Spørgsmål Z

"Opretholder ministeren, set i lyset af den netop indgåedeøkonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Lands-forening, at den kommunale service næste år vil være påsamme niveau som i år?"

Svar:

Regeringen og KL indgik for 3 uger siden en aftale om kom-munernes økonomi for 2011. Aftalen viderefører det høje ni-veau for serviceudgifter i kommunernes budgetter for 2010,korrigeret for stigningen i priser og lønninger. Og der er bådetaget højde for udgifter til opgaveændringer samt udviklingeni udgifter til overførselsindkomster, som der kompenseres forsærskilt via en budgetgarantiordning.Så økonomiaftalen sikrer, at kommunerne set under ét i 2011også realt kan have det samme høje niveau i serviceudgifternesom i budgetterne for 2010.Men kommunerne skal også blive bedre til at udnytte deresressourcer til fortsat udvikling af den borgernære service. Bl.a.gennem en mere effektiv organisering af de administrativeopgaver.Med aftalen er regeringen og KL enige om, at regeringen harfremlagt en række statslige initiativer, der frigør 1,1 mia. kr.til service i kommunerne i 2011, herunder initiativer vedr. af-bureaukratisering, digitalisering og indkøb. De frigjorte midlerforbliver i kommunerne, hvor de skaber et råderum til servicetil borgerne.Side1af9

Spørgsmål Æ:

"Nu hvor regeringen, som Kommunernes Landsforening siger,har dikteret den økonomiske ramme over for kommunerne, erministeren og regeringen så parat til at tage det fulde ansvarfor de konsekvenser, som aftalen får for den kommunale vel-færd?"

Svar:

Det er som bekendt regeringen, der har ansvaret for at fast-lægge de overordnede rammer for den offentlige økonomi.For at genoprette den offentlige økonomi er det nødvendigt, atholde de kommunale udgifter i ro i 2011-2013.Årets økonomiaftale med KL hviler på Aftale om genopret-ning af dansk økonomi mellem regeringen og Dansk Folke-parti, hvor kommunernes budgetter for 2010 frem mod 2013årligt reguleres med stigningen i priser og lønninger.Aftalen med DF indebærer netop, at kommunerne friholdesfor den tidligere fremlagte reduktion i kommunernes service-udgifter på 4 mia. kr. i 2012-2013. Langt størstedelen af fi-nansieringen af de nødvendige offentlige merudgifter i perio-den 2011-2013 findes dermed hos staten.Med aftalen mellem regeringen og KL er der enighed omrammerne for den kommunale økonomi, som giver kommu-nerne mulighed for at fastholde den kommunale velfærd på etmeget højt niveau.Det er sådan vi bruger aftalesystemet. Til at sikre de overord-nede rammer for kommunernes økonomi.Hvordan den enkelte kommune vil prioritere sine ressourcer,er den enkelte kommunes ansvar. Det er kernen i det kommu-nale selvstyre i Danmark.Kommunerne skal naturligvis leve op til den indgåede aftalemellem regeringen og KL – både i budgetterne og regnska-berne. Det betyder, at kommunerne også i de kommende år vilskulle foretage lokale prioriteringer og omstillinger for at leveop til de overordnede økonomiske rammer for den kommunaleøkonomi.

Spørgsmål Ø:

"Set i lyset af, at den netop indgåede økonomiaftale mellemregeringen og Kommunernes Landsforening, der indebærernulvækst, er ministeren så enig i, at det bliver sværere forkommunerne at overholde budgetterne og aftalerne omskatteudskrivning, og at der dermed er en øget risiko for, at denetop skærpede sanktionsmuligheder over for kommunernebliver udløst med den konsekvens, at der bliver endnu færrepenge til velfærd i kommunerne?"

Svar:

Aftalesystemet mellem regeringen og kommunerne har mangefordele. Det hænger bl.a. sammen med ønsket om et kommu-nalt selvstyre. Men systemet hviler på, at de indgåede aftaleroverholdes.For at kommunerne også fremadrettet kan være en troværdigforhandlingspart, er det afgørende, at aftalen overholdes.Den justerede skattemekanisme og det betingede bloktilskudskal medvirke til at sikre, at aftalerne overholdes og dermed tilat understøtte aftalesystemet.Den indgåede økonomiaftale indebærer, som allerede nævntfinansiering til realt at opretholde niveauet for serviceudgif-terne i budgetterne for 2010. Det er således ikke vanskeligereend i andre år at overholde aftalen.Aftalesystemet er kollektivt, det vil sige, at der indgås aftalerfor kommunerne under ét. Et kollektivt aftalesystem forudsæt-ter, at kommunerne samarbejder om at overholde den indgåe-de aftale.Hvis kommunerne sørger for at etablere et fornuftigt samar-bejde om at overholde den aftale, som de selv har indgået, vilde også fjerne enhver usikkerhed om det betingede bloktil-skud.

Spørgsmål Å:

"Hvordan vil ministeren sikre, at økonomiaftalen mellem re-geringen og Kommunernes Landsforening, der indebærer nul-vækst, ikke fører til ringere service for samfundets svageste?"

Svar:

Det er allerede beskrevet, hvordan niveauet fra budget 2010videreføres med relevante korrektioner for opgaver, pris- oglønudvikling og udvikling i overførsler. Det er også beskrevet,at der i aftalen er en række tiltag, der frigør ressourcer til ser-vice for borgerne.Gensidighedsaftalen mellem regeringen og KL indebærer, atkommunerne – ved omprioriteringer og effektiviseringer –selv skal frigøre 2,5 mia. kr. til service fra 2009 til 2013. Og atregeringen tilsvarende skal fremlægge initiativer, der frigør2,5 mia. kr. i kommunerne.Det er aftalen, at de 5 mia. kr. skal forblive i kommunerne.Sidste år fremlagde regeringen initiativer, der frigør godt 600mio. kr. i kommunerne i 2011. Bl.a. gennem afbureaukratise-ringer på beskæftigelsesområdet og en indsats i forhold til sy-gefravær.Med aftalen for 2011 har regeringen præsenteret yderligereinitiativer, som frigør 500 mio. kr. i kommunerne i 2011. Fx.enklere krav til pædagogiske læreplaner i dagtilbud og enklereregler for forebyggende hjemmebesøg.Der er altså ikke tale om, at aftalen fører til ringere service forborgerne.Med aftalen er der også sikret finansiering til det at det nuvæ-rende meget høje niveau i budgettet for 2010 på de specialise-rede sociale områder.Men de specialiserede sociale områder i kommunerne stårcentralt i aftalen, da der er enighed mellem regeringen og KLom, at udgiftsvæksten nu skal bremses.

Det er derfor bl.a. aftalt, at regeringen fremsætter et lovfors-lag, der forenkler de sociale rammeaftaler og giver kommu-nerne ansvaret for koordineringen.Og på specialundervisningsområdet er der enighed om, at fol-keskolen skal være mere inkluderende, så den omfatter ho-vedparten af børn med særlige behov. Det vil sige, at færrebørn skal udskilles til specialklasser eller specialskoler.Og det er fornuftigt både af faglige og af økonomiske grunde.En mere rummelig folkeskole kan frigøre ressourcer til ek-sempelvis den almindelige undervisning.

Spørgsmål AA:

"Ministeren bedes redegøre for, om regeringen ikke med detlaveste anlægsniveau siden kommunalreformen risikerer atsætte det spirende opsving over styr med en unødig hård op-bremsning i økonomien."

Svar:

Regeringen har handlet resolut på krisen, og vi er det land iEU, som har lempet finanspolitikken mest i år og sidste år.Det er helt centralt for regeringen, at den økonomiske politikunderstøtter det begyndende opsving og i år understøttesvækst og beskæftigelse fortsat med en ekstraordinært lempeligøkonomisk politik både via større offentlige investeringer ogved at styrke familiernes økonomi.Det kommunale anlægsniveau blev i den forbindelse ekstraor-dinært løftet i 2009 (17 mia. kr.) og 2010 (20 mia. kr.). Der erså i 2010 tale om et mere normaliseret anlægsniveau (på 15mia. kr.) – men der er vel og mærke ikke aftalt et loft for ni-veauet.De finanspolitiske lempelser i år og sidste år vil sammen medde lavere renter virke med stigende styrke ind i 2011. Denøkonomiske politik skønnes under ét at løfte aktivitetsniveaueti dansk økonomi med omkring 5 pct. i 2011.Men det er nødvendigt at påbegynde genopretningen af denoffentlige økonomi i 2011 og med aftalen om genopretning afdansk økonomi fastholder vi den ansvarlige linje i den øko-nomiske politik. For troværdighed er også en del af den øko-nomiske politik.Hvis vi ikke konsoliderer, vil det nemlig svække troværdighe-den omkring den økonomiske politik og øge risikoen for høje-re renter. Det vil i sig selv dæmpe vækst og beskæftigelse ogsvække boligmarkedet. Samtidig vil Danmarks sårbarhedoverfor fornyet uro på de finansielle markeder blive større.Den konsolidering, vi nu har besluttet sikrer troværdighed ogøger handlemulighederne i finanspolitikken, hvis der måtteblive brug for det længere henne i forløbet.

Svar:

Nej, de øgede krav til de offentlige finanser sammenlignetmed sidste års Konvergensprogram kan ikke tilskrives rege-ringen skattepolitik.Regeringen har gennemført en skattereform fra 2010, somover årene er fuldt finansieret krone for krone. Skattereformener underfinansieret de første år for at stimulere økonomien.Det er i overensstemmelse med anbefalinger fra bl.a. Vis-mændene.Faktisk styrker skattereformen den offentlige økonomi fra2013 og på langt sigt. Reformen styrker holdbarheden med 5½mia. kr. om året som følge af de gavnlige virkninger på ar-bejdsudbud og opsparing.Derudover er både 2003/4- og 2007-skattenedsættelserne fi-nansieret inden for rammerne af henholdsvis 2010- og 2015-planen.Her er det er vigtigt at forstå, at finanspolitikken overordnetvar på sporet – helt frem til finanskrisen eskalerede i 2008.Faktisk har vi siden 2001 nedbragt den offentlige gæld så me-get, at nettogælden blev vendt til en lille nettoformue i 2008.Når vi i dag står over for en opgave med at genoprette balan-cen i den offentlige økonomi, skyldes det altså ikke skattened-sættelserne og skattestoppet, men først og fremmest den glo-bale økonomiske krise. Desuden har den offentlige udgifts-vækst været større end ventet i 2015-planen.Den lavere vækst i det offentlige forbrug de kommende år skalses i lyset af en kraftig vækst i de senere år. Alene i 2009 vok-sede det offentlige forbrug med 1½ procentpoint mere endplanlagt. Og det offentlige forbrug udgør ca. 28½ pct. af BNP(konjunkturrenset), hvilket er over 2015-planens pejlemærkepå 26½ pct. Så det handler om at komme tilbage på sporet.Side 9 af 9

Indenrigs- og Sundhedsministerens talepapir ved besva-

relse af samrådsspørgsmål Z, Æ, Ø, Å, AA og AF vedr.

kommuneaftalen for 2011 d. 2. juli 2010

Spørgsmål Z

Svar:

Spørgsmål Æ:

Svar:

Spørgsmål Ø:

Svar:

Spørgsmål Å:

Svar:

Spørgsmål AA:

Svar:

Spørgsmål AF:

Svar: