KOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om marginalisering, til indenrigs- og socialministeren

Spørgsmål nr. 74:”Hvad er ministerens holdning til den marginalisering vi kan se, når på denene side højtlønnede og veluddannede bor omkring de økonomiske kraft-centre og på den anden side, at landets randområder bebos af lavtlønsgrup-per, lavt uddannede og pensionister? Vil ministeren løfte sløret for, hvordanhun forestiller sig væksten kan udbredes til også at gavne randområderne,så der skabes basis for en mere afbalanceret udvikling og bosætning?”Svar:Det er en kendt udfordring, som også ses i andre lande, at der gennem enrække år har været en tendens til faldende befolkningstal og øget gennem-snitsalder i udkantsområder. Endvidere kan det i udkantsområderne værevanskeligt at tiltrække indbyggere med en lang uddannelse. Dette skal bl.a.ses i sammenhæng med beskæftigelsesmulighederne for denne gruppe.Det er værd at bemærke, at der i de senere år imidlertid også har væretnogle særligt positive udviklingstendenser i udkantsområderne. Således harogså landets udkantsområder i høj grad fået del i den vækst, der var i be-skæftigelsen frem til i 2008 og opnået en ledighedsprocent tæt på landsgen-nemsnittet. Der er endnu ikke noget entydigt billede af, hvilken betydningden aktuelle udvikling i beskæftigelse og ledighed kan få for forskellige deleaf landet, herunder i udkantsområderne. Dette emne forventes dog at kunneblive belyst i den kommende regionalpolitiske redegørelse for 2010.Regeringen kan naturligvis ikke blande sig i, hvor befolkningen vælger atbosætte sig. Men regeringen har et løbende fokus på udviklingen i landetsudkantsområder, hvilket der redegøres for årligt i de regionalpolitiske rede-

gørelser. Regeringen har iværksat en række initiativer relateret til bosætning,levevilkår og erhvervsudvikling i udkantsområderne.Således kan fremhæves, at regeringen netop fra Indsatspuljen har fordelt150 mio. kr. i nedrivningsstøtte til kommuner, der skæmmes af faldefærdigebygninger, med henblik på at bidrage til at øge udkantsområdernes attraktivi-tet som bosætningssted. 34 kommuner har fået tilsagn om at modtage støtteherfra.Indsatspuljen er etableret for et enkelt år, 2010. Men endvidere er lov ombyfornyelse og udvikling af byer blevet ændret med virkning fra 1. januar2010. Med lovændringen får kommunen både instrumenter og incitamenter,som giver bedre muligheder for at afhjælpe problemer med dårlige boliger pålandet. Dårlige og faldefærdige boliger på landet har ofte status som ejerbo-liger. Efter lovændringen sidestilles mulighederne for støtte til nedrivning afejer- og andelsboliger med reglerne om private udlejningsboliger. Kommu-nerne får derfor mulighed for at støtte hele udgiften til nedrivning af disseboliger og dermed styrke ejernes motivation til at nedrive dårlige og falde-færdige boliger på frivillig basis.Herudover er en stor del af landsbyernes omdrejningspunkt – forsamlings-husene – så nedslidte, at de er i fare for at forsvinde. En lovændring giverderfor kommunerne mulighed for at yde byfornyelsesstøtte til istandsættelseaf forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse.Der kan også nævnes det forhøjede befordringsfradrag, der bidrager til, atdet kan være attraktivt for personer, der arbejder i de større byer, at bosættesig i yderområderne og til at fastholde erhvervsaktive, der allerede bor der.Der tages endvidere i vid udstrækning hånd om de særlige kommunaløko-nomiske udfordringer i udkantsområder og på øer. Med hensyn til den øko-nomiske belastning, der her kan være som følge af bl.a. et stort antal ældre ikommunen, skal det således bemærkes, at dette forhold i vidt omfang fan-ges op i den kommunale udligningsordning. Størstedelen af det udgiftsbe-hov, der ligger til grund for udligningen, opgøres ud fra befolkningens al-derssammensætning, hvor netop de ældre aldersgrupper vejer tungt. Tilsva-rende fanges de generelle udfordringer ved befolkningstilbagegang også opvia det opgjorte udgiftsbehov.Herudover indgår en kommunes beskatningsgrundlag i udligningen. Det vilsige, at hvis en kommunes skattegrundlag falder, f.eks. som følge af en sti-gende andel pensionister, vil kommunen i vidt omfang blive kompenseret fordet faldende skattegrundlag gennem udligningen.Der afsættes endvidere årligt midler til særtilskud til vanskeligt stillede kom-muner, og der ydes således særtilskud til bl.a. et antal ø-kommuner. Endelig