Spørgsmål nr. 1

(alm. del), videnskabelige og populærvidenskabelige tidsskrifter i DanmarkSkrivelse af 8. oktober 2009Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmålet er stillet efterønske fra Mogens Jensen(S).

Spørgsmål:

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 17. september 2009 fra Foreningen afDanske Videnskabsredaktører v/formand Jørgen Burchardt, jf. (folketingsåret 2008-09)KUU alm. del – bilag 359, og herunder redegøre for, hvad ministeren vil gøre for atforbedre rammerne for videnskabelige og populærvidenskabelige tidsskrifter i Dan-mark?"

Svar:

De videnskabelige og populærvidenskabelige tidsskrifter i Danmark er ligesom mangeandre medier i høj grad påvirket af den teknologiske udvikling og ikke mindst udbre-delsen af Internettet. Det medfører, at papirdistribution og traditionelle forretningsmo-deller sættes under pres. Samtidig sker der en stigende internationalisering af forsk-ningen, hvor stadig flere danske forskere vælger at publicere i udenlandske tidsskrifter.Det er imidlertid ikke min vurdering, at udviklingen generelt har forringet forsknings-formidlingen eller det generelle vidensniveau vedrørende forskning, idet netop dennetbaserede formidling er blevet mere omfattende.Kulturministeriet arbejder således fortsat med formidlingen af videnskabelige resulta-ter. Gennem DEFF støtter Kulturministeriet således løbende indsatsen for at forbedreformidlingen af videnskabelige resultater. Sammen med Videnskab.dk er Den DanskeForskningsdatabase (www.forskningsdatabase.dk) formentlig det mest synlige resultataf indsatsen. Databasen bygger på lokale systemer til forskningsregistrering og -formidling, som ligeledes er støttet af DEFF.På kulturministeriets område er forskningsdatabasen READ (REsearch in Architectureand Design)http://www.karch.dk/dk/Menu/Forskning/READdet seneste eksempel pådenne form for formidling. Derudover har DEFF støttet digitaliseringen af en rækkedanske videnskabelige tidsskrifter, som formidles af Det Kongelige Bibliotek(www.tidsskrift.dk).Jeg skal yderligere bemærke, at forskningsrådene i et vist omfang yder støtte til viden-skabelige tidsskrifter, hvilket dog falder uden for mit ansvarsområde.Jeg har anmodet ministeren for videnskab, teknologi og udvikling samt Styrelsen forBibliotek & Medier om at kommentere punkterne i henvendelsen fra Jørgen Burchardt,og kan henholde mig til de fremkomne bemærkninger:

Portostøttens bortfaldMinisteren for videnskab, teknologi og udvikling skriver i sin kommentar:”Den teknologiske udvikling og udbredelsen af internettet har skabt nye veje for at sprede forsk-ningsresultater. Denne udvikling har ført til, at den videnskabelige kommunikation og formid-ling i stigende grad er blevet digitaliseret. Når forskningsbibliotekerne f.eks. køber tidsskrifter,får de dem derfor typisk som elektroniske publikationer. Trykte tidsskrifter er dog langt fra deneneste kanal, som giver seriøs information til erhvervsliv og befolkning. Regeringen har eksem-pelvis sørget for, at universiteterne har en forpligtigelse til at formidle deres viden til det omgi-vende samfund. Det er slået fast i den seneste universitetslov. Det er op til universiteterne atvælge, hvilken form for formidling, de finder mest relevant. Derudover har jeg taget initiativ tilflere andre typer af forskningsformidling, herunder Forskningens Døgn, forskningskommunika-tionsprisen og videnskab.dk.”

Den bibliometriske forskningsindikatorMinisteren for videnskab, teknologi og udvikling skriver i sin kommentar:”Forskerne vælger selv, hvor de vil publicere deres artikler. Den bibliometriske forskningsindika-tor skal fungere som en af flere indikatorer til at fordele forskningsmidler til forskningsmiljøernepå baggrund af resultater. Det er dog kun en mindre del af de samlede bevillinger til universite-terne, der fordeles med udgangspunkt i indikatoren. Forskningsindikatoren skal fremme publice-ring i de mest prestigefyldte og anerkendte videnskabelige tidsskrifter og dermed belønne denforskning, der har høj kvalitet. Derfor omfatter den bibliometriske forskningsindikator kuntidsskrifter, som har et videnskabeligt sigte, og afgrænser sig fra at omfatte populærvidenskabe-lige tidsskrifter. Indikatoren er baseret på forskeres egen vurdering af 20.000 tidsskrifter ogpubliceringskanaler. Der har været nedsat 68 faggrupper med deltagelse af 350 forskere. Jeg seringen sammenhæng mellem den bibliometriske forskningsindikator og forskernes lyst til atdeltage i mere populærvidenskabelige tidsskrifter.”

Staten fjerner indtægtsgrundlagMinisteren for videnskab, teknologi og udvikling skriver i sin kommentar:”Jeg regner med, at Jørgen Burchardt her taler om Open Access. I november 2007 tiltrådte jegEU’s Ministerråds konklusioner om videnskabelig information i den digitale tidsalder, som bl.a.indeholder retningslinjer for Open Access. Der er nu nedsat en arbejdsgruppe med udgangspunkti Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbiblioteks (DEFF s) Styregruppe. Gruppen arbejdermed en plan for implementeringen af konklusionerne. Arbejdsgruppen forventes at præsentereen plan i foråret 2010. Men jeg er ikke enig i betragtningerne om, at indførelse af Open Access vilføre til forringelser i den danske økonomi – tværtimod. Forskning på danske universiteter udfø-

Udviklingsmidler til tidsskrifterStyrelsen for Bibliotek & Medier bemærker:”Det er næppe hensigtsmæssigt at opstille tidsskriftsstøtte som alternativ til investeringerne iDEFF. DEFF har bidraget til at fremme it-udviklingen på forskningsbibliotekerne ved f.eks. atdigitalisere bibliotekskatalogerne, støtte nye it-systemer og etablere et indkøbssamarbejde omdigitale videnskabelige tidsskrifter. Resultatet er en biblioteksbetjening på højeste internationaleniveau. DEFF har også ydet støtte til forsøg med nye publiceringsmodeller. DEFF’s samledebevilling for perioden 1997-2009 var 320 mio. kr.Det er B&M’s vurdering, at alene størrelsen af det danske sprogområde gør det vanskeligt fordanske forlag at opnå en førerposition inden for videnskabelig publicering. B&M deler såledesikke Jørgen Burchardts vurdering af årsagerne til de danske tidsskrifters vanskeligheder. B&Mhilser forlagenes bestræbelser på at etablere digitale løsninger velkomne og bemærker, at dissestår i kontrast til indvendingerne overfor omlæggelsen af portostøtten.”