KOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om uddybende, konkrete oplysninger og overvejelser om både finansministeriets fem modeller og KL’s model ifm. centraliseret objektiv sagsbehandling, til finansministeren

Ved centraliseringen af den objektive sagsbehandling vil størstedelen af de op-gaver, som kommunerne varetager i dag, fremover blive håndteret i et begrænsetantal sagsbehandlingscentre. Dette sker med henblik på at skabe en slankere, mereeffektiv og ensartet administration.Borgerne vil ikke have mulighed for at møde personligt op i sagsbehandlingscen-trene. Blandt andet af denne grund vil der være to overordnede opgaver1, somstadig er mest hensigtsmæssige at løse i kommunerne, og disse opgaver vil derforogså fortsat blive løst i kommunerne:1.2.Kommunerne skal fortsat håndtere ansigt-til-ansigt kontakten med borgerneKommunerne skal varetage de socialfaglige elementer, der er på sagsom-råderne

I dette notat beskrives det konkrete opgavesplit mellem kommunerne og sagsbe-handlingscentrene. Opgavesplittet vil gælde, uagtet hvilket organisatorisk regi encentralisering måtte ske i. Der kan ske justeringer af opgavesplittet efter imple-menteringsorganisationens analyser.I forlængelse af opgavesplittet skal der fremover sikres et effektivt informations-flow mellem sagsbehandlingscentrene og kommunerne. Her vil målet være, at aldokumentudveksling og kommunikation mellem kommunerne og sagsbehan-dlingscentrene fremover foregår digitalt.Derudover vil borgerne få mulighed for udelukkende at kommunikere digitaltmed sagsbehandlingscentrene. Borgerne skal bl.a. have adgang til digitale selvbet-jeningsløsninger, ligesom de skal have mulighed for at modtage al skriftligt materi-ale fra centrene gennem Dokumentboks.Den objektive sagsbehandling i dag

ranken eller i modtagelsen i forvaltningen. Dog kan sagsbehandlere også foretagegenerel vejledning – fx besvarelse af telefonopkald, afholdelse af informa-tionsmøder mv.Den egentlige sagsbehandlingstarter i det øjeblik, en ny ansøgning modtages af kom-munen. De konkrete sagsbehandlingsopgaver er forskellige for de udvalgte sag-sområder.2Sagsbehandlernes vejledning i konkrete sager er en del af den egentligesagsbehandling.Udbetaling og opkrævningomfatter både udbetaling af ydelser, tilbagebetaling af formeget udbetalt ydelse og opkrævning. Opgaverne ligger i naturlig forlængelse afen afgørelse og løses enten af sagsbehandlerne eller af en økonomi- elleropkrævningsenhed.Den objektive sagsbehandling fremover

De skitserede opgavesplit uddybes i de efterfølgende afsnit.Håndtering af ansigt-til-ansigt kontakten med borgerneDer er foretaget en målgruppeanalyse på sagsområderne. Analysen viser, at det fornogle borgere kan være nødvendigt med ansigt-til-ansigt kontakt til en sagsbehan-dler i forhold til at gennemføre en faglig korrekt sagsbehandling. Disse borgerebenævnes efterfølgendeATA-borgere.Behovet for ansigt-til-ansigt kontakt gør sig primært gældende for borgere medlæse- og sprogvanskeligheder samt enkelte andre grupper af borgere. Omfanget afATA-borgere, som estimeret i målgruppeanalysen, fremgår aftabel 1.1.

Som det fremgår aftabel 1.1udgør ATA-borgerne en mindre andel af ydelsesmod-tagerne på sagsområderne. Ikke desto mindre skal der også sikres et hensigtsmæs-sigt sagsforløb for disse borgere samt andre borgere, der måtte foretrække per-sonlig henvendelse. Dette sikres ved fremover at give kommunerne ansvaret forat:håndtere den generelle vejledning af en borger, når denne møder personligtop i kommunenassistere en borger i kommunikationen med centrene, såfremt en borger harbrug for mere omfattende generel vejledning, eller ikke er i stand til at kon-takte centrene vedrørende spørgsmål til en konkret sag

Borgerne har mulighed for at møde personligt op i kommunen under alle faser isagsforløbet og få hjælp – dvs. både i forhold til den generelle vejledning, denegentlige sagsbehandling samt udbetaling og opkrævning.Alle borgere vil kunne møde personligt op i kommunen. Dog er kommunerneshåndtering af ansigt-til-ansigt kontakten primært rettet mod ATA-borgere. Cen-traliseringen vil derfor også forsøges tilrettelagt således, at det primært er ATA-borgere, der vil møde op i kommunen, mens de fleste borgere vil have incitamenttil at benytte andre henvendelseskanaler.Den generelle vejledningKommunerne vil fremover have ansvar for håndteringen af den generelle ve-jledning, hvis borgerne møder personligt op i kommunerne. Samtidig vil sagsbe-handlingscentrene skulle håndtere den generelle vejledning, derikkeer baseret påpersonligt fremmøde – dvs. kommunikation via telefon, brev, digitale selvbetjen-ingsløsninger mm.Den generelle vejledning af borgerne deles således mellem kommunerne og sags-behandlingscentrene ud fra borgerens valg af henvendelseskanal. Dette op-gavesplit sikrer en klar ansvarsdeling mellem kommunerne og centrene, således at

der ikke kan opstå tvivl om, hvilken myndighed der har ansvaret for at vejledeborgeren.Der vil være forskel på vejledningens omfang i kommunerne og i sagsbehan-dlingscentrene. Kommunernes vejledning vil være forholdsvis begrænset ogprimært bestå i følgende:Besvarelse af overordnede spørgsmål vedr. ansøgningen og ydelsen, herun-der hjælp til udfyldelse af ansøgningHenvisning til ansøgningsskemaer, vejledningsmateriale og supportmu-ligheder på sagsbehandlingscentrenes hjemmeside og via centrenes callcen-ter samt vejledning i hvilke oplysninger, der skal anvendes i forbindelse medansøgningenGøre opmærksom på borgernes mulighed for at søge om hjælp hos en an-den myndighed eller efter en anden lovgivning.

Sagsbehandlingscentrene vil kunne give en mere omfattende og specifik generelvejledning, da de er sagsbehandlende og derfor har ekspertviden. En borger vilkunne få direkte kontakt til sagsbehandlerne i centrene via telefon, brev elleronline service.Kommunen assisterer borgeren i kommunikationen med centreneUdover at tilbyde en generel vejledning vil kommunerne også have til opgave atassistere borgerne i kommunikationen med sagsbehandlingscentrene. En sådansituation kan fx opstå, når en borgerefterspørger den mere omfattende generelle vejledning, som kun ydes afsagsbehandlingscentrenehar spørgsmål til en konkret sag – evt. i forlængelse af et brev, som bor-geren har modtaget fra centrene.

Hvis kommunen skal assistere borgeren i kommunikationen med sagsbehan-dlingscentrene, skal der i udgangspunktet aftales et møde til dette i kommunen.Denne bistand er primært rettet mod ATA-borgere, der vil have vanskeligt ved atkommunikere telefonisk/pr. brev med centrene, men alle borgere vil have adgangtil denne kontaktkanal. Centraliseringen vil i forlængelse heraf tilrettelægges såle-des, at det primært er ATA-borgere, der møder personligt op i kommunen, mensikke ATA-borgere benytter andre henvendelseskanaler.Den egentlige sagsbehandling og håndtering af socialfaglige vurderingerSagsbehandlingscentrene har som hovedregel ansvaret for al sagsbehandling ogudbetaling/opkrævning på sagsområderne. Det vil sige, at når et center modtageren ansøgning, påbegynder de sagsbehandlingen. Hvis der ikke er behov for atindhente yderligere oplysninger, færdiggør centeret ansøgningen og meddeler af-gørelsen til borgeren. Af afgørelsen fremgår det, at borgeren skal kontakte cen-teret, hvis denne er uenig heri. Hvis der til brug for sagsbehandlingen viser sig

behov for at indhente yderligere oplysninger – fx fordi dele af ansøgningen ikke erkorrekt udfyldt – kontakter centeret borgeren med henblik på at indhente disseoplysninger.3Kontakten til og fra centrene kan ske i form af brev, mail, telefon, digitale selvbet-jeningsløsninger og af andre kanaler, derikkeforudsætter ansigt-til-ansigt kontaktmed borgerne. Såfremt borgerne ønsker ansigt-til-ansigt kontakt, vil de kunnemøde op i de enkelte kommuner, der vil assistere borgerne i deres kommunikationmed centrene, jf. ovenfor.Ændringer i sagerne, enten som følge af, at borgerne gør opmærksom på nyeoplysninger, eller fordi centrene på anden måde bliver opmærksom på, at borger-ens forhold har ændret sig, gennemføres på samme måde.Der vil dog være aktiviteter i den egentlige sagsbehandling, som det fortsat ermest hensigtsmæssigt at håndtere på det lokale niveau. Det gælder især so-cialfaglige vurderinger, som oftest forudsætter et lokalt kendskab og ansigt-til-ansigt kontakt med borgerne. Desuden kan der være en tæt kobling mellem desocialfaglige vurderinger og andre sociale ydelser, som fortsat vil være kommunaltforankret.Der kan være forskellige typer af socialfaglige skøn: I nogle tilfælde indgår detsocialfaglige skøn som et delelement i den samlede afgørelse om en ydelse, hvor-for man kan tale om en socialfagligdelafgørelse.Som eksempel kan nævnes delaf-gørelsen om, hvorvidt en ansøger er stærkt bevægelseshæmmet, som indgår i etbegrænset antal afgørelser om boligstøtte.I andre tilfælde er det socialfaglige skøn stor set sammenfaldende med den sam-lede afgørelse om en separat ydelse inden for et sagsområde. Et eksempel på detteer personligt tillæg til folkepensionister, som tilkendes efter en konkrettrangsmæssig vurdering af pensionistens økonomiske situation. Her kan man taleom en socialfagligdelydelse.I en centraliseret model for den objektive sagsbehandling vil kommunerne skullefortage de socialfaglige delafgørelser og indberette disse til det relevante center,der på denne baggrund færdigbehandler sagen og træffer den samlede og endeligeafgørelse. Den konkrete håndtering af opgavesplittet vil variere fra sagsområde tilsagsområde.På baggrund af indrapporteringer fra Beskæftigelsesministeriet og Indenrigs- ogSocialministeriet skal følgende delafgørelser fortsat håndteres lokalt:3

For de socialfagligedelydelsergælder, at al administration, der knytter sig til ydel-serne, fortsat håndteres i kommunerne. Den konkrete håndtering af opgavesplittetvil variere fra sagsområde til sagsområde.På baggrund af indrapporteringer fra Beskæftigelsesministeriet og Indenrigs- ogSocialministeriet skal følgende delydelser fortsat håndteres lokalt:Beboerindskudslån (boligstøtteområdet)Almindeligt helbredstillæg (pensionsområdet)Udvidet helbredstillæg (pensionsområdet)Personligt tillæg (pensionsområdet)Tilkendelse mv. af førtidspension (førtidspensionsområdet)Opfølgningssamtale med sygemeldte (barseldagpenge)

I forhold til tilkendelse mv. af førtidspension bemærkes det, at der i princippetikke er tale om en delydelse. Placeringen derunder skyldes, at kommunen har densamlede kompetence i forhold til disse afgørelseselementer, og ikke blot skal ind-berette til centeret som ved de socialfaglige delafgørelser. Tilsvarende gør siggældende for opfølgningssamtale med sygemeldte vedr. barselsdagpenge.Ibilag 1beskrives det konkrete opgavesplit mellem kommunerne og sagsbehan-dlingscentrene for de nævnte socialfaglige vurderinger.Opgavesplittene vil ofte afstedkomme et behov for informationsudveksling ogsamarbejde mellem kommuner og centre. Fx kræver kommunernes behandling afpersonlige tillæg indsigt i ansøgers indkomst- og formueforhold. Disseoplysninger vil centrene allerede have som del af en almindelig pensionssag, ogkommunerne skal derfor have adgang til centrenes oplysninger. I andre tilfælde erdet kommunerne, der skal bistå centrene med oplysninger til centrenes sagsbe-handling.Det vurderes, at opgaven med at foretage de socialfaglige vurderinger har et res-sourcemæssigt omfang på ca. 300 årsværk på de fem sagsområder. En mere detal-jeret opgørelse fremgår afbilag 2.Det samlede kommunale ressourceforbrug påsagsområderne er opgjort til ca. 2.000 årsværk.

I dag består klagesystemet for den objektive sagsbehandling af tre instanser.Kommunerne træffer afgørelse i første instans, og de sociale nævn eller beskæfti-gelsesankenævnene (afhængig af sagsområde) træffer afgørelse i anden instans.Som udgangspunkt kan en afgørelse fra Det Sociale Nævn eller Beskæftigelsesan-kenævnet ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kandog på baggrund af en klage optage en sag til behandling, når Ankestyrelsenskønner, at sagen har principiel eller generel karakter. Ankestyrelsen fungererdermed som tredje instans.Tre-instans system vil skulle videreføres for så vidt angår de (socialfaglige) afgørel-ser om delydelser, inkl. tilkendelse mv. af førtidspension og opfølgningssamtale påbarselsdagpengeområdet, som også fremadrettet ligger i kommunerne. Systemetsikrer nemlig en nødvendig praksiskoordinering på tværs af de kommunale af-gørelser.For så vidt angår de afgørelser, som træffes af centrene, er det derimod fremovertilstrækkeligt, at afgørelserne kan påklages til én overordnet instans. Det skyldes,at centrene forventes at koordinere internt og derved have en ensartet af-gørelsespraksis. Et to-strenget klagesystem for sagsområder omfattet af den objek-tive sagsbehandling anses på denne baggrund som tilstrækkeligt,jf. tabel 1.2.Tabel 1.2To-strenget klagesystem ved centralisering af den objektive sagsbehandlingKlagesystem1. instans2. instans3. instansAfgørelser om socialfaglige delydelserKommuneDe sociale nævn og beskæftigelsesan-kenævneneAnkestyrelsenAfgørelser om objektive delydelser*CenterAnkestyrelsen-

Bilag 1. Konkret opgavesplit mellem sagsbehandlingscentre ogkommunerI dette bilag beskrives de dele af den egentlige sagsbehandling, som fortsat skalhåndteres i kommunerne for områderne folkepension, førtidspension, boligstøtte,forskudsvis udbetalt børnebidrag og økonomisk fripladstilskud. Det beskrives,hvorfor det foreslås at lade de udvalgte dele forblive i kommunerne, og hvordandet i praksis kan lade sig gøre.Beskrivelsen er ikke en endelig fastlæggelse af opgavevaretagelsen, men er et budpå de mulige fremtidige sagsgange. Det vil være nødvendigt, at implementering-sorganisationen foretager nærmere undersøgelser af sagsområderne for at denendelige håndtering af opgavesplittet kan fastlægges.Folkepension

Følgende dele af sagsbehandlingen på folkepensionsområdet skal fortsat hånd-teres i kommunerne.Udbetaling af folkepension efter § 36Ifølge § 36 i lov om social pension kan kommunen i de tilfælde, hvor den skøn-ner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, afgøre på hvilken måde,pensionen skal udbetales. Pensionisten kan enten indgå en frivillig aftale medkommunen om administration af pensionen, hvilket er uden for pensionslovens §36, eller kommunen kan træffe afgørelse om tvungen administration efter § 36.Sidstnævnte er en afgørelse, der kan ankes til Det Sociale Nævn efter det nu-værende ankesystem. Kommunen kan desuden anmode statsforvaltningen om, atder iværksættes værgemål for pensionisten.Afgørelse efter § 36 beror på et socialfagligt skøn. Behovet for at udbetale folke-pension efter § 36 vil typisk blive identificeret af andre dele af den kommunaleforvaltning, fx plejepersonale eller den sagsbehandler, der varetager en konkretvurdering af borgerens økonomi ved ansøgning om personligt tillæg.§ 36 i pensionsloven har tæt sammenhæng med tilsvarende bestemmelser på kon-tanthjælpsområdet, hvor kommunen kan træffe afgørelse om at administrere ud-betaling af kontanthjælpen. Desuden har § 36 i pensionsloven tæt sammenhængmed udbetaling af personligt tillæg til pensionen, som indeholder en konkret vur-dering af ansøgerens økonomi. Dette taler for at lade reglen fortsat blive håndtereti kommunen, idet der er en sammenhæng med dele af kommunens øvrige op-gaver.Ved frivillig administration kunne det i praksis fungere sådan, at hvis kommunenbliver opmærksom på, at en pensionist kan have svært ved at administrere pen-sionen, spørger kommunen i første omgang borgeren, om vedkommende ønskerat indgå en frivillig aftale om administration af pensionen. Kommunen afklarersammen med borgeren, hvilke administrationsinstrumenter der skal anvendes.

Kommunen giver herefter meddelelse til centeret, som forestår administrationen.Ønsker borgeren at ophæve aftalen, kan det ske ved henvendelse til kommunen.Ved tvungen administration, hvor borgeren ikke ønsker at indgå en administra-tionsaftale, skal kommunen oplyse sagen, herunder partshøre, og træffe afgørelseom at udbetale pensionen på anden vis.Det gælder både for frivillig og tvungen administration af pensionen, at det erafhængigt af måden, hvorpå pensionen fremover udbetales, om udbetalingenforegår enten i kommunen eller i centeret. Hvis der fx er tale om kontant udbe-taling, som kræver personlig henvendelse, vil udbetalingen foregå i kommunen. Erder tale om blot at udbetale for kortere perioder eller betaling af husleje, kan cen-teret varetage udbetalingen.

Personligt tillæg og helbredstillægKommunen skal fortsat håndtere sager om personligt tillæg, almindeligt helbred-stillæg og udvidet helbredstillæg.Personligt tillægDet samlede område vedrørende personligt tillæg skal forblive i kommunerne.Det skyldes, at personligt tillæg udbetales på baggrund af en konkret individuelvurdering af ansøgerens økonomi og en vurdering af, om udgiften der søges dæk-ket, er rimelig og nødvendig. Personligt tillæg kan således betragtes som en af-grænset delydelse, hvor der er et betydeligt socialfagligt afgørelseselement.Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en nærmere vurdering af, om pen-sionisten ved en rimelig tilrettelæggelse af sin økonomi selv burde kunne afholdeudgiften. Dette kræver et indblik i pensionistens indkomstforhold, herunder deøvrige kontant- og serviceydelser, som pensionisten modtager fra kommunen. Detkræver desuden et lokalkendskab til niveauet for de rimelige og nødvendigeudgifter, som indgår i vurderingen af pensionistens økonomi. Desuden skal detafgøres, hvorvidt det personlige tillæg skal være tilbagebetalingspligtigt. Den en-kelte kommunes praksis for tildelingen af personlige tillæg afhænger således afkommunens konkrete tilbud til pensionister samt det lokalpolitisk fastlagte ser-viceniveau på servicelovområdet. Personligt tillæg er subsidiært i forhold til andreydelser.Til at oplyse sagen har kommunen blandt andet brug for oplysninger om pension-istens indtægter og formue, som centeret allerede opgør til brug for beregning affolkepension (ældrecheck). Det foreslås, at kommunen indhenter disseoplysninger fra centeret, i stedet for at både kommunen og centeret harselvstændig adgang til indkomst- og formueoplysninger.Kommunen træffer afgørelse om personligt tillæg og varetager udbetalingen herafpå samme måde som i dag.

Særligt for brøkpensionister, dvs. pensionister som ikke har optjent ret til fuldpension, gælder det, at de kan modtage et løbende personligt tillæg til at supplereden nedsatte pension. Her er det nødvendigt, at centeret ved behandlingen af ensag om brøkpension, automatisk adviserer kommunen, så kommunen kan tagestilling til, om der skal ydes et løbende supplement til brøkpensionen. Kommunentræffer afgørelse om det løbende tillæg. Særligt for løbende personligt tillæg børdet overvejes, at udbetaling og/eller pensionsmeddelelse skal ske sammen medden øvrige folkepension. Det kan ske ved, at kommunen indgiver en betalingsan-modning til centeret, som udbetaler tillægget sammen med den øvrige folkepen-sion.Almindeligt helbredstillægVed almindeligt helbredstillæg indgår ingen socialfaglige afgørelseselementer, idettillægget bliver beregnet objektivt på baggrund af udgiften og pensionistens ind-tægter. Alligevel er det mest hensigtsmæssigt, at almindeligt helbredstillæg fortsathåndteres i kommunen, da det vil være svært for borgeren at forstå adskillelsen afde to typer tillæg. En enkelt udgift kan udløse begge typer tillæg, og dermed hardet almindelige helbredstillæg tæt sammenhæng med det udvidede helbredstillæg.Desuden har det almindelige helbredstillæg tæt sammenhæng med personligttillæg, idet helbredstillægget kun dækker 85 pct. af egenudgiften, og borgeren kansøge personligt tillæg for den resterende del af egenudgiften.Til at oplyse sagen har kommunen blandt andet brug for oplysninger om pension-istens indtægter og formue, som centeret allerede har opgjort og anvender tilberegning af folkepension. Det foreslås, at kommunen indhenter disse oplysningerfra centeret, i stedet for at både kommunen og centeret har selvstændig adgang tilindkomst- og formueoplysninger. Den personlige tillægsprocent bliver såledesberegnet i centeret til anvendelse for den supplerende pensionsydelse (ældre-checken) og varmetillæg, og indhentes af kommunen til at beregne det almindeligehelbredstillæg.Kommunen træffer afgørelse om almindeligt helbredstillæg og varetager udbe-talingen heraf på samme måde som i dag.Det kan overvejes at tilpasse reglerne for almindeligt helbredstillæg, således atpensionisten automatisk får oplyst om retten til almindeligt helbredstillæg vedtilkendelsen af pensionen. Derved vil almindeligt helbredstillæg i højere grad bliveen standardudbetaling fra kommunens side.Udvidet helbredstillægDet samlede område vedrørende udvidet helbredstillæg skal forblive i kommu-nerne. Ved udvidet helbredstillæg, som ydes til tandprotese, briller og fodbehan-dling, skal kommunen vurdere, om udgiften er nødvendig. Dette er et afgørendesocialfagligt element, idet der skal foretages en faglig vurdering af om udgiften ernødvendig i forhold til borgerens behov. Udvidet helbredstillæg kan således be-tragtes som en afgrænset delydelse med et betydeligt socialfagligt afgørelsesele-

ment. Det udvidede helbredstillæg udbetales ikke, hvis pensionistens og dennesægtefælle/samlevers samlede likvide formue er over en vis grænse. Desudennedsættes det udvidede helbredstillæg i forhold til indkomst. Kommunen har mu-lighed for at indgå prisaftaler, der kan lægges til grund for beregningen af det ud-videde helbredstillæg.Til at oplyse sagen har kommunen blandt andet brug for oplysninger om pension-istens indtægter og formue, som centeret allerede har opgjort og anvender tilberegning af folkepension. Det foreslås, at kommunen indhenter disse oplysningerfra centeret, i stedet for at både kommunen og centeret har selvstændig adgang tilindkomst- og formueoplysninger og beregner den personlige tillægsprocent, sombåde anvendes ved helbredstillæg, varmetillæg og den supplerende pensionsydelse(ældrechecken).Kommunen træffer afgørelse om udvidet helbredstillæg og varetager udbetalingenheraf på samme måde som i dag.Boligstøtte

Følgende dele af sagsbehandlingen på boligstøtteområdet skal fortsat håndteres ikommunerne.Fravigelse af max boligstøttegrænseDer kan i enkeltstående tilfælde udbetales boligstøtte ud over maksimum, hvis deøkonomiske og personlige forhold er meget vanskelige. Dette kræver en konkretvurdering af ansøgerens økonomiske og boligmæssige forhold. Der er således taleom en delafgørelse, som beror på et socialfagligt skøn.Et muligt behov for at fravige max boligstøttegrænsen vil typisk blive identificereti kommunen. Kommunen indhenter oplysninger i sagen og laver en vurdering,som indstilles til centeret. Centeret partshører, træffer en afgørelse og ændrer ud-betalingen.Til at oplyse sagen har kommunen blandt andet brug for oplysninger om pension-istens indtægter, formue, husstand, boligudgift mv., som centeret også anvender tilberegning af boligstøtte. Det foreslås, at kommunen indhenter disse oplysningerfra centeret, i stedet for at både kommunen og centeret har selvstændig adgang tiloplysningerne.Det bemærkes, at der er meget få (evt. ingen) nytilkendelser om fravigelse af maxboligstøttegrænse. Det kan derfor overvejes at ophæve denne regel, og lade et evt.tilbageværende støttebehov erstattes af muligheden for at søge om personligttillæg.HalvdelsreglenHvis huslejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, skal kommunen fore-tage en konkret, individuel vurdering af, om boligstøtten kan ydes. Det kræver en

vurdering af, om det indkomstgrundlag, der faktisk er til stede, gør det muligt forhusstanden af bebo den pågældende bolig. Her indgår vurdering af husstandenssammensætning, andre sociale ydelser, indkomstens varighed mv. Der er altså taleom en delafgørelse, som beror på et socialfagligt skøn.I praksis kunne det fungere sådan, at centeret i forbindelse med behandling afansøgningen konstaterer, at huslejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten.Centeret beder kommunen foretage oplysning af sagen. Derefter laver kommunenen indstilling til centeret med relevant dokumentation, og centeret partshører ogtræffer afgørelse på denne baggrund. Til at oplyse sagen har kommunen blandtandet brug for oplysninger om husstandens indtægter, formue, sammensætning,boligudgift mv., som også centeret anvender til beregning af boligstøtte. Detforeslås, at kommunen indhenter disse oplysninger fra centeret, i stedet for atbåde kommunen og centeret har selvstændig adgang til oplysningerne.Vurdering af, om ansøger er stærkt bevægelseshæmmet og om boligen er egnetVed beregning af boligstøtte er der en række begunstigende særregler, såfremtnogle af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, og boligen eregnet herfor. Ved bedømmelsen af, om en person kan anses for at være stærktbevægelseshæmmet, og om boligen er egnet herfor, skal der foretages en indi-viduel vurdering af personlige og boligmæssige forhold. Der er altså tale om endelafgørelse, som beror på et socialfagligt skøn.Sagen opstår ved, at borgeren i sin ansøgning om boligstøtte til centeret oplyser atvære stærkt bevægelseshæmmet. Centeret beder dernæst kommunen om at oplysesagen og foretage en vurdering, som indstilles til centeret. Centeret partshører ogtræffer en afgørelse på denne baggrund.Vurderingen af, om en ansøger er stærkt bevægelseshæmmet, foretages i dag imange tilfælde ikke af sagsbehandlere på boligstøtteområdet, men af andre ansattei kommunen, da vurderingen har tæt sammenhæng med visse tilbud mv. efterserviceloven. Derfor har vurderingen tæt sammenhæng med de øvrige dele af denkommunale forvaltning.BeboerindskudslånDet samlede sagsområde vedr. beboerindskudslån skal forblive under kommunalkompetence. Beboerindskudslån kan således betragtes som en afgrænset delydelse,hvor der i stort set alle sager vil være et betydeligt socialfagligt afgørelseselement.Reglerne om beboerindskudslån har endvidere en nær tilknytning til kommuner-nes boligsociale indsats, herunder bl.a. kommunal anvisning til almene familie- ogplejeboliger, og til ydelser som hjælp til enkeltudgifter, herunder særligt flyttehjælp,og personligt tillæg til pensionen. Desuden er der ofte behov for en meget hurtigog smidig behandling af ansøgninger til beboerindskudslån. Man kan også pegepå, at administration af beboerindskudslån har nær tilknytning til den såkaldte”halvdelsregel” i boligstøttereglerne, som pga. sit socialfaglige islæt fortsat skal

Når det skønnes at være bedst for barnet, kan det forskudsvis udbetalte bidragudbetales for kortere perioder ad gangen end fastsat i bidragsdokumentet. Detteberor på et socialfagligt skøn, som forudsætter konkret stillingtagen til familiensforsørgelsessituation og barnets tarv.Behovet for at få udbetalt ydelsen i kortere perioder vil ofte blive identificeret iandre dele af den kommunale forvaltning. Hvis en borger eksempelvis søger hjælptil enkeltydelser vil det være relevant at se på, hvordan borgeren administrerer detforskudsvis udbetalte børnebidrag.Det foreslås, at det undersøges nærmere, hvordan denne regel praktiseres i dag,ligesom det kan overvejes at ændre reglen, så udbetalingen automatisk sker forkortere perioder.Førtidspension

Ved nye tilkendelser skal hele processen op til tilkendelsen fortsat håndteres ikommunen. Det skyldes, at der indgår en høj grad af socialfagligt skøn i vurderin-gen af borgerens arbejdsevne. Kommunen varetager dermed fortsat det, somforegår i jobcenteret. Desuden skal afgørelsen foretages af kommunen, da det erkommunen, som har den nødvendige viden hertil.Efter afgørelse vil kommunen i praksis sende en udbetalingsanmodning til cen-teret, som herefter beregner og udbetaler pensionen. Centeret har kompetence i atberegne og udbetale førtidspensionen, da de varetager tilsvarende opgaver påfolkepensionsområdet. Det er centeret, som foretager den løbende omberegningaf pensionen fx i forhold til ændrede indtægter og samlivsstatus.I sager om frakendelse af førtidspensionen og forhøjelse af pensionen indgår i højgrad et socialfagligt skøn, idet det skal vurderes, om arbejdsevnen er forbedreteller forværret væsentligt. Det samme gælder afgørelser om hvilende pension.Kommunen er forpligtet til løbende at holde sig orienteret om førtidspensionis-tens arbejdsevne og indtægt i forhold til at vurdere, om pensionen skal frakendeseller gøres hvilende. Det skal blandt andet ske ved, at centeret adviserer kommu-nen ved ændringer i pensionistens indtægtsgrundlag.Ved personligt tillæg og helbredstillæg er der tale om socialfaglige delydelser, somfortsat skal håndteres i kommunerne på samme måde som ved folkepension. Vedudbetaling efter § 36 i pensionsloven skal proceduren som ved folkepension føl-ges.

I barselloven fastslås det, at forældre har ret til fravær i forbindelse med graviditet,fødsel og adoption, og at forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet i denneforbindelse har ret til barseldagpenge. Det er kommunen, der administrererbarselorlov og barseldagpenge og herunder vejleder og afgør, om borgeren har rettil barseldagpenge.Kommunens udgifter til barseldagpenge refunderes fuldt ud af staten. I 2007modtog i alt 152.615 personer barseldagpenge. Samme år behandlede kommu-nerne i alt 341.197 sager og udbetalte cirka 9 mia. kroner i barseldagpenge.Ved en centralisering af administrationen på barseldagpengeområdet vil de na-tionale sagsbehandlingscentre forestå den egentlige sagsbehandling af følgendeopgaver:Ny ansøgning om barseldagpengeForældreorlovRefusionLøbende ændringer til aktive sager

For alle disse opgaver gælder, at sagsbehandlingscentrene modtager en an-søgningsblanket eller oplysninger om ændringer i en aktiv sag. Herefter kontrol-leres, om oplysningerne er korrekte. Hvis dette ikke er tilfældet returneres an-søgningen til arbejdstageren eller arbejdsgiveren, eller der udarbejdes en an-modning om dokumentation, før sagsbehandlingen kan fortsætte. Nåroplysningerne er korrekte, foretages en indberetning i de relevante fagsystemer, ogder træffes efterfølgende en afgørelse i sagen. Centrene forestår også den efterføl-gende udbetaling og evt. opkrævning af barseldagpenge.Det anbefales, at kommunerne fortsat træffer afgørelse og forestår udbetaling isager, der vedrører sygdom før 4 uger før forventet fødsel. Det skyldes, at der vedgraviditetsbetinget sygdom skal foretages en opfølgning med den sygemeldte efterreglerne i sygedagpengeloven4. Dette vil indebære personlig kontakt med den sy-gemeldte senest efter 8 ugers fravær.Opgavesplittet betyder, at kvinder skal henvende sig til kommunen, hvis de skal gåfra før 4 uger før forventet fødsel på grund af sygeligt forløbende graviditet ellerarbejdets karakter. Kommunen undersøger efterfølgende, om beskæftigelseskraveter opfyldt, indhenter lægelig dokumentation, og forestår udbetaling af dagpengeog opfølgningssamtale.Datoen for forventet fødsel registreres, og når der er 4 uger til forventet fødseloverføres sagen til centrene med oplysning om forventet fødselsdato ogberegningsgrundlaget for dagpenge.4

Bilag 2. Opgørelse over årsværk, der bliver tilbage i kommunerneTabel 1Folkepensionsområdet – beregning af blivende årsværkKommunale års-værkOpgaver i sagsforløbetSagsbehandlingen af folkepensionGenerel vejledning (sagsbehandlere)i dag6377617Forholdsmæssig beregning baseret på detressourcemæssige forhold mellem almindeligtog udvidet helbredstillæg/personligt tillæg/§ 36-sager og ressourceforbruget til alle nyan-søgninger og aktive sager inkl. årlig omregning(22,9 pct.)Der er regnet på et begrænset antal nye ogaktive sager om kommunale administration afpensionsudbetalingen efter § 36 i lov om socialserviceAlmindeligt og udvidet helbredstillæg og per-sonligt tillæg skønnes at udgøre tre fjerdedeleaf årsværksforbruget på nye ansøgninger omtillægIkke relevant for almindeligt og udvidet helbred-stillæg og personligt tillægIkke relevant for almindeligt og udvidet helbred-stillæg og personligt tillægForholdsmæssig beregning baseret på detressourcemæssige forhold mellem almindeligtog udvidet helbredstillæg/personligt tillæg/§ 36-sager og ressourceforbruget til alle nyan-søgninger og aktive sager inkl. årlig omregning(22,9 pct.)fremoverForklaring

Tabel 2Dele af førtidspensionsområdet – beregning af blivende årsværkKommunale års-værkOpgaver i sagsforløbetSagsbehandlingen af folkepensionGenerel vejledning (sagsbehandlere)i dag142153Forholdsmæssig beregning baseret på detressourcemæssige forhold mellem almindeligtog udvidet helbredstillæg/personligt tillæg/§ 36-sager og ressourceforbruget til alle nyan-søgninger og aktive sager inkl. årlig omregning(22,9 pct.)Der er regnet på et begrænset antal nye ogaktive sager om kommunale administration afpensionsudbetalingen efter § 36 i lov om socialserviceAlmindeligt og udvidet helbredstillæg og per-sonligt tillæg skønnes at udgøre tre fjerdedeleaf årsværksforbruget på nye ansøgninger omtillægIkke relevant for almindeligt og udvidet helbred-stillæg og personligt tillægIkke relevant for almindeligt og udvidet helbred-stillæg og personligt tillægForholdsmæssig beregning baseret på detressourcemæssige forhold mellem almindeligtog udvidet helbredstillæg/personligt tillæg/§ 36-sager og ressourceforbruget til alle nyan-søgninger og aktive sager inkl. årlig omregning(22,9 pct.)fremoverForklaring