Kommunaludvalget 2009-10
KOU Alm.del
Offentligt
Folketingets KommunaludvalgChristiansborg
Finansministeren
6. oktober 2010
Svar på Kommunaludvalgets spørgsmål nr. 243 af 29. september2010 (Alm. del).Spørgsmål:
Ministeren bedes oversende sit talepapir til brug for besvarelse afsamrådsspørgsmål AI-AK vedr. kommunernes dårlige økonomi i forbindelse meddet åbne samråd i Kommunaludvalget den 28. september 2010.Svar:
Hermed fremsendes talepapir i forbindelse med besvarelsen af samrådsspørgsmålAI-AK i Kommunaludvalget den 28. september 2010.Det bemærkes, at det talte ord gælder.
Som generel indledning til besvarelsen af spørgsmålene vil jeggerne knytte nogle bemærkninger til den økonomiske situation,som Danmark står i, så baggrunden for regeringens politik stårklar.Vi har for nylig fremlagt en ny Økonomisk Redegørelse, sompeger på, at dansk økonomi er i moderat fremgang efter det storefald i produktion og efterspørgsel i kølvandet på finanskrisen.Fremgangen i år er blandt andet en konsekvens af det store fald irenterne og den usædvanligt lempelige økonomiske politik, somregeringen har ført i år og sidste år.Det har holdt hånden under dansk økonomi og begrænset demenneskelige omkostninger ved krisen. Faldet i beskæftigelsen ersåledes bremset op, og ledigheden er steget betydeligt mindreend tidligere ventet.Det ser faktisk ud til, at det fald i beskæftigelsen, som var enkonsekvens af krisen, nu ser ud til at være hørt op. Vi er dermed
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
2
kommet igennem krisen med en registreret ledighed og bruttole-dighed, som er mindre end i alle år fra 1990 og frem til 2006.Også langtidsledigheden er moderat i historisk lys.
Samtidig er de offentlige overskud imidlertid vendt til underskud,som alene i år skønnes til 80 mia. kr. Det er modstykket til denmeget ekspansive økonomiske politik samt faldet i den privatebeskæftigelse.Det er uomgængeligt, at vi skal tilpasse de offentlige udgifter ogindtægter, så den offentlige gældsopbygning bremses. Det er ikkeen særskilt dansk udfordring. Stort set alle vestlige lande er ellerskal i gang med genopretningen af de offentlige finanser, og ud-fordringerne er i de fleste lande større end i Danmark.Det er afgørende med en klar og helt konkret plan for konsolide-ringen af finanserne, så tilliden til og troværdigheden om finans-og fastkurspolitikken bevares.Prisen for svigtende tillid er høj og kontant, som vi har set detsiden årsskiftet, hvor en række sydeuropæiske lande er blevetramt af finansiel uro og stigende renter på grund af usikkerhedom den politiske vilje til at sikre en sund økonomi.Regeringen og Dansk Folkeparti har på den baggrund indgåetAftale om genopretning af dansk økonomi.Med aftalen styrkes de of-fentlige finanser gennem tiltag for i alt 24½ mia. kr. frem mod2013, og konsolideringen påbegyndes næste år.Dermed indfris den henstilling, Danmark i juli modtog fra EU,om en stramning af finanspolitikken på gennemsnitligt ½ pct. afBNP om året i 2011-2013.Med genopretningsaftalen bruger regeringen hele paletten af vir-kemidler for at nedbringe de offentlige underskud:--Vi sænker realvæksten i det offentlige forbrug i forhold tildet, der hidtil er planlagt efter i 2015-planen.Vi øger skatteindtægterne navnlig gennem den midlertidi-ge suspension af de automatiske reguleringer af beløbs-
3
grænserne i skattesystemet og udskydelsen af den planlag-te forhøjelse af topskattegrænsen.-Og vi gennemfører en reform af dagpengesystemet ved atafkorte dagpengeperioden fra 4 til 2 år, så arbejdsudbud-det øges på lidt længere sigt. Det betydet, at genopret-ningspakken kan øge arbejdsudbuddet med godt 10.000personer.
Jeg er så i dag blevet bedt om at forholde mig til de tilpasningeraf økonomien, som kommunerne aktuelt gennemfører.Her vil jeg for det første gerne understrege, at det står klart, atdet offentlige forbrug og de kommunale budgetter siden 2001 ersteget meget markant.Når 2010 er gået forventer vi således en stigning i det samledeoffentlige forbrug på knap 70 mia. kr. siden 2001 – det er vel ogmærke efter korrektion for den almindelige pris- og lønudvikling.Det samlede offentlige forbrug har dermed aldrig før udgjort enstørre andel af den samlede økonomi (BNP).Langt den største del af stigningen i forbruget er prioriteret tilden borgernære service i kommuner og regioner, herunder soci-alområdet og sundhedsområdet.Som jeg nævnte tidligere, er regeringens aftale med Dansk Fol-keparti om genopretningen af dansk økonomi afgørende for atimødegå de økonomiske udfordringer, som vi står over for.Det er inden for rammerne af denne aftale, at regeringen og KLhar indgået en økonomiaftale for 2011, der indebærer, at kom-munernes aktuelle høje budgetramme for 2010 kan videreføres i2011 – og frem til 2013.Kommunerne kan således holde uændrede budgetter de kom-mende år og bruge de samme penge i 2011, som der er budgette-ret med i 2010. Og budgetterne reguleres tilmed med stigningen ipriser og lønninger og med reguleringer som følge af DUT.
4
Uændrede budgetter er værd at lægge mærke til. Det er ikke det,der er situationen i ret mange andre lande, som vi normalt sam-menligner os med.Kommunerne står aktuelt i den situation, at deres regnskaber for2009 som bekendt viste en massiv budgetoverskridelse og der-med også en massiv overskridelse af de aftalte rammer for kom-munernes økonomi.Merforbruget i 2009 illustrerer imidlertid også, at de utallige hi-storier om kommunale nedskæringer, som regeringen ofte harmåttet høre for, i realiteten dækkede over et betydeligt overfor-brug i kommunerne.På grund af budgetoverskridelserne i 2009 er kommunerne gået igang med at rette op på økonomien. Kommunerne har såledesigangsat en proces for at tilpasse økonomien i 2010 med henblikpå at overholde de aftalte udgiftsniveauer i 2011.2010 kan på den baggrund betragtes som et overgangsår mellemdet meget høje niveau i 2009 og det aftalte niveau for 2011.Den dårlige økonomistyring i 2009 er således baggrunden for, aten række kommuner er nødt til at stramme op for at kunne leveop til rammerne for 2010 og aftalen for 2011.Det er altså kommunernes eget ansvar – og ikke regeringens!Med regeringen og Dansk FolkepartisAftale om genopretning afdansk økonomiindfris den henstilling, som Danmark i juli modtogfra EU, om en stramning af finanspolitikken på gennemsnitligt ½pct. af BNP om året i 2011-2013, svarende til en styrkelse af deoffentlige finanser strukturelt med i alt 1½ pct. af BNP i 2011-2013.Opgjort i kroner svarer henstillingen til en strukturel forbedringaf de offentlige finanser på cirka 27 mia. kr. over de næste tre år.
5
Omkring 5 mia. kr. af den nødvendige forbedring tilvejebringesved at starte tilbagerulningen af de midlertidige finanspolitiskelempelser, som regeringen har gennemført i år og sidste år.Den resterende strukturelle saldoforbedring på 22 mia. kr., følgeraf Genopretningsaftalen, der som nævnt indeholder tiltag for i alt24½ mia. kr., som efter tilbageløb via afgiftssystemet mv. svarertil en strukturel styrkelse af de offentlige finanser på omkring 22mia. kr.IKonvergensprogrammetvar det forudsat, at de reale ressourcer tiloffentlig service fastholdes uændret i 2011-2013. Det tilvejebrin-ger isoleret set 13½ mia. kr. set i forhold til den planlagte for-brugsvækst i 2015-planen.I selve genopretningsaftalen blev der herefter gennemført enrække konkrete omprioriteringer af de offentlige udgifter for i alt10 mia. kr. over de næste tre år. De konkrete omprioriteringerbetyder, at den faktiske planlagte realvækst i det offentlige for-brug skønnes til 0,6 pct. fra 2010 til 2013, som finansieres gen-nem budgetforbedringer på andre områder.Den beskedne offentlige forbrugsvækst i 2011-13 skyldes såledesprimært, at merudgifterne for 10 mia. kr. til de prioriterede om-råder (sundhed, flere i uddannelse, svage og udsatte mv.) forud-sættes at vedrøre offentligt forbrug, mens budgetforbedringernefor 10 mia. kr. også knytter sig til andre områder.Det gælder for eksempel fastholdelsen af udviklingsbistanden ikroner på 2010-niveauet og nedsættelsen af børnefamilieydelsen.Merudgifterne til offentligt forbrug fra 2010 til 2013 finansieressåledes krone-for-krone af budgetforbedringer på andre områder.De aftaler og udspil, som regeringen har indgået eller lagt fremindtil nu, ligger fuldstændig inden for den forudsatte økonomiskeramme i genopretningsaftalen.Det gælder økonomiaftalerne for 2011 med KL og Danske Regi-oner, og det gælder regeringens finanslovforslag for 2011.
6
Om forudsætningerne for genopretningsplanen
Det har så været hævdet, at et evt. merforbrug i 2010 skulle un-derminere genopretningsaftalen og indfrielsen af EU-henstillingen fra juni.Det er imidlertid forkert.Ifølge henstillingen skal Danmark sikre en gennemsnitlig årligfinanspolitisk stramning på mindst ½ pct. af BNP i 2011, i 2012og i 2013. Og det er netop sikret med genopretningsaftalen –uanset udviklingen i 2010.Så i den henseende er det ikke relevant for indfrielsen af henstil-lingen, om realvæksten i det offentlige forbrug i 2010 overstigerskønnet i augustredegørelsen.Det afgørende i forhold til de langsigtede udfordringer er, at deaftaler, vi har indgået for forbrugsudgifterne i 2011, bliver over-holdt, og at væksten i serviceudgifterne bringes ned i 2011, 2012og 2013.I kommunerne er der indikationer på et højere forbrug i 2010end forudsat i budgetterne.Det var blandt andet baggrunden for, at regeringen medio sep-tember indbød KL til et møde omkring udgiftsudviklingen ikommunerne i 2010 og 2011.Regeringen tilkendegav på mødet, at det er vigtigt, at kommu-nerne overholder rammerne for 2010. Og vi har derfor henstillet,at kommunerne gør alt, hvad de kan for at fremrykke tilpasnin-gerne til 2010.KL tilkendegav på mødet, at kommunerne i øjeblikket er i fuldgang med tilpasninger af økonomien. Men det er samtidig klart,at en omstilling af økonomien tager tid.Vi forventer derfor først at se resultaterne af kommunernes til-pasninger i anden halvdel af 2010.
Kommunernes økonomi i 2010
7
Det er mit klare indtryk, at kommunerne til fulde har erkendtalvoren i situationen, og at kommunerne arbejder målrettet på atfå økonomien tilbage på rette spor.KL redegjorde på mødet endvidere for status for budgetlægnin-gen for 2011.Her er meldingen helt klar. Kommunerne vil leve op til de aftalterammer for økonomien i 2011. De foreløbige meldinger er såle-des, at kommunerne budgetterer under den aftalte ramme.De foreløbige tilbagemeldinger i forhold til budgetterne for 2011understøtter således vores forventninger til, at kommunerne er ifærd med at gennemføre en tilpasning af økonomien, så det mas-sive merforbrug i 2009 afløses af, at kommunerne fremadrettetlever op til de aftalte rammer.Vi har aftalt at mødes med KL igen primo november, hvorkommunerne på ny skal redegøre for status for 2010 samt resul-tatet af budgetlægningen for 2011.* * *
Det er helt centralt, at kommunerne får bedre styr på økonomieni de kommende år, og at de aftaler, vi indgår, bliver overholdt.Der vil ikke være plads til massive budgetoverskridelser i kom-munerne, som vi så det i 2009.Vi har derfor tidligere på året taget initiativ til at styrke den frem-adrettede styring af den kommunale økonomi.Styringen hviler på en naturlig forudsætning om, at de indgåedeaftaler mellem regeringen og KL skal overholdes - det gælder bå-de i forhold til budgetter og regnskaber.Regeringen og Dansk Folkeparti har medAftalen om genopretning afdanske økonomitaget initiativ til en justering af de rammer, som af-talesystemet fungerer inden for.
8
Formålet er at styrke kommunernes incitament til at overholdede aftalte rammer. Det understøttes blandt andet ved følgendeinitiativer:1) Det betingede bloktilskud er blevet forhøjet fra 1 mia.kr. til 3 mia. kr. og justeres, så det betinges af, at kom-munerne både i budgetter og regnskaber overholder deaftalte økonomiske rammer.2) Den individuelle modregning i den nuværende skatte-sanktionsmekanisme styrkes, så incitamentet til at over-holde aftaler om skatten bliver stærkere.Justeringen indebærer, at de kommuner, der har hævetskatten, første år individuelt modregnes 75 pct. af mer-indtægten i bloktilskuddet, mens modregningen andet ogtredje år vil udgøre 50 pct. I det fjerde år vil den indivi-duelle modregning udgøre 25 pct. Den resterende andelaf skattestigningen modregnes kollektivt.Kommuner, der vedtager en skattestigning i overens-stemmelse med en evt. tildelt andel af en ramme til skat-teforhøjelser, vil selvfølgelig blive friholdt for en eventu-el individuel modregning.
Initiativerne vil have fuld virkning fra og med budgetterne for2011.For at understøtte kommunernes økonomistyring er regeringen ogKL endvidere enige om, at kommunerne fremover skal udarbejdehalvårsregnskaber.Halvårsregnskaberne skal styrke den lokale økonomiopfølgning ogunderstøtte en stærkere dialog mellem kommunerne med henblikpå at sikre overholdelse af budgetterne.De nye initiativer er formentlig samtidig en væsentlig del af for-klaringen på, at kommunerne i øjeblikket gennemfører en tilpas-ning af økonomien, så de fra 2011 fuldt ud kan leve op til de af-talte rammer både i budgetter og regnskaber.
9
Bedre ressourceudnyttelse i kommunerne
Uændrede rammer for kommunernes samlede serviceudgifterbetyder ikke, at alt går i stå. Tværtimod giver det anledning til atskærpe kommunernes fokus på de muligheder, som kommuner-ne har for at få mere ud af deres ressourcer.De kommende år er således en oplagt anledning for kommuner-ne til at nytænke opgaveløsningen og overveje prioriteringen afeksisterende ressourcer.Dermed kan kommunerne inden for den aftalte ramme frigøre etøkonomisk råderum, der kan bruges til at udvikle den borgernæ-re service i den enkelte kommune.Gensidighedsaftalen mellem regeringen og KL indebærer, at kom-munerne – ved omprioriteringer og effektiviseringer – selv skal fri-gøre 2½ mia. kr. til service fra 2009 til 2013. Og at regeringen til-svarende skal fremlægge initiativer, der frigør 2½ mia. kr. i kom-munerne.Det er aftalen, at de 5 mia. kr. skal forblive i kommunerne til ser-vice til borgerne. Det er altså ikke penge, som kommunerne skalspare eller aflevere til staten.Sidste år fremlagde regeringen initiativer, som frigør godt 600 mio.kr. i kommunerne i 2011. Det drejede sig bl.a. om afbureaukratise-ringer på beskæftigelsesområdet og en indsats i forhold til sygefra-vær.Med aftalen for 2011 har regeringen præsenteret en række nye ini-tiativer, som frigør yderligere 500 mio. kr. i kommunerne i 2011.En stor del af de nye initiativer vedrører afbureaukratisering medafsæt i den store forenklingsplan ”Mere tid til velfærd”, som indgiki aftalen om Finansloven for 2010. Der er hovedsageligt tale omafbureaukratisering af statslige regler på det sociale område, børne-området, folkeskolen, ældreområdet og på integrationsområdet.Herudover er der også en række andre veje til bedre ressourceud-nyttelse. Det drejer sig fx om indsatsen i forhold til sygefravær, me-
10
re effektivt indkøb, øget konkurrenceudsættelse samt mere effektivorganisering af de administrative opgaver.
Lad mig derfor kort opsummere: Med Genopretningsaftalen ogaftalen om kommunernes økonomi for 2011 er sporene lagt forden kommunale økonomi frem mod 2013. Aftalerne giver kom-munerne mulighed for i de kommende år at fastholde den aktuellehøje budgetramme.Kommunerne har forstået budskabet og er i gang med at foretageen tilpasning af økonomien fra de massive budgetoverskridelser i2009 til det aftalte niveau for 2011. Og de nye styringsmekanismervil fremadrettet understøtte aftaleoverholdelsen i kommunerne.Samtidig er der gode muligheder for at udvikle den kommunaleservice og få mere for pengene i kommunerne. Det er gensidig-hedsaftalen mellem regeringen og KL et klart bevis på.Jeg bliver løbende spurgt, om regeringen kunne have løst opga-ven bedre, og om vi i bagklogskabens klare lys ville have priorite-ret anderledes.Afslutningsvis vil jeg derfor gerne fremhæve, at baggrunden for,at vi i disse år kan holde hånden under økonomien i det omfang,som vi gør, er, at regeringen har ført en ansvarlig økonomisk po-litik i de gode år.Vi har ført en sund og velovervejet økonomisk linje i de godetider, ligesom vi i den aktuelle situation påtager os et ansvar forat håndtere de mere svære tider.Vi har således brugt de gode år fra 2001 til 2008 til at nedbringegælden i et hurtigere tempo end det, den tidligere regering plan-lagde efter i den oprindelige 2010-plan. Nettogælden blev i peri-oden reduceret med 384 mia. kr. og vendt til en nettoformue i2007.Danmark havde også det største overskud på de offentlige finan-ser [i forhold til BNP]blandt samtlige EU-lande i perioden 2005til 2008, og den strukturelle offentlige saldo lå over det opstilledemålinterval i årene frem til finanskrisen eskalerede i 2008.
11
Samtidig har vi målrettet tildelt flere penge til den borgernæreservice i regioner og kommuner.Derfor står vi netop nu samlet set i en meget gunstigere situationend mange andre lande. Den ansvarlige politik med store offent-lige overskud har således betydet, at vi har kunnet føre en megetlempelig finanspolitik til at afbøde krisens virkninger for det dan-ske samfund.Nu siger vi så, at vi af hensyn til genopretningen af økonomiener nødt til at holde fast i det høje udgiftsniveau og i en årrækkeikke lade det stige yderligere.De tilpasninger, vi ser i kommunerne, er ikke resultatet af rege-ringens prioriteringer, men skyldes kommunernes massive over-forbrug i 2009. Den manglende styring i kommunerne gør, at denødvendigvis må rette op på økonomien.For at understøtte dette og for fremadrettet at sikre, at kommu-nerne lever op til de aftaler, som vi indgår, har regeringen sam-men med Dansk Folkeparti styrket rammerne for aftalesystemet.Det sikrer, at der er troværdighed om aftalesystemet – og tro-værdighed om den samlede økonomiske politik.
Med venlig hilsenClaus Hjort Frederiksen
