KOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om oversendelse af talepapir til brug for besvarelse af samrådsspm. Y (udviklingsaftalerne med Bornholm, Langeland og Lolland), til indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på delspørgsmål 1:[Om kommunerne nu er blevet økonomisk bæredygtige på lige fod medandre kommuner, samt hvilke fokuspunkter ministeren evt. særligt villægge vægt på i en fornyelse af aftaler](Baggrund for udviklingsaftalerne)For at besvare dette spørgsmål må der først redegøres for, hvordan disseudviklingsaftaler indgår i den kommunale økonomi med særtilskud og udlig-ningssystem.Regeringen er optaget af, at kommunerne så vidt muligt er økonomisk bæ-redygtige, og at alle kommuner er i stand til at løfte de opgaver, som påhvilerdem.Et vigtigt værktøj i den forbindelse er det kommunale tilskuds- og udlignings-system, der har til formål at skabe rimeligt ensartede økonomiske vilkår forkommunerne.Udligningen blev i forbindelse med den kommunale udligningsreform i 2006styrket blandt andet gennem et væsentligt øget udligningsniveau, og derblev i øvrigt gennemført en række ændringer, som har til formål netop attilgodese kommuner i landets yderområder – bl.a. tages højde for de struktu-relle problemstillinger, der kan være ved en befolkningsnedgang, bloktil-skuddet fordeles efter indbyggertal og udligningsniveauet er øget.Selv om det ville være ideelt - og der stræbes efter det - er det dog ikke mu-ligt at opfange alle forskelle i kommunernes økonomiske vilkår gennem etgenerelt udligningssystem.Det generelle system er derfor også suppleret med et tilskud til særligt van-skeligt stillede kommuner. Sådan et tilskud er dog som udgangspunkt nogetekstraordinært, som kun fordeles for ét år ad gangen og efter ansøgning.Men for nogle kommuner må det realistisk set vurderes, at disse kommunervil skulle have tilskud i flere år. Det er kommuner, som er i en særskilt van-skelig situation, og hvor det derfor også er særligt vigtigt, at både kommunenselv og staten medvirker til at afhjælpe situationen.Det er baggrunden for, at en del af særtilskudspuljen [som bortset fra enekstraordinær forhøjelse er på ca. 170 mio. kr.] anvendes til kommuner, somindgår en flerårlig udviklingsaftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ien sådan aftale indgår et flerårigt tilsagn om tilskud (4 år).

(Beskrivelse af udviklingsaftalerne)Herved får disse kommuner en større grad af budgetsikkerhed end ellers, ogdermed mulighed for at gennemføre langsigtede udviklingstiltag med henblikpå at opnå en bedre kommunaløkonomisk bæredygtighed.Muligheden er dog alene forbeholdt nogle ganske få kommuner med betyde-lige økonomiske udfordringer, og kommunerne skal for at komme i betragt-ning opfylde fem objektive kriterier (som uddybes senere). Der er indtil nuindgået aftale med tre kommuner, som er de eneste der har opfyldt alle femkriterier – det drejer sig om Bornholms, Lolland og Langeland Kommune.Der er tale om kommuner, som er præget af at ligge i yderområder. De erbl.a. særligt udfordret af en kraftig befolkningstilbagegang, en mindre varie-ret erhvervsstruktur, relativt få indbyggere med en lang uddannelse og enrelativt sårbar befolkningssammensætning i øvrigt.(Hvordan er det gået?)For de tre kommuner er der fra 2004 opnået et meget stort fald i ledigheden iperioden frem til 2008. Ledigheden faldt endda mere i disse kommuner end ilandet som helhed og den er efterfølgende ikke er steget i samme omfangsom ledigheden på landsplan. Det kan med lidt forsigtighed godt tolkes der-hen, at kommunerne er blevet mere bæredygtige. Hvilket dog ikke er detsamme som, at de nu kan klare sig uden tilskud.Kommunerne har i kraft af aftalen også holdt skatten i ro og haft fokus på atnedbringe de administrative udgifter. Desuden har de gennemført egne ud-viklingsinitiativer - fx tilpasninger af skolestrukturen samt af den administra-tive struktur.

(Fremtiden og konklusion)Men selvom der kan ses positive udviklingstegn, er der fortsat tale om kom-muner med nogle ganske store udfordringer set i forhold til andre kommuner.Det gælder bl.a. også ift. det sociale område.Aftalerne med Bornholm og Lolland Kommuner udløber med udgangen af2010 (aftalen med Langeland Kommune først i 2011). For disse to kommu-ner pågår forhandlinger om en videreførelse af kommunernes udviklingsafta-ler med ministeriet. Kommunerne opfylder således også fortsat de fem før-nævnte kriterier.Bornholms og Lolland Kommuner har allerede med tilskudsudmeldingen den27. august fået et foreløbigt tilsagn om tilskud i 2011 - med forbehold for, atder kan opnås enighed om en udviklingsaftale.

I de evt. nye udviklingsaftaler forventes der som led i det årlige økonomisketilskud fortsat bl.a. at skulle være et fokus på at nedbringe administrations-udgifterne og på, at kommunerne overholder deres budgetter.Så opsummerende kan man sige, at de tre kommuner ikke er blevet økono-misk bæredygtige i den forstand, at de kan klare sig uden ekstra særtilskud.Det må erkendes. Men for de to kommuner, for hvilke det nu er aktuelt atdrøfte en forlængelse af aftalerne med, er der forsigtige tegn på, at de erblevet mere bæredygtige. (Langeland har et år tilbage og den kommune harvi ikke evalueret på samme måde).Svar på delspørgsmål 2:[Om det forventes, at en justering af tilskuds- og udligningssystemetfra 2012 vil ligestille de tre kommuner med landets øvrige kommuner?]Det er mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre - parti-erne bag udligningsaftalen - aftalt, at der skal foretages en samlet analyseog evaluering af primært kommunernes udgiftsbehov i udligningen. Dettearbejde gennemføres i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsud-valg.Arbejdet i udvalget er således ikke færdigt endnu, og der kan derfor ikkesiges noget endnu om resultaterne af dette arbejde, og hvilke forslag udval-get eventuelt måtte stille.Der er på nuværende tidspunkt gennemført en række eksterne undersøgel-ser og analyser af statistiske indikatorer for kommunernes udgiftsbehov,men disse analyser og især fortolkningen og anvendelsen af dem er ikkefærdig endnu.Men ambitionen er at søge at - så vidt muligt - forbedre målingen af kommu-nernes udgiftsbehov og præcisionen i udligningen. Desuden er det en del afudvalgets kommissorium, at præcisere opgørelsen af beskatningsgrundlagetmht. indregningen af værdien af produktionsjord, såfremt dette kan ske udenutilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger.I hvilket omfang eventuelle ændringer vil få betydning for de tre kommuner,er det naturligvis heller ikke muligt at sige noget om på nuværende tidspunkt.Det kan blot slås fast, at tilskuds- og udligningssystemet bør indrettes såle-des, at flest mulige kommuner kan klare sig uden særtilskud og evt. udvik-lingsaftaler.

Svar på delspørgsmål 3:[Om regeringen påtænker evt. at etablere en ny periode med økono-misk understøttende udviklingsaftaler med særligt vanskeligt stilledeudkantskommuner – og i givet fald hvilke?]Som allerede nævnt skal fem objektive udvælgelseskriterier være opfyldt forat en udviklingsaftale kan indgås. Det ligger i forlængelse af den politiskeaftale om en kommunal finansieringsreform fra 2006. Kriterierne er nærmerefortalt:1. Kommuner med væsentligt højere nettoudgifter til forsørgelse pr. 17-64årige end landsgennemsnitligt.2. Kommuner, der har en væsentlig højere bruttoudgift til førtidspensionerpr. 17-64 årige end landsgennemsnitligt.3. Kommuner med et antal fuldtidsledige pr. 1.000 17-64 årige, der liggervæsentligt over landsgennemsnittet.4. Kommuner, som i flere af årene inden for den seneste 5-årige periodehar oplevet et væsentligt fald i befolkningstallet fra de pågældende år tildet efterfølgende.5. Kommuner med et samlet beskatningsniveau, der ligger væsentligt overlandsgennemsnittet.På nuværende tidspunkt er der ikke andre kommuner, der opfylder alle krite-rierne, end de der allerede har en sådan aftale. Det er heller ikke aktuelttanken at udvide kredsen af kommuner ved at ændre de nævnte kriterier.Svar på delspørgsmål 4:[Om regeringen har konkrete planer om at placere statslige arbejds-pladser i disse kommuner?]Udviklingsaftalerne omhandler primært kommunernes økonomi og dermedrammerne for kommunernes service til borgerne og egen udviklingsindsats.Der har i debatten om de danske yderområder været stor opmærksomhedomkring de statslige arbejdspladsers lokalisering. Også fra de kommuner,der har indgået udviklingsaftaler.Regeringen har den målsætning vedrørende statslige arbejdspladser, atnye statslige institutioner som udgangspunkt placeres uden forhovedstadender skal tages regionale hensyn ved effektiviseringer af eksisterendearbejdspladser.

I implementeringsplanen for Forsvarsforlig 2010-2014 er der således ogsåtaget sådanne regionale hensyn. Hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at for-svarets bemanding på Bornholm opretholdes på det nuværende niveau.I forhold til Lolland kan jeg desuden fremhæve, at regeringen har placeret etdet kommende statsfængsel på Falster, hvilket også vil indebære beskæfti-gelsesmuligheder for borgerne på Lolland.Ved placeringen af statslige institutioner er det imidlertid vigtigt at være op-mærksom på, at statslige arbejdspladser ikke automatisk skaber øget aktivi-tet i andre brancher eller flere arbejdspladser udover de statslige arbejds-pladser i sig selv. Dette sker alene, når de statslige arbejdspladser sammenmed eksisterende arbejdspladser i området formår at skabe synergieffekter idet pågældende område.Det er således også værd at nævne andre tiltag. Ikke mindst er det nærlig-gende at pege på den kommende faste forbindelse over Femern Bælt. Ana-lyser har vist, at hvis Lolland-Falster og Kreis Ostholstein på den tyske sideer i stand til at udnytte de muligheder, som forbindelsen forventes at give,kan den medvirke til vækst og udvikling inden for en lang række områder ide to regioner.Fra statslig side bidrager man hertil gennem deltagelse i Femern-Bælt-Programmet under EU-strukturfondsmålet om europæisk territorialt samar-bejde. Programmet har til formål at markedsføre det turistmæssige potentia-le i regionen og styrke regionens attraktivitet som rejsemål og derigennemunderstøtte den erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udvikling. Men Lolland(og Guldborgsund) Kommunes indsats er også vigtig. Det er netop et ek-sempel på, at kommunens egen indsats spiller en rolle for den økonomiskeudvikling.Svar på delspørgsmål 5:[Om hvilke konkrete planer regeringen har om at udvikleuddannelsesmulighederne i disse kommuner?]Der spørges i forlængelse heraf også om indsatsen for at skabe uddannel-sesmuligheder i de kommuner, som har udviklingsaftaler med regeringen.Der kan nævnes følgende af relevans for de tre kommuner på dette områdesom led i den løbende indsats regeringen har for at skabe faglige og bære-dygtige uddannelsestilbud i hele landet.(Institutionsstrukturen på Bornholm)På Bornholm har regeringen i samarbejde med regionskommunen de senereår arbejdet på at etablere en ny bæredygtig institutionsstruktur, således at

ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser på øen i højeregrad samles geografisk og institutionelt. Bornholms Erhvervsskole, VUCBornholm og Bornholms Gymnasium har på denne baggrund ansøgt om atfusionere, og der arbejdes på at etablere en uddannelsescampus med del-tagelse af en bred vifte af uddannelser. Formålet med arbejdet er, at Born-holm fremover skal have et attraktivt, samarbejdende og bæredygtigt ud-dannelsesmiljø med en bred vifte af uddannelsestilbud, hvor uddannelses-opgaven i højere grad end i dag kan løftes i fællesskab mellem de involvere-de aktører.

(Erhvervsrettet voksenuddannelse - generelt for bl.a. de tre kommuner)Udvikling af mulighederne for arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) og forbe-redende voksenundervisning (FVU) på Bornholm, Lolland og Langelandindgår i regeringens tiltag for at sikre uddannelsesdækningen i alle egne aflandet – nationalt, regionalt og lokalt. Disse tiltag omfatter forpligtelse til regi-onal uddannelsesdækning samt muligheder for fleksibilitet i organiseringenaf udbud og tilrettelæggelse af uddannelsestilbuddene.Regeringens politik vedrørende udbud af voksen- og efteruddannelse med-fører løbende nye tiltag, der skal sikre, at der fortsat vil være stærke faglige,tilgængelige og bæredygtige uddannelsestilbud i hele landet. Faglig bære-dygtighed og uddannelsestilbud i alle dele af landet er ligeværdige hensyn iregeringens institutionspolitik.Det seneste strategiske tiltag omfatter etablering af VEU-centre (Voksen- ogEfteruddannelsescentre). Der er blevet udpeget 13 VEU-centre fordelt i helelandet. Formålet med VEU-centrene er at skabe større kvalitet og effekt afden erhvervsrettede og almene voksen- og efteruddannelsesindsats. VEU-centrene har desuden et særligt fokus på uddannelsesdækningen i yderom-råderne.