KIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om, i hvilket omfang folkekirken begrænses af, hhv. er friholdt for bestemmelser vedrørende fredning, til kirkeministeren

Kirkeudvalget har ved brev af 18. marts 2010 (KIU alm. del – spørgsmål 32)bedt om min besvarelse af følgende spørgsmål:”Der ønskes en redegørelse for, i hvilket omfang folkekirken begrænses af,hhv. er friholdt for bestemmelser vedrørende fredning.”Svar:1. Fredning af kirkebygningerFolkekirkens kirker og kirkegårde er fredet i henhold til den kirkelige lov-givning, jf. herved § 1 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde,lovbekendtgørelse nr. 77 af 2. februar 2009.Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde har bl.a. til formål at sik-re, at der ikke ser forringelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirken ogkirkegården samtidig med, at det respekteres, at kirkebygningen først ogfremmest skal være et rum til menighedens brug i forbindelse med gudstje-nester.Som en konsekvens heraf kan kirkebygninger, der omfattes af lov om folke-kirkens kirkebygninger og kirkegårde, og hvori der foregår gudstjenester oghandlinger af gudstjenestelig karakter - herunder kirkelige handlinger - ikkefredes i henhold til bygningsfredningsloven, jf. bygningsfredningsloven § 5,sammenholdt med § 3 og § 4 i lovbekendtgørelse nr. 1088 af 29. august2007.Hvis en kirke nedlægges, vil kirkebygningen, hvis den er opført før 1536være fredet uden særlig beslutning derom. Kulturministeren kan bestemme,at nyere kirkebygninger af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk vær-di, der er over 50 år, efter at de er nedlagt som kirke, skal fredes efter byg-ningsfredningsloven.2. Fredede fortidsminder på kirkegårde og kirkegårdsdigerKapitel 8 og 8a i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14. janu-ar 2006, indeholder særlige bestemmelser om beskyttelse af fortidsminderog sten- og jorddiger. Museumsloven hører under Kulturministeriets an-svarsområde.Enkelte fredede fortidsminder er beliggende på folkekirkens kirkegårde. I såfald finder både lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og mu-seumslovens regelsæt anvendelse på beskyttelsen af det fredede fortidsmin-de.Folkekirkens kirkegårdsdiger er ikke omfattet af museumslovens bestemmel-ser om beskyttelse af sten- og jorddiger, men er beskyttede efter lov om fol-

kekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 2.februar 2009 sammenholdt med § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1511 af 14.december 2006 om beskyttede sten- og jorddiger og lignende.Kulturarvsstyrelsen under Kulturministeriet har i 2009 udsendt: Vejledningom tilsyn med fortidsminder og sten- og jorddiger. I vejledningen er på side8, sp. 1, nederst anført: ”Fortidsminder og sten- og jorddiger, som er beskyt-tet efter museumslovens § 8 a, kan også ligge på arealer, der er fredet efternaturbeskyttelseslovens §§ 33 eller 51. Er dette tilfældet, skal ikke blot reg-ler i museumsloven iagttages ved ændringer af fortidsminderne og sten- ogjorddiger, men også regler i naturbeskyttelsesloven.”§ 33 og § 51 i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24.september 2009 vedrører fredning af landarealer og ferske vande efter be-stemmelserne i kapitel 6 i lov om naturbeskyttelse.3. Fredning af tjenesteboliger m.v.Både privat og offentligt ejede bygninger kan fredes, hvis de har særlige ar-kitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning. Bygnin-ger, der tilhører folkekirken, kan derfor være genstand for fredning efterbygningsfredningsloven. Dog kan de kirkebygninger, der anvendes til guds-tjeneste m.v., jf. ovenfor under 1., ikke fredes efter denne lov.Også bygningers omgivelser kan fredes, hvis de i sig selv indeholder struk-turer eller overflader, som udgør en væsentlig del af den samlede helhed,som ønskes sikret med fredningen. Det kan f.eks. være stier og hække i enhave, belægningen på en gårdsplads eller en karakteristisk mur.Enkelte af folkekirkens præstegårde, der benyttes som tjenesteboliger forfolkekirkens præster, er fredet efter bygningsfredningslovgivningen.Ved istandsættelser og ombygninger af en tjenestebolig skal et menigheds-råds forslag godkendes af det stedlige provstiudvalg. Hvis boligen er fredetefter bygningsfredningsloven, skal forslaget dog godkendes af stiftsøvrighe-den samt Kulturarvsstyrelsen.4. Salg og nedrivning af offentlige bygningerEn lang række ikke-fredede bygninger i offentligt eje må ikke nedrives ellersælges til private, uden at Kulturarvsstyrelsen først er orienteret og har haftmulighed for at tage stilling til, om bygningen bør fredes. Det gælder byg-ninger, som er mere end 50 år gamle, eller som er karakteriseret som væren-de af høj bevaringsværdi. Kulturarvsstyrelsen skal derfor underrettes om på-tænkte nedrivninger eller salg af kirker, kirkegårdskapeller, kirkelader, præ-stegårde og tjenesteboliger.5. Fredning af landarealer m.v. efter naturbeskyttelseslovgivningenFor at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt dereslevesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og un-

dervisningsmæssige værdier kan fredningsnævn gennemføre fredning aflandarealer og ferske vande efter bestemmelserne i kapitel 6 i lov om natur-beskyttelse, jf. § 33 og § 51 i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelsenr. 933 af 24. september 2009.En fredning kan gå ud på bevaring af den nuværende tilstand eller tilveje-bringelse af en bestemt tilstand eller landskabstype. Der kan også fastsættesregler om offentlighedens færdsel i et område. En fredning indskrænker ju-ridisk set en grundejers rettigheder over sin ejendom. Fredningen medfører,at der en gang for alle gøres op med et bestemt geografisk områdes anven-delsesmuligheder.Fredningsnævnenes afgørelser om fredning kan påklages til Naturklage-nævnet.Naturbeskyttelseslovens regelsæt om fredninger af landarealer og ferskevande gælder også for folkekirkens kirkers og præsteembeders ejendomme.I sagen fra Farum stadfæstede Naturklagenævnet fredningsnævnets afgørel-se om foretagelse af fredning herunder afgørelsen om, at fredningen kunneforetages uden, at der skulle ydes erstatning.Med venlig hilsenBirthe Rønn Hornbech