KOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om oversendelse af talepapir til brug for besvarelse af samrådsspm. A-C (kommunale besparelser på folkeskoleområdet for 2010) og D-G (lovpligtige timetal) fra samrådet 27/10-09, til indenrigs- og socialministeren

Svar:Nedenfor følger det talepapir, der har ligget til grund for den mundtlige be-svarelse af samrådsspørgsmålene.Det bemærkes, at det talte ord gælder.Besvarelse af samrådsspørgsmål A-CInden jeg går i gang med de konkrete spørgsmål, vil jeg gerne minde om, atvi endnu ikke kender det nærmere resultat af kommunernes budgetlægningfor 2010, hvad angår næste års service- og anlægsniveau.Mit ministerium har akkurat lige modtaget budgetindberetninger fra landets98 kommuner, og der foregår nu et større arbejde med at kvalitetstjekke datafor at sikre, at tallene er så korrekte som muligt. Derfor vil jeg i min besvarel-se ikke kunne inddrage konkrete og præcise tal fra den aktuelle budgetind-beretning.***

2Samrådsspørgsmål A): ”Er det udtryk for regeringens politik, når landetskommuner landet over sparer på folkeskoleområdet og bl.a. lukker skoler?”Det første spørgsmål tager udgangspunkt i en antagelse om, at kommunerlandet over sparer på folkeskoleområdet og bl.a. lukker skoler. Og der spør-ges til, om det er udtryk for regeringens politik.Lad mig først understrege, at antagelsen om besparelser på folkeskoleom-rådet ikke er velbegrundet. Tværtimod. Hvis man betragter udviklingen i derealiserede udgifter i perioden under denne regering, er der ikke sparet påfolkeskolen – det vil undervisningsministeren, redegøre nærmere for.Så lad mig hellere starte med at svare på, hvad der er regeringens politik iforhold til økonomien på folkeskoleområdet. Det er helt enkelt at skabe for-nuftige overordnede økonomiske rammer for kommunernes opgaveløsningpå folkeskoleområdet - i overensstemmelse med nationale mål.Det er i den forbindelse vigtigt for mig at fremhæve følgende:1) for det første er folkeskoleområdet et kommunalt ansvarsområde, hvorregeringen har decentraliseret opgaveløsningen til kommunalpolitikerne. Deter en kommunal opgave at sikre en afbalanceret prioritering af de enkelteopgaveområder inden for de samlede økonomiske rammer og den gælden-de lovgivning.2) og for det andet, vil jeg gerne protestere imod antydningen af, at regerin-gens politik fører til besparelser på folkeskoleområdet. Der er for mig at seingen af regeringens tiltag, der kan udlægges som besparelser på folkesko-leområdet. Tværtimod. Regeringen har sikret, at der overordnet set er afsatpenge til en fornuftig udvikling i velfærden – også på folkeskoleområdet.Desuden vil jeg gerne knytte et par overordnede kommentarer til spørgsmå-lets underliggende præmis om, at folkeskolelukninger er udtryk for besparel-ser.For i min optik er folkeskolelukninger ikke nødvendigvis udtryk for en generelspareøvelse, som det indikeres i spørgsmålet.Der kan være gode begrundelser for at lukke en folkeskole – både økonomi-ske og faglige - men selvfølgelig også lokale hensyn, der kan trække i ret-ning af en bevaring. Den nærmere vurdering heraf er op til kommunerne.Økonomisk, kan det fx være uforholdsmæssigt omkostningstungt for enkommune at bevare en lille folkeskole. Det kan fx være, hvis bygningerne ernedslidte og trænger til omfattende renovering – samtidig med at elevgrund-laget måske er ændret.

Også faglige begrundelser kan tale for en lukning af en folkeskole. Det kanvære, hvor ændrede bosætningsmønstre kan have medført en udtynding afelevgrundlaget og måske også i rekrutteringsgrundlaget. Her kan det givemening at samle undervisningen på færre mere fagligt bæredygtige enheder,men der kan igen også være grunde til at bevare en lokal skole.Jeg kender diskussionen fra landdistriktspolitikken, som jeg også har et an-svar for. En undersøgelse i ministeriet for et par år siden om skoler i landdi-strikter så på ca. 400 skolelukninger siden 1990. Det kan være smerteligt atlukke en lille landsbyskole, fordi den ofte kan være det sidste fælles midt-punkt for landsbyens befolkning, når meget af den private service er lukket.Men det kan samtidig være bedst for måske især de større børn at gå i enstørre skole med flere valgmuligheder osv. Men jeg skal i øvrigt ikke bevægemig ind på det undervisningsmæssige felt.Vi må som landspolitikere sætte vores lid til, at kommunalpolitikerne, som ertættest på de lokale forhold, er i stand til at træffe fornuftige beslutninger.Jeg går ud fra, at både en økonomisk hensigtsmæssig og forsvarlig tilrette-læggelse af skoleudbuddet sammen med de pædagogiske og kvalitetsmæs-sige overvejelser indgår heri.***Samrådsspørgsmål B): Mener ministeren set i lyset af de aktuelle budget-planer for 2010 i landets kommuner, hvor der lægges op til besparelser påfolkeskoleområdet og direkte lukninger af skoler, at den såkaldte kommune-aftale fra sommeren 2009 giver kommunerne tilstrækkelige økonomiskerammer?Det næste spørgsmål vedrører aftalen om kommunernes økonomi for 2010og de aftalte økonomiske rammer. Jeg har allerede kort berørt dette, menjeg vil meget gerne uddybe indholdet af sommerens økonomiaftale.I aftalen for 2010 er der i forhold til budget 2009 afsat flere penge til service,hvilket bl.a. giver mulighed for et generelt løft af serviceudgifterne på 500mio. kr.Udover det generelle serviceløft er der på det specialiserede socialområdeaftalt et niveauløft på 800 mio. kr. (allerede fra 2009).Det er desuden aftalt, at kommunerne kan foretage omstillinger, herundereffektiviseringer, for 1 mia. kr. i 2010 til bedre service, hvoraf statens initiati-ver til frigørelse af ressourcer i kommunerne bidrager med ½ mia. kr.

Dertil kommer, at der er aftalt et markant løft af niveauet for kommunernesanlægsinvesteringer i 2010, idet der med aftalen er sikret fuld finansiering tilet anlægsniveau på 20 mia. kr.Anlægsinvesteringerne styrkes bl.a. ved en fremrykning af kvalitetsfondsmid-lerne, således at kommunerne tilføres 4 mia. kr. fra kvalitetsfonden i 2010 tilen prioriteret indsats på de borgernære serviceområder. Og det er ikkemindst netop folkeskoler. Med udmøntningen fra kvalitetsfonden kan investe-ringer vedrørende børn, unge og ældre løftes fra 5 mia. kr. i de senere år til9 mia. kr. i 2010. Der er også afsat en lånepulje på 800 mio. kr. i den forbin-delse.Specifikt på folkeskoleområdet er den årlige lånepulje til kommunale investe-ringer på folkeskoleområdet forhøjet fra 500 mio. kr. i 2009 til 800 mio. kr. i2010.Endelig indeholder aftalen flere elementer der kan afhjælpe enkeltkommu-ners trængte økonomi. Der er givet ekstra midler til særligt vanskeligt stilledekommuner og afsat en ekstra stor ramme til lånedispensationer (i alt 2,3 mia.kr.). Og der er også et mindre antal trængte kommuner, der har fået lov til athæve skatten samlet set for 500 mio. kr.Alt i alt er der med sommerens økonomiaftale afsat tilstrækkelige midler til atkommunerne kan videreføre det eksisterende serviceniveau. Og der er isærøgede midler til at foretage investeringer. Som jeg indledte med at sige, harvi ikke kunnet opgøre 2010-budgetterne endnu. Vores helt foreløbige indika-tioner fra KL kunne tyde på, at vi formentlig får stigende investeringer, menikke når op på det anlægsniveau, vi egentlig har afsat finansiering til. Måskebliver kommunerne lidt ekstra forsigtige her under de svagere konjunkturer.Det ved vi ikke endnu, men det vil jo i givet fald være et reaktionsmønster, vikender fra befolkningen også. Men det må vi som sagt analysere nærmere,når vi har tallene.Men med hensyn til de prioriteringer, som foregår inden for serviceområder-ne, må vi have respekt for dette, idet det er udtryk for en lokal afvejning, derafspejler de konkrete lokale forhold og følger af det kommunale selvstyre.Det ville jo være forkert, hvis vi politikere på Christiansborg skulle bestem-me, at der i kommunerne til næste år skulle bruges et præcist beløb på fol-keskoleområdet.Desuden vil jeg gerne minde om, at udmeldinger om besparelser, som derhenvises til i spørgsmålet, skal tages med forbehold. Fx har KREVI foretageten undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces for 2009 og un-dersøgelsens resultater tyder bl.a. på, at såkaldte ”sparerunder” i 3 ud af 4tilfælde ikke er ensbetydende med en generel serviceforringelse. Undersø-gelsen peger således på, at betegnelsen ofte kan dække over omprioriterin-

ger, som kommunerne jo må forudsættes at skulle foretage i en budgetlæg-ningsproces.***Samrådsspørgsmål C): Hvilke tiltag vil ministeren tage for at sikre, at landetskommuner ikke tvinges ud i skolebesparelser og lukninger pga. ringe øko-nomi?I det sidste spørgsmål fra Hr. Rasmus Prehn spørges der til, hvilke tiltag jegsom indenrigsminister vil tage for at sikre, at landets kommuner ikke tvingesud i besparelser og lukninger pga. ringe økonomi.Mit svar er, at jeg ikke ser et grundlag for yderligere initiativer.Det skal ses på baggrund af, at regeringen har taget adskillige initiativer medhenblik på at sikre nogle gode økonomiske rammer for kommunernes øko-nomi i 2010. Jeg har allerede nævnt flere elementer fra sommerens økono-miaftale.Derudover vil jeg også gerne fremhæve tilskuds- og udligningssystemet,som jo i høj grad er med til at sikre, at der mellem kommunerne sker en ud-jævning af de forskelle, der er i de grundlæggende vilkår for opgaveløsnin-gen. I den forbindelse tages der hånd om forskelle i udgiftsbehov – ift. antal-let af børn såvel som socioøkonomiske forhold – og forskelle i indtægts-grundlaget vedr. de kommunale skatter. Og som bekendt er systemet i årsuppleret med ekstra afsatte midler til særtilskud til vanskeligt stillede kom-muner. Det skal bl.a. ses i lyset af de forholdsvis hurtige skift i de økonomi-ske vilkår, som det ellers ret fintmaskede generelle økonomiske systemeventuelt ikke helt kan nå at opfange.Frem mod næste års forhandlinger om kommunernes økonomi vil regerin-gen naturligvis holde øje med udviklingen i kommunernes økonomi og deøkonomiske forudsætninger.Jeg kan i den forbindelse nævne, at det indgår i økonomiaftalen, at der itilfælde af væsentlige ændringer i skønnet for udgifterne til indkomstover-førsler for 2010 kan være behov for at gennemføre en midtvejsregulering afbloktilskuddet med henblik på at neutralisere denne ændring. Baggrundenherfor er, at kommunernes økonomi gennem finansieringssystemet i detstore hele afskærmes overfor konjunkturudsving med henblik på at givekommunerne en betydelig grad af økonomisk sikkerhed.Regeringen vil naturligvis også fortsat i perioden frem mod næste års øko-nomiforhandlinger følge udviklingen i kommunernes økonomi, og hvis derviser sig et behov herfor, så drøfte udviklingen med KL.

Besvarelse af samrådsspørgsmål D-GSamrådsspørgsmål D + E:D) Ministeren bedes give sin vurdering af, om regeringen og KL’s økonomi-aftale fra juni måned 2009 kan sikre, at alle elever får minimumstimetallet seti lyset af, at 22 pct. af elever i 1.-9. klasse ikke har modtaget minimumstallet i2005-2007 i ét eller flere fag eller fagblokke (jf. KOU alm. del – bilag 3 inde-holdende tre ministersvar, herunder en UNI*C Statistik og Analyse af 27.august 2009)E) Ministeren bedes redegøre for, hvor mange kommuner, der forventer atskære ned for timetallet i folkeskolen i næste skoleår.Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt økonomiaftalen kan sikre, at alleelever får minimumstimetallet, kan jeg kun gentage, hvad der tidligere erblevet sagt, nemlig at økonomiaftalen for 2010 giver kommunerne mulighedfor at videreføre det nuværende serviceniveau, og det er intet ved aftalen,der forhindrer kommunerne i at tildele eleverne det nødvendige timetal.Det skal ses i lyset af, at aftalesystemet bygger på en forudsætning om, atkommunernes opgaver og finansieringen af disse går hånd i hånd. Det bety-der, kort fortalt, at når vi ønsker, at kommunerne skal have mulighed for -mindst - at holde der nuværende serviceniveau, så fastsættes størrelsen påbloktilskuddet herefter.Derfor er det også sådan, at hver gang vi centralt ønsker, at der gennemfø-res et serviceløft, eller når kommunerne pålægges nye opgaver og krav,følger der ekstra penge med (fx når kravene til undervisningstimetallet sti-ger). Og hver gang udgiftsniveauet hæves pga. pris- og lønstigninger ellerstigende overførselsudgifter, tilføres kommunerne ekstra indtægter.I praksis har det betydet, at kommunernes serviceniveau år for år er blevetløftet – også når der korrigeres for ændrede forudsætninger mv.

Dette års økonomiaftale er ingen undtagelse i den henseende, idet det sam-lede løft i forhold til budgetterne for 2009 kan opgøres til 1,3 mia. kr. (korrige-ret for pris- og lønstigninger mv.)Der er således ingen baggrund for, at kommunerne ikke skulle være i standtil at sikre minimumstallet i folkeskolerne eller i øvrigt sikre et fornuftigt ser-viceniveau.***Samrådsspørgsmål F): Ministeren bedes give en vurdering af, om økonomi-aftalen har givet bedre forudsætninger for kommunerne til at tilgodese folke-skoleområdet fremover, herunder prioritering af det lovpligtige timetal.I et andet spørgsmål spørges der til, om økonomiaftalen har givet bedreforudsætninger for kommunerne til at tilgodese folkeskoleområdet fremover.I den sammenhæng er det vigtigt at holde sig for øje, at økonomiaftalernedels forholder sig til de overordnede rammer for de kommunale service- oganlægsudgifter og dels gælder for kollektivet, altså kommunerne under ét.Det betyder, at den enkelte kommune har frihed til at prioritere ressourcerneinden for rammen, og at der er plads til mellemkommunale forskelle i ser-viceniveau mv. På den måde er vores aftalesystem med til at understøtte detkommunale selvstyre.Denne lokale frihed fordrer dog også, at den enkelte kommunalbestyrelsepåtager sig det ansvar, der følger med friheden – som fx at sikre, at de mi-nimumstimetal, som er fastsat i reglerne, overholdes.Hvis jeg skal nævne nogle overordnende tiltag i økonomiaftalen for 2010,som også vil komme folkeskoleområdet til gavn, vil jeg gerne fremhævefølgende to tiltag:1) Fremrykning af kvalitetsfondsmidler. Det vil for næste år betyde flere an-lægskroner til blandt andet daginstitutioner og folkeskoler samt ældreområ-det. Ved en prioriteret indsats kan kommunerne dermed løfte investeringsni-veauet vedrørende børn, unge og ældre fra 5 mia. kr. i de senere år til 9 mia.kr. i 2010.2) Statslige initiativer, der frigør ressourcer. Regeringen har fremlagt statsli-ge initiativer, som i alt frigør mindst ½ mia. kr. i kommunerne i 2010. Tilsva-rende har kommunerne sagt god for, at de af egen kraft kan frigøre et råde-rum på yderligere ½ mia. kr. Flere af de statslige initiativer vedrører folkesko-leområdet, og det vil være muligt for kommunerne at udnytte dette råderumtil fx at styrke undervisningen i folkeskolen.

***Samrådsspørgsmål G): Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvilke øko-nomiske og andre initiativer, der kan sikre, at alle danske skolebørn rentfaktisk får de undervisningstimer de har krav på, jf. Undervisningsministerietsfastsatte minimumstimetal.Det sidste spørgsmål vedrører hvilke økonomiske initiativer, der kan sikre, atalle skolebørn får de undervisningstimer, de har krav på, og der vil jeg hen-vise til den øvrige besvarelse.Jeg har allerede redegjort for hovedelementer i økonomiaftalen for 2010 ogdermed tydeliggjort, at såfremt der er problemer med at sikre minimumsni-veauet, må forklaringen findes et andet sted end i de økonomiske forudsæt-ninger.***