlingi Dagbladet Politiken.Mål og oplevede udfordringerAfdelingens overordnede formål er følgende:•Instituttet skal i de kommende år udvikle sig til et endnu stærkere knudepunkt fordansk-lettisk kulturel udveksling og samarbejde.•Instituttets afdeling i Letland skal stadig have opmærksomhed på behovene hos ho-vedinteressenterne i det danske og lettiske kultur- og samfundsliv, og på den regio-nale dimension samt de udfordringer, som en stadigt hurtigere skiftende verden by-der.•Instituttet skal, hvor det er muligt, søge at øge dækningsbidraget på de afholdte ak-tiviteter.De primære oplevede udfordringer for afdelingen er at tilpasse målene til de uforudseeligeudviklinger, som er i afdelingens omverden.Logistik og beliggenhedAfdelingen har to kontorer og en stor mødesal, i alt 135 m2, centralt beliggende i Riga. Loka-lerne er velegnet til møder, foredrag, undervisning og udstillinger. De egner sig derimod ikketil koncerter, biograf eller sceneforevisninger, da afdelingen kun kan huse op til ca. 70 perso-ner. Huslejen betegnes som forholdsvis høj.Netværk og samarbejdeAfdelingen oplever, at de har et godt og givtigt samarbejde med den danske ambassade iLetland. De arrangerer sjældent noget, uden at ambassaden er med. Afdelingen oplever og-så, at de har gode arbejdsrelationer med andre danske organisationer.Afdelingen har derudover jævnlige møder med det lettiske kulturministerium, som affødernye projekter og netværk. Desuden udveksler afdelingen erfaringer med de øvrige afdelingeraf kulturinstituttet, og har især samarbejdet med Det Danske Kulturinstitut i Rusland.Brugere og kommunikationAfdelingen har en bred brugermålgruppe, som kommer afhængigt af den konkrete aktivitet,f.eks. kommer de yngre brugere primært til filmforvisninger. Danmark er ekstremt populært iLetland, men udfordringen ligger i at nå ud over den gruppe, som i forvejen er interesseret iDanmark. Der kommer imellem 10 og 1500 deltagere til afdelingens arrangementer, afhæn-gig af aktiviteten. Afdelingens aktiviteter dækkes rigtig godt i de lettiske medier, både deskrevne, tv, radio og internet.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
5 er optimalt, 1 er dårligst0BeliggenhedLokalesituationMulighed for finansiering lokaltMulighed for finansiering fra DanmarkLokalpolitisk velviljeNationalpolitisk velviljeSamarb. m. dansk repræsentationNetværk til lokale ScenekunstrepræsentanterSamarb. m. danske ScenekunstrepræsentanterNetværk til lokale BilledkunstrepræsentanterSamarb. m. danske BilledkunstrepræsentanterNetvækr til lokale Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterSamarb. m. danske Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterNetvækr til Film-, lit.- og øvrigkunstrepræsentanterSamarb. m. Film-, lit.- og øvrigkunstrepræsentanterNetværk til lokalt øvrigt kulturliv/NGO'erSamarb. m. dansk øvrigt kulturliv/NGO'erKulturpolitisk netværk i modtagerlandErhvervspolitisk netværk i modtagerlandKommunikation til danskereKommunikation ikke-danskere/lokalbefolkgningenKommunikation med andrekulturudvekslingsinstitutioner
KULTURMINISTERIET
1
2
3
4
5
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
Figur B 11 - Selvevaluering
KULTURMINISTERIET
LitauenFigur B 12 – Penge-til-kulturstrømme evalueringsperiodenPengestrømmePuljeradm inistrerret afKunststyrelsen5 tkrFinan-siering fraDanm ark iøvrigt675 tkrUdenlandskfinansiering(herunderEU)614 tkrUsynligm edfinan-siering209 tkrEntré ogdeltager-betaling0 tkr
Kulturproduktion
InputOutputKulturproduktion på f iretyper afkulturudvekslingInterkulturel dialog
LitauenÅrsværk:Drif t (eval.perioden):Leder:2975 tkrAktiviteter
Audra Sabaliauskiene
Kunst / kulturpolitiskvinkel
(Antal) 2008Film :Litteratur:Musik:Teater, dans og perform ance:Udstillinger:Sem inarer, konferencer etc.:Studierejser:Andre aktiviteter:31665497Film :
Evalueringsperioden5211
Markedsf øring afDanmarkKultureksport
Litteratur:Musik:
Teater, dans og perform ance: 11Udstillinger:Sem inarer, konferencer etc.:Studierejser:Andre aktiviteter:971612
Kulturproduktion påDKI’s tre søjlerSamf undKunstKultur
Afdelingens oprettelseAktiviteters fordeling
-
1991 (Vilnius)1. Kunst2. Samfund og Kultur (vægtet lige)
Tabel B 13 – Kulturelt output evalueringsperiodenOPGØRELSEINKL. USYNLIGMEDFINANSIERINGtkr.5715532271521.506%383715101001891271.294EKSKL. USYNLIGMEDFINANSIERINGtkr.4914871510100%3838
AktivitetsporteføljeKulturudvekslingstyperInterkulturel dialogKunst / kulturpolitisk vin-kelMarkedsføring af Dan-markKultureksportTotalAktivitetsporteføljeDKIs tre søjlerSamfundKunstKulturTotal
36610321051.506
24697100
336900581.294
26704100
Tabel B 14 - Aktiviteter på DKI's tre søjlerAKTIVITET/SØJLEAntal 2008Evalueringsperiode(beregnet)EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
SAMFUND1323
KUNST2137
KULTUR712
KULTURMINISTERIET
Rambøll bemærker at:••Interkulturel dialog samt kunst-/kulturpolitisk vinkel er afdelingens primære fokusområ-der.De fleste aktiviteter tager udgangspunkt i kunst, heraf er de fleste koncertaktiviteter.
I dialog med DKI er følgende præsenteret fra afdelingen:Afdelingen i Litauen blev oprettet i forbindelse med murens fald og den transitionsperiode debaltiske lande da var inde i. Oprettelsen blev i vid udstrækning finansieret af en folkeindsam-ling i Dagbladet Politiken.Mål og oplevede udfordringerAfdelingens mål er at fremme kendskabet til Danmark samt dansk kunst, kultur og samfundgennem udveksling og dialog. Det er vigtigt at vise, at Danmark er andet og mere end H.C.Andersen, ved at give et nuanceret billede af det moderne Danmark med mange værdifuldeerfaringer og et velfungerende demokrati, som kunne tjene som inspiration for Litauens ud-vikling. Især i forhold til værdier om dialog, inddragelse og samarbejde, elementer som dan-skere er gode til. Dette sker gennem samarbejde på kultur-, design-, uddannelses- og soci-alområdet.De primære oplevede udfordringer for afdelingen er at skabe en bæredygtig og vedvarendedialog og forståelse mellem mennesker, opvokset i forskellige omgivelser, påvirket af hversin kultur, historie, religion, traditioner og tankegang til trods for deres lignende udseende.Logistik og beliggenhedAfdelingen har lokaler i en centralt beliggende kulturhistorisk bygning, som også huser byensstørste kulturelle institutioner. Bygningen er en vigtig del af den såkaldte Aktive Kulturtre-kant, hvori også indgår Skt. Katharine kirke (koncertsal med 400 pladser), Det Litauiske Tea-ter, Musik og Filmmuseum, 2 gårde og en lille park. Alle faciliteterne er tilegnet aktive kul-turarrangementer. De har en gårdhave til rådighed, som kan bruges til aktiviteter i sommer-halvåret, og et stort galleri på ca. 500 m2. Derudover samarbejder afdelingen med et børne-kunstgalleri i samme hus.Afdelingen satser på regionalt samarbejde. Den placerer de fleste arrangementer ude i lan-dets regioner ved at bruge lokale kulturnetværk – museer, gallerier, koncerthuse, kulturcent-re og biblioteker.Netværk og samarbejdeAfdelingen oplever, at den har et godt samarbejde med ambassaden om eksempelvis udstil-linger og klimaarrangementer. De to aktører hjælper også hinanden frem og henviser rele-vante henvendelser til hinanden. Samarbejdet med EUNIC vurderes også højt.Afdelingen har et stærkt netværk i landets kulturliv og samarbejder tæt med de andre balti-ske kulturinstitut-afdelinger samt afdelingen i Skt. Petersborg. Ved siden af lokale, regionaleog statslige kulturelle netværk er afdelingen også aktiv indenfor ungdoms-, uddannelses- ogsociale netværk. Herigennem får den mulighed for at gennemføre store projekter, som kræ-ver et velfungerende tværfagligt samarbejde netværkene imellem. Afdelingen får tillige tilførtmange usynlige ressourcer via netværket, idet mange litauere er villige til at bidrage til at ar-rangere aktiviteter uden at få betaling for det.Det kunstneriske netværk vurderes at være godt på lokalt plan og i Danmark både i forholdtil visuel kunst, design og håndværk samt film, litteratur og kunst. Det er mindre godt i for-hold til scenekunst, hvor der i højere grad kan være sprogmæssige barrierer.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
Brugere og kommunikationAfdelingen definerer deres brugergruppe som bredt sammensat af personer og grupper, somer nysgerrige, åbne og villige til at udveksle deres erfaringer og som ønsker at samarbejdemed andre kulturer.Afdelingen vil sikre tilstrækkelig tilgængelighed og muligheder for alle uanset alder, beskæf-tigelse og samfundsposition til at deltage i tosidig kulturel udveksling. Afdelingen tilstræberen balance mellem at præsentere kunst på højt fagligt niveau, amatørkunst, projekter forbørn og voksne, projekter for de raske og handicappede samt kulturelle og samfundsmæssi-ge arrangementer, der udvider alle deltageres horisont og giver mulighed for at lære en an-den kultur at kende indefra.Afdelingen vurderer, at den generelt får en god lokal og national mediedækning af deres ak-tiviteter i Litauen. Den er mindre gode til at få massemediernes opmærksomhed i Danmark.Figur B 13 – Selvevaluering Litauen
Litauen
5 er optimalt, 1 er dårligst543210Mulighed for finansiering fra DanmarkErhvervspolitisk netværk i modtagerlandSamarb. m. Film-, lit.- og øvrigkunstrepræsentanterKommunikation ikke-danskere/lokalbefolkgningenSamarb. m. danske ScenekunstrepræsentanterSamarb. m. danske BilledkunstrepræsentanterNetværk til lokalt øvrigt kulturliv/NGO'erBeliggenhedNetværk til lokale ScenekunstrepræsentanterNetværk til lokale BilledkunstrepræsentanterSamarb. m. dansk øvrigt kulturliv/NGO'erKulturpolitisk netværk i modtagerlandNationalpolitisk velviljeNetvækr til lokale Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterSamarb. m. dansk repræsentationSamarb. m. danske Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterMulighed for finansiering lokaltLokalpolitisk velviljeLokalesituationNetvækr til Film-, lit.- og øvrigkunstrepræsentanterKommunikation med andrekulturudvekslingsinstitutionerKommunikation til danskereEVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
PolenFigur B 14 – Penge-til-kulturstrømme evalueringsperiodenPengestrømmePuljeradm inistre-ret afKunststyrelsen31 tkrFinan-siering fraDanm ark iøvrigt56 tkrUdenlandskfinansiering(herunderEU)1.351 tkrUsynligm edfinan-siering1.648 tkrEntré ogdeltager-betaling368 tkr
Kulturproduktion
InputOutputKulturproduktion på f iretyper afkulturudveksling
PolenÅrsværk:Drif t (eval.perioden):Leder:21.948 tkrAktiviteter
Interkulturel dialogKunst / kulturpolitiskvinkelMarkedsf øring afDanmarkKultureksport
Boguslawa Sochanska
(Antal) 2008Film :Litteratur:Musik:Udstillinger:Studierejser:413141Film :
Evalueringsperioden723272
Litteratur:Musik:Udstillinger:Studierejser:
Kulturproduktion påDKI’s tre søjlerSamf undKunstKultur
Afdelingens oprettelse
----
1999 (Warszawa)2000-2008 (Poznan)1996-1999 (Gdynia)1993-1996 (Gdansk)1. Kunst2. Samfund og Kultur (vægtet lige)
Aktiviteters fordeling
Tabel B 15 – Kulturelt output evalueringsperiodenOPGØRELSEINKL. USYNLIG MEDFI-NANSIERINGtkr.1.1601.0117315523.454%34292116100EKSKL. USYNLIG MEDFINAN-SIERINGtkr.6354753793181.807%35262118100
AktivitetsporteføljeKulturudvekslingstyperInterkulturel dialogKunst / kulturpolitisk vinkelMarkedsføring af DanmarkKultureksportTotalAktivitetsporteføljeDKIs tre søjlerSamfundKunstKulturTotalTabel B 16 - Aktiviteter på DKI's tre søjlerAKTIVITET/SØJLEAntal 2008Evalueringsperiode(beregnet)EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
3411.9961.1173.454
105832100
1819716541.807
105436100
SAMFUND12
KUNST916
KULTUR1323
KULTURMINISTERIET
Rambøll bemærker at:•••Afdelingen primært fokuserer på interkulturel dialog, men at også kunst- /kulturpolitisk vin-kel har stor bevågenhed.Afdelingen afvikler hovedsagligt aktiviteter inden for kultursøjlen.Samfundsrelaterede aktiviteter er ikke højt prioriteret.
I dialog med DKI er følgende præsenteret fra afdelingen:Mål og oplevede udfordringerAfdelingens mål i 2009 er at udvide aktiviteterne særligt med fokus på kultur. Afdelingen er encentral spiller i et samarbejde med EUNIC om at skabe større sammenhængende projekter påtværs af kulturinstitutter i hele Polen. Afdelingen har især fokus på danske forfattere i det polskebogmarked. Efter 20 års pause, er det en ny tendens, at bøger fra små sprogområder oversæt-tes, hvilket giver anledning til at invitere oversatte forfattere til afdelingen.Derudover er målet at have mange kulturprojekter af høj kvalitet samt at skabe gode sprogun-dervisningsmuligheder. Danskkurser udgør en stor del af aktiviteterne.Afdelingen oplever generelt en udfordring, ved med sine beskedne ressourcer, i forhold til at leveop til den almene opfattelse i Polen af Det Danske Kulturinstitut som den officielle danske repræ-sentation, der står for kulturudvekslingen mellem Danmark og Polen (samme gælder alle andreudenlandske kulturinstitutter).Afdelingen var udfordret i perioden, hvor hovedkontoret i Poznan blev lukket og det nye kontor iWarszawa blev renoveret og taget i brug. Flytningen skyldtes, at de fleste samarbejdsrelationer,herunder EUNIC, har afdeling i hovedstaden. Flytningen betød desuden en ændring i medarbej-derstaben.Afdelingen er desuden udfordret af det ændrede arbejdsmarked i Danmark, hvor behovet forpolsk arbejdskraft er aftaget som følge af den økonomiske krise. Afdelingen har i en periode haftgod indtjening via erhvervsmålrettede sprogkurser, f.eks. intensive kurser for Falck, med henblikpå at klargøre polske medarbejdere til at arbejde som reddere i Danmark, men oplever nu et faldi efterspørgslen.Logistik og beliggenhedAfdelingen lejer centralt beliggende lokaler i Warszawa til en forholdsvis lav husleje, men somhar krævet 1½ års renoveringsarbejde. Lokalerne er på 175 m2, og der er et rum på 33 m2 tiludstillinger, film, foredrag, miniseminarer o. lign. Der er plads til ca. 40 personer. Lokalerne eg-ner sig ikke til scenekunst.Kulturudvekslingsprojekter foregår i meget stort omfang ud af huset i lokale kulturinstitutionersom biblioteker, kulturcentre, musiksteder, museer, biografer, teatre eller skoler, og dækker helePolen geografisk, 19 byer i 2008 og 15 byer i 2009.Netværk og samarbejdeAfdelingen oplever, at de har et godt samarbejde og en god dialog med ambassaden, som demødes regelmæssigt med.Afdelingen har et godt og veludbygget netværk i både Polen og Danmark, især opbygget overden 10-årige periode, hvor lederen har været ansat. Der er et godt netværk til alle større institu-tioner i Polen og til flere hundrede mindre, såsom biblioteker og kulturcentre over hele landet,men afdelingen savner tættere netværk politisk og til kulturlivet i Danmark i form af personligebesøg i de danske kulturinstitutioner og deltagelse i kulturelle begivenheder såsom festivalerm.m.. Netværk med brugere og kulturaktører i Polen skabes ikke mindst gennem udbuddet afarrangementer og ved at producere kulturudvekslingsaktiviteter. Tidligere betød personlige kon-takter og møder meget i netværksvedligeholdelsen, men i dag anvendes mail og hjemmeside ak-tivt.EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
5 er optimalt, 1 er dårligst0BeliggenhedLokalesituationMulighed for finansiering lokaltMulighed for finansiering fra DanmarkLokalpolitisk velviljeNationalpolitisk velviljeSamarb. m. dansk repræsentationNetværk til lokale ScenekunstrepræsentanterSamarb. m. danske ScenekunstrepræsentanterNetværk til lokale BilledkunstrepræsentanterSamarb. m. danske BilledkunstrepræsentanterNetvækr til lokale Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterSamarb. m. danske Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterNetvækr til Film-, lit.- og øvrigkunstrepræsentanterSamarb. m. Film-, lit.- og øvrigkunstrepræsentanterNetværk til lokalt øvrigt kulturliv/NGO'erSamarb. m. dansk øvrigt kulturliv/NGO'erKulturpolitisk netværk i modtagerlandErhvervspolitisk netværk i modtagerlandKommunikation til danskereKommunikation ikke-danskere/lokalbefolkgningenKommunikation med andrekulturudvekslingsinstitutioner
KULTURMINISTERIET
1
2
3
4
5
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
Figur B 15 - Selvevaluering Polen
Afdelingen får en god lokal mediedækning af aktiviteter, men også en vis national dækning.
Det kunstneriske netværk omfatter en bred vifte af genrer, herunder visuel kunst, design oghåndværk samt film, litteratur og kunst og scenekunst (nonverbal).
Afdelingens høje position i det polske kulturliv og ikke mindst den sproglige ekspertise (dansk,polsk, engelsk) gør kommunikationen nem og effektiv.
Brugere og kommunikationUdover typiske publikummer ved arrangementer som koncerter og kunstudstillinger kan nævnesfire særlige brugergrupper: unge veluddannede (især i store byer), børn, gymnasieelever ogpensionister (især i mindre byer).
KULTURMINISTERIET
RuslandFigur B 16 – Penge-til-kulturstrømme evalueringsperiodenPengestrømmePuljeradm inistre-ret afKunststyrelsen95 tkrFinan-siering fraDanm ark iøvrigt1.186 tkrUdenlandskfinansiering(herunderEU)426 tkrUsynligm edfinan-siering1.432 tkrEntré ogdeltager-betaling0 tkr
Kulturproduktion
InputOutputKulturproduktion på f iretyper afkulturudveksling
RuslandÅrsværk:Drif t (eval.perioden):Leder:41.754 tkrRikke HelmsAktiviteter
Interkulturel dialogKunst / kulturpolitiskvinkel
(Antal) 2008Film :Litteratur:Musik:Teater, dans og perform ance:Udstillinger:Sem inarer, konferencer etc.:Studierejser:Andre aktiviteter:10527362471Film :
Evalueringsperioden1894751142122
Markedsf øring afDanmarkKultureksport
Litteratur:Musik:Teater, dans og perform ance:Udstillinger:Sem inarer, konferencer etc.:Studierejser:Andre aktiviteter:
Kulturproduktion påDKI’s tre søjlerSamf undKunstKultur
Afdelingens oprettelseAktiviteters fordeling
-1.2.
2003 (Skt. Petersborg)KunstSamfund og Kultur (vægtet lige)
Tabel B 17 – Kulturelt output evalueringsperiodenOPGØRELSEINKL. USYNLIG MEDFI-NANSIERINGtkr.9691850269523139%315992100EKSKL. USYNLIG MEDFINAN-SIERINGtkr.612970125271734%355672100
AktivitetsporteføljeKulturudvekslingstyperInterkulturel dialogKunst / kulturpolitisk vinkelMarkedsføring af DanmarkKultureksportTotalAktivitetsporteføljeDKIs tre søjlerSamfundKunstKulturTotalTabel B 18 - Aktiviteter på DKI's tre søjlerAKTIVITET/SØJLEAntal 2008Evalueringsperiode(beregnet)SAMFUND1526
83518794253139
276014100
6798312241734
394813100
KUNST4681
KULTUR2239
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
Rambøll bemærker at:••Langt hovedparten af afdelingens midler er anvendt til aktiviteter under kunst- / kulturpoli-tisk vinkelDen største del af aktiviteterne er baseret på kunst, både i antal aktiviteter og i forhold tiløkonomi.
I dialog med DKI er følgende præsenteret fra afdelingen:Mål og oplevede udfordringerAfdelingens mål er at få gjort Danmark mere kendt i Rusland, at være den bedste platform forformidling og kulturudveksling, og at få det bedst mulige samarbejdsnetværk lokalt. Derudoverer det et mål at gøre russerne opmærksomme på, at Danmark er andet og mere end H.C. Ander-sen. De primære oplevede udfordringer for afdelingen er, at de ikke kan finde russisk finansie-ring, betydende at alle aktiviteter skal finansieres fra Danmark, samt at finde de rigtige lokalepartnere. Det er en udfordring at finde tid til selv at udvikle aktiviteter, hvorfor hovedpartenkommer i stand på baggrund af henvendelser udefra.Logistik og beliggenhedAfdelingen købte i 2003 med hjælp fra VELUX-fonden et centralt beliggende hus på i alt 238 m2.Huset indeholder bl.a. konferencesal og en salon til koncerter og udstillinger. Lokalerne giver og-så plads til større arrangementer med 150 stående gæster eller 50 siddende. Derudover har af-delingen købt en kunstnerbolig med støtte fra Bikubenfonden.Generalkonsulatet er flyttet ind i samme ejendom, hvilket giver et bedre samarbejde. General-konsulatet og afdelingen samarbejder også om receptionsfaciliteter.Netværk og samarbejdeAfdelingen oplever, at den har et rigtig godt samarbejde med Generalkonsulatet, som den arbej-der sammen med om det fælles mål i 2010 at have skabt ét synligt dansk ansigt udadtil i Skt.Petersborg. Derudover har afdelingen et godt samarbejde med ambassaden i Moskva.Afdelingen samarbejder også meget med byens universiteter, som underviser i dansk, Den Dan-ske Kunststyrelse, Det Rytmiske Musikkonservatorium og Region Nord. Netværket blandt kultur-udvekslingsinstitutioner er fortrinsvis nordisk.Det kunstneriske netværk omfatter især musik, visuel kunst, design og håndværk samt film, lit-teratur og kunst og scenekunst (nonverbal).Det erhvervspolitiske netværk er lille, og kultureksport er ikke et bevidst mål med aktiviteterne.Brugere og kommunikationAfdelingen oplever, at deres brugere f.eks. er deltagere ved festivaler, danskstuderende ogkunstnere.Afdelingen får generelt god medieomtale, f.eks. i landsdækkende tv omkring hvor man udtalersig om danskere.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
5 er optimalt, 1 er dårligst0BeliggenhedLokalesituationMulighed for finansiering lokaltMulighed for finansiering fra DanmarkLokalpolitisk velviljeNationalpolitisk velviljeSamarb. m. dansk repræsentationNetværk til lokale ScenekunstrepræsentanterSamarb. m. danske ScenekunstrepræsentanterNetværk til lokale BilledkunstrepræsentanterSamarb. m. danske BilledkunstrepræsentanterNetvækr til lokale Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterSamarb. m. danske Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterNetvækr til Film-, lit.- og øvrigkunstrepræsentanterSamarb. m. Film-, lit.- og øvrigkunstrepræsentanterNetværk til lokalt øvrigt kulturliv/NGO'erSamarb. m. dansk øvrigt kulturliv/NGO'erKulturpolitisk netværk i modtagerlandErhvervspolitisk netværk i modtagerlandKommunikation til danskereKommunikation ikke-danskere/lokalbefolkgningenKommunikation med andrekulturudvekslingsinstitutioner
KULTURMINISTERIET
1
2
3
4
5
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
Figur B 17 – Selvevaluering Rusland
KULTURMINISTERIET
StorbritannienFigur B 18 – Penge-til-kulturstrømme evalueringsperiodenPengestrømmePuljeradm inistre-ret afKunststyrelsen16 tkrFinan-siering fraDanm ark iøvrigt573 tkrUdenlandskfinansiering(herunderEU)288 tkrUsynligm edfinan-siering3.518 tkrEntré ogdeltager-betaling11 tkr
Kulturproduktion
InputOutputKulturproduktion på f iretyper afkulturudvekslingInterkulturel dialog
StorbritannienÅrsværk:Drif t (eval.perioden):Leder:21.867 tkrAktiviteter
Dorthe Foged
Kunst / kulturpolitiskvinkel
2008Film :Litteratur:Musik:Udstillinger:Teater, dans og perform ance:Sem inarer, konferencer etc.:Studierejser:Andre aktiviteter:1113912192Film :
Evalueringsperioden222316237164
Markedsf øring afDanmarkKultureksport
Litteratur:Musik:Udstillinger:Teater, dans og perform ance:Sem inarer, konferencer etc.:Studierejser:Andre aktiviteter:
Kulturproduktion påDKI’s tre søjlerSamf undKunstKultur
Afdelingens oprettelse
----
Aktiviteters fordeling
1957 (Edinburgh)1955-1957 (Manchester)1947-1957 (Glasgow)1947-1954 (Birmingham)1.Samfund2.Kultur og Kunst (vægtet lige)
Tabel B 19 – Kulturelt output evalueringsperiodenOPGØRELSEINKL. USYNLIG MEDFI-NANSIERINGtkr.5169221.7151.2534.406%12213928100EKSKL. USYNLIG MEDFINAN-SIERINGtkr.224197252215888%25222824100
AktivitetsporteføljeKulturudvekslingstyperInterkulturel dialogKunst / kulturpolitisk vinkelMarkedsføring af DanmarkKultureksportTotalAktivitetsporteføljeDKIs tre søjlerSamfundKunstKulturTotalTabel B 20 - Aktiviteter på DKI's tre søjlerAKTIVITET/SØJLEAntal 2008Evalueringsperiode(beregnet)EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
1.6641.7131.0304.406
383923100
139585164888
166619100
SAMFUND1018
KUNST4681
KULTUR12
KULTURMINISTERIET
Rambøll bemærker at:•••Hovedparten af afdelingens økonomi er inden for formålet markedsføring af Danmark samtkultureksport.Afdelingen har et meget stort omfang af usynlig medfinansiering relativt til den øvrige øko-nomi.Størstedelen af aktiviteterne tager udgangspunkt i kunst og samfund.
I dialog med DKI er følgende præsenteret fra afdelingen:Mål og oplevede udfordringerAfdelingens mål er at hjælpe danske kunstnere med internationalt potentiale med at etablere etnetværk i Storbritannien og rådgive kunstnerne i forhold til at søge midler. Ved at være belig-gende et andet sted end i hovedstaden fungerer afdelingen også som en miniambassade og mø-dested for nordiske tilflyttere. Alle afdelingens aktiviteter er ifølge lederen med til at brandeDanmark. De primære oplevede udfordringer for afdelingen er at fundraise samt at etablere ogvedligeholde de fornødne netværk.Logistik og beliggenhedDet Danske Kulturinstituts lokaler i Edinburgh er skænket til Det Danske Kulturinstitut som gave.Lokalerne egner sig til mange forskellige aktiviteter, f.eks. undervisning, foredrag, koncerter, ud-stillinger. Afdelingen oplever kun en begrænsning i forhold til pladsen, da galleriet er på 75 m2.Netværk og samarbejdeAfdelingen har erfaret, at deres samarbejde med ambassaden kunne være bedre. Afdelingen op-lever, at ambassaden forsøger at kontrollere uden at være konstruktiv og til tider endda modar-bejder projekter afviklet på initiativ af instituttet. Afdelingen har et stærkt netværk og en histo-risk tradition for samarbejde med organisationer i Edinburgh og andre større byer i Nordengland.Brugere og kommunikationDet Danske Kulturinstitut i Edinburgh har en bred brugermålgruppe, der inkluderer professionellekunstnere, alment interesserede, diplomater, VIPs samt erhvervslivet i Storbritannien og Dan-mark.Afdelingen oplever, at der er lettest at tiltrække publikum, når aktiviteterne afholdes i samarbej-de med andre organisationer, da de i så fald også appellerer til deres målgruppe/stampublikum.Erfaringen viser, at det er en større udfordring at opnå succes, når der er begrænsede ressourcertil at formidle aktiviteten.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
5 er optimalt, 1 er dårligst0BeliggenhedLokalesituationMulighed for finansiering lokaltMulighed for finansiering fra DanmarkLokalpolitisk velviljeNationalpolitisk velviljeSamarb. m. dansk repræsentationNetværk til lokale ScenekunstrepræsentanterSamarb. m. danske ScenekunstrepræsentanterNetværk til lokale BilledkunstrepræsentanterSamarb. m. danske BilledkunstrepræsentanterNetvækr til lokale Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterSamarb. m. danske Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterNetvækr til Film-, lit.- og øvrigkunstrepræsentanterSamarb. m. Film-, lit.- og øvrigkunstrepræsentanterNetværk til lokalt øvrigt kulturliv/NGO'erSamarb. m. dansk øvrigt kulturliv/NGO'erKulturpolitisk netværk i modtagerlandErhvervspolitisk netværk i modtagerlandKommunikation til danskereKommunikation ikke-danskere/lokalbefolkgningenKommunikation med andrekulturudvekslingsinstitutioner
KULTURMINISTERIET
1
2
3
4
5
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
Figur B 19 – Selvevaluering Storbritannien
KULTURMINISTERIET
TysklandFigur B 20 - Penge-til-kulturstrømme evalueringsperiodenPengestrømmePuljeradm inistreret afKunststyrelsen8 tkrFinan-siering fraDanm ark iøvrigt54 tkrUdenlandskfinansiering(herunderEU)617 tkrUsynligm edfinan-siering590 tkrEntré ogdeltager-betaling305 tkr
Kulturproduktion
InputOutputKulturproduktion på f iretyper afkulturudveksling
TysklandÅrsværk:Drif t (eval.perioden):Leder:21.477 tkrAktiviteter
Interkulturel dialogKunst / kulturpolitiskvinkel
Bernd Kretschmer
2008Film :Litteratur:Musik:Udstillinger:Sem inarer, konferencer etc.:Studierejser:Andre aktiviteter:66311248Film :
Evalueringsperioden11115221714
Markedsf øring afDanmarkKultureksport
Litteratur:Musik:Udstillinger:Sem inarer, konferencer etc.:Studierejser:Andre aktiviteter:
Kulturproduktion påDKI’s tre søjlerSamf undKunstKultur
Afdelingens oprettelse
---
2003 (Bonn)1995-2003 (Hannover)1961-1974 + 1979-1995 (Dortmund)1. Kultur2. Kunst3. Samfund
Aktiviteters fordeling
Tabel B 21 – Kulturelt output evalueringsperiodenOPGØRELSEINKL. USYNLIG MEDFI-NANSIERINGtkr.4813243733961.574%31212425100EKSKL. USYNLIG MEDFINAN-SIERINGtkr.300225213246984%30232225100
AktivitetsporteføljeKulturudvekslingstyperInterkulturel dialogKunst / kulturpolitisk vinkelMarkedsføring af DanmarkKultureksportTotalAktivitetsporteføljeDKIs tre søjlerSamfundKunstKulturTotalTabel B 22 - Aktiviteter på DKI's tre søjlerAKTIVITET/SØJLEAntal 2008Evalueringsperiode(beregnet)EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
2917155691.574
184536100
165535284984
175429100
SAMFUND1628
KUNST1221
KULTUR1221
KULTURMINISTERIET
Rambøll bemærker at:••Afdelingen fordeler sine aktiviteter ligeligt mellem de forskellige kulturudvekslingstyper, dogmed en lille overvægt mod interkulturel dialog.Aktiviteter med udgangspunkt i kunst forbruger den største del af midlerne, men de tre søj-ler samfund, kunst og kultur er jævnt repræsenteret hvad angår antallet af afholdt arrange-menter.
I dialog med DKI er følgende præsenteret fra afdelingen:Mål og oplevede udfordringerAfdelingens mål er at få dansk kultur endnu mere synliggjort i Tyskland og i denne forbindelse atkonsolidere og udbygge afdelingens position som et af de to kontaktsteder og ”knudepunkter” fordansk kultur i opholdslandet (ved siden af ambassaden i Berlin), samt at promovere dansk kunst,kultur og samfundsrelaterede emner i vekselvirkning med tysk kultur og kunst inden for etdansk-tysk netværk.De primære oplevede udfordringer for afdelingen er manglende ressourcer (dvs. begrænset øko-nomi) m.h.t. mange projektmuligheder og synlighed i Danmark.Logistik og beliggenhedLokalerne har en udmærket beliggenhed i byens centrum og huslejen er efter tysk målestok for-holdsvis lav. Afdelingens lokaler i Bonn kan huse op til 60 personer og har plads til forfatterop-læsninger, foredrag filmforvisninger, og undervisning. Der er pladsbegrænsninger i forhold tilf.eks. udstillinger og scenekunst, men afdelingen har et godt samarbejde om denne slags aktivi-teter med andre partnere på kultursteder i Bonn og andre byer i Tyskland. Afdelingens lokalitethar på lokal og regional plan fået status af mødested for både tyske 'kunder' og danskere, bl.a. iform af en dansk-tysk stamcafe.Tidligere var Det Danske Kulturinstituts Tysklandsafdeling placeret i Hannover, men blev flyttetpå baggrund af en vurdering af, at Hannover ikke har det internationale kulturliv, som der findesi den tæt befolkede tyske delstat Nordrhein-Westfalen, og som Det Danske Kulturinstitut har sommål at være en del af.Beslutningen om at flytte afdelingen til Bonn blev truffet på baggrund af eksisterende netværk ihele delstaten Nordrhein-Westfalen (herunder i Bonn), samt at der efter flytningen af den tyskeregerings forhenværende hovedsæde blev oprettet en række internationale institutioner i Bonn.Derudover blev det i beslutningen vægtet, at Danmark allerede havde en repræsentation i Berlin(Ambassaden), og at Det Danske Kulturinstitut ønskede at forankre den danske kulturudvekslingbredt (også geografisk set) i et stort land som Tyskland. Düsseldorf og Köln var også på tale sompotentielle nye placeringer.Netværk og samarbejdeAfdelingen vurderer at have et godt formelt og uformelt samarbejde med bl.a. tyske kulturmyn-digheder og kulturinstitutioner, som bygger meget på lederens personlige kontakter. Afdelingenhar et velfungerende samarbejde med ambassaden i Berlin, Det Dansk Kulturinstituts hovedkon-tor, kulturinstituttets øvrige afdelinger i udlandet, kunststyrelsen og andre myndighe-der/institutioner i Danmark, som også bygger meget på lederens personlige kontakter. Lederenhar tidligere været ansat i dansk udenrigstjeneste, herunder 17 år på ambassaden.Afdelingen har endvidere et godt netværk i Universitetsverdenen og et godt samarbejde med bå-de de danske lektorer ved tyske universiteter og videnskabsfolk i Danmark.Brugere og kommunikationAfdelingen har et stampublikum, men over tid vurderer lederen, at de løbende har ca. 40 % nyebrugere. Brugergruppen varierer af aktiviteten, men er generelt meget bred: den almindelige lo-kalbefolkning, studerende, intellektuelle, kulturpolitikere, kulturformidlere m.v.EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
Der er størst efterspørgsel efter aktiviteter om litteratur, film, design og musik, men inden forudstillinger, klassiske koncerter og aktiviteter om meget specielle emner, kan det være svært atnå frem til et større publikum.Afdelingen har gennemført en brugerundersøgelse i marts-april 2009. Der blev udsendt spørge-skema til 720 kontakter indenfor et regionalt område (et omegn på ca. 120 km), dvs. en "kunde-kreds" af personer, der kender til instituttets aktiviteter og arrangementer. Ud af 720 tyske kon-takter var der en svarprocent på 14,3 %, dvs. 103 besvarelser. Undersøgelsen viste en udbredttilfredshed med afdelingens aktiviteter. Bl.a. vurderede 81 pct. af kontakterne arrangementerneskvalitet som ”udmærket” henholdsvis ”meget god” og 88 pct. svarede at Det Danske Kulturinsti-tut er en ”meget vigtig” henholdsvis ”vigtig samarbejdspartner” i forbindelse med den internatio-nale kulturudveksling og som dansk kontaktsted i Tyskland.Figur B 21 – Selvevaluering Tyskland
Tyskland
5 er optimalt, 1 er dårligst543210Samarb. m. danske BilledkunstrepræsentanterSamarb. m. dansk repræsentationLokalesituationErhvervspolitisk netværk i modtagerlandMulighed for finansiering fra DanmarkSamarb. m. Film-, lit.- og øvrigkunstrepræsentanterNetvækr til Film-, lit.- og øvrigkunstrepræsentanterKommunikation ikke-danskere/lokalbefolkgningenMulighed for finansiering lokaltSamarb. m. danske ScenekunstrepræsentanterNetværk til lokalt øvrigt kulturliv/NGO'erNetværk til lokale BilledkunstrepræsentanterSamarb. m. dansk øvrigt kulturliv/NGO'erNetværk til lokale ScenekunstrepræsentanterKulturpolitisk netværk i modtagerlandSamarb. m. danske Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterNetvækr til lokale Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterKommunikation med andrekulturudvekslingsinstitutionerKommunikation til danskereBeliggenhedLokalpolitisk velviljeNationalpolitisk velvilje
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
UngarnFigur B 22 – Penge-til-kulturstrømme evalueringsperiodenPengestrømmePuljeradm inistre-ret afKunststyrelsen603 tkrFinan-siering fraDanm ark iøvrigt6.849 tkrUdenlandskfinansiering(herunderEU)520 tkrUsynligm edfinan-siering8.888 tkrEntré ogdeltager-betaling101 tkr
Kulturproduktion
InputOutputKulturproduktion på f iretyper afkulturudvekslingInterkulturel dialog
UngarnÅrsværk:Drif t (eval.perioden):Leder:21.545 tkrAktiviteter
Hanne Tornøe
Kunst / kulturpolitiskvinkel
2008Film :Litteratur:Musik:Teater, dans og perform ance:Udstillinger:Sem inarer, konferencer etc.:Studierejser:Andre aktiviteter:241048347Film :
Evalueringsperioden47187145712
Markedsf øring afDanmarkKultureksport
Litteratur:Musik:Teater, dans og perform ance:Udstillinger:Sem inarer, konferencer etc.:Studierejser:Andre aktiviteter:
Kulturproduktion påDKI’s tre søjlerSamf undKunstKultur
Afdelingens oprettelse
--1.2.
2008 (Budapest)1992 (Kecskemét)KunstSamfund og Kultur (vægtet lige)
Aktiviteters fordeling
Tabel B 23 – Kulturelt output evalueringsperiodenOPGØRELSEINKL. USYNLIG MEDFI-NANSIERINGtkr.7.3661.5547.09594616.961%439426100EKSKL. USYNLIG MEDFINAN-SIERINGtkr.3.5386153.4664538.073%448436100
AktivitetsporteføljeKulturudvekslingstyperInterkulturel dialogKunst / kulturpolitisk vinkelMarkedsføring af DanmarkKultureksportTotalAktivitetsporteføljeDKIs tre søjlerSamfundKunstKulturTotal
13.214281393416.961
78176100
6.5559415778.073
81127100
Tabel B 24 - Aktiviteter på DKI's tre søjlerAKTIVITET/SØJLEAntal 2008Evalueringsperiode(beregnet)EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
SAMFUND916
KUNST2646
KULTUR814
KULTURMINISTERIET
Rambøll bemærker at:••••Interkulturel dialog samt markedsføring af Danmark er de to primære kulturudvekslingstyperi afdelingen. Udgifter til disse står tilsammen for 85 % af aktivitetsporteføljen.Aktiviteter i samfundssøjlen står for størstedelen af de anvendte midler.De fleste aktiviteter tager udgangspunkt i kunst.Det relativt lave antal aktiviteter i samfundssøjlen sammenlignet med søjlens store andel afforbrugte midler skyldes et stort og dyrt projekt for hjemløse.
I dialog med DKI er følgende præsenteret fra afdelingen:Mål og oplevede udfordringerAfdelingens mål er at promovere dansk kunst, kultur og samfundsmodel og skabe netværk fordanske kunstnere i Ungarn i vekselvirkning med ungarsk kultur og kunst. Desuden er det måletat fremme den interkulturelle dialog specielt gennem det europæiske EUNIC-kultursamarbejde.De primære oplevede udfordringer for afdelingen er begrænset økonomi, mange arbejdsopgaverog projektmuligheder. Dannelse af partnerskaber blev nævnt som en god mulighed for at afhjæl-pe en begrænset økonomi.Logistik og beliggenhedI Kesckemét har afdelingen et stort hus stillet til rådighed af Viborg og Bacs-Kiskun Amter, dakulturudvekslingen begyndte med en samarbejdsaftale mellem de to amter for 17 år siden. Derer følgelig ingen husleje til huset i Kecskemét, kun driftsudgifter, da huset blev stillet til rådighedaf det ungarske amt. Det nuværende region Midtjylland yder et kontant tilskud til afdelingen, ogder er for nylig underskrevet en ny samarbejdsaftale, der også omfatter kultur. Huset i Kecske-mét rummer kontorplads, gæstehus, bibliotek, som også kan bruges til undervisning af 20-30personer, udstillingsareal på 100 m2 og kælder til møder med op til 80 personer.I Budapest lejer afdelingen et kontor, og samarbejder så med andre kulturinstitutter om lån aflokaler til arrangementer.Afdelingen har hidtil været meget lokalt forankret i Kesckemét, der er en meget kulturel by. Menudvikling går mod en generel centralisering af kulturinstitutioner og samarbejdspartnere, hvorfornetværksaktiviteterne i Budapest er stigende.Netværk og samarbejdeLederen giver udtryk for, at de har et fint og voksende samarbejde med danske ambassader ogrepræsentationer i området.Varige relationer mellem kunstnere skabes eksempelvis gennem workshops, hvilket giver stærkerelationer, god kunst, kulturforståelse og gensidig samfundsforståelse.Der er et godt samarbejde med store danske virksomheder, herunder Novo Nordisk, Lego, Pres-salit og Kompan legepladser. Man har desuden et samarbejde med VELUX fonden om et projektfor hjemløse, der promoverer den danske måde at lave socialt arbejde på. Lederen tilføjer, at derer et udmærket netværk blandt afdelingerne, men at de ses for lidt, og at samarbejdet derforkunne være tættere. Der er dog god erfaringsudveksling via mails.Brugere og kommunikationI Kecskemét er afdelingens aktiviteter bredt lokalt forankret, og har derfor en brugergruppe, somtæller et bredt udsnit af den almindelige lokalbefolkning. I Budapest er brugergruppen primærtintellektuelle, kulturelle personer.Medieomtalen i Kecskemét består af dækning af arrangementer i lokalt tv, lokal presse, klubradioog er også ind i mellem på nationalt tv. Afdelingen har ikke systematisk presseklip, men overve-jer at få et mediabureau tilkoblet for at kunne dokumentere pressedækning.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
5 er optimalt, 1 er dårligst0BeliggenhedLokalesituationMulighed for finansiering lokaltMulighed for finansiering fra DanmarkLokalpolitisk velviljeNationalpolitisk velviljeSamarb. m. dansk repræsentationNetværk til lokale ScenekunstrepræsentanterSamarb. m. danske ScenekunstrepræsentanterNetværk til lokale BilledkunstrepræsentanterSamarb. m. danske BilledkunstrepræsentanterNetvækr til lokale Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterSamarb. m. danske Design- ogKunsthåndværkrepræsentanterNetvækr til Film-, lit.- og øvrigkunstrepræsentanterSamarb. m. Film-, lit.- og øvrigkunstrepræsentanterNetværk til lokalt øvrigt kulturliv/NGO'erSamarb. m. dansk øvrigt kulturliv/NGO'erKulturpolitisk netværk i modtagerlandErhvervspolitisk netværk i modtagerlandKommunikation til danskereKommunikation ikke-danskere/lokalbefolkgningenKommunikation med andrekulturudvekslingsinstitutioner
KULTURMINISTERIET
1
2
3
4
5
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
Figur B 23 - Selvevaluering Ungarn
KULTURMINISTERIET
BILAG 7PARTNERVUDERINGER FRA LANDEBESØG
KinaDet Danske Kulturinstitut i Kina er blevet vurderet af ni eksterne samarbejdspartnere, der har be-dømt, hvordan instituttet arbejder i forhold til de ti parametre for kulturel udveksling.KvalitetDKI's afdeling i Beijing leverer ifølge størstedelen af samarbejdspartnerne aktiviteter af meget højkvalitet. En partner vurderer, at kvaliteten er høj, og en anden vurderer, at den er middel. Disseto vurderinger bunder i, at DKI ikke altid udvælger de helt rette danske kunstnere til en aktivitet,og at DKI i ét tilfælde var så sent til at reagere, at projektet ikke blev til noget. De der vurderer,at DKI leverer en meget høj kvalitet begrunder typisk dette med, at DKI udvælger de rette kunst-nere til arrangementerne. Oftest sker udvælgelsen af kunstnere i samarbejde med den kinesiskesamarbejdspartner, hvilket sikrer at kunstnerne svarer til samarbejdspartnerens forventninger.Derudover pointeres det fra stort set alle samarbejdspartnere, at institutlederen har en stor for-ståelse for kinesisk kultur og sprog, og på denne baggrund ved han, hvad der passer, og hvad derikke passer, til det kinesiske marked. En samarbejdspartner der bedømmer kvaliteten til megethøj fortæller, at DKI i begyndelsen havde lidt svært ved at finde et ståsted både med hensyn tilaktiviteter og den kinesiske lovgivning. Denne samarbejdspartner mener dog at DKI i dag klarersig rigtig godt og er god til at navigere rundt imellem danske og kinesiske forventninger.Et eksempel på et succesfuldt samarbejde er det mellem DKI og Prince Gong's Palace Museum. I2008 blev udstillingen "China in Denmark 1600-2000" afholdt på museet i Beijing med Det Natio-nalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot som kurator for udstillingen. Udstillingen viste 400 årskinesisk kulturel indflydelse på Danmark og tiltrak bl.a. Kronprinseparret og den kinesiske vicekul-turminister.Interesse udefraSamtlige samarbejdspartnere bedømmer interessen udefra til enten at være meget høj eller høj.Der er stor lokal interesse for Kulturinstituttets aktiviteter især blandt unge mennesker og udstati-onerede medarbejdere i de mange ambassader, der findes i Beijing. I forbindelse med udveks-lingsaftaler mellem danske og kinesiske universiteter er der en stor interesse både fra dansk ogkinesisk side.DKI bliver af nogle samarbejdspartnere sammenlignet med Goethe Instituttet og British Council,da der ikke findes mange lignende internationale kulturinstitutioner i Kina. Dette er med til at gøreDKI til en vigtig aktør på kulturområdet i Kina på trods af dets lille størrelse.Der er generelt stor opbakning til de aktiviteter, DKI er med til at arrangere. Interessen afgrænsesaf den målgruppe, der primært interesserer sig for kunst og kultur i Beijing samt nogle øvrigestørre byer i Kina.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
FokuseringKulturinstituttets arbejde dækker en bred vifte af aktiviteter, som primært befinder sig inden forbilledkunst, teater, musik, udvekslingsaftaler og studieture med bl.a. Chinese Academy of FineArts (inden for arkitektur og billedkunst). Dette brede fokus er afdelingens styrke og svaghed.Der er blandt samarbejdspartnerne bred enighed om det positive i, at DKI har en vis bredde i sineaktiviteter, og afdelingen ikke er tilbageholdende med at støtte nye ting. På denne måde har DKImulighed for at henvende sig til en forholdsvis bred målgruppe. Tre partnere vurderer dog, atsvagheden ved dette brede udbud af aktiviteter er, at der ikke bliver afsat tilstrækkelige ressour-cer til lige netop deres aktiviteter. Disse samarbejdspartnere har oplevet DKI som værende lang-somme til at informere om forløbet og bekræfte aftaler.GensidighedGensidigheden i samarbejdet vurderes af otte ud ni partnere til enten at være meget høj eller høj.Kun en samarbejdspartner vurderer gensidigheden som værende middel.Det bliver pointeret, at især udvekslingssamarbejdet mellem kinesiske og danske universitetermed bl.a. foredrag af danske professorer er med til at skabe en kulturel dialog og lære kinesernenoget om dansk kultur. I nogle af de andre samarbejder, der ikke udelukkende har dansk fokus,men også inddrager andre europæiske lande, er denne kulturelle dialog mere skjult.Et eksempel på dette er DKI's samarbejde med NOTCH Festival, en festival med nordisk kunst,musik, arkitektur og design, som finder sted i Beijing, Shanghai, Guangzhou og Hong Kong. Herindgår dansk kunst og kultur på lige fod med de øvrige nordiske landes kunst og kultur. Ifølgesamarbejdspartneren fra NOTCH Festival gør DKI på trods af dette meget ud af at profilere dedanske aktiviteter i forhold til de andre nordiske aktiviteter. Dermed er deltagerne ikke i tvivl om,hvad der er det danske bidrag til festivalen.En partner nævner, at DKI primært har fokus på at bringe danske kunstnere til Kina enten i formaf deltagelse på udstillinger eller som foredragsholdere. Der er ikke så meget fokus på, hvorvidtaktiviteterne egentlig skaber en interkulturel dialog imellem landene. Partneren foreslår, at dedanske kunstnere skal blive i Kina i længere tid end blot i udstillingsugen. Under dette længereva-rende ophold kunne den danske kunstner fordybe sig i kinesisk kultur og få mulighed for at sam-arbejde med en kinesisk kollega.NetværkDer er generel enighed blandt samarbejdspartnerne om, at DKI har et meget stort og funktioneltnetværk, der både omfatter kinesiske, danske samt øvrige udenlandske kontakter. Samarbejds-partnerne vurderer DKI's netværk som enten meget godt eller godt. Kun én vurderer det sommiddel. Dette skyldes, at DKI gik ind i et projekt, de ikke havde så meget viden om. Trods deresstore entusiasme i projektet, blev det ikke en succes, da de nødvendige kontakter ikke blev akti-veret.Det store og velfungerende netværk tilskrives især institutlederens evne til at være repræsenteretved diverse kinesiske, internationale og danske arrangementer. Institutlederen har en bred berø-ringsflade og mange andre landes ambassader i Kina kender vedkommende. Den succesrige net-værksorganisering skyldes også institutlederens evne til at pleje sit netværk og justere ind efterkinesiske forhold og det kinesiske samfund.FleksibilitetKulturinstituttet opfattes som en meget fleksibel og åben organisation, der støtter op om nye idé-er. Det er meget forskelligt, om det er DKI eller samarbejdspartneren, der tager kontakt vedrø-rende et projekt, hvilket giver et indtryk af en fleksibel og omstillingsparat organisation.Samarbejdspartnerne kommunikerer enten via telefon eller e-mail og flere af partnerne har en di-rekte kontaktperson, som enten er institutlederen eller en af de faste kinesiske medarbejdere.Dette er med til at lette kommunikationsvejen og giver samarbejdspartnerne en følelse af, at DKIdrager personlig omsorg for dem.EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
Tre af samarbejdspartnerne har dog oplevet, at DKI ikke altid er lige hurtig til at vende tilbagemed svar og endelige bekræftelser på et projekt. En samarbejdspartner ønsker i al venskabelig-hed, at DKI arbejdede lidt mere ligesom kineserne, dvs. mere effektivt.EnkelthedI forlængelse af vurderingen af DKI's fleksibilitet og netværk vurderer samarbejdspartnerne, atdet er meget nemt at komme i kontakt og kommunikere med DKI. Otte partnere vurderer, at derer en meget høj grad af enkelthed, og en partner vurderer, at der er en høj grad af enkelthed.De fleste samarbejdspartnere beskriver deres forhold til Kulturinstituttet som meget venskabeligtog uformelt, og fremhæver hvor nemt det er at komme i kontakt med medarbejderne. Det ubu-reaukratiske og nærmest klub-lignende præg opfattes meget positivt og som typisk dansk. Det erogså kendetegnende for DKI, at de går ind i samarbejdet med entusiasme og interesse, hvilketifølge samarbejdspartnerne er den bedste grobund for et godt samarbejde.MarkedsføringVurderingen af DKI's evne til at markedsføre sig selv er meget varieret over hele skalaen fra me-get høj til lav. Det bemærkes, at DKI er gode til at markedsføre sig selv og deres aktiviteter overfor deres netværk, men at afdelingen har vanskeligt ved at komme ud over netværket og informe-re og tiltrække nye målgrupper. Dette kan bl.a. skyldes, at DKI til tider er langsomme til at kom-munikere sine aktiviteter, både pga. den kinesiske arbejdsform, hvor aftaler ofte ændres i sidsteøjeblik, og fordi afdelingen ikke har ressourcer til at tage sig af denne opgave i tilstrækkelig grad.Der er enighed blandt samarbejdspartnerne om, at DKI primært er med til at markedsføre Dan-mark som land og dernæst eventuelle kunstnere.OpfølgningStørstedelen af samarbejdspartnerne giver udtryk for, at Kulturinstituttet er gode til at følge op påde aktiviteter, de har arbejdet sammen om. I mange tilfælde har samarbejdet om et projekt med-ført flere nye projekter. Fem partnere mener, at DKI er meget gode eller gode til opfølgning. Énmener, de er middel, og én mener, de er meget dårlige til det. To partnere kunne ikke bedømmedette kriterium, da deres samarbejde med Kulturinstituttet er relativt nyt.De samarbejdspartnere der mener, at DKI gør deres opfølgningsarbejde godt, kendetegnes ved athave haft et langvarigt samarbejde og at begge parter jævnligt kontakter hinanden med nye idé-er. Disse samarbejdspartnere har typisk kontinuerlige udvekslingsaftaler inden for undervisning ogmusik eller årligt tilbagevendende arrangementer som f.eks. en festival.Der er to eksempler på, at DKI ikke har fulgt ordentligt op på samarbejdet, selv om samarbejds-partnere gerne ville lave flere aktiviteter i samarbejde med Kulturinstituttet. Disse samarbejds-partnere udtrykker et ønske om længerevarende partnerskaber frem for projektorienterede og–afgrænsede samarbejder.MangfoldighedDette parameter havde fem ud af ni samarbejdspartnere svært ved at vurdere, da de primærtkender DKI igennem deres eget samarbejde med afdelingen og ikke kender så meget til dens øv-rige virke. De øvrige samarbejdspartnere mener, at der er en høj grad af mangfoldighed i forholdtil både samarbejdspartnere, aktiviteter og netværk. To af partnere efterspørger dog et størremod til at satse mere på upcomings frem for altid at vælge veletablerede kunstnere. Dette kunnebidrage til at give DKI en mere interessant profil især inden for musik og performance art.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
LetlandDet Danske Kulturinstitut i Letland er blevet bedømt af 11 samarbejdspartnere i Riga, hvoraf denene (præsidentens rådgiver for projektsamarbejder) har afgivet sin vurdering pr. mail, idet mødetblev aflyst.KvalitetDKI's afdeling i Riga leverer ifølge samarbejdspartnerne aktiviteter og indsatser af meget høj kva-litet. 10 ud af 11 samarbejdspartnere vurderer, at kvaliteten er meget høj, 1 svarer at den er høj.Ingen samarbejdspartnere kritiserer kvalitetsniveauet.Institutlederen har en stor viden om alle kunstneriske genrer og anvender denne til at vælge akti-viteter med høj kunstnerisk kvalitet. Aktiviteterne er i hovedreglen designet således, at de har enhøj grad af relevans for målgruppen og relaterer sig til de øvrige dagsordener i landet. Ofte væl-ges aktiviteter, der går nye veje og udfordrer de eksisterende dagsordener.Til eksempel nævnes projektet Artlab, der er et efteruddannelsestilbud for kunstnere (og til delserhvervsliv) med fokus på at tænke kunstnerisk produktion i retning af markedets behov. Her bleven dansk model for undervisning importeret, som bl.a. bestod af workshops og seminarer meddanske eksperter. Arrangementet var ifølge samarbejdspartnerne med til at ændre en række ud-øvende kunstneres syn på kommercialisering (og dermed hvad det vil sige at være en ”god kunst-ner”). Yderligere har det ifølge nogle partnere også bidraget til at ændre holdninger i de kreativefagforeningers union samt i det lettiske Kulturministeriums center for Videreuddannelse og Kreati-ve Industrier. På baggrund af erfaringerne fra gennemførelsen af en række Artlab-workshops i pe-rioden 2007-08, indføres denne metode som et permanent tilbud i det statslige efteruddannelses-program.Interessen for ”den danske model” rækker desuden helt op i Kulturministeriets departement og tilKulturministeren, der har anvendt DKI til sparring i forhold til at sætte begrebetkreative industrierpå dagsordenen i Letland, samt til at arrangere en studietur for Kulturministeren til Danmark.Sammenfattende er der blandt partnerne konsensus om, at dette projekt var af høj kvalitet og harfået stor indflydelse for både udøvende kunstnere, kunstmiljøet og Kulturministeren og -ministeriet.Et andet eksempel på et projekt i 2008 er teaterforestillingen C:ntact, som blev importeret fraBetty Nansen Teatret i København. Konceptet var en forestilling med 20 unge letter, der fortaltederes historier på scenen, dansede, rappede og sang. Stykket vurderes samstemmende af samar-bejdspartnerne som innovativt og af høj kunstnerisk kvalitet. Teaterdirektøren for Dailes Theatre,der satte forestillingen op, peger på, at stykket sprængte rammerne for, hvad teater kan være iLetland. Man har ikke tidligere haft tradition for at anvende unge, ikke-uddannede skuespillere,samt få dem til at fortælle personlige historier.Interesse udefraDet vurderes samstemmende, at der er stor interesse for DKI's afdeling i Riga. Alle partnere vur-derer interessen til at være høj eller meget høj, mens ingen vurderer den som middel eller derun-der. Det skal dog påpeges, at denne høje interesse formentlig er begrænset til en målgruppe in-den for Rigas kulturelle og akademiske netværk i bred forstand. Det må forventes, at interessenfra den brede offentlighed, og ikke mindst befolkningen uden for Riga, er lavere.Der bringes flere faktorer på banen i forhold til at forklare målgruppens interesse for DKI i Riga:•DKI har en stor plads i letternes hjerter, fordi Danmark var et af de første lande, der aner-kendte Letland som selvstændig nation, samt at DKI åbnede allerede i 1991, som en af de før-ste internationale kulturinstitutioner i landet.Letterne er generelt et meget kulturinteresseret folkefærd, der er nysgerrige overfor nye akti-viteter og gerne deltager i dem.Riga et relativt lille kulturmiljø, målt på antal kulturaktiviteter pr. år. Bl.a. har andre lande(herunder Sverige og England) afviklet deres kulturinstitutter i landet. Derfor er konkurrencen
••
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
••
ikke så stor som i andre metropoler, hvilket gør det forholdsvis let for DKI at skabe opmærk-somhed omkring sine aktiviteter.Der er generelt stor opmærksomhed omkring nye input og ideer fra Danmark og Skandinavi-en, som mange lettere føler, de kan ”spejle” sig i og let afkode kunstnerisk.DKI er respekteret i kulturkredse for arrangementer af høj kvalitet (jf. ovenfor).
Det påpeges dog, at DKI er i konkurrence med flere kulturudbydere end tidligere, hvilket betyderat de sandsynligvis er mindre synlige end for 10 år siden. Dette kan dog opvejes af, at Letland ermeget hårdt ramt af den finansielle krise, hvilket bl.a. betyder store nedskæringer i kulturbudget-terne. Implikationen er formentlig, at DKI's aktiviteter kommer til at fylde relativt mere i det sam-lede kulturelle landskab, trods et uændret DKI-budget.FokuseringDKI's aktiviteter i Riga spænder bredt i forhold til kunstneriske genrer. Det vurderes, at DKI tilby-der aktiviteter for hovedparten af publikum i de forskellige kulturelle netværk i Riga, herunderfilm, teater, kunst, musik, design, mode, kunsthåndværk etc. Der er bred enighed om, at dette erafdelingens styrke. Det vurderes, at DKI gennem denne strategi får indflydelse på mange felter.En fokusering ville ifølge nogle samarbejdspartnere betyde, at færre publikummer ville få en for-ståelse for Danmark.Én enkelt samarbejdspartner peger på, at DKI med fordel kunne udvide udvekslingsaktiviteternetil ikke kun at være rettet mod udøvende kunstnere men også at omfatte kultureksperter. Argu-mentet er, at eksperterne også har meget at lære af Danmark, eksempelvis i forhold til at admini-strere kulturøkonomi. Det skal bemærkes, at der har været ekspertudvekslinger i forbindelse medopførelsen af en række større statslige byggerier, herunder Nationalbiblioteket og en koncertsal.En anden samarbejdspartner peger på, at der kunne være flere aktiviteter for den unge generati-on, f.eks. arrangementer med alternativ rock.GensidighedDet vurderes samstemmende, at de kunstneriske møder mellem Danmark og Letland skaber vær-di for brugerne. 10 ud af 11 samarbejdspartnere vurderer gensidigheden som værende meget højmens én enkelt vurderer den høj.Der er som tidligere nævnt en stor interesse for den danske/skandinaviske samfundsmodel. Man-ge peger på, at de via projekter i DKI og samarbejdet med DKI lærer om den danske samfunds-og samarbejdsmodel, som er baseret på dialog, inddragelse, tolerance, åbenhed, tillid etc. Dermedpromoveres billedet af ”the tolerant Dane”, som mange lettere har.Teaterprojektet C:ntact fremhæves som et eksempel på et projekt, der introducerede disse værdi-er til det lettiske teatermiljø med stor gennemslagskraft.Det fremhæves af hovedparten af samarbejdspartnerne, at gevinsten ved den kulturelle dialogøges i en tid, hvor Letland er meget hårdt ramt af den finansielle krise. Det vurderes, at Danmarker et godt sted at søge inspiration i forhold til løsninger og veje ud af krisen, og at DKI's arrange-menter og input gør en stor forskel. Én enkelt partner peger på det strategisk vigtige i, at Letlandlige nu søger inspiration i Skandinavien frem for i Rusland.Omvendt vurderes det også, at danskerne kan lære af Letland, som har en rig tradition for sangog musik og en generelt langt højere grad af uddannelse af kunstnere.NetværkDer er konsensus om, at afdelingen i Riga har et meget stort netværk både i Danmark, Letland ogdet øvrige udland. Alle partnere vurderer, at netværket er godt eller meget godt. Ingen påpegermangler i netværket.Alle i disse netværk kender DKI's afdeling i Riga og ved, hvor de skal henvende sig. Afdelingen hardesuden et godt netværk inden for mediebranchen, blandt politikere, meningsdannere og fonde.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
Synligheden i diverse netværk forklares med institutlederens evne til at passe ind i Rigas kultur-miljø, både i kraft af kunstnerisk og samfundsmæssig viden, sproglige kompetencer (læser og ta-ler lettisk), samt en generelt god forståelse for netværksstyring og uformel dialog (se nedenfor).Afdelingen har mange personlige kontakter og er god til at pleje dem. Mange kontakter er etable-ret tilbage i 1991 og vedligeholdt (trods lederskifte). Han fremhæves som en ”broker”, en media-tor der er god til at bringe de rette parter sammen og dermed åbne døre til projekter og finansie-ring.Flere partnere (herunder ambassadøren) nævner, at de trækker på DKI's netværk i mange profes-sionelle sammenhænge. Netværksmodellen er grundlaget for afdelingens aktiviteter, idet alt ar-rangeres og finansieres i samarbejde med andre aktører.Flere peger dog på, at netværket er stærkest i Riga og kunne styrkes i Letlands provinser.FleksibilitetAlle partner karakteriserer DKI's afdeling i Riga som værende fleksibel i forhold til samarbejde. 10ud af 11 samarbejdspartnere vurderer fleksibiliteten meget god mens én vurderer den som god.Ingen har kritik til samarbejdsformen.Der tegnes samstemmende et billede af en afdeling, der er nem at arbejde sammen med, respon-siv i forhold til samarbejdspartnere, god til at udveksle ideer, god til at lede projekter, god til atfølge op på aftaler og få ting gjort. Det fremhæves, at afdelingens fleksibilitet gør den i stand til atarrangere aktiviteter med relativt kort varsel. Ambassadøren fremhæver et eksempel med cykel-udstillingen Dreams on Wheels, der blev sat op med kun tre ugers varsel. Alligevel lykkedes det atfå landets præsident til at åbne udstillingen ved at cykle en tur gennem byen, hvilket gav stor be-vågenhed i en by, hvor meget få cykler. Det satte den danske cykelkultur til debat, og mange serdet som en løsning, der er yderst relevant i lyset af COP15 og finanskrisen.Den høje grad af fleksibilitet er desuden en kvalitet i forhold til at håndtere vanskelige projekter.Informanter peger på, at lederen er god til at improvisere og håndtere situationer omkring tilladel-ser, finansiering, håndtering af interessenter og kunstnere.EnkelthedI forlængelse af vurderingen om afdelingens netværk og fleksibilitet følger, at partnerne vurderer,at afdelingen er nem at kommunikere og samarbejde med. Alle samarbejdspartnere vurderer, atenkelhed kendetegner samarbejdsformen.Afdelingen beskrives som en uformel organisation, et sted, hvor man altid kan komme direkteigennem i modsætning til mange andre samarbejdspartnere i landet. Samarbejdspartneren Nor-disk Ministerråd fremhæver især enkeltheden i kommunikationen, som skyldes, at de to institutio-ner fysisk ligger dør om dør.Afdelingen beskrives som proaktiv. Kulturministeriet fremhæver betydningen af, at DKI jævnligtkommer med ideer til både aktiviteter og kulturpolitiske initiativer.DKI's ubureaukratiske, uformelle samarbejdsmodeller inspirerer ofte samarbejdspartnere. Denneform er relativt ukendt i Letland – men vurderes som meget gavnlig for det kunstneriske output,fordi den giver optimal plads til idéudveksling.MarkedsføringDer er ikke overensstemmelse blandt partnerne om afdelingen i Rigas evne til at markedsføre sig.4 ud af 11 synes den er meget god, fem vurderer den som værende god, mens 2 ud af 11 vurde-rer, at den er middel.Forskellene i synet på afdelingens markedsføring kan henføres til forskellige syn på, hvad godmarkedsføring er, og især hvilke kanaler, der bør anvendes.De partnere, der er kritiske overfor indsatsen peger på, at afdelingens aktiviteter markedsføresoverfor en for snæver kreds af lettere. Aktiviteterne får en vis medieomtale, men slet ikke nok tilat få den brede befolkning i tale. Det påpeges, at afdelingen ikke eksponerer sig selv nok i mas-EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
semedierne, men allokerer hovedparten af ressourcerne til at gennemføre gode projekter i dentro, at disse ”sælger sig selv”. Afdelingen kritiseres for at afsætte for få midler generelt til mar-kedsføring, reklamer etc. Det peges igen på, at markedsføringen ikke er målrettet publikum udenfor Riga.Heroverfor står partnere, der vurderer, at afdelingen er god eller meget god til at markedsføre sig(9 ud af 11). De fremhæver, at DKI anvender netværkskommunikation som model til at markeds-føre afdelingen og dens aktiviteter. De vigtigste medier er i den sammenhæng hjemmesider, mail-grupper, nyhedsbreve og posters i gadebilledet. Markedsføringen vurderes let tilgængelig og for-ståelig for den almene lette. Der er også eksempler på, at publikum selv har spredt nyheden omen aktivitet gennem viral markedsføring (f.eks. via sociale medier). Dette var tilfældet med fore-stillingen C:ntact, som tiltrak en helt ny gruppe unge til teateret via anbefalinger sendt gennem enlettisk udgave af Facebook.Disse partnere fremstiller netværkskommunikation som mere effektivt, og den manglende medie-omtale som en fordel, idet mange medier i Letland har en lav troværdighed grundet indblandingfra økonomiske interesser (købt medieomtale). En undtagelse er dog cykeludstillingen, som der erenighed om skabte meget god medieomtale.Hvad angår branding af Danmark som land, er der konsensus om, at DKI over tid har væretstærkt medvirkende til at Danmark står stærkt i letternes bevidsthed som et forgangsland.OpfølgningDet er kendetegnende for afdelingen i Riga, at partnerne opfatter afdelingen som god eller megetgod til at følge op på kontakter og projekter.Denne vurdering ligger i forlængelse af den fleksible, netværksorienterede samarbejdsform, der erbeskrevet ovenfor, idet afdelingen har opbygget mange langvarige samarbejdsrelationer. Det letti-ske Kulturministeriums Center for Videreuddannelse og Kreative Industrier nævner eksempelvis,at samarbejdet om Artlab har varet over tre år og hele tiden har udviklet sig. Mange nævner ogsåde uformelle samtaler ved eksempelvis premierer etc. Kulturministerens nærmeste rådgiver næv-ner også, at afdelingen er et sted, hvor man løbende søger råd og bistand. Samme oplevelse harden danske ambassadør i Letland. Andre har faste møder med DKI, det gælder f.eks. Nordisk Mi-nisterråd og ambassaden, der mødes månedligt med lederen og andre aktører.MangfoldighedVurderingen af afdelingens mangfoldighed bygger i høj grad på input fra mange af de ovenståendeparametre. Sammenfattende vurderer partnerne, at der er en stor mangfoldighed i afdelingens ak-tiviteter målt i forhold til, hvilke kunstneriske genrer der er repræsenteret i aktivitetskalenderen.Der er, som dokumenteret ovenfor, også mangfoldighed i samarbejdsflader og netværk både iDanmark og Letland. Netværket spænder fra udøvende kunstnere til Kulturministeren samt Let-lands præsident og embedsværk.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
UngarnDet Danske Kulturinstitut i Ungarn er blevet vurderet af 13 eksterne samarbejdspartnere, der hargivet point på en række områder, hvor 5 svarer til "meget godt" og 1 til "meget dårligt".KvalitetKvalitetsmæssigt vurderes DKI's arrangementer af langt hovedparten af partnerne til at være helti top. Én enkelt professionel partner vurderer, at afdelingen i Ungarn kun delvist formår at bringeverdensklasse-kvalitet fra Danmark til Ungarn inden for den pågældende kunstart. Kritikken erdog meget beskeden, idet DKI som oftest lykkes med dette til trods for, at medarbejderne ikkeselv har en specifik faglighed. Inden for film og design er der en meget stor efterspørgsel på dan-ske produkter såvel i Kesckemét som Budapest.Det fremhæves også som et tegn på kvalitet, at DKI formår at bringe kunst og kultur, der er mereend blot udstilling af dansk kunst og kultur, at det formidler at det særligt danske er en måde atsamarbejde på, og at der ligger nogle egne værdier i det danske.DKI har i Kesckemét mulighed for at udstille og afholde arrangementer, men hovedparten af destore aktiviteter holdes uden for huset – enten i Budapest, Kesckemét eller andre af Ungarns byer.Eksempelvis rækker aktiviteterne til byen Page, der er kommende europæisk kulturhovedstad.Interesse udefraPartnerne vurderer, at ungarerne generelt er interesserede i både Skandinavien og kunst, og atDKI's tilstedeværelse har gjort interessen for dansk kunst størst set i forhold til de andre skandi-naviske lande. Ungarerne havde efter mures fald en stor lyst til lære om alle vestlige kulturelle ogsamfundsmæssige forhold. Selvom denne store efterspørgsel i nogen grad er mættet, er ønsketom at lære om konkrete faglige, samfundsmæssige løsninger stadig stor. Dette gælder eksempel-vis velfærdsområder som undervisning og sundhed, men også erhvervsmæssige områder såsomlandbrug. Også efterspørgslen på god kunst er høj – hvad enten den er dansk eller fra et andetland. Ungarerne er et kulturfolk – men deres traditionsrige kulturinstitutioner har svært ved at fyl-de deres gode rammer ud med indhold, fordi samfundsøkonomien er under pres. DKI kan hjælpemed at bibringe indhold til rammerne med gode og professionelle kulturproduktioner.I Kesckemét har Danmark fået en ’plads i hjertet’ blandt den del af befolkningen der er kulturbru-gere. Samarbejdspartnerne vurderer, at der er meget stor lokal interesse for DKI's arrangemen-ter. Afdelingen har et godt tag i det yngre og det veluddannede publikum, og der er efterhåndenopbygget en betragtelig interesse for Danmark og det danske. De unge målgruppers interessevækkes, når DKI præsenterer et frisk pust og et indhold med kant. Flere partnere kalder ligefremDKI's aktiviteter for avantgarde. Som eksempel fremdrages en udstilling af Pressalits toiletsædersom kunst, ungarerne ikke ville se.Overordnet set er samarbejdspartnernes vurdering, at DKI ikke blot rider på en bølge af interessefor dansk samfund, kunst og kultur, men i høj grad også selv er med til at producere denne inte-resse.FokuseringDKI i Ungarn bestræber sig på at udvikle sig sammen med partnerne. Det betyder i høj grad, atdet er samarbejdspartnernes fokus, der er i centrum for DKI's aktiviteter. Samtlige partnere vur-derer dog, at det, DKI bringer, er unikt dansk med en kant, der formidler et billede af Danmarksom et innovativt land. Den professionelle tilgang til samarbejder og netværksrelationer hos DKI'sungarske afdelinger gør i sig selv, at Danmark promoveres om professionel partner. Ydermerebrandes Danmark som et land med en demokratisk og ligefrem tilgang til tilværelsen og med stortolerance for forskellighed. I Budapest, hvor DKI deltager i den årlige bogmesse, er afdelingenmeget efterspurgt, og dens litterære netværk har betydning for distributionen af dansk litteratur ilandet.Det er således samarbejdspartnernes vurdering, at der er et fokus, og at dette netop er Danmarksom land og dets værdigrundlag frem for kunstform eller indhold.EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
GensidighedHovedpartnerne vurderer, at det i første omgang er de mange kulturbrugere og samarbejdspart-nere i Ungarn, der har glæde af DKI's aktiviteter – men de vurderer også, at der er en markant,om end langsigtet, effekt for Danmark. Samtlige partnere vurderer således, at DKI's virke har enreel betydning for ungarernes billede af Danmark og danskerne. Denne effekt er i udgangspunktetkunstnerisk, kulturel og mellemfolkelig, men har også sideeffekter i form af image og branding iforhold til områder som turisme og erhvervssamarbejder.I Kesckemét hvor der arrangeres sprogundervisning, findes der en lille gruppe af ungarer med storinteresse for alt dansk. Derudover er der en stor gruppe af unge med en generel interesse i at rej-se ud og lære sprog, kultur og samfundsforhold og for hvem, DKI er et godt bud på en organisati-on, hvori denne interesse kan forankres. Mange søger til DKI, fordi afdelingen fungerer som prak-tisk led i ansøgning til eksempelvis danske højskoler (uden at yde økonomisk støtte). Det er såle-des vurderingen, at DKI sikrer, at flere ungarere kommer til Danmark i en alder, hvor deres synpå samfundsforhold - og livet i det hele taget - dannes og præges.Netværk12 af 13 partnere vurderer, at DKI i Ungarn har enten meget gode eller gode netværk inden forkunst, kultur og samfundsliv. Den sidste partner, der vurderer DKI til at have middelstærke net-værk, bygger sin vurdering på en forudsætning om, at DKI stadig er under udvikling og løbendebliver bedre. Netværkene bygger i mange tilfælde bro mellem ungarske institutioner og relevantetilsvarende danske institutioner.Selvom afdelingen har hovedkontor i Kesckemét, indgås mange partnerskaber i Ungarn. Tre ek-sempler på særligt vellykkede partnerskaber er:•I EUNIC-samarbejdet, som blev startet i Budapest med DKI's mellemkomst, er afdelingenen central spiller. I samarbejde med flere andre lande er der etableret en Baltic Sea Festi-val, hvor en række lande er fælles om at vise samarbejde mellem nabolande – en delvis po-litisk mangelvare i Ungarn.Det nationale og meget markante litteraturmuseum, Petöfi Museum, havde med DKI's mel-lemkomst afholdt en udstilling om Karen Blixen (købt i Danmark og sponsoreret af danskevirksomheder). Udstillingen på denne fornemme scene gav ikke alene besøgsrekord ogpromoverede, at Karen Blixen var dansk, men skabte også en oplevelseshelhed, der formå-ede at gøre museet til årets museum i Ungarn.Den årlige forårsfestival har hvert år et nationalt tema og en national æresgæst. Næste årer Danmark æresgæst – hvilket ville være usandsynligt uden DKI's mellemkomst. Forårsfe-stivalen har national opmærksomhed og er en kulturbærende begivenhed i Ungarn.
•
•
DKI's netværk vurderes som stort og godt vedligeholdt, både det politiske og det kunstneriske. In-stituttet opfattes generelt som proaktivt og følger godt op på henvendelser og aftaler.Sprogundervisningen er i meget små hold, men holdes omkostningseffektiv ved at blive gennem-ført af praktikanter med tilstrækkelige kvalifikationer.FleksibilitetUngarerne får generelt et godt udbytte af Kulturinstituttet gennem en øget kulturforståelse og go-de oplevelser, og specifikt i form af inspirerende samarbejdsrelationer, hvor især instituttets flek-sibilitet, uformelle og behagelige omgangstone samt dets effektive og præcise kommunikation påalle medier står som noget særligt positivt dansk/skandinavisk.EnkelthedDe ungarske partnere vurderer, at DKI er meget enkel at samarbejde med. Også mere gennem-sigtig og hurtigt reagerende end ungarerne og de ungarske institutioner selv. Det er kendetegnetfor kontakten mellem DKI og andre organisationer, at aktiviteter springer ud af den dialog, de harmed partnerne, og at partnerne oplever en realisme i kommunikationen. Dette forstået på den
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
måde, at institutlederen af kender grænserne for, hvad afdelingen kan engagere sig i og over-komme at løfte.Afdelingen beskrives som proaktiv. Både i forhold til ungarske partnere og inden for ENUNIC sam-arbejdet i Budapest er DKI den part, der tænker nyt og fremadrettet.MarkedsføringDKI vurderes til at kommunikere og markedsføre sig rimeligt inden for afdelingens økonomiskerammer. I Kesckemét er afdelingen en kendt kulturinstitution og har ud over arrangementer i re-gionale aviser også til tider fået tv-dækning af regionale tv-stationers kulturprogrammer.Når Danmark skal være æresgæst ved forårsfestivalen i Budapest, vil også det ansete kulturma-gasin Lettre International have Danmark som tema.Det er vidt forskelligt, hvem samarbejdspartnerne oplever at DKI markedsfører i deres aktiviteter.Hovedparten fremhæver, at der i hovedsagen ikke er tale om markedsføring af DKI som instituti-on, men primært af kunstnere og arrangementer og sekundært af Danmark generelt. Markedsfø-ringen giver et billede af Danmark som et land med demokrati, innovation og kvalitet.OpfølgningDKI's netværk er af blivende karakter og medlemmerne modtager løbende opdatering af DKI'sfremadrettede aktiviteter. En del af partnerne har svært ved at bedømme afdelingens rolle i for-hold til at følge op på og understøtte netværkene mellem de kunstnere, der har været i udveks-lingsrelationer gennem DKI.MangfoldighedPartnerne vurderer, at DKI's aktiviteter og samarbejdsflader er meget alsidige, og at denne alsi-dighed er en styrke for instituttets arbejde med at skabe netværk mellem Danmark og Ungarn. IKesckemét ønsker de regionale myndigheder, at DKI udvider aktiviteterne til hele regionen og allebyer, men DKI vurderer selv, at dette er umuligt inden for de nuværende rammer.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
TysklandDet Danske Kulturinstitut i Tyskland er blevet vurderet af 11 eksterne samarbejdspartnere, derhar bedømt, hvordan instituttet arbejder med de ti parametre for kulturel udveksling. Der var dogén samarbejdspartner, der ikke følte sig i stand til at bedømme DKI's arbejde, så denne er ikkemedtaget i vurderingen.KvalitetAlle samarbejdspartnere bedømmer kvaliteten af DKI's arbejde som enten høj eller meget høj. Detbliver pointeret, at institutlederen har et stort lokalkendskab og dermed er i stand til at tilbydesamarbejdspartnerne de rette projekter passende til deres målgrupper. Derudover nævner énpartner, at det i høj grad lykkes for DKI satser på kvalitet frem for kvantitet. DKI formår at afhol-de foredrag med relevante oplægsholdere, der evner at formidle dansk kultur, samfund og kunst, ien relevant sammenkædning med tysk kunst, kultur eller samfund. Nogle af samarbejdspartnernenævner som et stort plus, at DKI efter en endt aktivitet i egne lokaler holder en lille reception, så-ledes at de fremmødte har lejlighed til at udveksle idéer, holdninger eller blot få en dansk øl i hin-andens selskab.Som et eksempel på en aktivitet af høj kvalitet kan nævnes jazzfestivalen Jazz From CopenhagenAm Rhein. Denne festival er en dansk-tysk jazzfestival med koncerter i både Bonn, Köln og Düs-seldorf. Festivalens formand fik formidlet kontakten til DKI igennem lokalpolitikerne i byen Bonn. Istarten ville han benytte DKI til at få kontakt med danske musikere, som kunne komme til Tysk-land for at spille koncerter. Men som resultat af en kontinuerlig dialog med DKI i Bonn foreslog in-stitutlederen, at de arrangerede en festival i stedet for "bare" at invitere individuelle danske musi-kere til Tyskland. Dette blev starten på den dansk-tyske jazzfestival, hvor også jazzmusikernesamarbejder og laver musik på tværs af grænser.Alle samarbejdspartnere er enige om, at DKI leverer høj kvalitet i forhold til de ressourcer, afde-lingen har til rådighed. Mange ønsker dog, at DKI får tilført endnu flere ressourcer.Interesse udefraSamarbejdspartnerne vurderer overordnet interessen udefra som stor. Fire partnere vurderer inte-ressen som meget stor, fem vurderer den som stor, og kun én vurderer den som middel.Interessen for DKI's aktiviteter er størst i Bonn, da det er her, instituttet er lokaliseret og afholderde fleste af sine arrangementer. Der er dog også en betydelig interesse fra Köln og Düsseldorf, ogi enkelte tilfælde kommer der folk fra byer som Frankfurt. Målgruppen for DKI's aktiviteter kende-tegnes ved at have interesse for dansk kultur. Enten læser de eksempelvis nordisk filologi på uni-versitet eller er danske tilflyttere. Nogle partnere peger dog på, at den bredere befolkning også errepræsenteret ved afdelingens aktiviteter (især ved musik- og filmarrangementer).FokuseringDer er divergerende meninger, når det gælder vurderingen af DKI's fokusering. Størstedelen afsamarbejdspartnerne mener, at afdelingen har et bredt fokus og dens aktiviteter spænder vidt in-den for områderne musik, teater, litteratur og billedkunst. Seks partnere mener, at DKI gennemdet brede fokus kan nå en bred målgruppe. Nogle af de øvrige partnere peger dog på, at fokus tiltider kan være præget af en mere finkulturel, klassisk tilgang, der indsnævrer målgruppen. Someksempel nævnes de mange oplæsninger og foredrag om danske nationalsymboler og historie.En aktivitet, der henvendte sig til en meget bred målgruppe, var en krimifilmfestival, hvor der iDKI's lokaler blev vist danske krimier. Her skabte den overvældende tilstrømning en lang kø på150-200 mennesker udenfor instituttet.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
En samarbejdspartner, der har bedømt DKI's fokusering som værende dårlig, mener, at DKI skalhave en højere grad af fokusering, således at deres aktiviteter ikke konkurrerer med ambassa-dens.GensidighedSamarbejdspartnerne beskriver alle DKI som en respekteret samarbejdspartner, der arbejder forat skabe interkulturel dialog. En partner bemærker, enkeltheden i at skabe denne interkulturelledialog med interessenter, der anvender Kulturinstituttets tilbud af egen interesse i dansk kultur ogsamfundsliv. Mange samarbejdspartnere peger på at de selv såvel som lokalbefolkningen dragernytte af DKI's tilstedeværelse.DKI's aktiviteter fokuserer primært på at præsentere Danmark i Tyskland, og dette gøres ofte vedat placere aktiviteterne i en tysk kontekst. En partner udtrykker et ønske om, at tyske kunstnereogså kan tage til Danmark på samme måde, som danske kunstnere kommer til Tyskland. Samar-bejdspartneren er dog klar over, at det primært er et spørgsmål om økonomi.NetværkDer er en bred enighed om blandt samarbejdspartnerne, at DKI har et stort og velfungerende net-værk. Otte partnere vurderer netværksorganiseringen som meget stærk, én vurderer den somhøj, og én vurderer den som værende middel.Netværket beskrives som værende personligt bundet op på institutlederen. Grundlaget for institut-lederens store netværk er især hans mangeårige tjeneste i dansk service inden for en række or-ganisationer. Styrken ved afdelingen er, at den både har kontakt til danske og tyske aktører, ogdet er især positivt, at DKI har kontakt til lokale og regionale politiske organer. Det bliver ogsåfremhævet som en stor fordel, at DKI har god kontakt til - og viden om - diverse støtteordninger,da mange af projekterne er afhængige af ekstern finansiering.Det negative ved netværksorganiseringen er ifølge to partnere, at netværket ikke bliver udvidet.Det er typisk de samme kontakter, der trækkes på inden for de samme typer af aktiviteter. Ensamarbejdspartner beretter, at de ikke har så meget samarbejde nu, som dengang institutlederenarbejdede i dennes by. Dette kunne tyde på, at netværket er meget lokalt orienteret.Afdelingens velfungerende netværk vedligeholdes gennem kvartalsmæssige nyhedsbreve, recepti-oner samt andre arrangementer i DKI's egne lokaler. Mange af partnerne nævner især en nytårs-reception, der blev afholdt forrige år. Her mødtes mange af DKI's samarbejdspartnere og interes-senter, hvilket skabte en god dialog og nye samarbejder.FleksibilitetAlle samarbejdspartnere vurderer, at DKI er en meget fleksibel organisation. Seks samarbejds-partnere vurderer fleksibiliteten som meget høj, og tre vurderer den som høj. Én kunne ikke be-dømme dette.Der tegnes et billede af en organisation, som har et meget personligt samarbejde med forskelligeaktører og i høj grad udvikler nye projektidéer i samarbejde med sine partnere frem for at siddeog vente på eksterne forslag. En løbende dialog med samarbejdspartnere er kendetegnende forDKI's afdeling i Bonn. Denne løbende dialog skyldes primært, at institutlederen og samarbejds-partnerne ofte er repræsenteret ved de samme arrangementer inden for kunst og kultur i lokalom-rådet. På grund af denne samarbejdsform finder mange det meget let at komme med nye idéer ogprojektforslag til samarbejder.EnkelthedVurderingen af enkeltheden i organisationen hænger nøje sammen med DKI's netværksorganise-ring og fleksibilitet. Ni ud af ti samarbejdspartnere vurderer enkeltheden som værende meget høj,og én enkelt vurderer den som høj.
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
KULTURMINISTERIET
DKI beskrives som en meget "utysk" organisation (hermed menes ubureaukratisk), uden omfat-tende papirarbejde og ansøgninger. Dette opfattes meget positivt, da det gør det nemt og hurtigtat lave aftaler og arrangere aktiviteter i fællesskab.Der er enighed om, at institutlederen altid er nem at kontakte. Enkelte nævner, at reaktionstidentil tider kan være lidt lang på grund af de få medarbejderressourcer, men dette er der forståelsefor.MarkedsføringDette parameter havde tre samarbejdspartnere svært ved at bedømme, og de øvrige har entenbedømt den som værende god eller middel.DKI oplyser om sine aktiviteter i nyhedsbreve, der bliver sendt ud en gang i kvartalet til en langrække interessenter. Derudover indrykker DKI annoncer i den lokale avis, hver gang de afholderet arrangement.Partnerne er enige om, at DKI er med til at markedsføre Danmark. En samarbejdspartner fortæl-ler, at tyskerne ikke ved særlig meget om Danmark, og at DKI derfor er et vigtigt informationsfo-rum, der kan formidle dansk kultur og historie.En generel betragtning er, at Danmark ikke er særlig tydelig i Tyskland. Finland og Sverige erf.eks. meget bedre til at gøre sig bemærket og til at markedsføre sig igennem produkter (Nokia,IKEA) men også kultur (svenske krimiforfattere). Danmark har mange produkter inden for f.eks.design, men tyskerne ved ikke, at de er danske. Partnerne er godt klar over, at det ikke er DKI'sopgave alene at markedsføre Danmark i hele Tyskland, men de kunne med fordel indgå samarbej-der, der fokuserer mere på at gøre Danmark tydeligere i Tyskland.Som det fremgår, er DKI gode til at markedsføre sig på lokalt plan, men praktisk taget usynlige iTyskland som helhed.OpfølgningBedømmelsen af DKI's opfølgning hænger nøje sammen med netværksorganiseringen og fleksibili-teten i afdelingens arbejde. DKI opfattes af partnerne som værende god eller meget god til at føl-ge op på kontakter, projekter og samarbejdspartnere. Dette skyldes primært, at institutlederenhar et meget personligt forhold til samarbejdspartnerne, og at de har langvarige samarbejder medløbende dialog og idéudveksling.MangfoldighedSamarbejdspartnerne bedømmer DKI's mangfoldighed som værende middel. Dette skyldes hoved-sagligt, at DKI laver mange arrangementer inden for et relativt snævert, finkulturelt område. Dis-se aktiviteter henvender sig til en mindre målgruppe, typisk akademikere fra Bonn og omegn. Derer dog eksempler på, at DKI har været med til at arrangere arrangementer, der henvendte sig tilen langt bredere målgruppe, mestendels filmarrangementer og koncerter.Dette parameter blev i øvrigt af mange samarbejdspartnere sidestillet med parameteret "fokuse-ring".
EVALUERING AF DET DANSKE KULTURINSTITUT
