Kulturudvalget 2009-10
KUU Alm.del
Offentligt
771180_0001.png
771180_0002.png
771180_0003.png
TALE

Arrangement:

Åbent eller lukket:

Dato og klokkeslæt:

Sted:

Samråd, jf. spørgsmål C, D og E om folkebiblioteker mv.Åbent25. november 2009, kl. 9.30Folketingets KulturudvalgSpørgsmålene er stillet på foranledning af Pernille Frahm(SF)

Spørgsmål C

Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser de mange bibliotekslukninger harhaft for udviklingen i brugerprofilen.

Spørgsmål D

Ministeren bedes redegøre for, hvordan adgangsforholdene for mennesker uden bil ellerkørekort er blevet påvirket af bibliotekslukningerne.

Spørgsmål E

Hvilke initiativer vil ministeren tage for fortsat at sikre lige adgang til folkebibliotekernei hele landet.

Svartale

Indledningsvis vil jeg takke for spørgsmålene om brugernes adgang til bibliotekerne,som jeg vil besvare under ét.Jeg deler spørgerens ambition om, at bibliotekerne fortsat er et tilbud til

alle

borgere.Derfor nedsatte jeg i foråret et udvalg, der i øjeblikket arbejder med folkebibliotekernesudvikling i videnssamfundet.Udvalgets rapport kommer i starten af 2010. Og jeg er sikker på, at rapporten vil kunneinspirere til fortsat udvikling af biblioteket til gavn for alle borgere.
***Først spørgsmålet om udviklingen i brugerprofilerne set i forhold til koncentrationen affolkebibliotekerne i større enheder.På nationalt plan er den seneste undersøgelse af bibliotekernes brugere den såkaldteKulturvaneundersøgelse. Undersøgelsen blev gennemført for Kulturministeriet i 2004,og Styrelsen for Bibliotek og Medier vurderer på baggrund af deres tætte kontakt tilfolkebibliotekerne, at brugerprofilen i dag stadig overvejende er den samme.Undersøgelsen pegede

blandt andet

på:
J. NR. 2004-15603-21
Side 2
At kvinder er hyppigere brugere af biblioteker end mændAt uddannelsessøgende eller personer med en uddannelse hyppigere anvenderbiblioteket end andre grupperAt brugen falder med alderen. Mens 40 % af de 16-19-årige f.eks. kommer jævn-ligt på biblioteket, drejer det sig til sammenligning om 23 % af de 50-59-årige
Ser vi på besøgstallene på bibliotekerne totalt set, tegner der sig et billede af en stabilbenyttelse af det fysiske bibliotek. Besøgstallet udgjorde 34 mio. i 2008.Dette hænger formentlig sammen med, at de filialer, som kommunerne vælger at lukke,typisk er filialer, der ikke har særlig mange brugere.Men det

kan

også hænge sammen med, at bibliotekerne er inde i en sund udviklings-proces, hvor der sættes fokus på brugerne og brugernes behov frem for mursten.Bibliotekerne er med andre ord gode til at tiltrække og fastholde deres brugere.***Og så til spørgsmålet om borgernes mulighed for at komme på biblioteket uden bil.Koncentrationen af bibliotekerne i større enheder

har

medført, at nogle har fået længe-re til biblioteket.Men vi har altså fortsat

510

folkebiblioteker fordelt over hele landet. De fleste danskerehar i dag et bibliotek lige i nærheden af, hvor de bor, eller hvor de færdes til daglig.De store biblioteker er som regel placeret centralt i byen og i nærheden af offentligtransport.For ældre og handicappede borgere har de fleste kommuner en ’Biblioteket kommer’–ordning, der bringer bøgerne hjem til disse borgere.Men vi skal også huske, at et bibliotek i dag er

meget

mere end blot et hus af mursten,hvor man kommer for at låne og aflevere bøger.I dag giver det bedre mening at tale om et bibliotekstilbud. Et tilbud du kan bruge, dérhvor du selv er. For eksempel fra computeren derhjemme.Via nettet har du adgang til forskellige søgetjenester og opslagsværker. Du kan downlo-ade musik og lydbøger. Og du kan søge efter en bestemt bog og bestille den, så denligger klar til afhentning, enten på biblioteket eller f.eks. i Brugsen.***
Side 3
Og så til slut spørgsmålet om lige adgang til bibliotekerne – og statens ansvar i denforbindelse.Vi har i dag en bibliotekslov, hvorefter alle kommuner er forpligtet til at tilbyde borger-ne adgang til et bibliotek. Og vi er med 510 biblioteker på landsplan

langt

over detteniveau.Biblioteket skal selvfølgelig være for

alle.

Og staten spiller naturligvis også en rolle i forhold til at sikre dette.Som kulturminister støtter jeg projekter, der skal udvikle bibliotekstilbuddet.Det kan være projekter, der handler om at sætte borgerne i stand til at

bruge

bibliote-kets tilbud – f.eks. it-kurser.Eller det kan være tilbud, der er målrettet mod bestemte brugergrupper – f.eks. lektie-hjælpscafeer.Men jeg vil også gøre opmærksom på arbejdsdelingen mellem staten og kommunerne.Det er som bekendt kommunerne, der har ansvaret for finansieringen og driften afbibliotekerne.Derfor er det også nødvendigt, at kommunerne prioriterer bibliotekerne, så de ogsåfremover er - for alle.Biblioteksloven er som bekendt en rammelov, og den fungerer godt. Jeg synes, at lovenhar en fin balance mellem det kommunale selvstyre og behovet for national koordine-ring og fælles løsninger.