KOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapir til brug for besvarelse af samrådsspm. I (valg af de 17 skatteløft-kommuner) fra samrådet den 24/11-09, til indenrigs- og socialministeren

Svar:Det bemærkes, at det talte ord gælder.Nedenfor følger talepapiret, der har ligget til grund for den mundtlige besva-relse af samrådsspørgsmål I.Svar på spørgsmål I:Skattepuljen er en del af økonomiaftalen for 2010 mellem regeringen og KL.Formålet var at kunne tilgodese et mindre antal kommuner aktuelt, som el-lers ville stå i en særlig vanskelig økonomisk situation i 2010. Puljen blevsåledes også målrettet disse kommuner ved en fordeling af puljen efter fastekriterier.Lad mig understrege, at dette jo blot var ét element i en aftale, som jo i højgrad tog højde for udfordringer, som kommunerne bl.a. kan have med denaktuelle konjunktursituation. Regeringen og KL er enige om, at det med afta-len er sikret, at kommunerne under ét kan finansiere det aftalte udgiftsniveaui 2010 og således også mindst kan videreføre det aktuelle serviceniveau.

Men man var altså samtidig opmærksom på, at et mindre antal kommuneraktuelt står i en særligt vanskelig økonomisk situation.De særlige udfordringer for disse kommuner håndteres i aftalen ved hjælp afto initiativer, som målretter yderligere finansiering til netop disse kommuner.Det drejer sig for det første om puljen på 500 mio. kr. til skatteforhøjelser i etmindre antal kommuner, og for det andet om en ekstraordinær forhøjelse afsærtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner til 500 mio. kr. i2010.Puljen til skatteforhøjelser er – som forudsat i aftalen – fordelt af indenrigs-og socialministeren efter nærmere fastsatte kriterier. Ministeriet udmeldtedisse kriterier til kommunerne i et brev allerede den 19. juni 2009.Kriterierne omhandlede i overskriftsform følgende 5 forhold:Driftsmæssig ubalanceUdgiftspres fra demografiske forskydningerUdgiftspres på overførselsområdetFinansiel sårbarhed og likviditetLavt investeringsniveau over flere år

Jeg vil komme nærmere ind på de enkelte kriterier. Men først vil jeg skitsere,hvad kriterierne overordnet må forudsættes at skulle afspejle – og ikke af-spejle.Kriterierne skulle samlet kunne udpege, hvilke kommuner, der aktuelt står ien særligt vanskelig situation, som medfører et pres for tilpasning af skatten.Det vil sige, at der er tale om kriterier, der skulle afspejle aktuelle udfordrin-ger for et mindre antal kommuner.Det vil også sige, at de skulle afspejle forskellige forhold, som i kombinationkan udgøre en vanskelig økonomisk situation.Derimod er derikketale om, at kriterierne skulle afspejle mere grundlæg-gende og vedvarende forskelle i kommunernes økonomiske vilkår.Sådanne forskelle udjævnes som bekendt gennem det kommunale udlig-ningssystem. Udligningssystemet sigter mod at gøre det muligt for allekommuner at kunne tilbyde et gennemsnitligt serviceniveau ved en skatte-procent tæt på gennemsnittet.Men selv om de grundlæggende vilkår for kommunernes økonomi udjævnes,kan der i den enkelte kommune med mellemrum være behov for at tilpasseskatten i forhold til udviklingen i kommunen eller eventuelt til justeringer af

serviceniveauet. Men kommunerne forudsættes samlet set at overholde detaftalte skatteniveau.Skattepuljen blev afsat for at kunne håndtere et helt aktuelt behov for skatte-forhøjelser i et mindre antal kommuner, uden at andre kommuner skullesætte skatten tilsvarende ned.Lad mig vende tilbage til kriterierne. De kan som nævnt samles under femoverskrifter - eller i fem hovedkriterier. De afspejler forhold, som - når deoptræder i kombination - samlet kan tegne et billede af en kommune i enaktuelt vanskelig økonomisk situation. Jeg vil nu uddybe de enkelte femhovedkriterier.Det første hovedkriterium omhandler en ”driftsmæssige ubalance”, som sæt-ter fokus på balancen mellem de løbende udgifter og indtægter. Teknisk erkriteriet opgjort som forskellen mellem kommunens driftsudgifter på det skat-tefinansierede område og kommunens indtægter fra skatter, tilskud, udlig-ning og renter. Kriteriet er opgjort ud fra den enkelte kommunes regnskab for2008. Vi har her netop valgtregnskabet,selv om disse tal viser status fornæsten et år siden. Vi kunne have valgt at anvende 2009-budgettet, hvilketen del kommuner formentlig har regnet med. Men vi ved af erfaring, at bud-get og regnskab kan afvige en del i visse kommuner.I en kommunes økonomi bør det være sådan, at driftsindtægterne ikke blotoverstiger driftsudgifterne, men at der ydermere er tilstrækkelige indtægter tilat finansiere kommunens anlægsudgifter. Hvis det ikke er tilfældet, må dettages som udtryk for en driftsmæssig ubalance, som kommunen må rette openten ved at reducere sine driftsudgifter eller ved at forhøje skatten.Det andet hovedkriterium omhandler et udgiftspres fra demografiske for-skydninger. Kommuner med en høj vækst i de udgiftstunge aldersgrupper,det vil sige børn og ældre, kan være udsat for et vist udgiftspres i den forbin-delse til udbygning af institutioner, ældreboliger mv.Et udgiftspres som følge af vækst i disse aldersgrupper kan altså medvirke tilat begrunde et pres for at forhøje skatten.Det tredje hovedkriterium omhandler vækst i kommunens udgifter til over-førsler. Overførselsområdet repræsenterer et udgiftsområde, som særligt iden aktuelle konjunktursituation har været vanskeligt at styre for den enkeltekommune. Finansieringssystemet kompenserer kommunerne under ét, menden aktuelle udvikling kan betyde, at nogle kommuner i særlig grad kan op-leve et aktuelt udgiftspres.

Kriteriet er konkret opgjort som væksten i de kommunale udgifter til syge-dagpenge, kontanthjælp og førtidspension pr. 17-64 årig fra januar-juli 2008til den tilsvarende periode for 2009.Det fjerde hovedkriterium er finansiel sårbarhed og likviditet. En kommune ien finansiel sårbar situation kan have et behov for et sætte skatten op medhenblik på at stabilisere økonomien. Ved vurderingen af den finansielle sår-barhed indgår i dette tilfælde to forhold: 1) kommunens gennemsnitlige likvi-ditetsbeholdning og 2) kommunens finansielle balance primo 2007.Kommunens gennemsnitlige likviditetsbeholdning er opgjort ud fra de påopgørelsestidspunktet mest aktuelle tal, mens kommunens finansielle balan-ce er opgjort primo 2007 med henblik på at vise kommunens finansielle ud-gangspunkt ved etableringen af de nye kommuner efter kommunalreformen.En lav aktuel likviditetsbeholdning og en skæv finansiel balance ved etable-ringen af de nye kommuner kan, som nævnt, medvirke til et pres på kommu-nens skatteudskrivning med henblik på at konsolidere kommunens økonomi.Det femte hovedkriterium omhandler et lavt investeringsniveau over flere år.Den enkelte kommunes anlægsniveau kan svinge meget betydeligt fra detene år til det andet, men hvis en kommune gennem en årrække har et lavtanlægsniveau, kan det være udtryk for, at kommunen er i en økonomiskpresset situation, hvor den vælger at udskyde nybygning og vedligeholdelseaf kommunale institutioner og bygninger. Det indebærer samtidigt, at kom-munen kan opleve et aktuelt pres for en skattestigning med henblik på atfinansiere et større opsparet anlægsbehov. Det gælder også, selv om kom-munerne ved kommuneaftalen fik nogle mere rummelige lånemuligheder.Kriteriet er her opgjort som de gennemsnitlige anlægsudgifter pr. indbygger iperioden 2005-2009 på de skattefinansierede områder, bortset fra udgifter tiljordforsyning og ældreboliger.De fem hovedkriterier er ved fordelingen af skattepuljen foldet ud i alt 9 krite-rier. Som det fremgik, er hovedkriteriet for finansiel sårbarhed således opdelti kriterier for henholdsvis 1) lav likviditet og 2) lav finansiel balance ultimo2007.Tre af de andre hovedkriterier er ligeledes underopdelt. Det er sket på denmåde, at der ved fordelingen er opereret med to niveauer for kriteriet - såle-des at der kan tillægges en ekstra vægt for de mest belastede kommuner.En sådan underopdeling er anvendt hos hovedkriterierne: ”driftsmæssigubalance”, ”vækst i overførselsudgifterne” og ”lavt investeringsniveau”.

Med underopdelingen tilføjes ikke nye forhold, men underopdelingen gørfordelingsmodellen mere nuanceret, så der kan tages hensyn til, om enkommune i særlig grad er belastet af et af de nævnte forhold.Kriterierne sigter som nævnt mod at afdække et aktuelt pres for at tilpasseskatten. Derfor er to af kriterierne også opgjort ud fra den aktuelle udvikling.Det drejer sig om væksten i antallet af børn og ældre og væksten i udgifternetil overførselsindkomster.Nogle kommuner har gennem årene haft en forholdsvis høj andel af befolk-ningen i de udgiftstunge aldersgrupper eller et forholdsvist højt niveau afudgifter til overførselsindkomster. Men hvis der er tale om en stabil situation,er det jo noget, som kommunen gennem årene har klaret med sin aktuelleskatteprocent – sammen med tilskud fra udligningssystemet - og det kanderfor ikke i sig selv betragtes som et aktuelt pres på skatteprocenten.Men hvis der derimod er en kraftig vækst i disse forhold, vil det indebære etaktuelt øget udgiftspres i kommunen, som udligningssystemet så at sige ikkehar nået at imødegå. Ændringen i udgiftspresset kan bringe kommunen i ensituation, hvor skatteprocenten må forhøjes for at modsvare det stigendeudgiftspres.I spørgsmålet spørges der direkte om, hvorfor en række kommuner med lavservice og lav likviditet ikke har fået andel af puljen.Hvert enkelt af kriterierne afdækker forhold, som medfører et vist pres påkommunens økonomi. Men i fordelingsmodellen er det netop en forudsæt-ning, at en kommune opfylder enrækkeaf kriterierne, for at den kan få enandel af puljen til skatteforhøjelser.Det er ikke tilstrækkeligt, at en kommune f.eks. har en lav likviditet – som johar været et af kriterierne. Men hvis en kommune er ramt af en kombinationaf flere forskellige forhold, vil kommunen være i en vanskeligere situation,hvor løsningen kan være en tilpasning af skatten.Kommunens serviceniveau som sådant har ikke indgået som et kriterium.For detførsteer der nogle måleproblemer mht. service – det er ikke heltligetil at fastslå. For detandeter det - som allerede nævnt flere gange - etaktuelt udgiftspres, der sigtes mod med puljen og ikke mere vedvarendestrukturelle forhold. Og endelig for dettredjeer et eventueltprespå service-niveauet, som kan hidrøre fra en presset økonomi, netop dækket af de øvri-ge kriterier.Puljen var i økonomiaftalen forudsat fordelt efter faste kriterier. Der har påden baggrund været tale om en rent kriteriebaseret fordelingsmodel, hvorder alene ses på, om de statistiske oplysninger for kommunen opfylder de

opstillede kriterier. Der indgår altså ikke noget element af skøn i fordelingen,og der er ikke inddraget andre forhold end de nævnte kriterier.De 17 kommuner, der opfyldte de opstillede kriterier, fik alle tildelt en andelaf puljen. Men de udvalgte kommuner havde tilsammen søgt om mere end500 mio. kr. Ønskerne kunne derfor kun imødekommes delvist inden forpuljen på 500 mio. kr.De ansøgte skattestigninger udgjorde fra 0,25 pct. til 1,68 pct. af kommu-nens beskatningsgrundlag. I modellen for fordeling af puljen blev der lagtvægt på, at de kommuner, der i forvejen havde den laveste skat, kunne sæt-te den op til et vist niveau. Skattestigninger ud over dette niveau blev imøde-kommet med en lavere procent.