KIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om en beskrivelse af den svenske forvaltningsmodel på det kirkelige område, til kirkeministeren

Svenska Kyrkans organisation og forvaltningI dette notat giver en overordnet beskrivelse af den svenske kirkes organisa-tion og forvaltning. Beskrivelsen er udarbejdet på grundlag af dokumenter,som er tilgængelige på den svenske kirkes hjemmeside -www.svenskakyrkan.se.Lov om den svenske kirkeDe overordnede bestemmelser om den svenske kirkes identitet og organisati-on er fastsat af Riksdagen ved lov.Det er ved lov (Lag 1998:1591 om Svenska Kyrkan) bestemt,at Svenska Kyrkan er et evangelisk-luthersk trossamfund, som frem-træder som församlinger (sogne) og stifter, og at kirken også har nati-onale organer,at Svenska Kyrkan er en åben folkekirke, som i samvirke mellem endemokratisk organisation og kirkens embede driver en landsdækken-de virksomhed,at församlingen er lokal enhed og omfatter de personer, som tilhørerSvenska Kyrkan og bor inden for församlingens område. Församlin-gens grundlæggende opgave er at fejre gudstjeneste, undervise samtudøve diakoni og mission,at stiftet er regional enhed og omfatter församlingerne inden for stif-tets område. Stiftets grundlæggende opgave er at fremme og have til-syn med livet i församlingerne. Der skal i hvert stift være en biskop,at Kyrkomötet er Svenska Kyrkans højeste besluttende organ. Kyr-komötet kan dog ikke træffe beslutninger om spørgsmål, som det eren församlings eller et stifts opgave at beslutte om.

KirkeordningRegler for den svenske kirke ud over den nævnte lov fastsættes af Kyrkomö-tet. Det er først og fremmest sket i Kyrkoordning for Svenska Kyrkan, somtrådte i kraft den 1. januar 2000, da forholdet mellem stat og kirke i Sverigeblev ændret.Kyrkomötet har siden vedtaget forskellige ændringer i kirkeordningen ogdesuden vedtaget supplerende bestemmelser på forskellige områder.Kirkeordningen fastsætter rammerne for opgaver og forvaltning på det lokaleniveau, på stiftsniveau og på nationalt niveau.Församlinger og samfälligheterDer er i Sverige ca. 1.800 församlinger (sogne). I hver församling er der etkirkeråd, der består af valgte medlemmer og kyrkoherden (den ledende

præst). Kirkerådet er församlingens styrelse. Kyrkoherden leder al virksom-hed i församlingen. Kyrkoherden er således ikke blot gejstlig leder, men ogsåadministrativ leder.En kyrkoherde har et pastorat som tjenesteområde. I adskillige pastorater erder flere församlinger. De udgør så en samfälllighet, som har det politiske ogadministrative ansvar for økonomi, forvaltning og personale i pastoratetsförsamlinger. Det politiske ansvar varetages af valgte kyrkofullmäktige samtkyrkoherden. Kyrkoherden er leder af al virksomhed i samfälligheten.Församlingen / samfälligheten er arbejdsgiver for alle ansatte ved kirkerne,inklusive præsterne og forvalter bygninger, økonomi, begravelsesvæsen m.v.Der er i församlinger og samfälligheter ansat et varierende antal administra-tive medarbejdere foruden medarbejdere til de kirkelige funktioner og med-arbejdere ved kirkegårdene.Der er i de ca. 1.800 församlinger ansat i alt ca. 20.500 medarbejdere, hvorafca. 3.200 er præster.StifterDer er 13 stifter i Sverige. Hvert stift ledes af en biskop. Et valgt organ,stiftsfullmäktige, træffer beslutninger om principielle emner i forhold til stif-tets virksomhed.Stiftets grundlæggende opgave er at fremme og have tilsyn med me-nighedslivet. Det sker bl.a. ved gennem videreuddannelse og rådgivning atstøtte menighederne og deres ansatte, tillidsvalgte og frivillige medarbejderesamt ved at føre tilsyn med, at kirkens regler bliver overholdt.Stiftet har dog også forvaltningsmæssige opgaver.Stiftet forvalter således bl.a. de såkaldte prästlönetilgångar, som består af fastejendom og kapitaler, hvis afkast bidrager til at dække udgifterne til præste-løn i den svenske kirke.Det nationale niveauPå det nationale niveau findes Kyrkomötet, der som nævnt er den svenskekirkes højeste besluttende organ.Kyrkomötet har 251 valgte medlemmer. Desuden deltager biskopperne iKyrkomötet, der samles to gange årligt - i september og oktober. Kyrkomöteter kirkens "lovgivende" organ.Mellem Kyrkomötets samlinger er en kirkestyrelse, som er valgt af Kyrko-mötet, og som har ærkebiskoppen som formand, kirkens øverste instans.Svenska Kyrkans Kansli samordner, udvikler og administrerer de sager, somvedrører kirkens organisation og økonomi på nationalt niveau. Kansliet skalvære en støtte for stifterne i deres arbejde for det lokale niveau i kirken.Kansliet har ansvar for information, der er fælles for hele kirken og for kir-kens internationale arbejde. Kansliet er også den samordnende instans i for-hold til f.eks. forskning, statistik og religionsdialog.

Kirkeministeriet

KM