KOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om oversendelse af talepapir til brug for besvarelse af samrådsspm. K (nulvækst i kommunerne) fra samrådet den 11/2-10, til finansministeren

Hermed fremsendes talepapir i forbindelse med besvarelsen af samrådsspørgsmålK i Kommunaludvalget den 11. februar 2010.Det bemærkes, at det talte ord gælder.Den internationale økonomiske krise – og den lempelige finanspolitik, vifører for at afbøde krisen – har skabt en helt ny situation for de offentligefinanser.Hvor vi før krisen havde et overskud på 60 mia. kr., har vi i år udsigt til etunderskud på ca. 95 mia. kr. Fra 2008 til 2010 udgør det samlede omskift ide offentlige finanser således godt 150 mia. kr.I 2010 er realiteten, at de samlede indtægter kun dækker ca. 90 pct. af desamlede offentlige udgifter. De sidste 10 pct. skal vi ud at låne.Det er fornuftigt og ansvarligt, at vi i øjeblikket låner penge for at holdegang i samfundsøkonomien. Men det giver os en regning, der skal betales.Vi må derfor i de kommende år føre en stram finanspolitik, så vi kan få detstore underskud ned.Det er en virkelighed, som ingen økonomisk ansvarlige partier kan kommeuden om. Det er en udfordring, som vi i hvert fald i regeringen tager alvor-ligt og er rede til at håndtere.

Vi kan i dag ikke sætte nøjagtige tal på, hvor stor udfordringen vil være i dekommende år. Det vil vi kunne se, når vi om kort tid fremsætter det nyekonvergensprogram, som vi skal sende til EU.Vi ved imidlertid, at selv om udfordringen er mindre end i mange andreEU-lande, så kræver den en meget stram finanspolitik.En del af denne udfordring imødegås ved, at skattenedsættelsen fra i år bli-ver fuldt finansieret i løbet af nogle år, og ved at mange af de fremrykkedeinvesteringer i skoler, dagtilbud og veje ebber ud.Men det ændrer ikke ved, at vi står over for et betydeligt arbejde med at fåhullet i statskassen fyldt op igen.Selvom den aktuelle krise har ført til et stort underskud på statsbudgettet, såer kommunernes økonomi skærmet mod de aktuelle virkninger af konjunk-tursituationen:a)b)For det første fastsættes bloktilskuddet til kommunerne, så de aftalteudgifter er fuldt finansieret for kommunerne under ét.Kommunerne har endvidere en budgetgaranti på de konjunkturføl-somme overførselsudgifter som fx kontanthjælp, dagpenge og aktive-ring.Endelig kan kommunerne ved budgetteringen af skatteindtægternevælge en statsgaranti for skattegrundlaget, hvilket langt de flestekommuner fornuftigt nok har gjort i 2010.

Denne afskærmning af kommunernes økonomi er ekstraordinær i forholdtil mange andre lande, hvor en nedgang i konjunkturerne ofte indebærer, atde lokale myndigheder må gennemføre drastiske tilpasninger af investerin-ger og den lokale service.Sådan har vi ikke indrettet os i Danmark. Tværtimod betaler staten regnin-gen for den aktuelle krise, mens kommunernes økonomi i det store hele eruberørt.Samtidig indtager kommunerne en central rolle i den måde, vi håndterer denøkonomiske krise på. Fx sker en stor del af det aktuelle investeringsløft udei kommunerne.Regeringen og KL har således aftalt et massivt løft af de kommunale inve-steringer til et historisk højt niveau på 20 mia. kr. i 2010.

Dette løft i investeringerne er bl.a. finansieret via en fremrykning af midlerfra kvalitetsfonden, så der i 2010 udmøntes 4 mia. kr. til medfinansiering afinvesteringer i folkeskolen, på dagtilbudsområdet, på ældreområdet og ved-rørende idrætsfaciliteter for børn og unge.For at understøtte, at kommunerne realiserer det aftalte løft i investeringer-ne, har vi senest i forlængelse af aftalen om Finanslov for 2010 imødekom-met låneansøgninger fra kommunerne på i alt 4,3 mia. kr.Herudover tager kommunerne også ansvar i forhold til at oprette flere prak-tikpladser, så ungdomsarbejdsløsheden ikke bider sig fast. Vi har således ikommuner, regioner og staten forpligtet hinanden til at øge antallet af prak-tikpladser med 10 pct. i 2010.Når det er sagt, er det ikke nogen hemmelighed, at når vi i de kommende årstår over for en strammere offentlig økonomi, vil det uundgåeligt ogsåkomme til at omfatte kommunerne.Kommunerne har ansvaret for over halvdelen af det samlede offentlige for-brug. Derfor er kommunerne svære at komme uden om, når de offentligeudgifter skal strammes op.Den står på økonomisk smalhals i de kommende år, og det må vi alle indret-te vores forventninger efter – også i forhold til den kommunale service.Derfor har jeg allerede nu sagt til kommunerne, at de i bedste fald skal reg-ne med nulvækst i rammen for deres serviceudgifter i 2011.Der vil ganske enkelt ikke være plads til, at vi år efter år øger rammen tilservice i kommunerne, som det har været muligt hidtil.De nye tider kræver en stram styring af økonomien i kommunerne. Kom-munerne må påtage sig ansvaret for den politiske prioritering – også på om-råder, hvor det er vanskeligt.Og kommunerne må arbejde for, at den fortsatte udvikling af den kommu-nale service sker inden for de eksisterende rammer, der i dag er markantstørre end tidligere.Kommunernes budgetter udgør i 2010 i omegnen af 230 mia. kr. Det er ethistorisk højt niveau, der er resultatet af, at regeringen siden 2001 har priori-teret forbedringer af servicen i kommuner og regioner højt.

I perioden 2001-2010 forventer vi således en stigning i det samlede offentli-ge forbrug på knap 67 mia. kr., når der er korrigeret for den almindeligepris- og lønudvikling.Langt den største del af denne vækst er prioriteret til kommuner og regio-ner, herunder sundhedsområdet (ca. 28 mia. kr.) og socialområdet (ca. 17mia. kr.).Der vil således være rig mulighed for at skabe udvikling og bedre serviceved at få mere ud af de ressourcer, der allerede i dag anvendes i kommuner-ne.En mere effektiv opgavevaretagelse i kommunerne er ikke en ny dagsorden– hverken for regeringen eller for kommunerne.I lyset af de langsigtede demografiske udfordringer med flere ældre og færrepå arbejdsmarkedet er det tværtimod en velkendt og helt nødvendig dagsor-den at forfølge.Kravene til nytænkning og bedre ressourceudnyttelse skærpes blot yderlige-re af udfordringen med at sikre balance på de offentlige finanser.Regeringen og KL indgik allerede i 2008 en aftale om, at der frem til 2013skal frigøres 5 mia. kr. til bedre service i kommunerne.Vi har forpligtet hinanden til hver at levere halvdelen. Så kommunerne harskrevet under på, at de selv leverer 2½ mia. kr. i 2009-2013 til at øge råde-rummet til service.Det er en ambitiøs aftale, som sætter en fælles dagsorden. Kommunerneskal fremadrettet gøre mere af det, som de gør i dag. Og regeringen skal un-derstøtte kommunernes muligheder.Lad mig pege på fire områder, hvor kommunerne har gode muligheder forat skabe et råderum til fortsat udvikling af den kommunale service:For det første kan kommunerne gøre ligesom staten og samle administrati-onen for herved at spare penge. Det kan fx være at samle de forskellige ad-ministrative opgaver på de enkelte folkeskoler, daginstitutioner og ældre-centre i centrale enheder.For det andet kan kommunerne blive endnu bedre til at udnytte mulighe-derne ved digitalisering. Fx ved at øge brugen af selvbetjeningsløsninger iforhold til pladsanvisning til dagtilbud, indskrivning i folkeskolen samt ad-ministration af syge- og barselsdagpenge.

For det tredje kan kommunerne gå i gang med at afbureaukratisere. De kanher tage den bold op, som regeringen har spillet ind i form af vores storeafbureaukratiseringspakke over for kommunerne.Alle kommuner bør således gå i gang med at udarbejde deres egne planerfor afbureaukratisering af de regler og procedurer, som de selv har sat i ver-den.Vi fremlagde i efteråret en omfattende plan med 105 konkrete initiativer,der skal gøre det enklere for de kommunale medarbejdere at fokusere på de-res kerneopgaver. Det giver tid og ressourcer, som kommunerne selv kanbruge på de velfærdsopgaver, som de ønsker at prioritere.Og for det fjerde kan kommunerne arbejde endnu mere målrettet på at re-ducere sygefraværet. KL har selv peget på, at en reduktion af sygefraværetmed 20 pct. vil øge personaleindsatsen svarende til 3.600 fuldtidsansatte in-den for bl.a. folkeskole- og ældreområdet.Når man spørger kommunerne, så anerkender de også, at opgaveløsningenkan effektiviseres.KL offentliggjorde i december 2009 resultatet af en rundspørge, der viste, at92 pct. af kommunaldirektørerne mente, at der fortsat var effektiviserings-muligheder. Og næsten 80 pct. af borgmestrene var af samme opfattelse[Danske Kommuner, nr. 37, 2009.]I den anledning blev KL’s formand Erik Fabrin citeret for, at der selvfølge-lig er effektiviseringsmuligheder i kommunerne – ligesom der er det i statenog i de private virksomheder.Lad mig citere: ”Kommunerne vil blive styret økonomisk stramt i de kom-mende år, uanset hvilken regering, der sidder. I den situation må vi selv ud-vide vores råderum ved at effektivisere og rationalisere vores drift.” Citatslut. [Danske Kommuner, nr. 37, 2009, side 14].Der vil selvfølgelig være forskellige vurderinger af, hvor store effektivise-ringsmuligheder, der er i kommunerne. Men som sagt har vi allerede aftalten ambitiøs målsætning med kommunerne for de kommende år.Og jeg kan kun opfordre kommunerne til at tage udfordringen op og lære afhinandens erfaringer med effektiv opgavevaretagelse.For der er betydelige effektiviseringsmuligheder, når eksempelvis noglekommuner bruger 17-18 årsværk pr. 1.000 indbyggere til administration,

mens andre kommuner kun bruger 11 årsværk pr. 1.000 indbyggere. Det erimmervæk en forskel på over 60 procent.Forskellene afspejler i et vist omfang forskellige vilkår. Det er klart. Men detafspejler også, at nogle kommuner er drevet langt bedre end andre.Det er der ingen grund til at skjule. Der er derimod grund til at få forskelle-ne frem i lyset for derigennem at understøtte en konstruktiv benchmarking,hvor kommunerne lærer af hinanden og udveksler erfaringer.De kommende års udfordringer kommer ikke bag på kommunerne. Kom-munerne har således allerede rettet fokus på at øge råderummet ved egenindsats.Det vidner bl.a. debatten på kommunaløkonomisk konference om – detoverordnede tema for konferencen var såledesPolitisk styring og effektiv kom-munal opgaveløsning i en krisetid.Det er samtidig værd at bemærke, at KL klart har tilkendegivet, at kommu-nerne er klar til at tage et medansvar for at få økonomien på rette spor igen.Det er ansvarlig tale, og det afspejler, at kommunerne og KL er klar over, atvi alle må løfte vores del, hvis de aktuelle underskud på de offentlige finan-ser skal vendes til overskud.Tilsvarende må Folketingets partier også udvise ansvarlighed. Den interna-tionale krise har skabt en regning, der skal betales. Det er en fælles udfor-dring.

Spørgsmål:

Svar: