Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 18. marts2010 følger hermed Indenrigs- og Sundhedsministerens endelige svarpå spørgsmål nr. 101 (KOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V)

Spørgsmål nr. 101:”Vil ministeren oplyse, om Københavns Kommunes indkøbsordning, der blevindført, for at kommunen kunne høste stordriftsfordele ved en fælles tvungenindkøbsordning for alle kommunale institutioner, nogensinde har betydet enbesparelse?”

Svar:Jeg har til besvarelsen af spørgsmålet indhentet oplysninger fra KøbenhavnsKommune, der har oplyst følgende:Københavns Kommune har i flere år sat fokus på at effektivisere kommu-nens indkøb af varer og tjenesteydelser bl.a. ved at indgå fælles, obligatori-ske indkøbsaftaler. Kommunen har i 2010 ca. 170 fællesobligatoriske ram-meaftaler.Der er flere typer af effektivisering forbundet ved at indgå fælles obligatori-ske rammeaftaler for indkøb. For det første medfører aftalerne billigere priserog dermed en direkte økonomisk besparelse. For det andet er der tidsmæs-sige effektiviseringer forbundet med bestilling, indkøb, fakturering mv. afindkøb. For det tredje er der effektiviseringer forbundet ved organisatorisk atsamle forhandlingskompetencer til aftaleindgåelse ét sted i kommunen.Indkøb af el, vikarassistance og kontormøbler er eksempler på fællesobliga-toriske aftaler, som har resulteret i væsentlige besparelser.

I forhold til den økonomiske effekt af de indgåede fællesobligatoriske ram-meaftaler, har Økonomiforvaltningen beregnet følgende effektiviseringsge-vinster:Tabel 1: Estimeret besparelse ved Københavns Kommunes fællesindkøbsaf-taler, løbende priser

År

2003200420052006200720082009

Besparelse, mio. kr.

16,734,456,463,872,874,076,5

Jeg kan henholde mig til udtalelsen fra Københavns Kommune.Samtidig vil jeg afslutningsvis gerne generelt bemærke, at fælles indkøbs-ordninger er et af de instrumenter, som vi i hele den offentlige sektor skalfortsætte med at udvikle i bestræbelserne på at effektivisere driften.