Kommunaludvalget 2009-10
KOU Alm.del
Offentligt
778881_0001.png
778881_0002.png
Udkast
MINISTEREN
Folketingets LovsekretariatChristiansborg1240 København K
DatoDok.idJ. nr.
21. december 2009004-U10-005
Frederiksholms Kanal 27 F1220 København KTelefon33 92 33 55
Kommunaludvalget har i brev af 1. december 2009 stillet mig følgende spørgs-mål 37 (KOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-ter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Spørgsmål nr. 37:

Er det ministerens vurdering, at Københavns Kommunes beslutning om at hæ-ve beboerlicenserne med 254 procent den 1. oktober 2010 er i overensstemmel-se med vejlovens princip om, at sådanne afgifter skal være begrundet i færd-selsmæssige forhold?

Svar:

Det fremgår af Borgerrepræsentationens beslutningsprotokol af 15. juni 2005,at Københavns Kommunes Borgerrepræsentation på sit møde af samme dato,traf beslutning om udvidelse af parkomatordningen og justering af takster oglicenser. Det fremgår endvidere, at beboerlicenserne i 2010 forhøjes fra 175 kr.til 600 kr.Det fremgår yderligere af beslutningsprotokollen, at beslutningen blev truffet”med henblik på en dæmpning af biltrafikken i myldretiden og en formindskel-se af biltrafik, der cirkulerer i de tætte byområder for at lede efter parkerings-plads”.Parkeringslicenser på offentlige veje for beboere har hjemmel i § 92, stk. 1, ifærdselsloven og i § 107, stk. 2, i lov om offentlige veje.I henhold til færdselslovens § 92, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen som vejbe-styrelse for sine kommuneveje med samtykke fra politiet træffe særlige be-stemmelser om parkering og standsning. I forbindelse med en sådan afgørelseskal kommunalbestyrelsen navnlig varetage vejtekniske og trafikale hensyn,herunder hensynet til trafiksikkerheden og trafikafviklingen.Ifølge vejlovens § 107, stk. 2, kan vejbestyrelsen – i samråd med politiet – be-stemme, at der skal opkræves en afgift med henblik på at begrænse parkerin-gen på bestemte steder. Afgiften kan sættes i forhold til det tidsrum, i hvilketmotorkøretøjerne holder parkeret.
Bestemmelsen tager ikke stilling til, hvor stor en afgift der må opkræves, og erikke til hinder for, at der fx opkræves forskellige afgifter fra forskellige grupperaf køretøjer eller trafikanter ud fra saglige hensyn.Endvidere er der ikke krav om, at indtægten fra en sådan ordning skal benyttestil et specielt formål, hvorfor vejbestyrelsen i princippet kan benytte indtægtentil andre formål end parkering.Jeg kan herudover oplyse, at der i regi af Indenrigs- og Socialministeriet pågåret tværministerielt arbejde vedrørende kommunernes anvendelse af betalings-parkering og udviklingen på området.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Lars Barfoed