KIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om kommentar til henvendelse fra Hanne Lykke samt oplyse, hvilken generel adgang et medlem af folkekirken har til at få en kirkelig tjeneste, til kirkeministeren

Kære Hanne Lykke,Tak for din mail af 9. februar 2010 om fastholdelse af sognebåndet og mang-lende mulighed for at blive viet i en kirke, som man ønsker, det skal ske i.I lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløs-ning er det i § 6 bestemt, at et medlem af folkekirken har ret til kirkelig be-tjening af præsten eller præsterne for den menighed, hvortil medlemmet hø-rer. Og det fremgår af lovens § 5, at et medlem af folkekirken som hovedre-gel hører til menigheden i bopælssognet.Sådan har det været i de mange århundreder, vi har haft en sogneinddeling iDanmark. Og det skal efter min mening fortsat være de grundlæggende reglerom medlemmernes tilhørsforhold og ret til kirkelig betjening.Sognebåndet er imidlertid ikke så stramt, at folkekirkens medlemmer helt erafskåret fra at få kirkelig betjening andre steder end i bopælssognet.,Siden 1855 har der således været mulighed for, at medlemmer af folkekirkenkan løse sognebånd til en præst i et andet sogn end bopælssognet og dervedogså få ret til kirkelig betjening af denne præst. Denne mulighed skal eftermin mening også fortsat være til stede.I 1986 blev der desuden i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirkerindsat en bestemmelse om, at medlemmer af folkekirken, der ikke hørte tilsognemenigheden, men som havde en særlig tilknytning til den, havde ret tilkirkelig betjening i sognemenighedens kirke. Denne bestemmelse blev i 1991overført til § 7 i lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening ogsognebåndsløsning.Det blev hverken i 1986 eller 1991 defineret nærmere i lovgivningen, hvadder skulle forstås ved særlig tilknytning. Det har man altså måttet tage stillingtil i de enkelte tilfælde, hvor en person har henvendt sig til en præst med øn-ske om kirkelig betjening på grundlag af særlig tilknytning.I 2009 er medlemskabsloven imidlertid ændret, så der nu i loven er nævntnogle tilfælde, hvor deraltider tale om særlig tilknytning. Det fremgår aflovens § 7, stk. 1, som lyder:»§ 7.Et medlem af folkekirken, der ikke hører til sognemenigheden, mensom har en særlig tilknytning til denne, har ret til kirkelig betjening i sog-nemenighedens kirke. Særlig tilknytning foreligger blandt andet, hvismedlemmet

1) tidligere har haft bopæl i sognet,2) har nære pårørende, der bor i sognet, eller3) for så vidt angår begravelse eller bisættelse har forældre, ægtefælle ellerbørn, der er begravet på en kirkegård i sognet."Men ud over de tilfælde, hvor der ifølge loven altid er tale om særlig tilknyt-ning, så kan der også i andre tilfælde være tale om særlig tilknytning.Der var forud for Folketingets vedtagelse af denne lovændring en omfattendekirkelig og politisk debat om, hvorvidt der i loven skulle nævnes flere eks-empler på særlig tilknytning, som altid giver ret til kirkelig betjening. Kon-klusionen på denne debat blev imidlertid, at kun de nævnte tilfælde skulleskrives ind i loven.Det betyder, at der i andre tilfælde, hvor et medlem af folkekirken mener athave særlig tilknytning til en sognemenighed og dens kirke, må træffes enkonkret afgørelse. Det er præsten ved den pågældende kirke, som træfferdenne afgørelse. Præstens afgørelse kan indbringes for biskoppen.I forlængelse heraf kan det nævnes, at en præst altid har mulighed for at ydekirkelig betjening af et medlem af folkekirken, uanset hvor den pågældendebor, og uanset om der er tale om særlig tilknytning eller ej.Hvis folkekirkens medlemmer fik mulighed for frit at vælge, hvor de vil haveforetaget en kirkelig handling, f.eks. en vielse, kunne det meget let føre til etstort pres på nogle kirker og de præster, som er knyttet til dem. Det ville kun-ne give problemer i forhold til disse kirkers og præsters muligheder for atleve op til de forpligtelser, som de har i forhold til sognemenighederne. Ogdet vil være et vidtgående brud med det gamle og grundlæggende princip om,at man som medlem af folkekirken er medlem af menigheden det sted, hvorman bor.Derfor vil jeg ikke tage initiativ til yderligere ændringer af lovgivningen ommedlemmernes mulighed for at få kirkelig betjening.Med hensyn til ønsket om at også at kunne imødekomme svagelige og funk-tionshandicappede familiemedlemmers og venners muligheder for at væremed ved en kirkelig handling, vil jeg sige, at der generelt i folkekirken er storvilje til at medvirke til, at funktionshandicappede kan have adgang til at del-tage i gudstjenester og kirkelige handlinger på lige fod med andre.